Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5 Resultater...6 Social økonomisk reference...7 Andel af elever med 2 eller over...8 Nationale test...9 Trivsel Kompetencedækning

3 Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2016/2017. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

4 Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen tilkendegiver, at der generelt er stor tilfredshed med elevernes læring på Brændgårdskolen. Brændgårdskolens undervisningseffekt er en af landets bedste-skolen er i Cepos undersøgelsen 2016/17 placeret i top ti ift. elevernes forventede læring. Skolebestyrelsen bemærker at eleverne i faget engelsk har en meget høj gennemsnitskarakter. Karakterer i dette fag har haft en støt stigende progression siden 2011 og er eskaleret fra 6,1 i 2011/12 til karakteren 9 i gennemsnit for 2016/17. Brændgårdskolen prioriterer sprogbaseret undervisning højt og har ekstra midler i alle afdelinger tildelt på området sprog, læsning og ordblindhed. Hovedparten af elever har faglig og social trivsel. Skolebestyrelsen ser fortsat gerne, at der støttes op om et udvidet skolehjem samarbejde, hvor forældre kommer til arrangementer og møder på skolen, fordi det har en effekt på elevernes trivsel, så der er tæt dialog og opfølgning med hjemmene. I indskolingen pågår stadig forældrekurser om skoleparathed og trivsel. Skolens antimobbestrategi vægtes højt og både elevråd, kontaktforældre og alle skolens elever har haft oplæg/tema om mobning på programmet. Skolebestyrelsen har fokus på faget matematik, da dette fag har et særligt skolesprog og kalder på en indsats ift. en gennemsnitsberegning på karakterer efter 9. klasse. Skoleledelsens udtalelse Brændgårdskolens målsætning fra 2015 om at hæve eleverne med èt procentpoint i fagene dansk og matematik er nået over en tre årig periode. Brændgårdskolen arbejder systematisk med sprogbaseret undervisning som en metode, der sikrer forståelse og refleksion hos eleverne. Elevernes læring sker med en høj løfteeffekt, hvor eleverne følges tæt. De sidste to år er eleverne placeret bedre end forventet i alle discipliner-jf. socioøkonomisk reference i dansk, engelsk og matematik. Elever der har behov for støtte mht. læsning og sprog indgår særligt i holdundervisning, hvor der er en god faglig progression. Brændgårdskolen sigter mod at eleverne får et stabilt læringsudbytte, med en jævnt stigende progression. Lærere/ledelse og forældre følger elevernes læring vha. læringsdialoger, hvor eleverne også involveres. Brændgårdskolen indgår i et udvidet forebyggende samarbejde med Ungevejledningen i klasse om at spænde sikkerhedsnettet ud for at sikre en god skolegang og uddannelse for alle. Trivsel og dannelse har høj prioritet på Brændgårdskolen. Det vil sige, at alle klasser har forholdt sig til trivselsmålingen og specifikt har udvalgt tre fokuspunkter i klassen, der arbejdes med. Ligeledes ønskes en tæt og åben dialog med forældre om elevernes trivsel. Et indsatsområde siden 2016 for at få forældre tæt på elevernes trivsel og læring har bevirket at forældredeltagelsen til arrangementer og møder er hævet fra 67% til 85% på 1½ år. Skolen vælger på baggrund af data at have matematik som et indsatsområde fra august 2018, hvor holdundervisning og vejlederfunktionen bringes i fokus. Ligeledes er der skærpet opmærksomhed på drenges læsning fra klasse. 4

5 Resultat bemærkninger Brændgårdskolens største styrke er en fagligt velfunderet lærer-/pædagogbemanding, der formår metodisk og systematisk at arbejde med elevernes sproglige og faglige progression. Dette opnås ved hjælp af feedback, sprogbaseret undervisning og faglig motivation/refleksion. Dette ses i at Brændgårdskolen har en af landets bedste løfte-/undervisningseffekter, så eleverne uanset niveau løftes og præsterer bedre end forventet. (Løfteeffekt-link til TV2 analyse: Ligeledes er det særdeles vigtigt, at eleverne trives og at det daglige arbejde med værdisæt, mindset og antimobbestrategien følges op i de enkelte klasser. Der laves aftaler på klasseniveau for udviklingspunkter, så alle elever oplever, at de er en del af fællesskabet. Omkring trivselsaspektet har Brændgårdskolen i august 2017 startet med at have en aldersintegreret indskoling, for at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af alder. Derved går elever i 0. og 1. klasse også på stamhold med elever fra 2. klasse, der derved bliver rollemodeller for de yngste elever og så eleverne lærer at indgå i et forpligtende fællesskab. Eleverne fra klasse har også kompetencehold med målrettet alderssvarende/niveaudelt undervisning i dansk, matematik og engelsk. Brændgårdskolen oplever generelt, at forældre tillægger uddannelse og trivsel en stor betydning og det vil skolen gerne understøtte ved forældrekurser i skoleparthed og trivsel og forebyggende Uddannelses-vejledning med tæt forældre-/elevinvolvering. Skolens filosofi udmønter sig i skolens indsatsområder, hvor skolen er idrætsskole med mere bevægelse i undervisningen, da det er vigtigt at stimulere hele kroppen og få variation i undervisningen. Derved opnås mulighed for træning af kompetencer som vedholdenhed, bevidsthed om sundhed, motorik og en merværdi i læring hos eleverne. Skolen har også en musikprofil hvor sang og violinspil giver mulighed for at træne færdighederne fordybelse og disciplin. Ligeledes er der i overbygningen en international linie, hvor engelskkompetencer udvikles særligt. Tillige arbejdes der kreativt på alle årgange med Lego i særligt tilrettelagte forløb, som er medvirkende til at udvikle elevernes innovative tankegang. Brændgårdskolen formår med succes at arbejde med elevernes udviklende mindset, så de lærer at gøre sig umage, at være vedholdende, at fordybe sig, at turde lave fejl og eksperimentere. Dette bevirker at eleverne tør gribe en udfordring og udvikle sig og at det ikke er risikobetonet at gå i gang med nye udfordringer. Der er en særlig opmærksomhed på at danne sproghold, læsehold, matematikhold for specifikke grupper, der har behov for at blive løftet i alle afdelinger. En særlig indsats fremadrettet iværksættes omkring drenges læsning fra klasse, omkring skoleparathedstræning i indskolingen og omkring matematikfaget generelt. 5

6 Resultater Grafen viser udviklingen i gennemsnitskarakteren for de enkelte fag. Tabel over karakterer: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Grafen viser udviklingen i karakterer for skolen, hele kommunen og landet. 6

7 Social økonomisk reference Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan der læses mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 7

8 Andel af elever med 2 eller over Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. 8

9 Nationale test De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigst elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. 9

10 Trivsel Trivsel sammenligning Trivsel indikatorer Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. 10

11 Svarfordeling - indikatorer 11

12 Kompetencedækning Grafen viser kompetencedækningen for skolen på udvalgte fag. Tabellen viser kompetencedækning i alle fag. 12

13 Sammenligning på kompetencedækning Grafen viser den samlede kompetencedækning og udviklingen over tid for skolen, hele kommunen og hele landet. Der er fra 2020 et mål på 95% kompetencedækning. 13