Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult

Transkript

1 Ynglefuglerapport Nyord Enge 2017 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult

2 Indledning Fugleværnsfonden indgik i foråret 2017 en aftale med konsulentfirmaet Avifauna Consult v. Henrik Haaning Nielsen om at foretage ynglefugleoptællinger på Nyord Enge. Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen. Ynglefuglene på Nyord er blevet optalt efter en standardiseret metode i en lang årrække af Niels Peter Andreasen for Vordingborg Kommune, tidligere Storstrøms Amt. Efter denne metode optælles antallet af ynglefugle primært fra fugletårnet og fra veje og markveje. Engene gennemgås ikke, og der indsamles ikke data om ynglesucces hos engfuglene. Ønsket om en mere detaljeret viden om de ynglefugle der er vanskelige at dække på afstand, om fuglenes ynglesucces, samt hvilke dele af området, fuglene udnytter under ungernes opvækst, har betydet at ynglefugleoptællere fra Amphi Consult tidligere har gennemgået engene i 2012 og 2013, mens undertegnede har foretaget ynglefugletællinger efter samme optællingsmetodik i årene 2015 og Dette års overvågning, beskrevet i denne rapport, er foretaget efter samme optællingsmetodik.

3 Vejrforholdene dette forår var præget af en kold, våd og solfattig april, en tør og ganske solrig maj, mens juni generelt var ret solfattig og våd. De to enggennemgange blev gennemført i optimalt optællingvejr med svage vindforhold, varme temperaturer og uden nedbør. Tilsyneladende har vejrforholdene ikke spillet nogen påfaldende negativ rolle på ynglefuglene i år. De ret kølige forhold har givet bevirket at udtørringen af engene i var meget udtalte, som det bl.a. oplevedes i 2016 (Nielsen (2016). Det havde positiv indvirken på årets bestand af ynglende svømmeænder. Det var meget bemærkelsesværdigt, at dette års resultater vidnede om en blot begrænset prædation af ynglefuglene på engene. Antallet af ungevarslende vadefugle var højt, der sås en del kuld af bl.a. klyder og så havde en hættemågekoloni etableret sig direkte på engen ved Bredebæk. En sådan adfærd oplever man kun i ræve-fri områder. Det vidner om en meget effektiv rævebekæmpelse denne sæson. Metode Nyords strandenge blev gennemgået grundigt to gange, henholdsvis 22. maj og 18. juni. Gennemgangene blev gennemført, således at samtlige græsningsfenner blev gennemgået, og samtlige fugle med yngleadfærd blev noteret og kortlagt. Den første enggennemgang forløb problemfrit, mens gennemgangen den 18. juni blev besværliggjort af flere tyre med muligt truende adfærd. Det gik lidt ud over dækningen af den centrale del af sydengen, men ved hjælp af omveje blev området dækket nogenlunde tilfredsstillende. Der blev ved registreringerne noteret al yngleadfærd, typisk hvor vidt der var tale om territoriehævdende, spillende (syngende) eller ungevarslende fugle. På enggennemgangen den 18. juni var Uffe Damm Andersen med som medhjælp på både nord- og sydengen. Tidsrum og vejrforhold på de enkelte tællinger var således: Den 22. maj, 06:15-16:10: Skydække 1/8. Vind vest 4 m/s. Temperatur +13⁰C. Sigt 25 Km. Den 18. juni, 05:00-16:30: Skydække 1/8. Vind sydvest 6 m/s. Temperatur +22⁰C. Sigt 25 Km. Beskrivelse af området Nyords strandenge udgør 430 hektar. Talrige loer og vandhuller gør området varieret og kreaturafgræsning hjælper til med at holde området lavt græsset og åbent. Flere dele af strandengenes yderste bræmmer er

4 bevokset med tagrør mens andre er åbnet op for kreaturafgræsning, hvilket bevirker at områder med karakter af mudret, åben og optrampet rørsump forekommer. Vandregimet fremstår ret forskellig på henholdsvis nordengen og sydengen. Således fremstår sydengen med vandfyldte pander i hele arealets størrelse. Nordengen fremstår meget tør på visse af de centrale dele, mens yderbræmmerne og de østlige dele fremstår våde. Græsningstrykket fremstod generelt på et godt niveau ved begge besøg, dog forekom enkelte parceller med høj vegetation. På sydengen er et areal ikke blevet afgræsset i mange år, og fremstår nu som ret høj rørskov. Endvidere var det overraskende at opleve at en del af den yderste bræmme af den østlige del af sydengen, var frahegnet, og dermed ikke blev afgræsset. Dette blev også konstateret så sent som på enggennemgangen den 18. juni. At denne del bør medtages i afgræsningen, er ellers anbefalet i rapporterne fra både 2015 og 2016 (Nielsen 2015, Nielsen 2016). Fig. 1. Nyord strandenge havde stort set samtlige pander vandfyldte den 22. maj 2017.

5 Fig. 2. Den vandfyldte pande på den sydøstlige del af nordengen husede bl.a. 3 ynglepar af klyde. 22. maj Fig. 3. Den yderste bræmme af den nordøstlige del af sydengen er et vigtigt område for ynglende og ungeførende rødben. Denne var frahegnet og dermed ikke afgræsset så sent som 18. juni.

6 Fig. 4. Den sydlige og sydøstlige del af sydengen er meget kortgræsset, bl.a. på grund af at kreaturafgræsningen bliver naturligt suppleret af store mængder fouragerende bramgæs tidligere på foråret. 18. juni Fig. 5.Den centrale del af nordengen var relativt udtørret den 18. juni 2017.

7 Fig. 6. På trods af at de fleste pander var uden vand på den centrale del af nordengen den 18. juni, fremstod de endnu mudrede og dermed egnede som fourageringsområder for ungeførende vadefugle. Prædation Fig. 7. De yderste bræmmer af nordengen havde endnu vandfyldte pander den 18. juni.

8 Rørhøg sås fouragere på engene den 22. maj, hvor to 2K rastede. Der sås ikke rørhøg i området den 18. juni. Fouragerende tårnfalke sås over engene ved begge besøg. Tre forskellige individer sås den 18. juni. Der sås mange havørne den 22. maj, hvor jeg noterede i alt 8 forskellige individer. Syv af dem rastede på engene, men fløj senere sydvest. Det sidste individ trak blot målrettet sydvest. Den 18. juni rastede en adult havørn på nordengen. Derudover sås spredte gråkrager rundt omkring på engene. Deres tilstedeværelse betød altid markante reaktioner fra de ynglende engfugle. Store flokke af råger (men færre end hvad jeg observerede i 2015 og 2016) fouragerede aktivt på engene. Der blev kun observeret reaktion fra strandskade, som bortjagede nogle af rågerne. De øvrige engfugle tog ikke meget notits af rågeflokkene. De ynglende stormmåger præderer helt sikkert æg og unger på engene, men når det høje antal ungevarslende vadefugle, måger og terner tages i betragtning, udgør de ikke et væsentligt problem. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke på noget tidspunkt sås fouragerende vandrefalk på engene, trods tre ynglepar af arten på Møn. Bl.a. yngler et par på Møn-broen blot ca. 6 kilometer væk. Fig. 8. 2K havørn trækker over Nyord den 22. maj. Der blev heller ikke observeret ræv på nogle af tællingerne, ej heller spor som i At rævebekæmpelsen har været effektiv denne sæson, afspejles tydeligt i det store antal ungevarslende fugle, samt at der var etableret en hættemågekoloni direkte på engen. Det er bemærkelsesværdigt.

9 Nyord fungerer som et naturligt afsæt for rovfugle på nordtræk om foråret. Ved rigtige vindretninger kan ses en del rovfugle passere over området. Nogle af dem slår sig ned og raster et stykke tid, og nogle vil givetvis også fouragere. Det er måske især gældende for arter som tårnfalk og rørhøg, men den 22. maj rastede også en hedehøg. Med det høje antal ungevarslende vadefugle udgør dette tilsyneladende ikke et markant problem for disse. Fig. 9. 2K hedehøg trækker over Nyord den 22. maj, og forfølges af ungevarslende viber.

