Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Transkript

1 Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019

2 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import af gødning + recirkulering Græs-gylle-byttemodel Biogas-gylle hvordan bruges den bedst? Mellemafgrøder til hullet i sædskiftet? relevant for økologi

3

4 Kløvergræs (eller andre bælgplanter) skal udgøre mindst 25 % af sædskiftet for at kunne importere konv. næringsstoffer

5

6 Mulig tilpasning af regler om kort tid Kun økol. husdyrgødn. og plante-masse Øko N Recirk + konv N Konv. N Økol husdyrgødn. og plantemasse Samt bilag 1-biomasse (uden husdyrg.) Øko-biomasse samt alt fra bilag 1, bortset fra konv. husdyrgødn Alt fra bilag 1, inkl husdyr-gødning Ubehandl konv. husdyr-gødning Afgasset konv. husdyrgødning og bilag 1 biomasse 0 Nu Måske i fremtiden Måske i fremtiden

7 Tilbud om bytteforhold hos NE-Fyn med øko-biogas-linje 1 ton græs (7 kg N) 4 tons gylle (20 kg N)

8 Bytte græs med gylle Tons kløvergræs Tons afgasset gylle N : N Pris, kr. pr. FEN leveret Kg N retur pr. ha. Kløvergræs leveret , ,7 0, ,4 0, ,1 0, ,8 0, ,8 0,42 *) 652 *) Fem-års kontrakt for levering (+100 kr. pr. tons ensilage)

9 Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet -> <- energibærer, energitæt biomasse Marked, produktudvikling, politisk opmærksomhed, tilskud

10 Balance ved N:N=2,8 Kg næringsstof pr. ha. (for 100 ha.) N P K Leveret (20 % kløvergræs) Modtaget (bio-gylle) NPK-balance ved bytte Procent 280% 373% 211% Balance på bedrift

11 Økonomi i kløvergræs (20%) Fem-årig kontrakt Emne Kr. pr. ha. Bruttoudbytte (0,42 kr. / FEN) Styk-omk DB Maskin og arb 3 slæt DB Transport 30 km og 40,- kr/ton I alt Kr. /kg næringsstof Overskud 618 kg NPK 5,00 kr. pr. kg

12 Sædskifteøkonomi (GG vs. 3 slæt til slag Kr. Basisscenarie 0 gylle import DB2, pr. ha Hele bedriften 100 ha Scenarie med bytteforhold N:N = 2,8 DB2, pr. ha Hele bedriften 100 ha Forskel hele bedriften Evt. gylletank 10 kr. pr. tons/ 3000 t Nettoforskel Procent 42 %

13 Sædskiftemodellen Kløvergræs til grøngødning eller 3 slæt Havre Vinterrug med efterafgrøde (kløver) Hestebønne med efterafgrøde Vårbyg med udlæg

14 Sædskifte og økonomi Baseret på Budgetkalkuler 2019 for vandet sandjord Scenarie Kløvergræs 20% slæt 50 N konv. Gylle N biogasgylle DB 2, kr. pr. ha

15 Opsamling på græs-gylle-bytte Adgang til recirkuleret NS fra biogas betales med græs 5 årig kontrakt og bytteforhold 2,8 virker til at være det bedste Kløvergræsandelen skal tilpasses, hvis Øko% er under 50 (efter de nuværende regler) Risiko ligger i udbyttet i salgsafgrøderne Mulighed for sædskifte og udbytteoptimering

16 Biogasgylle?

17 Ny gødningstype på bedriften Næringsstofsammensætningen ændres i afgasset gylle P-loft bestemmes af biogasanlægget Udnyttelsesprocent bestemmes af biogasanlægget Ammoniak-tab er der større risiko for pga. ph og indholdet af ammonium Flydelag dannes automatisk hvis der er brugt fiberrig biomasse Markeffekt er i procent ikke højere end kvæggylle!

18 Markeffekt er ikke det samme som?? Markeffekt viser % af total-n, der optages af afgrøden Ammoniumindholdet betyder meget for markeffekten, men der er også andre faktorer, der bestemmer markeffekten. Lovpligtig udnyttelses-procent

19 Markeffekt af biogasgylle med høj TS Bio gylle Kvæggylle Svinegylle TS-% 7,0 7,0 4,3 Nedfældet forår før såning Vårsæd Roer/Majs Vintersæd Fodergræs Slangeudlagt i afgrøden Vårsæd Roer/Majs Vintersæd Fodergræs

20 Indhold pr. tons biogasgylle med høj TS Bio gylle Kvæggylle Svinegylle TS-% 7,0 7,0 4,3 Total-N 6,2 3,4 4,4 Amm.-N 3,5 2 3,5 Amm.-N - % P 0,86 0,6 0,9 K 4,9 2,9 2,4 Lovpligtig udn. % 58,

21 Bio gylle Kvæggylle Svinegylle Ved tilførsel af 50 kg udnyttet N pr. ha. Tons 13, ,2 Total-N 85,36 71,4 66,9 Amm.-N 47, ,2 P 11,8 12,6 13,7 K 67,3 60,9 36,5 Markeffekt den faglige Nedfældet til vårsæd 51,2 50,0 50,2 Slangeudlagt vintersæd 42,7 32,1 43,5 Slangeudlagt fodergræs 38,4 32,1 40,1

22 Biogasgylle? Den er mere koncentreret og derfor økonomisk i brug Ammoniak fordamper letter Nedfældning giver bedst virkning og på højde med svinegylle

23 Hullet i sædskiftet Kan det lukkes med mellemafgrøder?

24 Stor risiko for tab af N i vintersæd Jørgen Eriksen, 2018

25 Mellemafgrøder før vintersæd Tidligt sået gul sennep eller olieræddike < 20. juli Reducerer N-udvaskning med 50% af efterafgrøder forsøg ca. 20 kg N pr. ha. Nedpløjning > 20 september Spørgsmålet: Er der rodukrudt der skal bekæmpes? Og er det i hele marken?

26 Forslag til øko-mellemafgrøder 10 kg gul sennep udstrøet 20 juli 200 kr. pr. ha. Giver (måske)40 kg N = 5 kr. pr. kg N. Udlæg af rajgræs, cikorie og evt. en kløverart om foråret (ikke pligtig) Udlæg af rødkløver og hvidkløver har givet 10 hkg i merudbytte pr. ha. i vintersæd. N-min i november var lavere end ved tilførsel af dybstrøelse (Øko-Landsforsøg 2010)

27 Tabel 3. Grøngødning i sædskifter med vintersæd - eftervirkning. (P9, P10) Grøngødning Grøngødningsafgrøde Ultimo november Vintersæd1) Afgrødedækning, pct. af jorden2) Afgrødehøjde, cm2) Råprotein, pct. i tørstof 3) Udbytte, hkg tørstof pr. ha3) N-min, 0-50 cm dybde N-min, cm dybde Ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte, hkg pr. ha merudbytt e for grøngødni ngsafgerø de Antal forsøg Ingen organisk gødning ,9 Dybstrøelse ,6 7,7 Rødkløver ,5 25, ,1 Hvidkløver ,3 25, ,6 10,7 Alsike ,7 26, ,2 9,3 LSD 2,6 1) Udbyttet er et gennemsnit for de tre vintersædsarter: vinterhvede, triticale og rug. 2) Registreringerne for grøngødning for dette års forsøg er foretaget ultimo september ) Råprotein i grøngødningen, udbytte tørstof af grøngødningen og N-min er kun registreret i led A, som er vinterhvede. 4) Alsike, hvidkløver og rødkløver.

28 Afrunding Samarbejde med biogasanlæg bliver nødvendigt Kløvergræs i økologiske sædskifter er kommet for at blive Samtidig lettere adgang til næringsstoffer op til 100 kg N, med max 40 kg ikke-øko-ikke-afgasset gødning Biogas-gylle er meget anderledes og stadig en god gødning Bytte af græs med biogasgylle kan være en økonomisk fordel med overskud af NPK Mellemafgrøder er relevante at overveje (Holde på mere N) evt. som kløver for at fiksere mere N.