Med klagen blev der fremsendt kopi af et udateret brev til andelsboligforeningen, der beskriver udformning af vejadgang til Virringvej.

Transkript

1 Dato 11. maj 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail Telefon Dokument 17/ Side 1/5 Vejadgang til Verringvej i henhold til lokalplan 1098 Vejdirektoratet har modtaget en klage af 1. maj 2017 fra Skanderborg Andelsboligforening v. E vedrørende adgangsforhold til lokalplanområde 1098 Anebjerg, etape 1. Med klagen blev der fremsendt kopi af et udateret brev til andelsboligforeningen, der beskriver udformning af vejadgang til Virringvej. Skanderborg Kommune har ved mail af 2. maj 2017 bekræftet, at der er tale om en afgørelse efter vejlovens 49, stk. 6. Vejdirektoratets afgørelse Skanderborg Kommunes afgørelse er ikke lovlig. Kommunen har ikke foretaget en partshøring af klager, inden den traf sin afgørelse. Endvidere er afgørelsen ikke begrundet. Vi skal bede kommunen om at tilbagekalde sin afgørelse og eventuelt træffe en ny lovlig adgangstilladelse på baggrund af en formel ansøgning. Ligesom vi skal opfordre kommunen til at formulere en tilladelse med en sådan klarhed, at modtageren af afgørelsen ikke kan være i tvivl om afgørelsens indhold. Vores kompetence Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter vejlovens bestemmelser. Dette fremgår af vejlovens 1 132, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens vejtekniske skøn, om det f.eks. er relevant at kræve, at vejen bliver ombygget. 1 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr af 29. december 2015 og lov nr. 658 af 8. juni Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 2, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens sagsbehandlingstid. Vejlovens bestemmelser om adgange Nye adgange til offentlige veje må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse, og det er ansøger, der afholder udgifterne til etableringen, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og ansøger. Det fremgår af vejlovens 49, stk. 1 og 2. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, kan vejmyndigheden som betingelse for tilladelse efter stk. 1 stille krav til placering, udformning og benyttelse af adgangen. Vejmyndigheden kan kræve selv at udføre de krævede foranstaltninger for ansøgers regning. Det fremgår af lovens 49, stk. 4. Vejmyndigheden kan gøre tilladelsen betinget af, at den offentlige vej ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lign., når det på grund af en adgang efter stk. 1 skønnes trafikalt nødvendigt. Det fremgår af vejlovens 49, stk. 5. Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde kræve, at udgifterne til foranstaltningerne efter stk. 5 afholdes af vedkommende ejer eller bruger, når der gives tilladelse til etablering af en adgang fra en privat ejendom og disse udgifter står i rimeligt forhold til de fordele, som ansøgeren opnår ved tilladelsen. Det fremgår af vejlovens 49, stk. 6. Forvaltningslovens bestemmelser om partshøring og begrundelse Partshøring Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. Begrundelse Når kommunen meddeler en afgørelse skriftligt, skal afgørelsen være ledsaget af en begrundelse, jf. forvaltningslovens 22. Begrundelsen for skønsmæssige afgørelser skal indeholde de hovedhensyn, der har været afgørende for skønnet. Endelig skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, hvis parten ikke på anden måde er bekendt med disse, f.eks. i forbindelse med partshøring eller lign. Dette følger af forvaltningslovens Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Vores vurdering Kommunens afgørelse Det fremgår af sagen, at kommunen i forlængelse af et møde med andelsboligforeningen om udbygning af lokalplanområdet sendte afgørelsen, som denne sag vedrører. Det fremgår af afgørelsen, at vejadgangen fra Verringvej til lokalplanområdet skal ske via en rundkørsel, som skal dimensioneres med henblik på kørsel med sættevogne. Kommunen oplyser endvidere, at rundkørslen skal forsynes med vejbelysning i henhold til vejreglerne. Udgifterne til etableringen skal afholdes af andelsboligforeningen. Kommunen henviser til vejlovens 49 som hjemmel for betalingskravet. Vi har noteret os, at kommunens afgørelse ikke indeholder en afgørelsesdato. Partshøring Reglerne i forvaltningslovens 19 indebærer, at partshøring skal foretages i alle tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det. Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. Det fremgår af de fremsendte akter, at kommunen ikke har foretaget en partshøring af Skanderborg Andelsboligforening, inden kommunen traf afgørelse i sagen. Idet man normalt henregner partshøring til en garantiforeskrift, er udgangspunktet, at en tilsidesættelse af reglerne om partshøring medfører, at afgørelsen bliver ugyldig, fordi der her svigter en væsentlig retsgaranti. Kommunen burde således have forelagt andelsboligforeningen grundlaget for den afgørelse, den ville træffe i henhold til vejlovgivningen. Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at der har været afholdt et møde om sagen. Det fremgår således af kommunens mail af 2. maj 2017, at klager ikke kendte til bestemmelsen i vejlovens 49, stk. 6. En partshøring ville have givet klager mulighed for at forholde sig til de påtænkte vilkår for en adgangstilladelse. Bestemmelsen i vejlovens 49, stk. 6 og proportionalitet Bestemmelsen i 49, stk. 6., er en undtagelse fra hovedreglen i vejlovens 8, om at vejmyndigheden betaler for arbejder, den kræver udført på sin vej med henblik på at sikre, at vejen er i god og forsvarlig stand. 3

