Danmark taber videnkapløbet

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, OG KONSULENT MADS ERIKSEN, Danske virksomheder flytter mere og mere forskning og udvikling til udlandet, uden at Danmark har formået i tilstrækkeligt omfang at tiltrække flere udenlandske investeringer. Udviklingen er et resultat af, at virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling i stigende grad sker ud fra en global tankegang. Internationale virksomheder placerer således deres forskning og udvikling der, hvor de finder de bedste videnmiljøer og kompetencer. Lige nu taber Danmark dette kapløb om viden. De store virksomheder flytter mest ud Pct Virksomheder der har svaret ja til nedenstående spørgsmål Mindre virksomheder (gns FoU-budget 1,4 mio. kr.) Mellemstore virksomheder (gns FoU-budget 8,1 mio. kr.) Store virksomheder (gns FoU-budget 295 mio. kr.) Forventes det, at forskning og udvikling i udlandet vil udgøre en større andel af virksomhedens samlede investeringer i forskning og udvikling over de kommende 5 år?

2 DI indsigt december 08 SIDE 2 Ambitionen om at styrke Danmark som en vidennation er i modvind, fordi danske virksomheder flytter en større og større del af deres investeringer i forskning og udvikling til udlandet. Således forventer næsten halvdelen af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i et DI survey blandt 300 virksomheder, at deres udenlandske forsknings- og udviklingsaktiviteter vil fylde mere i deres samlede investeringer på området i de kommende år. Og det er i særlig grad de virksomheder, der bruger flest penge på forskning og udvikling, der øger indsatsen i udlandet. Samtidig køber danske virksomheder mere forskning og udvikling i udlandet, end udenlandske virksomheder køber i Danmark. Det bidrager yderligere til at trække den danske videnbalance i den forkerte retning. For et højindkomstland som Danmark er det vigtigt, at den samlede konkurrenceevne er i top. Det betyder både, at danske virksomheder skal se sig om i verden efter de bedste kompetencer, og ikke mindst, at danske og udenlandske virksomheder skal investere i forskning og udvikling i Danmark, så vi som samfund kan få del i den større værdiskabelse, der er forbundet med ny viden. I forhold til en række lande, især på fjerne markeder, kan Danmark som et højindkomstland ikke konkurrere på prisen på arbejdskraft inden for forskning og udvikling. Ligeledes er virksomhedernes nærhed til attraktive markeder og tilknytning til produktion i udlandet størrelser, som indgår naturligt i globale virksomheders strategiske overvejelser om lokalisering af forskning og udvikling. Det er samtidig faktorer, det politisk kun er muligt at påvirke i begrænset omfang. Derfor placeres FoU i udlandet Pct I nogen grad I høj grad I meget høj grad Pris Markedsnærhed Adgang til kvalificeret arbejdskraft Tilknytning til produktion Tilknytning til udlandske forskningsmiljøer I hvor høj grad kan følgende udsagn forklare virksomhedens beslutning om at placere investeringer i forskning og udvikling i udlandet?

3 DI indsigt december 08 SIDE 3 Derimod er det politisk muligt at dreje på to håndtag, der ifølge virksomhederne er afgørende for at tiltrække flere private investeringer i forskning og udvikling til Danmark: > Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. > Styrkelse af relevante offentlige forskningsmiljøer. Således anfører mere end 75 pct. af virksomhederne med forsknings- og udviklingsaktiviteter, at adgang til mere kvalificeret arbejdskraft kan få dem til at investere mere i forskning og udvikling i Danmark. Kvalificeret arbejdskraft og stærke offentlige forskningsmiljøer er afgørende. Manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark giver umiddelbart virksomhederne to valgmuligheder: Enten kan de hente udenlandske forskere til Danmark, eller også kan de flytte forskningen til lande, hvor det er muligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft. DI s survey viser i den sammenhæng, at næsten 70 pct. af virksomhederne mener, at den høje danske personskat er en væsentlig barriere for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Universiteterne er en afgørende del af løsningen Stærke offentlige forskningsmiljøer, der er gearet til samarbejde med virksomhederne, er ifølge DI s survey også afgørende, hvis der skal tiltrækkes flere forsknings- og udviklingsinvesteringer til Danmark. Virksomhederne efterlyser også, at der i endnu højere grad opbygges stærke offentlige forskningsmiljøer på et internationalt niveau inden for forskningsområder, der har relevans for virksomhederne. Det vil sige først og fremmest forskning inden for teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse. Blandt de 50 mest forsknings- og udviklingstunge virksomheder angiver mere end 80 pct., at mere relevant offentlig forskning kan få dem til at øge investeringerne i forskning og udvikling i Danmark.

4 DI indsigt december 08 SIDE 4 Virksomhedernes prioritering af forskningsområder sammenholdt med den offentlige forskning Sundhedsvidenskab 9 pct. Fagområder, som virksomhederne mener, er særlig relevante for deres egen virksomhed. Jordbrug og veterinærvidenskab 7 pct. Samfundsvidenskab 13 pct. Humaniora 1 pct. Teknisk videnskab 47 pct. Naturvidenskab 23 pct. Samfundsvidenskab 15 pct. Hovedområder i den offentlige forskning Humaniora 19 pct. Jordbrug og veterinærvidenskab 9 pct. Sundhedsvidenskab 16 pct. Naturvidenskab 23 pct. Teknisk videnskab 18 pct. Hvilke fagområder inden for den offentlige forskning vil være særlig relevante for virksomheden i fremtiden? Finansministeriet samt Universiteterne har ifølge Universitetsloven til formål at styrke både vækst, velfærd og udvikling af samfundet. Derfor ligger det i sagens natur, at kulturbærende forskning på højeste niveau, på linje med erhvervsrettet forskning, der løfter velstandsudviklingen, er afgørende for et lille land og sprogområde som Danmark Imidlertid er der meget stor forskel på virksomhedernes ønsker til den offentlige forskning og den nuværende fordeling mellem forskningsområderne. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at den aktuelle stigning i de offentlige investeringer i forskning er skabt ud fra en målsætning om at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Det er derfor naturligt, at væksten i forskningsinvesteringer i høj grad målrettes de områder, virksomhederne lægger størst vægt på. Eksempelvis angiver 75 pct. af virksomhederne med hovedsæde i udlandet, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere mere i forskning og udvikling i Danmark. Relevant forskning kan tiltrække investeringer De udenlandske virksomheder i DI's survey investerer globalt set samlet mindst 150 mia. kr. i forskning og udvikling, hvilket er mere end fem gange så meget som alle private virksomheder i Danmark tilsammen.

5 DI indsigt december 08 SIDE 5 Hvis Danmark i højere grad evner at investere i offentlig forskning af relevans for virksomhederne, det vil sige inden for teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse, er der således gode muligheder for at tiltrække investeringer i forskning og udvikling fra udlandet. Universitetssamarbejdet halter Ifølge virksomhederne er der meget stor forskel på, hvor gode de danske universiteter er til at orientere sig mod erhvervslivet. Godt 90 pct. af de virksomheder, der har et samarbejde med et dansk universitet mener, at et større erhvervsfokus på universiteterne vil kunne forbedre samarbejdet. Virksomhedernes samarbejde med de danske universiteter Danmarks Tekniske Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet Copenhagen Business School Roskilde Universitet Hvilke danske universiteter har virksomheden haft et forskningssamarbejde med inden for de seneste 3 år? IT Universitetet Pct. Mere end 27 pct. af de adspurgte forsknings- og udviklingsvirksomheder samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet, 21 pct. samarbejder med Aalborg Universitet, mens cirka to pct. samarbejder med IT-Universitetet. Figuren er udtryk for det antal virksomheder, som samarbejder med universiteterne, men siger ikke noget om, hvor mange penge virksomhederne har investeret i samarbejdet.

6 DI indsigt december 08 SIDE 6 Virksomhedernes syn på erhvervsorienteringen hos de universiteter de har et samarbejde med Aalborg Universitet Meget god Syddansk Universitet God Danmarks Tekniske Universitet Aarhus Universitet Københavns Universitet Hverken eller Mindre god Aalborg Universitet er det mest populære universitet, når man sammenholder spørgsmålet om, hvilket universitet man samarbejder med, med spørgsmålet om, hvad man synes om universitetets evne til at orientere sig mod erhvervslivet. En af de alvorlige knaster i universitetssamarbejdet er håndteringen af IPR (Intellectual Property Rights) i forbindelse med forskningssamarbejderne. Mere end 80 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et dansk universitet, mener, at større sikkerhed for, at virksomheden kan opnå ret til eksklusivt at udnytte forskningsresultater skabt i samarbejde med universiteterne, kunne forbedre samarbejdet. Heraf har knap 40 pct. anført, at forbedrede rettighedsforhold i meget høj grad vil forbedre samarbejdet. Dårlig Hvad er dit indtryk af følgende universiteters evne til at orientere sig mod erhvervslivet? Universiteterne CBS, RUC og IT- Universitetet er udeladt, da de har for få samarbejdspartnere til, at det er muligt at lave fornuftig statistik på spørgsmålet. Den klare tendens i DI s survey underbygges i høj grad af de kvalitative interviews, som DI har gennemført. Her peger et betydeligt antal af virksomhedslederne på, at universiteternes håndtering af IPR er en væsentlig barriere for indgåelse af samarbejdsaftaler. Flere virksomheder har ligefrem påpeget, at problemerne med etableringen af en samarbejdsaftale har været så store, at man har fravalgt at etablere samarbejdet. Det forventede udbytte har simpelthen ikke stået mål med den indsats, der skulle ydes for at forhandle aftalen på plads.

7 DI indsigt december 08 SIDE 7 Fakta om DI's undersøgelse: 300 virksomheder har svaret på en kvantitativ undersøgelse, og herudover er der foretaget kvalitative interviews med 25 forskningstunge virksomheders topchefer. Blandt de 300 virksomheder har de absolut mest forskningstunge virksomheder deltaget i undersøgelsen. De 300 virksomheder repræsenterer således mere end 70 pct. af de samlede private forsknings- og udviklinginvesteringer i Danmark. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

8 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk