De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

Transkript

1 De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1

2 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til lokal tilpasning... 6 Roller og ansvar... 7 Fra tanke til virkelighed - inspirationskatalog

3 Forord På Frederikshavn Kommunes plejecentre er der stor taknemmelighed for den mangeårige frivillige indsats, som pårørende har ydet og struktureret gennem bruger- og pårørendesamarbejdet. Udgangspunktet har været at skabe et forum for dialog mellem beboere, pårørende, kommune og andre om tilrettelæggelsen af hverdagslivet på plejecentrene Sådan skal det fortsat være, men for at kunne understøtte den gode inddragelse af beboere og pårørende såvel som den store ressource som ligger i de frivillige indsatser fra kommunens ildsjæle, er der dog behov for nytænkning af de overordnede rammer for samarbejdet. Mange frivillige har følt sig begrænset af tidligere regler og vedtægter for pårørendesamarbejdet, som har betydet, at frivillige ildsjæle ikke har kunnet yde den gode indsats på plejecentrene, som de har brændt for, med mindre de har været pårørende til en beboer på det enkelte plejecenter. Det giver ikke mening at udelukke folk, som brænder for at hjælpe andre. Derfor præsenterer Center for Sundhed og Ældre her en række fælles pejlemærker og rammer, som skal sikre: - At vi har nogle klare opdaterede rammer for samarbejdet mellem pårørende, frivillige, ledere og plejepersonale - At de som har lyst til at yde en frivillig indsats på plejecentrene har mulighed for at hjælpe - At der er en fælles forventningsafstemning mellem pårørende, frivillige, ledere og plejepersonale i forhold til fordeling af roller og ansvar - At der er et velfungerende samarbejde og en vedvarende og anerkendende dialog, som forhindrer misforståelser og tillidsbrud Målet med de fælles pejlemærker er at skabe samhørighed og appellere til en samskabende kultur, hvor pårørende, frivillige, ledere og personale kan drage nytte af hinandens viden, kompetencer og ressourcer ikke kun lokalt, men også på tværs af geografiske afstande i kommunen. De lokale Frivillige Hænder har i tillæg hertil mulighed for at supplere pejlemærkerne med egne vedtægter for at bibeholde lokale værdier og arbejdsgange. De fælles pejlemærker for De Frivillige Hænder lægger sig tæt op af Frederikshavn Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde, hvor de frivillige kræfter ses som en central samarbejdspartner og et positivt supplement til de eksisterende kommunale kerneopgaver. Politikken skal ligesom nærværende pejlemærker understøtte den frivillige fællesskabsfølelse og samskabelse gennem en tættere kontakt til nærmiljøet og de menneskelige relationer heri 1. At udforme en række fælles pejlemærker og værdier er naturligvis ikke ensbetydende med, at samarbejdet mellem pårørende, frivillige og kommune forvandles fra den ene dag til den anden. Det vil i stedet blive ændret over tid, men dette kræver dog, at vi står sammen og yder en indsats for at få værdierne til at give mening i praksis. Læs mere herom og søg inspiration til konkrete tiltag i afsnittet Fra tanke til virkelighed. 3

4 Værdier for frivilligindsatsen For at sikre de bedste arbejdsforhold og størst mulige sammenhængskraft mellem frivillige, pårørende og kommunale medarbejdere tager samarbejdet afsæt i en række bærende grundprincipper. Disse betragtes som essentielle for, at de fælles pejlemærker kan få deres fulde værdi i praksis og samtidig sikre ejerskab for alle parter. Samarbejdet mellem pårørende, frivillige, ledere og personale bygger på følgende værdier: - Åbenhed - Frihed - Anerkendelse At være åben over for andre personer, idéer og anskuelsesmåder er et vigtigt element i samarbejdet mellem frivillige, pårørende og personale på plejecentrene. For at få det bedste ud af hinandens ressourcer skal ledere, personale og pårørende turde åbne døren for lokalsamfundets frivillige ildsjæle og være imødekommende overfor nye tiltag, ligesom de frivillige skal være åbne for at samarbejde med ledere, personale og pårørende. Plejecentrenes beboere har ligeledes ret til at være en del af det omkringliggende samfund, og her spiller pårørende og frivillige en vigtig rolle i at genskabe værdi for de ældre ved at forsøge at mindske afstanden til nærmiljøet. Frihed vil sige, at kreativiteten skal have lov at spire, og at der skal være plads til lokal tilpasning af de frivillige indsatser. Der skal tages hensyn til det lokalt særegne og de sociale strukturer, som gør sig gældende i nærmiljøet omkring hvert plejecenter, for kun på den måde kan vi opretholde det lokale ejerskab. Endelig bør man som frivillig handle med anerkendelse og respekt over for lokale, kommunale og andre samarbejdspartnere. Dette indebærer accept af andres roller og kompetencer samt erkendelse af, at personale såvel som pårørende kan bidrage med ting, som de frivillige ikke kan. Herunder ligger samtidig en anerkendelse af beboernes forskellighed og følgelig en bevidsthed om, at alle beboere derfor ikke skal behandles ens. Som et fundament for det gode samarbejde er det derfor essentielt at opbygge et tillidsforhold til beboere og pårørende, hvor parterne har mulighed for at komme til orde og oplever at blive hørt og taget alvorligt. 4

5 Det etiske ansvar Beboerens selvbestemmelsesret hviler på respekten for det enkelte menneske som et unikt individ. Beboernes rettigheder bygger på respekt, lydhørhed, tolerance og empati i dialogen mellem beboere, pårørende, frivillige og kommunens ansatte. Pårørende og frivillige har lige såvel som personale og ledere en etisk forpligtelse til at respektere beboerens ret til selvbestemmelse, og alle frivillige indsatser skal ske under hensyntagen til beboerens rettigheder og generelle trivsel. Tavshedspligt Som pårørende og frivillig er man undergivet Forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Mange af plejecentrenes beboere betragter pårørende og frivillige som de vigtigste omsorgspersoner i hverdagen også selvom de ikke ser dem hver dag. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at man ofte får et omfattende og detaljeret kendskab til den enkelte beboer. Denne viden er noget af det, som skaber grundlaget for den gode relation og det gode samarbejde med personalet og ledelsen, men samtidig kan man som pårørende og frivillig møde oplysninger om både beboere, personale, ledere og andre pårørende, som er af fortrolig karakter. Tavshedspligten skal respekteres af alle parter og ophører ikke ved udtrædelse af rådet. Økonomi Frederikshavn Kommune stiller årligt kr. til rådighed for De Frivillige Hænder i kommunen. De pårørende og frivillige har et fælles ansvar for, at pengene bliver brugt til det tiltænkte formål. Der hersker imidlertid uklarhed i rådene omkring, hvad disse penge skal bruges til, ligesom beløbet ikke er beskrevet i tidligere vedtægter. SOU bedes tage en beslutning om, hvad de penge skal bruges til, hvorefter CSÆ s administration vil opdatere nærværende afsnit på baggrund af udvalgets afgørelse. 5

6 Frihed til lokal tilpasning Et af nøgleordene for succesfuld samskabelse i De Frivillige Hænder-samarbejdet er en lokal forankring af det frivillige arbejde. Mulighederne for et udbytterigt samarbejde er således størst, hvis samskabelsen finder sted der, hvor behovene og ønskerne er nemlig lokalt. Ved at formulere et sæt overordnede pejlemærker for alle frivillige og pårørende på kommunens plejecentre skabes et fundament for samhørighed og tværgående frivilligsamarbejde, men kun ved at lade De Frivillige Hænder skabe sine egne praksisser og arbejdsgange sikrer vi det lokale ejerskab, som er nødvendigt for, at det frivillige arbejde fortsat kan eksistere og udvikles. Hvert plejecenter er forskelligt, har forskellige kontakter til civilsamfundet og rummer forskellige personligheder og det skal de blive ved med, for lokal genkendelighed og menneskelighed er vigtige omdrejningspunkter for plejecentrenes beboere. Derfor skal vi forsøge at bevare det unikke og særegne, som kendetegner de respektive Frivillige Hænder det sikrer vi bl.a. ved at lade hvert plejecenters pårørende og frivillige formulere egne vedtægter i samarbejde med den lokale leder. Strukturen for det lokale samarbejde For at sikre, at rammerne giver mening for alle, er det mest hensigtsmæssigt at udvikle disse lokalt i fællesskab mellem alle parter. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i det sted, hvor de lokale frivillige opholder sig med afsæt i den grundlæggende holdning, at indsatsen skal løses i tæt samarbejde mellem pårørende og andre frivillige på det enkelte plejecenter. Tilrettelæggelsen af det frivillige arbejde på plejecentrene vil blive en dynamisk proces, hvor pårørende, frivillige, personale og ledere skal arbejde sammen om at skabe en meningsfuld model for samarbejdet. Her er det vigtigt, at lederen fungerer som ankerperson for samarbejdet og således tager initiativ til at etablere en god samarbejdsrelation til pårørende og frivillige. Samtidig skal lederen sikre, at der foretages en årlig evaluering af De Frivillige Hænders indsatser. Hvordan den øvrige struktur for det lokale samarbejde fastlægges, er op til det enkelte plejecenter at afgøre. Det er dog en god idé at lave aftaler om den indbyrdes rollefordeling, herunder hvem der har ansvar for at viderebringe relevante fællesinformationer til ledelsen. Fastlæggelsen af roller aftales i dialog med den lokale leder. Dialogmøder De Frivillige Hænders arbejde er baseret på vedvarende dialog og samarbejde og er som sådan en appel til at få det bedste ud af hinandens ressourcer. Derfor arrangeres dialogmøder mellem De Frivillige Hænder og Ældrerådet, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer, nytænke frivilligheden og fremtidsudvikle i fællesskab på tværs af kommunens geografi. Alt efter behov inviteres også politikere, embedsfolk, ledelser, organisationer og andre interessenter. Det er plejecenterledernes opgave at foretage den interne koordinering og arrangere dialogmøderne. Der arrangeres som minimum ét dialogmøde om året. 6

7 Roller og ansvar Som udgangspunkt skal hvert plejecenter have lov til at bruge pårørende og frivillige til aktiviteter, som giver mening i henhold til beboernes ønsker og behov, og som de pårørende og frivillige brænder for at udføre. Fra Frederikshavn Kommunes side er man således interesseret i at lade kreativiteten blomstre og ønsker ikke at binde folk for meget, da man er bevidst om, at en for stringent styring af de frivillige ressourcer kan opleves kontrollerende og dermed virke hæmmende for motivationen. For at samarbejdet mellem frivillige, pårørende, beboere, personale og ledelse skal fungere optimalt, er der dog behov for en klar afgrænsning af, hvilke roller og opgaver pårørende og frivillige kan påtage sig samt hvilke roller og opgaver, der er forbeholdt personalet. Hvis dette samarbejde skal fungere i praksis, kræver det, at pårørende og frivillige respekterer personalets kompetencer og faglighed, ligesom lederne altid skal holdes orienteret om planlagte aktiviteter for at sikre beboernes rettigheder og tryghed. De frivillige som talerør Nogle beboere vil fra tid til anden have svært ved at navigere blandt de informationer, som kommer fra personale og ledere. Visse situationer opleves måske som urimelige eller svære at forholde sig til, ligesom der kan være andre forhold, som gør, at en beboer føler sig frustreret og reagerer ved at rette sin vrede mod personalet. Her har pårørende og frivillige vigtige roller at udfylde. I sådanne situationer bør man lytte til beboeren, så vedkommende føler sig hørt og herefter viderebringe informationerne til personalet. Ofte ligger der nemlig faglige vurderinger til grund for beslutninger, som beboeren måske ikke er opmærksom på, ligesom der kan forekomme misforståelser og brister i den daglige kommunikation. Hvad må pårørende og frivillige ikke hjælpe med? I henhold til Frederikshavn Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde er det ikke hensigten, at de frivillige i Frederikshavn Kommune skal overtage opgaver, som er kommunale kerneopgaver. Som frivillig er det derfor vigtigt, at man respekterer personalets roller og opgaver. Således kan frivillige f.eks. ikke hjælpe med opgaver, som kræver et fagligt uddannet personale. Ældrerådet Som pårørende og frivillig på plejecentrene har man i Ældrerådet en god ressource i forhold til ting, som berører det politiske niveau i kommunen. Ældrerådet har til opgave at synliggøre ældre borgeres behov og skal sikre ældre indflydelse på den service, Frederikshavn Kommune yder på ældreområdet. 7

8 Som udgangspunkt har De Frivillige Hænder ikke noget formelt samarbejde med Ældrerådet men Ældrerådet står gerne til rådighed og kan indkaldes ad hoc, hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller forslag til emner, som De Frivillige Hænder mener, rådet bør tage op. 8

9 Fra tanke til virkelighed - inspirationskatalog Der kan synes langt fra teori til praksis. Gode visioner for frivillighed og tværgående samarbejde er ikke det samme som god implementering, men forhåbentlig giver pejlemærkerne et godt afsæt til dialogen omkring, hvordan man i samarbejde får teorien til at give mening i praksis. Det er selvsagt vigtigt, at rammerne for det frivillige arbejde formidles til beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere. Herunder følger eksempler på konkrete tiltag, der kan sættes i gang til gavn for beboere såvel som udviklingen af det frivillige samarbejde. - Planlægning af sociale aktiviteter og arrangementer som eksempelvis spil- og temaaftener for plejecentrenes beboere - Arrangering af lokale dialog- og udviklingsmøder for frivillige, pårørende og andre interesserede - Involvere beboerne i det lokale samfund og åbne op for omgivelserne - Søge økonomiske midler til beboerrettede aktiviteter gennem fonde - Flere forslag, som tager udgangspunkt i beboernes trivsel? 9