11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Transkript

1 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra ferie og hverdagen er i gang igen. De nye konfirmander er begyndt, de er i kirke i dag for første gang som konfirmander. En ny tid, ting at opdage og leve jer ind i, en tid der kan få stor betydning for resten af jeres liv. I andre: Tag godt imod konfirmanderne. De ved godt, de ikke skal forstyrre gudstjenesten, på den anden side: husker I, da I selv var teenagere og der var uro i benene? Smil til dem, opmuntre dem. Konfirmanderne ved, at de skal sidde midt i kirken og højest to og to sammen. Næste weekend skal I på weekend og jeg håber flere af jer og jeres familie kan være med i dag, når vi samles til frokost efter højmessen nede i Sognehuset, hvor nogle gode mennesker har lavet mad til os. Det er 11. søndag efter trinitatis, det er søndagens navn. Den sidste af fire søndage med det overordnede tema: De To Veje. Man kan leve på en af to måder,

2 2 kun på den ene vej når man målet. I dag: den sande retfærdigheds vej og den falske retfærdigheds vej, sikkerhedens vej overfor ydmyghedens vej. Den ydre vej og den indre. Vi skal møde to personer, som vi skal spejle os i, gennem deres møde med Jesu,s skal vi opdage den rolle Jesus kan spille i vort liv. Ved at vi møder Ham, kan vi lære at angre på den gode måde og tro og få en kærlighed, der strømmer. Det er det, denne søndag handler om. Hvordan er med os? Mærker vi stikket i samvittigheden? Det andre ved om dig, eller det, du kun selv ved. Eller: det ser måske fint ud i det ydre, men hvad med indeni? Undlader vi at gøre det, som er godt? Har vi kolde hjerter? Lad os tænke over, hvad der bor i os og lad os lægge det ind i syndsbekendelsen og dermed skaffe plads for tilgivelsen og en kærlighed, der slår os i møde her oppe fra Kristus, i den bøn, vi nu beder, i programmet på side fire øverst... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 7,36-50 Bøn. Lad os bede.

3 3 Kære Herre Kristus, mød du os i dag på en sådan måde, at vi kan angre og tage imod din tilgivelse, så kærligheden kan forløses og leve hos os. Amen. Prædiken Lad os se på et par personer. De kunne være os! Den første er et godt og respekteret menneske, seriøs og ordentlig. Det ved han godt selv. Han har overskud og har råd til at se ned på dem, der ikke er ligeså karakterfaste og stærke som han selv. Men hans hjerte er koldt og han forsømmer at gøre det, der er godt. Han undlader kun at gøre det, der er decideret ondt og forkert. Føler du dig ramt her, får du noget særligt at arbejde med i dag. Et andet menneske er ved at gå til i selvforagt, fordi vedkommende ikke er så god og respekteret som andre, der er så meget, som vedkommende foragter sig selv for. Er det her dig? Så er der virkelig noget at hente i dag som kan forandre dit liv! Det males op for i dag til middagsselskabet hos Simon. Han indbød Jesus. Simon tilhørte gruppen af farisæere. De var den tids stabile, strenge og meget respekterede af folk. Folk så op til dem. Men de var skeptiske over for Jesus. Alligevel tog Jesus imod

4 4 indbydelsen. Jesus ville også have med ham at gøre. Ligesom Jesus spiser med dem, der har deres synder uden på skjorten, som kvinden her, der har sit liv i at bryde ægteskabet og tjener penge på sin krop, spiser Han også med den gode farisæer. Også ham vil Jesus møde og gøre livet nyt for. Hvad handler det hele om her? Om én ting: Hvem elsker mest? Hvilket tema: Hvem elsker mest?! Det handler det om: at elske meget! Hvordan kommer vi til det? Jesus fortæller en historie. En pengeudlåner havde to personer, som var i gæld til ham. Den ene skyldte 1½ års løn, den anden 1½ måneds løn. Ingen af dem kunne betale. Så eftergav udlåneren dem begge al deres gæld ganske ufortjent. Hvem af de to vil nu elske udlåneren mest og være mest taknemlig over for ham? Selvfølgelig den, der fik mest tilgivet! Altså: Stor kærlighed kommer ud af stor tilgivelse af stor skyld. Hvorfor kommer Jesus ind på det her? For det første på grund af kvindens handling mod Jesus. Hun er inde i farisæerens hus, det er der intet mærkeligt i, fremmede gjorde det dengang i den kultur. Det særlige er det, hun gør mod Jesus: Hun stiller sig bag ham, fordi han ligger ned til bords, det

5 5 gjorde man dengang, med fødderne ud i rummet væk fra bordet. Hun græder, hendes tårer anvender hun som vand til at vaske hans fødder med, hendes håndklæde er hendes hår, hun kysser hans fødder og salver dem med sin medbragte alabastolie. Se det for jer. Intimt, ømhed i luften, det kan man ikke, men hun gør det! Jesus ser, hvorfor hun gør det: ud af kærlighed. Han ved hvorfor: Hun har mødt Jesu tilgivelse for hendes store skyld. Det er hun så taknemlig over, at hun overøser ham med kærlighed. Den findes altså en stor tilgivelse for stor skyld. Også for os med tanke på det, vi har på samvittigheden. Der findes en kærlighed fra Jesus til os, som kan få os til at angre og tage imod Hans tilgivelse, så der kan blive plads for kærligheden som et ægte gensvar. Læg mærke til en ting: hun siger ikke et ord. Hun handler kun, men Jesus ser kærligheden i hendes handling. Hun ER tilgivet, hun er sat fri, derfor så mange kærlighedstårer. Kun den kan elske, som også kan angre og tage imod tilgivelse. De tre ting hænger uløseligt sammen. Denne treklang afspejles i salmerne i dag, hver på deres måde, angeren særligt lige før prædikenen, troen lige efter prædikenen, kærligheden mest inden vi går hjem. Følg selv med og kig dem efter, når I kommer hjem.

6 6 Hvordan er det i mit liv? Elsker jeg kun lidt? Hvis det, er det sikkert tegn på, at jeg kun har fået lidt tilgivet og det igen fordi jeg endnu ikke opdaget, hvad der er galt i mit liv og dermed mødt mindre kærlighed og derfor elsker jeg mindre. Men der findes en større kærlighed at møde. Kristus er rig nok for alle, der kalder på Ham. Ingen, som tror på Ham og kalder på Ham, skal blive til skamme. For det andet kommer Jesus ind på det her for Simons skyld. I første omgang er det indlysende, at Simon er ham med den mindre gæld. Men nu vender Jesus sig mod kvinden, men i det han taler til Simon. Og så foretager Jesus tre sammenligninger: 1. Jeg kom i ind i dit hus, du sørgede ikke for din værtsforpligtelse, du gav mig ikke vand til mine fødder. Men hun vaskede mine fødder og det med sine tårer og tørrede efter med sit hår. Simon forsømte det mest grundlæggende, hun viste ekstrem kærlighed. 2. Du gav mig ikke et kindkys til velkomst, som en vært plejer i vores kultur. Hun derimod er blevet ved med igen og igen at kysse mine fødder. 3. Du salvede ikke mit hoved med olie, deres sæbe, som du skulle som vært. Hun salvede mine fødder med sin olie.

7 7 Hvad gør Jesus her? Han siger: Simon, jeg har noget at sige dig: du elsker kun lidt, du har forsømt din værtsforpligtelse og ydmyget mig, afvist mig, så jeg havde ret til at gå min vej, men det gjorde jeg ikke. Simon skylder nok mindst, eller gør han? Men Jesus er rede til at tilgive ham. Du trænger til stor tilgivelse, den har du her, så du også kan komme til at elske meget. Hvordan reagerer Simon? Vi ved det ikke, det spørgsmål skal du og jeg svare på i vort eget liv. Det er farligt at være et godt menneske og vide, at man er det. Vi tor, vi har vores på det tørre, vi bliver så let sikre og kolde og selvretfærdige. Men det kan der ændres på, når vi møder Jesus som kvinden gjorde: Hun mødte en kærlighed, som gjorde, at hun kunne angre, tro og elske meget. Det fornyer livet. I den fred og oprejsning skal vi leve. Amen.

8 8