guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide Februar sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få demens og kræft - to af de mest frygtede sygdomme? SIDE 6 SIDE 8 Læs her om, hvad det er vores blod gør og hvad det er vigtigt for. Her kan du få en oversigt over, hvilke sygdomme der kan aflæses i en blodprøve. PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 BLODPRØVE 3 NYE BLODPRØVER REDDER LIV Bliver du dement - får du kræft. Danske læger kan nu se endnu mere i dit blod. Det giver fornyet håb om at vinde sygdoms-kampen

4 4 BLODPRØVE Torben Bagge, Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få demens og kræft - to af de mest frygtede sygdomme? En blodprøve kan måske give dig svaret, længe før sygdommen kan påvises ved f.eks. en scanning. Dit blod er en både effektiv og ubarmhjertig sladrehank, viser to nye danske forskningsresultater. Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har således netop fundet en såkaldt biomarkør eller kræft-dna i blodet, der kan afsløre tilbagefald af tarmkræft op til et år tidligere, end man har kunnet hidtil. Hvis man således nu meget tidligere i en blodprøve kan se ny udvikling i kræften, kan flere blive opereret, og flere vil leve længere eller blive raske igen, vurderer Aarhus-forskerne. Samtidig har forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital fundet en biomarkør i blodet, der kan være med til at forudsige en persons risiko for at blive ramt af demens og Alzheimers sygdom. Forskerne har konstateret, at der er en sammenhæng mellem koncentrationen af et særligt protein, apoe, i blodplasma og sandsynligheden for at blive dement. For lidt af proteinet øger således markant risikoen. En af forskerne bag det nye demens-studie, Ruth Frikke-Schmidt, overlæge på Rigshospitalet og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet, håber på, at blodprøven - sammenholdt med andre risikofaktorer - kan gøre det meget lettere at vurdere risikoen for den frygtede hjernesygdom. i en situation, hvor vi ikke råder over effektiv medicin. Hvad der gavner hjertet, gavner også hjernen. Det handler først og fremmest om rigelig motion, om ikke at ryge, at undgå at få type 2-diabetes eller have en velkontrolleret diabetes og endelig at undgå at blive overvægtig,«siger forskeren, der mener, at den type blodprøve langt hen ad vejen kan sammenlignes med tjek af kolesterol-tallet for at se, hvor stor ens risiko er for at få en hjerte-kar-sygdom. Hun er dog samtidig bevidst om, at der kan være etiske dilemmaer ved at informere patienter om en øget demens-risiko.»der er jo tale om en risikomarkør. Det er således ikke 100 pct. sikkert, at man udvikler demens. Og det store spørgsmål er, hvordan man som læge skal formidle denne viden om en mulig øget demens-risiko til persongrupper eller enkeltpersoner uden at skræmme unødvendigt. Det kan blive noget af en balanceakt. Man skal jo ikke uden videre skræm- Som kolesteroltallet»når vi ved noget mere præcist om sygdomsrisikoen, kan vi også mere målrettet sætte ind med forebyggelse. Det er så vigtigt

5 BLODPRØVE 5 me en masse mennesker, men i en situation, hvor vi ikke har en effektiv behandling, er der også en rimelig og fornuftig grund til at finde frem til, hvem der kan have mest gavn af en forebyggende livsstil,«siger hun. Spændende muligheder Professor i neurologi ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Steen Hasselbalch har denne kommentar til kollegernes forskning:»studiet er meget spændende, fordi det åbner mulighed for en bedre vurdering af risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom, samtidig med at det giver en øget forståelse for, hvad der ligger bag sygdommen. Vi må dog erkende, at blodprøven ikke kan anvendes direkte i diagnostikken. Lavt apoe i blodet er ikke det samme som at have udviklet sygdommen. Men med tiden får vi forhåbentlig en bedre og mere målrettet forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og så er identifikation af risikopersoner uhyre vigtigt,«siger han. På kræftområdet glæder overlæge og forebyggelseschef Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, sig over Aarhus-forskernes opdagelse af en biomarkør i blodet, der meget tidligt sladrer om ny tarmkræft. Bruges ved prostatakræft»aarhus-resultatet er rigtig vigtigt, og det ville da være fantastisk, hvis vi snart kunne stille diagnosen tarmkræft alene ved at tage en blodprøve. Det arbejdes der i hvert fald hårdt på at gøre muligt. Selv om nogle ikke bryder sig om at blive stukket med en kanyle, så er det jo meget lettere med en blodprøve. Tænk, hvis vi kunne spare nogle af de ofte komplicerede undersøgelser,«siger Iben Holten og fremhæver, at blodprøver allerede har betydning i diagnosticeringen og behandlingen af f.eks. prostatakræft. Med en PSA-blodprøve (prostataspecifikt antigen) kan man for det meste se, om kræften er i en aktiv eller passiv fase.