10 Resultater Nyord 22. maj juni Nordeng Sydeng Nordeng Sydeng Total Total Total Knarand Spidsand Skeand Atlingand Ederfugl Rørhøg Strandskade Klyde Stor Præstekrave Vibe i alt??????? Vibe - ungevarslende par Engryle Brushøne Stor Kobbersneppe Rødben i alt Rødben ungevarslende par Stormmåge Hættemåge Fjordterne Havterne Mosehornugle Gul Vipstjert Tabel 1. Ynglefugle på Nyord Artsgennemgang Knarand Anas strepera 4 par

11 Hele maj måned er optimal i forhold til at kortlægge par og ventehanner, hvorfor optællingen den 22. maj må betegnes som værende god i forhold til at danne sig et billede af områdets ynglebestand. I alt 4 par blev kortlagt. Fordelingen var 2 par på Nordengen og 2 par på sydengen. Spidsand Anas acuta 2 par Perioden 5. maj 10. juni er den bedste tidsperiode at registrere ynglende spidsænder. Dermed lå besøget den 22. maj optimalt. 2 ventehanner blev kortlagt og derudover blev en rede fundet med 9 æg. Arten blev ikke fundet ynglende i årene og Fig. 10. Spidsanderede, Nyord den 22. maj Skeand Anas clypeata par Generelt regnes perioden maj for den bedste tid til at registrere par og ventehanner af skeand. Besøget den 22. maj var dermed i den sene ende, men på tællingen sås ingen egentlige flokke. Dog sås i alt

12 8 hanner liggende to og to sammen. Derudover flest enlige ventehanner (9) og par (5). Derfor mener jeg at resultatet fra denne dag giver et udmærket billede af ynglebestanden på engene. Arten foretrak centralt beliggende vandfyldte pander på både Nordengen (6-8 par) og Sydengen (12-14 par). Fig. 11. Svømmeænder, par og ventehanner samt rede af spidsand.

13 Fig. 12. Ederfuglereder. Ederfugl Somateria mollissima 2 par To hunner blev lettet fra reder den 22. maj. En på nordengen og en på sydengen (Fig. X). Rørhøg Circus aeruginosus 0 par

14 Strandskade Haematopus ostralegus 28 par Hele maj måned er det bedste tidspunkt at registrere ynglende strandskader, hvorfor besøget den 22. maj må betegnes som optimalt. Imidlertid var resultaterne ens de to tællinger imellem og med samme fordeling af par: 10 par på nordengen og 18 par på sydengen. Årets bestand er en lille tilbagegang i forhold til både 2015 og På tællingen den 22. maj var 24 af parrene ungevarslende, mens 23 var ungevarslende den 22. juni. Dermed er klækningssuccesen mellem 82 og 86 %. Fig. 13. Strandskade, territorier i maj og juni 2017.

15 Klyde Recurvirostra avosetta 17 ynglepar 14 ungevarslende par Fig. 14. Ungevarslende strandskader, maj og juni Generelt er en tidlig kortlægning, omkring 10. maj, det mest optimale i forhold til at vurdere en given ynglebestand. Klyderne er kendt for i løbet af yngletiden at flytte meget rundt, formentlig især som reaktion på prædation samt eventuelt faldende vandstand. Derfor er det umiddelbart vanskeligt at benytte resultaterne fra disse tællinger til at vurdere områdets bestand, da begge lå for sent i forhold til artens fænologi. Resultatet af tællingerne var at der den 22. maj blev der registreret 12 ynglepar, mens der den 18. juni blev der noteret i alt 14 ungevarslende par. Derudover blev der set 5 klyder der ikke var ungevarslende den 18. juni. Disse var knyttet til ynglepladserne, men der var formentlig tale om fugle hvor ynglen var gået tabt. Disse er medregnet i den samlede ynglebestand. Klækningssuccesen var dermed 82%

16 Stor Præstekrave Charadrius hiaticula 1 ungevarslende par. Fig. 15. Klyde, kortlagte par i maj og ungevarslende par i juni På enggennemgangen den 18. juni sås et ungevarslende par af stor præstekrave på den nordøstlige del af nordengen.

17 Fig. 16. Stor præstekrave, ynglepar Vibe Vanellus vanellus 164 ungevarslende Vibe yngler tidligt, så en kortlægning af ynglepar bør ligge i perioden 25. april 15. maj. Derfor er tidspunkterne for enggennemgangene i forbindelse med denne opgave for sene til at foretage en optælling af områdets ynglepar.

18 I stedet var der, i lighed med tællingerne i 2012 og 2013, sat fokus på de ungevarslende par for at kunne sætte et mål for ynglesuccesen. 164 ungevarslende blev registreret den 22. maj mens der den 18. juni blev optalt 54 ungevarslende fugle. Der er tale om et støt stigende antal fugle med ynglesucces i forhold til 2015 (72) og 2016 (138) samt væsentligt højere antal end i 2012 og 2013, hvor der blev registreret henholdsvis 18 og 19 ungevarslende (Amstrup, Bak og Thorup 2012 & 2013). Den store forskel mellem dette års tællinger i maj og juni skyldes at mange vibeunger er så store den 18. juni, at de fleste har forladt området på det tidspunkt. Antallet af ynglefugle som er registreret ved fjernkortlægning i år, kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at beregne den reelle klækningssucces i denne rapport. Engryle Calidris alpina schinzii 0 par Tidspunktet for de to optællinger lå optimalt til at registrere enten spillende fugle, eller ungevarslende fugle. Ligesom i både samt blev der ikke fundet ynglende engryle i området.

19 Fig. 17. Ungevarslende viber, maj Fig. 18. Ungevarslende viber, juni 2017.

20 Brushane Philomachus pugnax 1 hun Brushane yngler sent, og registreringen af ynglefugle skal ligge ultimo maj ca. 20. juni. Imidlertid vil der nogle år være tale om meget sent ynglende fugle (med klækning efter 20. juni). Det vurderes at årets ynglebestand er et par. På tællingen den 22. maj sås en han og hun sammen i den nordøstligste pande på nordengen. På anden enggennemgang, den 18. juni, sås imidlertid ingen brushøns. Tidspunktet er godt til at registrere ungevarslende fugle, men et område på den centrale del af sydengen var vanskeligt at dække på grund af 3 tyre med potentielt farlig adfærd. Netop i dette område observerede Uffe Damm Andersen en brushøne der var oppe at flyde med nogle rødben, ca. en uge før anden enggennemgang. Denne fugl er medregnet i årets ynglebestand. Fig. 19. Brushane, hun, juni 2017.

21 Stor Kobbersneppe Limosa limosa 3 par heraf 2 ungevarslende hunner. Arten yngler tidligt og kortlægges i reglen i forbindelse med optælling af ynglende viber, typisk i perioden 25. april 15. maj. Derfor ligger mine besøg lidt for sent til at vurdere områdets ynglebestand, men til gengæld optimalt til at optælle ungevarslende fugle. I forbindelse med første enggennemgang den 22. maj blev der registreret 3 forskellige par. De virkede nærmest ikke-ynglende og varslede slet ikke. På enggennemgangen den 18. juni var der imidlertid 2 meget ungevarslende hunner. De fløj bl.a. rundt over os observatører, men sås også løbe efter harer. Derudover sås muligvis en tredje hun denne dag, men den var ikke ungevarslende. Desuden er det usikkert om der er tale om en af de andre to fugle. Fig. 20. Stor kobbersneppe. Territorier De nordligste registreringer gjaldt en enlig han ved begge besøg, mens der ved de sydlige var tale om par, der alle var ungevarslende den 8. juni 2015.

22 Rødben Tringa totanus 147 par 135 ungevarslende par På første enggennemgang, den 22. maj, blev der registreret 140 par, hvoraf blot 7 par var ungevarslende. På anden enggennemgang, den 18. juni, blev der i alt registreret 147 par, hvoraf hele 135 var ungevarslende. Ud fra disse tal var årets klækningssucces 92%. Fig. 21. Rødbenerede, sydengen 22. maj 2017.

23 Det er imidlertid interessant at der den 18. juni tillige sås en del ansamlinger af rødben i større og mindre flokke. Nogle af disse flokke indeholdte flyvefærdige ungfugle. I alt taltes 111 rødben fordelt på 7 flokke. Nogle af dem er helt sikkert fugle der har ynglet på Nyord, mens andre eventuelt kommer fra nærliggende lokaliteter. Dette års ynglebestand kommer til at lyde på antallet af par og ungevarslende fugle den 18. juni. Altså 147 par. Det er dog vigtigt at huske på at der potentielt har været flere, men at vurdere yderligere antal ynglepar ud fra flokkene den 18. juni anser jeg for usikkert. Klækningssuccesen var i 2012 og %, i 2015 var den på 51% mens den i 2016 var 47%. Dette års klækningssucces er altså meget høj. Selv hvis der i de føromtalte flokke gemmer sig 40 ynglepar uden succes, ville klækningssuccesen være 72%. Fig. 22. Rødben. Territorier i maj og juni 2015.

24 Fig. 23. Rødben, ungevarslende maj og juni Fig. 24. Rødben, ikke ungevarslende, juni 2017.

25 Stormmåge Larus canus 14 par I alt 13 par fandtes rugende eller varslende på Sydengen, mens der blot fandtes et par på Nordengen. Fig. 25. Stormmåge, ynglepar og hættemågekoloni Hættemåge Chroicocephalus ridibundus 140 par Ret overraskende var der etableret en koloni på engen langs Bredebæk på sydengen (Fig. X). Kolonien virkede nyetableret. Vi gennemgik ikke kolonien minutiøst, men vi fandt 24 reder med æg og 20 uden æg. En del af rederne indeholdte kun et æg. Sammen med hættemågerne observeredes en 3K sorthovedet måge. Den lettede imidlertid efter et stykke tid, og forsvandt mod sydøst.

26 Fjordterne Sterna hirundo 1 ynglepar med klækningssucces Et ynglepar var ungevarslende omkring en pande på sydengen (Fig. X). Arten blev ikke registreret som ynglefugl i årene samt Havterne Sterna paradisaea 3 par med klækningssucces Tre par sås nogenlunde samme sted i Bredebæk på Sydengen både den 22. maj og 18. juni. De varslede højt til vejrs uden egentlige angreb på observatøren den 22. maj, mens de den 18 juni var ungevarslende. Fig. 26. Havterne og fjordterne, ynglepar 2017.

27 Gul Vipstjert Motacilla flava flava 32 par På de to gennemgange registreredes henholdsvis 15 og 32 par. På anden enggennemgang var tidspunktet i forhold til ungeperioden optimalt. I ungeperioden er parrene lettest at registrere, og derfor er tallet fra denne optælling benyttet som resultat over årets ynglebestand. Fig. 27. Gul vipstjert, ynglefugle maj og juni 2017.

28 Tak Først og fremmest skal Fugleværnsfonden v. Søren Ring takkes for opgaven samt for gode råd og oplysninger. Lars Richter Nielsen fra Naturstyrelsen takkes for adgangstilladelse til reservatet, og Uffe Damm Andersen takkes for stor hjælp og godt selskab på enggennemgangen den 18. juni Alle takkes for godt samarbejde. Referencer: Amstrup, O., Bak, M., Thorup, O. 2013: Ynglefugle og forvaltning på engene på Nyord Amphi Consult. Rapport til Fugleværnsfonden. Amstrup, O., Bak, M., Thorup, O. 2012: Ynglefuglene på engene på Nyord Amphi Consult. Rapport til Fugleværnsfonden. Andreasen, N.P. 2015: Naturovervågningsrapport Nyord Enge Rapport til Vordingborg Kommune, Afdeling for Teknik og Miljø, Fagsekretariat for Natur. Nielsen, H.H. 2015: Ynglefuglerapport Nyord Enge Rapport til Fugleværnsfonden. Nielsen, H.H. 2016: Ynglefuglerapport Nyord Enge Rapport til Fugleværnsfonden.