4 Vejmyndigheden kan således bestemme, at den, der får en adgangstilladelse, skal afholde udgifterne til trafikregulerende foranstaltninger på den offentlige vej, som det er nødvendigt at etablere, fordi der ønskes etableret en adgang. Bestemmelsen er fortrinsvist tænkt anvendt på særligt trafikskabende virksomheder, så som udstillingsbygninger, supermarkeder, jf. de nævnte forarbejder og vejlovscirkulærets 3 pkt. 38. Bestemmelsen har ligeledes været anvendt i forbindelse med etablering af overkørsler til større udstykningsområder. Af bemærkningerne til bestemmelsen i den tidligere vejlovs 4 70, stk. 3, 3. pkt., jf. betænkningen afgivet den 15. maj 1972 af Folketingets Trafikudvalg, fremgår endvidere, at kravet om, at grundejerne skal afholde udgifterne til ombygningen af en offentlig vej i forbindelse med etableringen af en ny overkørsel alene kan stilles, når kravet til ansøgeren står i et rimeligt forhold til fordelene for den pågældende. Der er således snævre rammer for bestemmelsens anvendelse, og kommunen skal således foretage en vurdering af proportionaliteten i betalingskravet. I forbindelse med en afgørelse, hvor kommunen pålægger ansøger at afholde udgifterne til ombygningen af en offentlig vej, skal kommunen begrunde dette, herunder uddybe, hvorfor den mener, at det er i overensstemmelse med det forvaltningsretlige princip om proportionalitet, at rundkørslen skal dimensioneres til sættevognskørsel, og at ansøger skal afholde hele denne udgift. Endelig skal vi oplyse, at der i vejreglerne ikke er krav om, at en rundkørsel skal forsynes med vejbelysning. Vi mener ikke kommunen har begrundet, hvorfor den kræver, at andelsboligforeningen skal betale for anlæg af rundkørslen. Konklusion Skanderborg Kommunes afgørelse er ikke lovlig. Kommunen har ikke foretaget en partshøring af klager, inden den traf sin afgørelse. Endvidere er afgørelsen ikke begrundet. Vi skal bede kommunen om at tilbagekalde sin afgørelse og eventuelt træffe en ny lovlig adgangstilladelse på baggrund af en formel ansøgning. Ligesom vi skal opfordre kommunen til at formulere en tilladelse med en sådan klarhed, at modtageren af afgørelsen ikke kan være i tvivl om afgørelsens indhold. Vi foretager os ikke mere i sagen. 3 Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære nr. 132 af 6. december 1985 om lov om offentlige veje. 4 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni

5 5