Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
|
|
- Mia Skov
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller, mette@dtu.dk DTU Management Engineering Sonja Haustein, sonh@dtu.dk DTU Management Engineering Abstrakt Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne vejvrede blandt cyklister og bilister. Baseret på et spørgeskema, som er udviklet til at måle vejvrede blandt bilister ( Driving anger expression inventory; DAX), udviklede vi et spørgeskema til at måle vejvrede blandt cyklister (CAX). Datagrundlaget var en repræsentativ online-undersøgelse blandt 2000 personer i Danmark. I overensstemmelse med internationale resultater blev der udviklet fire underskalaer vedrørende udtryk for vejvrede for bilister: (1) fysisk, (2) brug af køretøj, (3) verbalt og (4) konstruktivt. For cyklister blev de samme underskaler udviklet bortset fra brug af køretøj". Analyserne viste, at bilister udtrykker mere verbal aggression end cyklister, mens der ikke var signifikant forskel for de øvrige underskalaer. Analysen viste endvidere en sammenhæng mellem de fire underskalaer og demografi, involvering i specifikke typer af vejvrede og bøder. Derudover var en positiv holdning til bilkørsel relateret til højere aggressionsniveau som bilist, mens dette ikke var tilfældet for cykling. Til gengæld var oplevelsen af stress ved bilkørsel/cykling relateret til mere aggression som bilist/cyklist. Undersøgelsens baggrund og formål Interessen for fænomenet vejvrede er stor ikke blot i Danmark men også internationalt. Hidtil har forskning om vejvrede primært haft fokus på bilister, og man ved derfor kun meget lidt om vejvrede blandt cyklister. I de senere år har der været fokus på at fremme cykeltrafikken. Viden om vejvrede blandt cyklister er derfor i stigende omfang relevant, ikke mindst fordi undersøgelser viser, at interaktion mellem cyklister og bilister kan give anledning til konflikt og negative følelser. Fra tidligere undersøgelser vedrørende vrede og aggression blandt bilister ved man, at mange forhold har betydning. Således har individuelle forskelle som køn og alder betydning, men andre forhold som fx situations- og køretøjsspecifikke karakteristika har også betydning. Bilistbaseret viden om vejvrede kan således formentlig kun i nogen grad overføres til cyklister. Dette understøttes af en undersøgelse, der har vist, at trafikanter var mindre tilbøjelige til at udvise aggression som motorcyklist end som bilist. Forskerne forklarede forskellen med, at trafikanterne følte sig mere sårbare og udsatte i trafikken som motorcyklist end som bilist, og at dette fik dem til at udvise mindre aggression over for andre trafikanter. Disse mekanismer gør sig måske også gældende for cyklister, men i lyset af den veletablerede cykelkultur og veludviklede cykelinfrastruktur i Danmark er det muligt, at cyklister ikke føler sig så udsatte eller sårbare, og derfor heller ikke holder sig tilbage med at udvise aggression i trafikken. Undersøgelser af vejvrede blandt cyklister er nødvendige fx for at afgøre dette. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
2 I lyset af ovenstående var formålet med den undersøgelse, der præsenteres her, at sammenligne selvrapporteret vrede blandt cyklister og bilister ved hjælp af en kort version af den internationalt anerkendte Driving Anger Expression Scale (DAX) (se Stephens & Sullman, 2014), der i forbindelse med undersøgelsen blev oversat til dansk. Endvidere blev der udviklet en Cycling Anger Expression Scale (CAX). Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik. Metode Dataindsamling Data blev indsamlet af Epinion via et online panel. I alt 2000 personer mellem 18 og 75 år udfyldte et spørgeskema. Halvdelen af deltagerne var mænd (50,2%). Deltagernes gennemsnitsalder var 46 år. Data blev indsamlet i september og november Spørgeskemaet omfattede følgende: Brug af forskellige transportmidler, holdning til bilkørsel og cykling, bøder som bilist og cyklist samt involvering i fem specifikke vejvrede situationer hhv. som offer og aktør inden for de seneste 12 måneder (se tabel 1). Derudover omfattede spørgeskemaet 15 spørgsmål om reaktion på oplevet vrede som bilist (DAX, se tabel 2) og 14 spørgsmål om reaktion på oplevet vrede som cyklist (CAX, se tabel 2). Undersøgelsen omfattede endvidere baggrundsfaktorer som fx køn, alder, uddannelse, postnummer og indkomst. Resultater Involvering i vejvrede inden for de seneste 12 måneder En tredjedel af deltagerne (34%) havde oplevet mindst én af de fem vejvrede situationer inden for de seneste 12 måneder som offer, og en fjerdedel (25%) som aktør. Tabel 1 viser andelen af deltagerne, der havde været involveret i hver af de specifikke situationer. I de fleste tilfælde var både offer og aktør en bilist. Det at slå eller sparke til andre trafikanters køretøj, blev dog oftest udført af cyklister imod bilister. For alle situationer var deltagerne oftere offer end aktør. Tabel 1 Involvering i vejvrede Forekomst seneste 12 måneder Situation Involvering (%) Hyppighed Jeg er blevet råbt ad af en medtrafikant Jeg har fået fingeren af en medtrafikant Jeg er blevet truet af en medtrafikant Mit køretøj (fx bil, cykel, knallert osv.) er blevet slået på eller sparket til Jeg er blevet slået af en medtrafikant. a Jeg har selv råbt af en medtrafikant Jeg har selv givet fingeren til en medtrafikant Jeg har selv truet en medtrafikant. a Jeg har selv slået på eller sparket til et køretøj (fx bil, cykel, knallert osv.). a Jeg har selv slået en medtrafikant. a a For få tilfælde til at kunne foretage en videre analyse. Instrumenter til at måle vejvrede som bilist og cyklist Ved hjælp af to principal component analyser blev der udviklet fire underskaler (fysisk, brug af køretøj, verbalt, konstruktiv), der vedrører forskellige måder at udtrykke vrede på i trafikken. Underskalaerne er i overensstemmelse med resultater fra tidligere internationale undersøgelser baseret på DAX. Som det fremgår af tabel 2, består DAX af fire underskaler, mens den nyudviklede CAX kun består af tre. Det skyldes, at de fleste spørgsmål vedrørende det at bruge køretøjet til at udtrykke vrede har højere loading på den faktor, der vedrører fysisk udtryk for vrede. Skalaerne for konstruktiv og verbalt udtryk for vrede er dog identisk for DAX og CAX. Der blev endvidere udregnet en skala for det samlede udtryk for aggression. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
3 Tabel 2: Principal component analyser af DAX og CAX spørgsmål Bilister (DAX) Cyklister (CAX) Fysisk Konstruktiv Verbalt Køretøj Fysisk Konstruktiv Verbalt Køretøj Jeg kommer med negative og højlydte kommentarer om den anden trafikant. Jeg bander højlydt over den anden trafikant. Jeg råber ad den anden trafikant. Jeg stiger ud af bilen/ned af cyklen for at sætte den anden trafikant på plads. Jeg stiger ud af bilen/ned af cyklen for at slås med den anden trafikant. Jeg ruller vinduet ned for at gøre den anden trafikant opmærksom på, at jeg er vred. Jeg prøver at skræmme den anden trafikant. Jeg kører meget tæt på den anden trafikant. Jeg gør ved andre trafikanter, hvad de gjorde ved mig. Jeg kører meget hurtigere. Jeg forsøger at løse problemet på en positiv måde. Jeg siger til mig selv, at det ikke er ulejligheden værd at blive vred. Jeg siger til mig selv, at det ikke er ulejligheden værd at blive involveret. Jeg accepterer, at frustrerende situationer opstår. Jeg siger til mig selv, at jeg skal ignorere det Cronbachs alpha underskalaer Cronbachs alpha total aggression En sammenligning af scoren på de forskellige underskalaer for bilister og cyklister viser, at bilister udtrykker mere verbal aggression end cyklister gør (t-test, p <.001). Der er ingen relevant forskel for de øvrige underskaler. Sammenhæng mellem DAX, CAX og andre faktorer I undersøgelsen blev der set på, om deltagernes score på DAX og CAX var sammenhængende med, om de havde fået bøder og med deres involvering i de fem specifikke situationer med vejvrede, som fremgår af tabel 1. Analysen viste, at bilister, der inden for de seneste 12 måneder havde fået en bøde for en overtrædelse af hastighedsgrænsen, havde en højere score for aggressiv adfærd som bilist. En tilsvarende sammenhæng blev fundet blandt cyklister. Dog viste analysen, at cyklister, der havde fået en bøde inden for de seneste 12 måneder, havde en højere score for aggressiv adfærd, både som bilist og cyklist. Alle DAX og CAX underskalaer var desuden signifikant relateret til det at have råbt af en medtrafikant eller at have givet en med trafikant fingeren inden for de seneste 12 måneder. For de øvrige specifikke situationer var der for få tilfælde til, at der kunne foretages en analyse af en eventuel sammenhæng. Med hensyn til demografiske faktorer viste analysen, at der var sammenhæng mellem de forskellige underskaler og deltagernes køn, alder, uddannelse og bopæl. Det var dog ikke klart, om sammenhængen skyldtes andre faktorer med tilknytning til disse faktorer, som for eksempel, hvor hyppigt man cyklede, eller hvilke holdninger man havde til cykling og bilkørsel. For at kontrollere for disse faktorer, blev der udført to Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
4 lineære regressionsanalyser med det samlede udtryk for aggression ved bilkørsel og cykling som afhængige variable. Resultatet fremgår af tabel 3. Tabel 3: Lineær regressions analyser med total aggression for bilkørsel og cykling som afhængige variable Total aggression som bilist Total aggression som cyklist Beta P Beta p Alder Køn (kvinde) Uddannelse Samboende Indkomst Bo i København By størrelse Hyppighed af cykling Hyppighed af bilkørsel Oplevet stress ved bilkørsel Holdning til bilkørsel (fornøjelse og autonomi) Oplevet stress ved cykling Holdning til cykling (fornøjelse og autonomi) Analysen viste, at køn og alder var de eneste demografiske faktorer, som var signifikant relateret til aggressiv adfærd både for bilister og cyklister. Således udviser kvinder og ældre mindre aggressiv adfærd i trafikken. Analysen viste endvidere, at både for bilister og cyklister stiger aggressiviteten jo oftere de pågældende transportmidler benyttes, og jo mere stress trafikanterne oplever i forbindelse med benyttelse af de pågældende transportmidler. En positiv holdning til bilkørsel er desuden relateret til mere aggressiv adfærd som bilist, dvs. at bilentusiaster udviser mere aggressiv adfærd end personer, som er mindre begejstrede for at køre bil. Dette var dog ikke tilfældet for cyklister, idet en positiv holdning til cykling ingen betydning havde for, hvor meget aggression man udviste som cyklist. Konklusion Formålet med undersøgelsen var at sammenligne vejvrede blandt cyklister og bilister. Baseret på den internationalt anerkendte Driving Anger Expression Inventory (DAX) blev der udviklet en skala til måling af vejvrede blandt cyklister (CAX). Resultaterne for DAX var i overensstemmelse med internationale resultater. CAX har ikke været anvendt tidligere, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag. Angående forekomsten af vejvrede viste undersøgelsen, at en tredjedel af deltagerne havde været offer for andre trafikanters vrede inden for de seneste 12 måneder. En fjerdel havde selv udvist vrede over for andre trafikanter i samme periode. I de fleste tilfælde var både offer og aktør en bilist. Verbale udtryk for vrede i form af råb var den mest hyppige form for vredesudtryk. At give eller få en finger i trafikken, forekom dog næsten lige så ofte. Trusler og fysiske udtryk for vrede, forekom sjældent. Under 1 % af deltagerne var blevet slået/sparket eller havde selv slået/sparket en medtrafikant inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen viste, at der både var ligheder og forskelle med hensyn til vejvrede blandt cyklister og bilister. For både bilister og cyklister havde individuelle faktorer betydning for, hvor ofte de gav udtryk for vrede i trafikken. Således var kvinder og ældre mindre tilbøjelige til at udvise aggression. Tilsvarende medførte oplevelsen af stress både i forbindelse cykling og bilkørsel et højere niveau af aggression. Trafikanternes holdning til deres transportmiddel havde ligeledes betydning for omfanget af vrede, men betydningen var forskellig for bilister og cyklister, idet bilentusiaster var mere tilbøjelige til at udvise aggression som bilist, mens entusiastiske cyklister ikke udviste mere aggression som cyklist. En anden Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
5 forskel mellem bilister og cyklister var, at bilisterne generelt i højere grad gav udtryk for vrede i trafikken end cyklister gjorde. Tilsvarende var bilister mere tilbøjelige til at udtrykke deres vrede verbalt. Til gengæld var cyklister mere tilbøjelige end bilister til fysisk at give udtryk for deres vrede ved at sparke eller slå til en anden trafikants køretøj. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at forklare de ligheder og forskelle i aggressionsudtryk som undersøgelsen identificerede. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afdække dette. Endvidere er der undersøgelser af, hvad der udløser de forskellige former for vredesudtryk og hvorfor relevante. Litteratur Stephens, A.N. & Sullman, M. J. M. (2014). Development of a short form of the driving anger expression inventory. Accident Analysis and Prevention, 72, Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national
Læs mereHvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper
Hvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper (videnskabelig assistent) Mette Møller (seniorforsker) Sonja Haustein (seniorforsker) Vejvrede Der er
Læs mereHvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereSikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.
Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem
23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 16, 2016 Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Haustein, Sonja; Møller, Mette Published in: Proceedings from the Annual Transport Conference
Læs mereMobilitetskulturer i Europa en undersøgelse baseret på clusteranalyse af 28 europæiske lande
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister
Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs merePolitiets nationale operative strategi på færdselsområdet
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelmarketing og holdninger
Cykelmarketing og holdninger Måling af budskabers effekt på markedsføring af cykeltrafik Effekten er ændringen i personens egenskaber : Effekt = (egenskab, efter) (egenskab, før) Effekt kan være adfærd
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereThe role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePENDLINGENS SOCIALE GEOGRAFI A N N E V I N GAARD OLESEN T R A F I K F ORSKNINGSGRUPPEN V E D A A L B ORG U N I V E R S I T ET
PENDLINGENS SOCIALE GEOGRAFI A N N E V I N GAARD OLESEN T R A F I K F ORSKNINGSGRUPPEN V E D A A L B ORG U N I V E R S I T ET TAK TIL KRAKFONDEN for økonomisk støtte Samarbejde med: Erik Kjems, Kristian
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereKØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereTrafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereBenchmarking af Øresund som cykelregion Søren Fischer Jepsen, Tetraplan A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Line Sassersen, Movia, Trafik og Planlægning, Analyse
Udvidet resumé 97 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereMotivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 22. august 2016 Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen Formål Forstå
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1
SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereBorgermåling om vindmøller i København
Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor
Læs mereCHIKANE, TRUSLER, HÆRVÆRK OG VOLD MOD KOMMUNALBESTYRELSES- OG REGIONRÅDSMEDLEMMER
CHIKANE, TRUSLER, HÆRVÆRK OG VOLD MOD KOMMUNALBESTYRELSES- OG REGIONRÅDSMEDLEMMER RAPPORT FOR ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET, DANSKE REGIONER OG KL UDARBEJDET AF OPERATE A/S, JANUAR 2018 INDHOLD RESUMÉ
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mere3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP. Bukarest maj 2017 Rumænien
3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP Bukarest 22.-23. maj 2017 Rumænien Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mereBystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereBILISTER MANGLER RESPEKT FOR TOGET
Dlkfældkfdlækfælsdkf JERNBANEOVERKØRSLER BILISTER MANGLER RESPEKT FOR TOGET Analyseinstituttet Voxmeter har på vegne af Dansk Jernbaneforbund undersøgt danskernes trafikvaner i jernbaneoverkørsler. Konklusionerne
Læs mereKøbenhavns Kommunes ITS- & Cykelindsatser
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereCYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE
CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE EN DEL AF DEN NATIONALE CYKLISTUNDERSØGELSE 2018 SAMMENFATNING AF RESULTATER S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. O M U N D E R S Ø G E L S E N S. 3 2. O
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 2015 Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark? Møller, Mette; Haustein, Sonja; Prato, Carlo Giacomo Published
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereGENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL
GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereHjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereBluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds Asbjørn Halskov-Sørensen, mailadresse Aarhus Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere