Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Transkript

1 Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Resumé Regeringen har fremsat tre forskellige forslag, som vil påvirke rådighedsbeløbet hos store grupper af beboere i den almene sektor hårdt. De tre forslag omhandler en revision af boligydelsen, kontanthjælpsloft (med boligsikring som det centrale instrument) og en ny meget lav integrationsydelse. Der er tale om forslag, som omfatter væsentlige dele af den almene sektors beboere (pensionister, personer på kontanthjælp og flygtninge), og der er tale om mærkbare reduktioner af disse gruppers rådighedsbeløb, og dermed også evnen til at betale husleje. Der er ingen tvivl om, at vi må betragte disse forslag med stor alvor. Umiddelbart skulle det give bevågenhed politisk, at de i særlig grad rammer flygtninge, børn og ældre. Imidlertid drejer det sig om kontanthjælps-børn og fremtidens ældre, og det svækker opmærksomheden. BL forholder sig normalt ikke til satser i hverken skatte- eller overførselssystemet, men vi bekymrer os om udsættelser og det sociale liv i boligområderne, og her er det vigtigt at påpege konsekvenserne for den almene sektors mulighed for at tilbyde disse grupper gode og tidssvarende boliger. De samlede konsekvenser af de tre lovforslag er, at der både på kort og længere sigt vil komme et massivt pres på at skaffe billige boliger til lavindkomstgrupper incl. pensionister uden egen pensionsopsparing i de store byer. Man må derfor forvente øget segregering af boligmarkedet mellem de store byer og udkantskommunerne, hvor sidstnævnte i stigende grad vil få eksporteret de mest udsatte sociale familier. Vi har gjort centralt placerede personer og institutioner opmærksom på konsekvenserne af disse forslag og vores bekymringer, og det er også beskrevet i det nyeste nummer af Boligen. Det indstilles, at bestyrelsen drøfter notatet. 1. Indledning Regeringen har fremsat tre forskellige forslag, som vil påvirke rådighedsbeløbet hos store grupper af beboere i den almene sektor hårdt. De tre forslag omhandler en revision af boligydelsen, kontanthjælpsloft (med boligsikring som det centrale instrument), og en ny meget lav integrationsydelse. Dette notat gennemgår konsekvenserne for familiernes rådighedsbeløb samt hvor mange familier, forslagene vil ramme.

2 side 2 2. Kontanthjælpsloft (boligsikring) Boligsikring kan søges af alle lejere, der ikke er berettiget til at søge om boligydelse. Boligsikringen er lidt mindre gunstig end boligydelsen (op til 60 pct. af huslejen for børnefamilier og 15 pct. for familier uden børn mod 75 pct. for boligydelsen). De årlige udgifter til boligsikring er 4,5 mia. kr., hvoraf 2,6 mia. kr. (ca. 60 pct.) går til beboere i den almene sektor. Kontanthjælpsloftet sætter et loft på summen af kontanthjælp, boligsikring og den særlige støtte til personer med dyre huslejer. Andre offentlige ydelser som børnepenge og daginstitutionstilskud er dog fritaget for loftet. Da regeringen samtidig har lovet ikke at ville røre ved kontanthjælpssatserne, er der i praksis kun boligsikringen tilbage til at dække hele tilpasningen. Tabel 1. Ydelser, der indgår i kontanthjælpsloftet Medregnes i loftet: Fritaget: Kontanthjælp (skattepligtig) Børnepenge Boligsikring (skattefrit) Daginstitutionstilskud Særlig støtte (skattefrit) Som det fremgår af tabel 2, er kontanthjælpsloftet for parfamilier lig med kontanthjælpen, hvorfor forslaget reelt indebærer en afskaffelse af boligsikringen for parfamilier på kontanthjælp. For enlige er loftet lidt højere end kontanthjælpssatsen, hvorfor personer med lav boligsikring (typisk enlige uden børn, der kun modtager 15 pct. i boligsikring) ikke vil opleve ændringer, mens personer med en relativ høj boligsikring (typisk enlige med børn og parfamilier) vil opleve en markant forringelse. Tabel 2. Månedlige satser for kontanthjælpsloft, kontanthjælpsydelse og forskellen mellem disse Forskel mellem kontanthjælp og loft (= maksimal Antal børn Nyt loft Kontanthjælpssats boligsikring) Enlige uden børn kr kr kr. Enlige forsørgere med 1 barn kr kr. 903 kr. Enlige forsørgere med 2 børn eller flere kr kr kr. Samlevende og gifte uden børn kr kr. 0 kr. Samlevende og gifte med børn kr kr. 0 kr. Note: Kontanthjælpssatserne gælder for personer, der er fyldt 30 De konkrete forringelser afhænger af størrelsen på den boligsikring, som kontanthjælpsmodtagerne kan modtage i dag. Boligsikringen afhænger af familiekonstellation og huslejeniveau. I tabel 3 er vist forringelsen for en række familietyper. Huslejeniveauet er både sat til at være som gennemsnittet for alle almene familieboliger i Danmark og som gennemsnittet for almene familieboliger opført i Region Hovedstaden baseret på huslejestatistikken.

3 side 3 Tabel 3. Årlig forringelse i rådighedsbeløb som følge af kontanthjælpsloft Familie status Antal Månedlig børn m 2 husleje Husleje = Gennemsnit DK Årlig forringelse Pct. af rådighedsbeløb Husleje = Gennemsnit Region Hovedstaden Mdl. husleje Årlig forringelse Pct. af rådighedsbeløb Enlig kr. 0 kr. 0 % kr. 0 kr. 0 % Enlig kr kr. 15 % kr kr. 29 % Enlig kr kr. 15 % kr kr. 25 % Enlig kr kr. 17 % kr kr. 25 % Par kr kr. 6 % kr kr. 10 % Par kr. 0 kr. 0 % kr kr. 8 % Par kr kr. 4 % kr kr. 12 % Par kr kr. 8 % kr kr. 16 % Det er altså særligt enlige kontanthjælpsmodtagere med børn, der bliver ramt meget hårdt med en reduktion af rådighedsbeløbet på op til knap 30 pct., ligesom reduktionen er størst for kontanthjælpsmodtagere i Hovedstadsområdet, hvor enlige med børn mister mellem ¼ og 1 / 3 af rådighedsbeløbet efter skat. Bemærk, at kontanthjælpsloftet ikke rammer den skattepligtige kontanthjælp, men derimod den skattefri boligsikring, hvorfor denne konstruktion af kontanthjælpsloftet (= boligsikringsloft) rammer ekstra hårdt. Samtidig påvirkes den månedlige husleje som kontanthjælpsmodtageren har råd til at betale, hvis de skal have samme beløb til rådighed til de øvrige udgiftsposter, som før kontanthjælpsloftet. Denne problematik er illustreret i tabel 4 for en enlig kontanthjælpsmodtager med ét barn, hvor den mulige husleje under disse forudsætninger reduceres fra kr. om måneden til kr. om måneden. Tabel 4. Rådighedsbeløb til månedlig husleje for enlig kontanthjælpsmodtager med ét barn, hvis der skal være samme rådighedsbeløb til andre udgiftsposter Enlig med 1 barn Rådighedsbeløb inden husleje og boligsikring Månedlig husleje Boligsikring Nettohusleje Andet forbrug Uden kontanthjælpsloft Med kontanthjælpsloft

4 side 4 Kontanthjælpsloftet vil selvsagt kun ramme kontanthjælpsmodtagere. I november 2014 var der kontanthjælpsmodtagere mellem år i Danmark, hvoraf de boede alment. Dermed bor ca. halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere i den almene sektor, og gruppen udgør 11,4 pct. af alle almene beboere mellem år mod kun 2 pct. af beboerne udenfor den almene sektor. Regeringen skønner, at forslaget vil berøre ca fultidspersoner. Jf. ovenfor er det især enlige kontanthjælpsmodtagere med børn, som rammes hårdt. Ifølge beregninger fra AE-rådet er der ca enlige med børn, som modtager boligsikring og som derfor rammes relativt hårdt af forslaget. Knap af disse bor i den almene sektor, jf. tabel 5. Tabel 5. Antal enlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn, som modtager boligstøtte, 2013 Antal fuldtidspersoner Antal berørte i november I almen bolig Ikke i almen bolig I alt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 3. Ændringer i boligydelsen Boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar Boligydelsen ydes hovedsageligt som tilskud til lejere, men personer i andels- eller ejerboliger kan få tildelt boligydelse som et lån. Der udbetales i alt 9,7 mia. kr. årligt i boligydelse, hvoraf 5,8 mia. kr. (60 pct.) går til beboere i den almene sektor. Beløbet forventes at stige fremover, da antallet af ældre vil stige markant med ca personer frem til Regeringens forslag til ændringer i boligydelsen består af tre separate dele: BY1: Gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje. BY2: Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse, så den årlige regulering af beløbsgrænserne følger forbrugerpriserne, ligesom for boligsikring og børne- og ungeydelse. BY3: Loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger svarende til loftet for huslejen i almindelige lejeboliger. Loftet indføres alene for personer, der bliver anvist til ældreboliger efter Størrelsen af forringelserne vil variere efter familie- og boligtype og niveau for indkomst og husleje. Ændringerne vil have en begrænset effekt på kort sigt men vil på lidt længere sigt betyde væsentlige forringelser for nogle pensionister. Regeringen skønner, at de samlede årlige besparelser ved ændringer i boligydelsen vil stige fra 100 mio. kr. i 2016 til 600 mio. kr. i 2020 og stige yderligere fremadrettet især som konsekvens af den ændrede regulering.

5 side 5 I tabel 6 er den samlede forringelse i 2025 beregnet for fire kombinationer af familie- og boligtype, der ikke har anden indkomst end folkepension. Tabel 6. Samlede forringelser af boligydelsen i 2025 som følge af de foreslåede ændringer af boligydelsen Familiestatus Boligtype Husstands indkomst Husleje Boligareal Reduktion i årligt rådighedsbeløb Pct. reduktion i rådighedsbeløb 2025 (2015-priser) Enlig Ældrebolig Enlig Familiebolig Par Ældrebolig Par Familiebolig Disse beløb er altså beregnet som konsekvens af indførelsen af alle tre elementer af de foreslåede ændringer. Nedenfor er kort bekrevet de isolerede effekter af hvert af de tre elementer. Det beregningstekniske tillæg foreslås at udfases løbende over fem år. Afskaffelsen vil ikke ramme ældre i familieboliger med en årsindkomst under kr., dvs. pensionister, der har en (begrænset) indtægt fra egen pensionsopsparing ud over Folkepension og ATP. Pensionister i dyrere ældreboliger (over kr.) vil dog blive berørt uanset indkomstniveau. Den maksimale reduktion er på 400 kr. om måneden, dvs kr. om året efter skat. Den ændrede reguleringsmekanisme fra løn- til prisindeks vil især over tid få mærkbare konsekvenser. Dette er illustreret i figur 1, som viser den månedlige reduktion i boligydelsen for en folkepensionist, som alene modtager folkepension og fuldt pensionstillæg ( kr. i 2015). Figur 1. Månedlig forringelse af boligydelsen for folkepensionist uden ekstra pensionsopsparing ved fjernelse af beregningsteknisk tillæg Husleje=3.800 Husleje=4.800 Husleje=5.800 eller derover Anm. Der forudsættes en årlig stigning i prisindekset på 1,5 pct. og 3 pct. i lønindekset Note: I disse beregninger er det beregningstekniske tillæg forudsat at være fjernet

6 side 6 Fra og med 2002 indførtes et maksimum for støtteberettiget husleje ved beregning af boligydelsen, og den svarer i 2015 til kr. årligt. Denne grænse har hidtil ikke været gældende for ældreboliger, men regeringens forslag vil fra 2020 for nyanviste indebære, at ældreboliger også er omfattet af grænsen. I 2015 har ca. 15 pct. af de eksisterende almene ældreboliger en husleje over grænsen på kr. om året, men som konsekvens af den ændrede reguleringsmekanisme, jf. ovenfor, kan det forventes, at ca. 40 pct. af alle ældreboliger i 2025 vil være over grænsen. Som det fremgår af tabel 7 vil forslaget især ramme opførelsen af nye ældreboliger til par. Boligerne er typisk minimum 75 m 2 og kan koste kr. om måneden i hovedstaden. Her vil loftet indebære en stigning i den årlige nettohusleje på ca kr., hvilket er mærkbart for pensionister uden anden indkomst end folkepension og ATP. Tabel 7. Årlig forringelse af boligydelsen ved indførsel af loft for ældreboliger Månedlig husleje kr kr kr kr. Årsindkomst kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 4. Ny integrationsydelse Regeringen fik kort tid efter valget vedtaget en ny integrationsydelse, som skal gælde for alle udlændinge, der kommer til Danmark efter 1. september i år. Netop nu forhandles der om at udvide ordningen, så den også kommer til at gælde alle, der har opholdt sig i mindre end syv ud af de sidste otte år i Danmark, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten., dvs. alle nye flygtninge indenfor de sidste 7 år. Alt tyder på, at udvidelsen bliver en del af en ny udlændingeaftale, der i øjeblikket forhandles om. Langt hovedparten af de nye flygtninge bor i den almene sektor. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ultimo oktober offentliggjort et skøn, der viser, at personer vil blive berørt af integrationsydelsen i 2017, hvorefter tallet gradvist vil aftage til personer i Satserne for integrationsydelsen er på mellem 50 og 82 pct. af kontanthjælpssatserne afhængig af familietype og resulterer i en forringelse på mellem 12 og 56 pct. af rådighedsbeløbet, jf. tabel 8. Rådighedsbeløbet er efter skat, husleje og øvrige boligudgifter, boligsikring og særlig støtte til huslejeudgifter.

7 side 7 Tabel 8. Beskæftigelsesministeriets konsekvensberegninger for rådighedsbeløbet ved tildeling af integrationsydelse fremfor kontanthjælp Rådighedsbeløb for Rådighedsbeløb for kontanthjælpsfamilie integrationsydelse (per familie) (per familie) Forskel i pct. Forskel Enlig uden børn kr kr kr. 56 pct. Enlig med 1 barn kr kr kr. 14 pct. Enlig med 2 børn kr kr kr. 12 pct. Ægtepar/samlevende uden børn kr kr kr. 55 pct. Ægtepar/samlevende med 1 barn kr kr kr. 28 pct. Ægtepar/samlevende med 2 børn kr kr kr. 23 pct. Note: Det er forudsat, at familierne har været i landet i mindst to år, og dermed ikke er omfattet optjeningsprincippet på børnefamilieydelse og børnetilskud. Ved fuld reduktion af disse ydelser kort efter ankomst til landet vil rådighedsbeløbet være op til kr. lavere. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter notatet.