AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden."

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling fremsendt d. 22. januar 2019 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden pr. år i årene 2011 til 2017 i den danske svineproduktion i absolutte tal. Besvarelsen skal redegøre for metodevalg samt antagelser og eventuelle forbehold. Besvarelsen bedes ligeledes inddrage de faktiske forhold det pågældende år (som fx eksport af smågrise og antal årssøer). Besvarelsen skal endvidere indeholde en opgørelse (oversigtsform), der angiver de faktiske tal for hvert år og for hver dyregruppe. Som besvarelse følger nedenfor et notat med titlen: Udviklingen af pattegrisedødelighed og smågrisedødelighed Besvarelsen er udarbejdet af seniorrådgiver Anne Braad Kudahl og Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelse er foretaget af Professor Lene Juul Pedersen fra samme Institut. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser Opgaven er ikke anført i arbejdsprogrammet til Ydelsesaftale Husdyrproduktion 2019, men tilknyttes denne som akutopgave. Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Jordbrug of Fødevarer 7. februar 2019 Udviklingen af pattegrisedødelighed og smågrisedødelighed Anne Braad Kudahl og Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Baggrund DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug- Aarhus Universitet har den 22. januar 2019 modtaget følgende forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen: AU bedes redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og smågrisedødeligheden pr. år i årene 2011 til 2017 i den danske svineproduktion i absolutte tal. Besvarelsen skal redegøre for metodevalg samt antagelser og eventuelle forbehold. Besvarelsen bedes ligeledes inddrage de faktiske forhold det pågældende år (som fx eksport af smågrise og antal årssøer). Besvarelsen skal endvidere indeholde en opgørelse (oversigtsform), der angiver de faktiske tal for hvert år og for hver dyregruppe. Bestillingen har baggrund i Folketingsspørgsmål 343: Svar 1. Datakilder Der findes ingen optællinger af det absolutte antal grise i Danmark. Estimaterne i nedenstående tabel er foretaget på basis af data fra Danmarks Statistik og Landbrug og Fødevarer SEGES, som begge baserer deres tal på informationer fra et meget stort antal svineproduktioner. Danmarks statistik laver hvert kvartal en optælling af Danmarks svinebestand opdelt i 10 grupper (Danmarks statistik a, 2018). Den var i 2018 baseret på data fra 2300 svinebedrifter, alle registreret i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). Optællingen indeholder alle landets større bedrifter. Det totale antal bedrifter i Danmark var på det tidspunkt De sidste 1050 bedrifter, der ikke indgår i materialet har registreret få eller meget få grise. Data fra Danmarks Statistik er korrigeret, så de skulle give et retvisende estimat af den totale svinebestand på samtlige landets bedrifter. Danmarks Statistiks procedurer for datavalidering og databehandling er beskrevet i Danmarks Statistik b, Landbrug og Fødevarer - SEGES Svineproduktion har udarbejdet en samlet statistik over den danske svineproduktion de seneste 10 år (Hansen, 2018). Disse data er baseret på 535 sobesætninger med i alt årssøer og 532 smågrisebesætninger med i alt 12,5 millioner producerede smågrise. Data er indsamlet fra besætninger, der har accepteret at dele deres data fra produktivitetsrapporterne og er leveret enten direkte fra AgroSoft eller Cloudfarms (firmaer, der genererer produktionsrapporter) eller indsamlet via de lokale rådgivningscentre samt med hjælp fra Danish Crown Ejerservice. Inklusionskriterier og databehandling er beskrevet i Hansen, Data kommer således fra en fjerdedel af Danmarks bedrifter, men inkluderer næsten halvdelen af landets søer og har dermed overvægt af store besætninger. Begge kilder dækker en stor del af den danske svineproduktion og vurderes at kunne give de bedst mulige estimater på det absolutte antal grise i forskellige kategorier. Men de inkluderer en overvægt af store besætninger. Om produktivitet og dødelighed er den samme i små som store danske besætninger er ikke dokumenteret. Umiddelbart forventes grupperne ikke at afvige fra hinanden i Danmark.