6 6 BLODPRØVE DET VIGTIGE BLOD Blodet har en stribe livsvigtige nøglefunktioner i kroppen. Det sørger for transport af: Ilt og kuldioxid. Næringsstoffer som protein, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler. Vand, der sørger for væskebalancen mellem blodbane og væv. Modstands-apparatet i form af alle de forskellige hvide blodlegemer og antistoffer. Hormoner og signalstoffer. Størknings-systemet, der sikrer, at vi kan stoppe blødning. Affaldsstoffer fra vævene, der skal til lever og nyre for at blive udskilt. BLODPRØVE SOM KONTROL Har man fået diagnosticeret diabetes, forhøjet kolesterol, for højt blodtryk og har en hjerte-kar-sygdom, vil det være klogt at blive tjekket jævnligt med blodprøver. Derved kan man bl.a. se, om medicinen har tilstrækkelig effekt, og om den har bivirkninger. F.eks. kan kolesterolmedicin påvirke leveren, og det kan ses i en blodprøve. TJEK AF BLODPROCENTEN er en af de vigtigste blodprøver. Denne blodprøve indgår nemlig i de fleste udredninger ved mistanke om sygdom og ved tjek af sygdom.

7 BLODPRØVE 7

8 8 BLODPRØVE DET SLADRER BLODET OM

9 BRYSTKRÆFT BLODPRØVE 9 Forskere fra Houston i USA har fundet ud af, at et bestemt enzym i blodet viser, om der er kræftceller i brystvævet. Opdagelsen af enzymet CPN, der regulerer visse proteiner i blodbanen, kan fremover betyde en ny og hurtigere diagnosticering af brystkræft. Det kan også forbedre overlevelsen, der allerede er god. 82 procent af kvinder med brystkræft bliver allerede nu helbredt. ÆGGESTOKKRÆFT Svenske forskere har opdaget, at kvinder med kræft i æggestokkene har stoffer i blodet, som raske kvinder ikke har. Det gælder også for kvinder med brystkræft, viser deres forskning. En blodprøve kan afsløre sygdommen, længe før den giver symptomer. Det er forskere fra Ludwigsinstituttet på Uppsala Universitet, som har opdaget sammenhængen mellem tre proteiner i blodet og kræften. LEUKÆMI Et højt indhold af hvide blodlegemer i en blodprøve kan være tegn på alvorlige sygdomme som f.eks. leukæmi, mens et lavt antal typisk vil være tegn på en infektion. PROSTATAKRÆFT Lægen undersøger for prostatakræft ved at føre en finger op i endetarmen for at mærke, om kirtlen er forstørret, og om der er områder, der er hårde og mistænkelige. Senere kan han vælge at tage en blodprøve, PSA (prostataspecifikt antigen), som ofte vil være forhøjet, hvis man har kræft. Den kan dog også være

10 10 BLODPRØVE forhøjet af andre grunde. ALZHEIMERS SYGDOM De danske forskere er ikke alene om at kunne se begyndende demenstegn i blodet. Også forskere fra London og Georgetown (USA), er nået langt. Testen fra Georgetown forudsiger risikoen ud fra koncentrationen af nogle såkaldte lipider i blodet, mens forskerne fra King s College i London arbejder med en blodtest, hvor koncentrationen af flere proteiner peger på den frygtede sygdom. DIABETES Blodprøve og blodsukkermålinger fortæller dig, om du er ved at få type-2 diabetes eller allerede har fået sygdommen. For meget sukker i blodet gennem længere tid, kan skade blodkarrene. FOR HØJT KOLESTEROL For meget af det onde kolesterol i blodet (LDL) indebærer en øget risiko for hjertekar-sygdom. Få tjekket blodet med mellemrum fra ca. 50-års alderen. Du kan have behov for et kolesterolsænkende middel (statiner). TRÆTHED Har du følt dig træt og slap i en længere periode, kan det være tid til en blodprøve. Få tjekket blodprocent, blodsukker og stofskifte. VITAMINMANGEL En del af os har for lidt D-vitamin i krop-

11 BLODPRØVE 11 pen lige nu, og en mangeltilstand kan påvises ved en blodprøve. Det er mest ældre, som kan have behov for en sådan test. Vær opmærksom på, at det er en dyr prøve. Man skal ikke tage den for sjov. Ved værdier under 25 µmol/l er der tale om en mangeltilstand, der bør korrigeres. LUNGEBETÆNDELSE Har du haft en generende hoste i en uges tid eller mere og ikke får det bedre, kan en blodprøve, en såkaldt CRP-prøve, være nyttig for at kunne vurdere, om du har behov for penicillin Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Alzheimerforeningen o.a.

12 12 R178 G210 BLODPRØVE R116 G178 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned PLUS logo Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion