"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Transkript

1 Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man kan over store afstande kan se, hvordan landskabet tegner sig. Eller nærmere burde kunne se, for Knudshoved Odde er de seneste år groet voldsom til med krat og buskads på strækningen vest for Draget ud mod spidsen. "Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Knudshoved Odde ejes af Rosenfeldt Gods ved Vordingborg og blev fredet i 1954, idet man ønskede at bevare dette specielle landskab, som var dengang. Rosenfeldt Gods har tidligere haft mange ungkreaturer på odden, og derved blev græs og andet vækst holdt nede. Det unikke landskab blev bevaret og plejet på en helt naturlig måde.

2 Antallet af kreaturerne faldt i 70,erne og forsvandt helt i 80,erne. Lige vest for Draget var en indhegning med 3-5 amerikanske bison opført, og det var i mange år det eneste sted på odden, hvor opvæksten blev holdt i ave. Knudshoved Odde var i mange år op til midt i 80,erne ynglested for den meget sjældne Høgesanger, der også var at finde få steder på Møn og Lolland-Falster. Typisk for Høgesangeren var, at den gerne ville være dér, hvor den Rødryggede Tornskade var, og fuglene kunne findes med reder tæt på hinanden lige vest for Draget ved bisonfolden, samt længere ude på nordsiden af odden ved Misteltensbakken. Fritstående hvidtjørn var yndet redested og sangpost. Mange fugleinteresserede har besøgt Knudshoved odde for at se denne flotte Høgesanger. Manglende naturpleje og græssende kreaturer, der kunne holde overgroningen i ave, var formentlig en medvirkende årsag til at Høgesangeren forsvandt fra odden. Grænsen til Høgesangerens udbredelse mod nordvest var dog det sydlige Danmark, hvorfor dens eksistens som ynglefugl i Danmark var truet og meget tvivlsom. Høgesangeren yngler noget nordligere øst på, bl.a. på Øland i Sverige. Rødrygget Tornskade yngler stadig på Knudshoved Odde. Overgroningen tog voldsomt til siden, især vildroser og brombær tog over og kvalte mange af de buske og småtræer, som stod spredt ved bevoksningerne. Mange flotte hvidtjørne blev overgroet og flere måtte lade livet, og bevoksningerne blev flere steder på odden helt uigennemtrængelige, angrebet af spind og kvalt af især brombær. Arbejdet med at holde den uønskede vækst i ave var en umulig opgave for Rosenfeldt Gods, selv om flere forsøg blev gjort, bl.a. med udsætning af får og geder. Indtil bisonokserne blev flyttet fra odden var deres indhegning af de bedste steder at se på fugle, planter og sommerfugle, idet bisonokserne afgræssede området og skrabede i jorden, hvilket gav en fantastisk rig flora og fauna. Vordingborg kommune indførte efter kommunesammenlægningen en naturpolitik, hvor bl.a. naturgenopretning var nævnt, idet man blandt andet ville sikre kvaliteten af eksisterende naturområder ved naturgenopretning, og hvor bl.a. fredede områder og specielle landskabstyper er højt prioriteret. Dette medførte at Rosenfeldt Gods og Vordingborg kommune indledte et samarbejde om at naturgenoprette på Knudshoved Odde, men først efter at projektet var godkendt af Fredningsnævnet. Naturorganisationerne blev hørt, herunder også DOF Storstrøm, hvor lokalafdelingen blev enige om at støtte projektet og fremkom med nogle forslag, bl.a. at der skulle udfærdiges en plejeplan. Vordingborg kommune gik i gang med projektet og i samarbejde med Rosenfeldt gods blev udpeget de områder, hvor der skulle ryddes krat og uønsket trævækst. Man fandt et gammelt luftfoto fra 1954, som gav et fingerpeg om, hvordan området så ud kort tid efter fredningen, og det var det resultat, man ønskede at nærme sig.

3 Kortet nederst er et luftfoto fra 1954, der gav inspiration til naturplejens resultat. Der er jagtinteresser på odden, og derfor blev nogle få bevoksninger holdt fri for rydninger af hensyn til bl.a. råvildtet. Af oddens ca. 92 ha blev omkring 25 ha bearbejdet med en stor knusemaskine, og træer, buske og krat blev sønderdelt og spredt ud på stedet. Det er ikke findelt materiale som flis, men iturrevede grene og vækst, der er efterladt. Mange steder var den store knusemaskine virkelig på arbejde, idet krattene stod som høje mure. Andre steder blev lettere maskiner anvendt. I forbindelse med undertegnede er repræsenteret i Grønt Råd i Vordingborg kommune deltog jeg i en fremvisning af projektet og dets resultat den 11. maj 2009, hvor Grønt Råd var inviteret. Da jeg er kommet på Knudshoved Odde siden først i 70,erne og kan huske området som det, det var engang, var det virkelig en stor overraskelse og en fornøjelse at se, hvad der var sket. Allerede efter at være kommet over Draget kunne de første ændringer ses, idet det meste af brombærkrattet og undervæksten under de flotte, fritstående egetræer i den gamle bisonfold langs sydsiden var ryddet.

4 Krat og brombær er ryddet under egetræerne mod syd i den gamle bison-fold. På nordsiden var bevoksningen stadig tæt, hvilket jeg også husker fra gamle dage, da det var her under de meget ældre egetræer at bisonokserne ofte stod i skygge for solen eller i læ for regn og blæst. Allerede nu kunne man se langt vestpå og landskabet tegnede meget lig det, jeg husker tilbage på. Længere vestpå var flere af de overgroede områder ryddet. Mange steder var det brombær, som var vokset fuldstændig vildt og havde kvalt alt under sig. Det gav et landskab, der ikke var til at se igennem, da brombær og krat mange steder var 3-5 meter højt og uigennemtrængeligt. Mange af disse tilgroninger var udpeget af Vordingborg kommune og Rosenfeldt Gods til at blive ryddet, og man var stort set enige om hvad og hvor meget der skulle ryddes.

5 Brombær og krat ryddet mellem hvidtjørn-bevoksningerne. Vi endte "ekspeditionen" ved spidsen af odden, hvorfra vi nu kunne se langt østover uden at tilgroninger eller andet bevoksning lagde hindringer i vejen for et flot syn over dette imponerende landskab. Det var nu faktisk muligt at se helt ind til den gamle bisonfold, hvilket man også kunne før tilgroningen, og hvor det netop var overskueligheden og det åbne landskab, der var så specielt for Knudshoved Odde. Nogle vil formentlig mene, at landskabet er blevet for åbent, at rydningerne har skæmmet det hele og der ikke længere er steder, hvor mennesker og dyr kan være ugenerte. Men der er masser af gode gemmesteder for bl.a. råvildtet, idet man har ladet flere bevoksninger være urørt netop af hensyn til dyrelivet. Overdrevslandskabet med den spredte og kontrollerede bevoksning er tilbage i næsten samme stil som i 70,erne, og hvis naturplejen fastholdes vil Knudshoved Odde helt sikkert fremover give endnu større naturoplevelser, med mere varieret flora og mange flere fugle.

6 Voldsomme krat er ryddet. Sporene er synlige endnu, men vil langsomt forsvinde Fin udsigt østover fra Spidsen af Knudshoved Odde.

7 Et bud på fremtidens "naturplejere" af racen "Galloway" - de kan gå ude hele året. Men for at bibeholde det specielle landskab er det nødvendigt at der udarbejdes en plejeplan, og at der indføres flere naturplejere i form af enten kreaturer eller måske heste. Ellers vil det være mennesker og dets maskiner, der fremover skal sørge for naturplejen, og det vil alt andet lige være en bekostelig udgift i forhold til at finde en naturlig måde at gøre det på. En eller anden form for maskinel deltagelse i naturplejen er dog nok uundgåeligt, da det jo er et meget stort område.

8 Brombær og anden vækst er allerede godt på vej op igen de steder, hvor det er ryddet, så lang tid skal der ikke gå før der findes en løsning på naturplejen. Ellers vil Knudshoved Odde igen i løbet af en kort årrække gro til. Og det vil være synd efter at Vordingborg kommune i samarbejde med Rosenfeldt Gods har gennemført dette meget flotte naturgenopretningsprojekt.