3 2. Oversigtens data og beregninger Tallene i oversigtstabellen er beregnet på baggrund at følgende data: Antal kuld pr. årsso, Levendefødte pr. kuld, Dødfødte pr. kuld, % Døde indtil fravænning, % Døde smågrise og Fravænnede grise pr. årsso kommer fra Landbrug og Fødevarer - SEGES Svineproduktion (Hansen, 2018). Disse nøgletal blev af SEGES beregnet som simple gennemsnit per besætning, hvilket betyder, at besætningernes størrelse ikke havde indflydelse på gennemsnitstallene. En lille andel af de dødfødte kan være fejlkategorisede, og burde være talt med som Døde indtil fravænning, da fjernelse af døde grise nogle gange foregår nogle timer efter faring og en korrekt kategorisering kræver obduktion (Pedersen m.fl., 2010). Data for Antal årssøer kommer fra Danmarks Statistik (Danmarks Statistik a ) og inkluderer drægtige søer, diegivende søer, goldsøer og gylte (førstegangsdrægtige). Antallet af årssøer i tabellen er beregnet som gennemsnittet af søer i de fire kvartaler inden for hvert år. Antal eksporterede smågrise er baseret på indberetninger til Svineafgiftsfonden (Landbrug og Fødevarer a, b,c ). Her kendes det totale antal for årene 2011 til 2018, og for årene 2013 til 2017 kendes desuden det totale antal splittet op på 0-15 kg og kg s grise. Denne opdeling svarer ikke helt til definitionen af smågrise som er 7-30 kg. Det betyder, at en lille del af de døde grise kan være fejlplaceret mellem de to kategorier smågrise og slagtesvin, men det har ingen betydning for det samlede antal. For årene 2011 og 2012 kendes kun det totale antal eksporterede smågrise, og opsplitningen i de to vægtklasser beror på en antagelse om, at der disse to år er eksporteret kg s grise, en antagelse, der bygger på de efterfølgende års eksport. De øvrige efterspurgte tal er beregnet således: Totalt fødte grise = (Dødfødte + levendefødte pr kuld) * kuld pr årsso * antal årssøer Dødfødte = Dødfødte pr kuld* kuld pr årsso * antal årssøer Døde pattegrise = Andel døde indtil fravænning *Levendefødte pr kuld * kuld pr årsso * antal årssøer Døde smågrise = Andel døde smågrise * (Antal Årssøer * Antal fravænnede grise pr årsso eksporterede 0-15 kg s grise) Døde og kasserede slagtesvin = Andel døde og kasserede slagtesvin* (Antal Årssøer * Antal fravænnede grise pr årsso Totalt antal eksporterede grise under 50 kg) Tabel 1. Udviklingen i den danske svineproduktion fra 2011 til 2017 i det absolutte antal (og %) fødte grise og døde i forskellige kategorier. De absolutte tal er angivet i antal tusinde. År Totalt fødte grise 1 Dødfødte Døde pattegrise 2 Døde smågrise 3 Døde og kasserede slagtesvin (9,1%) (13,9%) 867 (2,9%) 822 (3,7%) (8,7%) (13,7%) 872 (2,9%) 764 (3,6%) (8,6%) (13,7%) 884 (2,9%) 787 (3,7%) (8,3%) (13,6%) 906 (2,9%) 768 (3,7%) (8,1%) (13,4%) 993 (3,1%) 758 (3,7%) (8,0%) (13,3%) 987 (3,1%) 648 (3,4%) (8,1%) (13,6%) (3,1%) 608 (3,1%) 1 Inkluderer også de dødfødte 2 Diegivningsperioden indtil fravænning ved ca. 6-7 kg 3 Fravænnede grise op til ca 30 kg

4 Tabel 2. Supplerende data vedrørende udviklingen i den danske svineproduktion 2011 til Antal grise er angivet i antal tusinde. År Levendefødte grise Fravænnede grise Eksporterede 0-15 kg s grise 1 Eksporterede kg s grise 1 Antal årssøer For 2011 og 2012 kendes kun det totale antal eksporterede 0-50 kg s grise, og denne opsplitning beror på en antagelse om, at der eksporteres kg s smågrise baseret på de efterfølgende års eksport. 3. Sammenfatning Den stigende kuldstørrelse betyder, at antallet af fødte grise pr år i perioden er steget fra 39,4 til 43,2 millioner, mens antallet af årssøer er faldet. Det årlige antal dødfødte er på 4,2 millioner, hvilket er næsten samme niveau som i 2011, mens der i den mellemliggende periode har været et fald. Det totale antal døde pattegrise pr år er steget fra 4,9 til 5,3 millioner grundet stigningen i kuldstørrelse, mens den procentvise andel af døde er faldet en smule. Antallet af døde smågrise pr år er ligeledes steget fra 0,9 til 1,0 millioner. Stigningen skyldes både stigende kuldstørrelse og en stigende andel af smågrise, der dør. Både antallet og andelen af døde og kasserede slagtesvin er faldet i perioden. 4. Referencer: Danmarks Statistik a. Tabeller vedr. svinebestanden. Danmarks Statistik b. Statistikdokumentation for Svinebestanden kvartal. Hansen, C. Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Landbrug og Fødevarer SEGES Svineproduktion. Notat nr Landbrug og Fødevarer a. Statistik 2017 Grisekød. file:///c:/users/au25127/downloads/2017-statistik-grisdk%20(2).pdf Landbrug og Fødevarer b. Tidligere statistikker: Landbrug og Fødevarer c. Statistik over eksport af levende grise: Pedersen, L.J., Peer Berg, Erik Jørgensen, Marianne Kjær Bonde, Mette S. Herskin, Kristian Møllegaard Knage-Rasmussen, Anne Grete Kongsted, Charlotte Lauridsen, Niels Oksbjerg, Hanne Damgaard Poulsen, Daniel Alberto Sorensen, Guosheng Su, Martin Tang Sørensen, Peter Kappel Theil, Karen Thodberg & Karin

5 Hjelholt Jensen. Pattegrisedødelighed i DK. DJF-rapport Husdyrbrug nr 86, Oktober 2010, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Effektivitsrapport for avlsdyr

Effektivitsrapport for avlsdyr Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018 UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling (inkl. projektbeskrivelse) dateret

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen DJF s bemærkninger til høringssvar til rapporten Pattegrisedødelighed i DK Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger

Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger Riber, A. B. ; Rangstrup-Christensen, L.; Hansen, Mette Sif; Hinrichsen,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Svins aktivitet rettet mod træstokke som beskæftigelses- og rodemateriale i konventionelle

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ).

AARHUS UNIVERSITET. Til Departementet. Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen: Emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for orner på ornestationer ( KS-orner ). Departementet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning.

Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Længerevarende smertestillende behandling af kalve i forbindelse med afhorning. I forlængelse

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 17. maj 2016 Uge 20 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til stigende prisniveau denne uge. For øvrige udskæringer sker handlen til

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GOD FARING OG GODT I GANG

GOD FARING OG GODT I GANG GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere