AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om gennembrud af dige i Horsens Kommune

Transkript

1 18. december 2018 Sagsnr.: NMK /18/05595 KlageID: / EBRAU AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om gennembrud af dige i Horsens Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 1, jf. 29 a, stk. 1, jf. 29 j, stk. 2, jf. 29 t, stk. 1. MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR-nr EAN-nr nmkn@naevneneshus.dk naevneneshus.dk Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 8. juni 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til gennembrud af dige D på matr.nr. 21e, Grumstrup, Vedslet. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 2 og gebyrbekendtgørelsens 2. 3 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven med senere ændringer. 2 Lov nr af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 3 Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 23. juni 2017 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af planteavlskonsulent på vegne af ejendommens ejer. Klager har navnlig anført, at - der ikke er tale om et gennembrud på 24 m men maksimalt 15 m, - vurderingen af digets biologiske værdi er foretaget uden baggrund i konkrete data, og at - der alene er tale om en ubetydelig reduktion af diget, og ikke en fjernelse af diget som sådan. Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit Sagens oplysninger 2.1 Ejendommen/området Diget D indgår som en del af et større netværk af diger i området omkring landsbyen Grumstrup og løber i nord-sydlig retning fra Grumstrupvej i nord til et mindre, udyrket areal i syd. Diget er på ca. 125 m og er før beskyttelsens ikrafttræden afkortet i den nordlige ende mod Grumstrupvej med ca. 28 m. Der er ifølge kommunen tale om et udskiftningsdige fra 1700-tallet. 2.2 Den påklagede afgørelse Horsens Kommune har den 8. juni 2017 meddelt afslag på lovliggørende dispensation til et 24 m bredt gennembrud af diget, som er foretaget i digets sydlige ende. Det fremgår af afgørelsen, at der er søgt om dispensation til bibeholdelse af gennembruddet, der er foretaget mellem 2012 til Ansøgningen er begrundet i et ønske om en rationel drift af arealerne og med mindst mulig brug af gødning og sprøjtemidler. Det fremgår af afgørelsen, at diget ses i Geodatastyrelsens kortværk Danmark, 1: (herefter 4 cm-kort) i versionen fra perioden På dette kort går diget helt fra Grumstrupvej i nord til ca. 10 m fra grøften syd for diget. I den senere version af 4 cm-kortet fra 1988, som er den seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992, er registreringen ændret, så de nordligste ca. 28 meter ikke længere fremgår af i kortet. På det tidligste matrikelkort fra år 1900 (original 1-kort) var digets forløb sammenfaldende med matrikelgrænsen mellem to matrikler, som siden er sammenlagt til matrikel 21e. Diget fremgår af både de høje og lave målebordblade. 2

3 Det fremgår ligeledes af afgørelsen, at diget indtil foråret 2005 var intakt i den sydlige ende. Luftfoto fra sommeren 2006 viser et gennembrud, som senere er udvidet i flere omgange. På baggrund af historiske kort har Horsens Kommune vurderet, at diget er etableret i forbindelse med udskiftningen af Vedslet i slutningen af 1700-tallet. Diget indgår i den forholdsvis velbevarede stjerneudskiftning af landsbyen, og markerer et gammelt, men nu nedlagt matrikelskel. Diget viser en af de gamle brugsgrænser i landbrugslandet, og besidder på den baggrund en stor kulturhistorisk fortælleværdi. Horsens Kommune har ligeledes vurderet, at diget med sin bevoksning udgør et tydeligt landskabselement, hvilket understøttes af kort som viser landskabets konturer (hillshade-kort). Det fremgår videre af afgørelsen, at diget kan fungere som biotop, hvor vilde planter samt en lang række dyr, f.eks. insekter, padder, krybdyr, gnavere og fugle kan finde føde og skjul samt overvintre. Horsens Kommunen har anført, at den sydlige del af diget før fjernelsen stod i forbindelse med arealer, som ikke er i omdrift. De udyrkede arealer består af lavtliggende, fugtige arealer samt kraftigt skrånende arealer med bevoksning af træer og buske. Dele af arealet er beskyttede overdrev. Kommunen har på den baggrund vurderet, at diget har en ikke uvæsentlig værdi som levested og spredningskorridor. Horsens Kommune har således begrundet afgørelsen med, at diget er både kulturhistorisk, landskabeligt og biologisk værdifuldt. Kommunen har desuden vurderet, at dyrkning af marken kan foregå uden at gennembryde den sydlige del af diget. Denne vurdering bygger bl.a. på det forhold, at det er muligt at passere diget gennem det lovligt etablerede gennembrud i nord, umiddelbart syd for Grumstrupvej. Horsens Kommune har vurderet, at samtlige argumenter fra klagers side for at ønske gennembruddet er af driftsmæssig og økonomisk karakter og dermed ikke tilstrækkeligt til at meddele dispensation efter den gældende praksis på området. Horsens Kommune har ikke fundet, at den konkrete sag er et særligt tilfælde, hvor der kan gives dispensation. Kommunen har i den forbindelse henvist til Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis på området, og den uønskede præcedensvirkning en dispensation vil kunne medføre. 2.3 Klagens indhold Klager har navnlig anført, at ændringen af den sydlige del af diget er foretaget mellem og er begrundet i en rationel drift af arealerne. 3

4 Ved gennembruddet undgås 2 hjørner, og hjørnerne kan ikke drives rationelt, da det ikke er muligt at sprede gødning eller planteværn med samme akkuratesse, som når der kan køres lige igennem. Uden præcis tildeling af gødning af planteværn kommer der mere ukrudt, især græsukrudt. Dette spreder sig til resten af marken, og giver større behov for ukrudtsbekæmpelse. Gennembruddet er således begrundet i et ønske om samlet set at begrænse anvendelsen af planteværnsmidler og dermed opnå en effektiv udnyttelse af de indsatsfaktorer, der er i landbruget, samtidig med at den miljømæssige belastning ved at drive arealet minimeres. Klager har anført, at det ikke er korrekt, at gennembruddet ved den sydlige del af dige er på 24 m, men gennembruddet er maksimalt 15 m. Vurderingen af diget er således foretaget på et fejlagtigt grundlag. Det bestående dige er en smal jordvold med en højde på ca. 20 til 30 cm. Klager har endvidere anført, at vurderingen af digets biologiske værdi er uden baggrund i konkrete data. Der er anført at diget kan fungere som biotop, men ikke om det faktisk fungerer som biotop og for hvad. Det er samtidig konkluderet, at diget vurderes at have en ikke uvæsentlig værdi som levested og spredningskorridor, men der er intet argument for dette, ligesom der ikke er argumenteret for, hvorfor det ikke fortsat i reduceret tilstand vil kunne fungere som både levested og spredningskorridor. Klager har ligeledes anført, at diget ikke fjernes, men at der er tale om en mindre og ubetydelig reduktion. Diget består i landskabelig henseende og viser markeringen af det gamle matrikelskel, hvorfor diget fortsat vil udgøre et væsentligt landskabselement og på ingen måde ændre den kulturhistoriske fortælleværdi. Endelig har klager anført, at et eventuelt krav om genetablering af det fjernede dige ikke vil give en væsentligt større biologisk, landskabsmæssig eller kulturhistorisk værdi, men alene vil besværliggøre moderne markdrift, hvilket jo også er en del af kulturlandskabet. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 26. september 2013 om beskyttede sten- og 4

5 jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Det aktuelle jorddige er angivet på det nævnte kortværk. Diget er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. For så vidt angår gennembrud af diget, fremgår det af vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, at der som hovedregel bør gives tilladelse til åbninger til gennemkørsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller betydelig omvej. Dog bør antallet af gennembrud og disses placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds eller hjørner, hvor diger mødes, eller sløre uregelmæssige forløb hos gamle diger, og bredden af åbningen bør i rimeligt omfang indrettes til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i den konkrete sag er tale om et beskyttet dige, og at en retlig lovliggørelse af gennembruddet således er dispensationskrævende. Nævnet finder desuden, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Horsens Kommunes vurdering af, at der er tale om et dige med såvel kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi, Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at der er en lempeligere praksis for dispensation til gennembrud på op til ca. 15 m, hvor disse er place- 5

6 ret hensigtsmæssigt i forhold til digets funktioner i kulturhistorisk, landskabelig og biologisk henseende. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved opmåling på luftfotos konstateret, at den fjernede del af diget er på 24 m. Det forhold, at en del af diget er fjernet tidligere end den ansøgte del, ændrer ikke ved, at der skal foretages en vurdering af det samlede gennembrud. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en lovliggørende dispensation til et gennembrud på 24 m. Nævnet er således enigt i Horsens Kommunes vurdering af, at dyrkning af marken kan foregå uden at gennembryde den sydlige del af diget. Nævnet har lagt vægt på, at begrundelsen for fjernelsen er driftsmæssige hensyn, at praksis på området er restriktivt, og på den uønskede præcedensvirkning en dispensation vil kunne medføre. 3.2 Gebyr Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. gebyrbekendtgørelsens Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 8. juni 2017 om afslag på lovliggørende dispensation til gennembrud af dige D på matr.nr. 21e, Grumstrup, Vedslet. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Denne afgørelse gøres tilgængelig for førsteinstansen samt for klager og dennes repræsentant via Klageportalen. Afgørelsen sendes desuden til eventuelle andre parter i klagesagen. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Miljø- og Fødevareklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Thomas Steensen Stedfortrædende formand 6