Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer

Transkript

1 Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer Tom Elmer Christensen, KL Susanne Baltzer, VD Henrik Haslund Thustrup, VD Henrik Clemmensen, VD Martin Frimann Mortensen, VD

2 Baggrund Stadigt større landbrug og generelt mere nedbør betyder ønske om større (og tungere) maskiner, gerne med bælter For nuværende ønskes lempelser for Grimme Maxtron roeoptager og 10 tons gyllevogn på lavtryksdæk, der i dag kun kører med dispensation Der ønskes tilladelse (eller dispensation) for kørsel med Ploeger ærtehøster, der gerne må køre på hjul men ikke på bælter Dispensation for roeoptager Dispensation for 10 ton gyllevogn

3 Kommunernes perspektiv 3. Kommunerne behandler hvert år mange ansøgninger om dispensation Næppe tvivl om, at tunge og brede landbrugsmaskiner er hårde ved vejene Tungt lastede lastbiler er også hårde ved vejene Alligevel beslutter næsten alle landkommuner at give dispensation Ønske om at støtte landbruget og virksomheder i kommunen

4 Kommunernes perspektiv 4. KL meget tilfreds med, at vi skaffer os praktisk viden sammen med erhvervet Også stærkt, at Guldborgsund Kommune, Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen og Asfaltindustrien er med Test i Guldborgsund bekræfter belastningen af vejene Giver nyttig viden til brug for vedligeholdelse og forebyggelse af vejslid Rapporten bliver grundlag for en politisk behandling i KL Ønske om erhverv på landet skal med i en ny national Transport og Mobilitetsplan Ønsker også ensartet regelsæt og dispensationer over flere år Tænk dispensation til tunge landbrugsmaskiner ind i kontrakter om vejvedligehold

5 Hvad er vejsliddet under landbrugskøretøjerne? 5. Flere tidligere undersøgelser viser forskellige resultater Vejdirektoratet har foranlediget en foranalyse for at beskrive projekt til at belyse konsekvenser og omkostninger for kommunale vejmyndigheder ved tungere landbrugskøretøjer på veje og broer Selve analysen er vurderet til at tage 3 år og koste 12 mio. kr. og er ikke sat i gang. Praktiske forsøg blev sat i gang, i håb om at kunne be- eller afkræfte nogle af de p.t. anvendte vurderingsmetoder og beregninger. Forsøgene blev gennemført over 4 dage i maj 2018.

6 Vi har undersøgt køretøjerne i forhold til 6. Overfladeskader / revner Tryk i dybden Kantbelastning Vrid Vægt, kontakttryk og dæktryk På typiske veje på landet

7 Køretøjer Ploeger ærtehøster 27 ton total vægt Grimme roeoptager 32 ton total vægt

8 Køretøjer 7 akslet 56 ton lastbil 56 ton total vægt Traktor med gyllevogn 46 ton og 39 ton total vægt (10 ton og 8 ton aksel vægt)

9 Køretøjer Blokvogn med Grimme roeoptager 69 ton total vægt

10 10. Overfladeforsøg - Kristinelundsvej

11 11. Kristinelundsvej - Overfladeskader

12 12. Overfladeforsøg - Sporkøring

13 Overfladeforsøg varmblandet asfalt og vrid 13. Vrid forsøg

14 Overfladeforsøg konklusioner - I 14. Resultater viser forskel på belægningstype og dæktype. Ribbemønster giver svedning og indtryksmærker i OB. Målevogn kunne kun måle indtryksmærker fra bæltekøretøjer. Så bælter er værre end traktordæk med ribber. Indtryksmærker kan lægge sig igen. Dog stadig synlig svedning. Friktion måles til at være tilsvarende resten af strækningen. Accelereret forsøg, men indtryksmærker kan komme efter få kørsler på en varm dag.

15 Overfladeforsøg konklusioner II 15. Traditionelle dæk efterlader ikke mærker under kørsel. Høj aksellast og mange kørsler giver sporkøring. Bæltekøretøjer kørte ikke længe nok til at se bælter også giver sporkøring. Kun et enkelt køretøj kørte på varmblandet asfalt. Her opstod revner som forventet. Der opstod ikke vridmærker fra hverken blokvogn eller roeoptager på varmblandet asfalt.

16 Kantforsøg 16. Lastbil fordæk kvart på kanten Gyllevogn bagaksel halvt på kanten

17 Kantforsøg - Konklusioner 17. Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevogne. Øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten. Vigtigst er samlet vægt. Her er bagbogien på blokvognstrækkeren og Grimme-bæltet de tungeste maskiner. Der er ikke taget højde for hvordan køretøjerne typisk placerer sig på vejen

18 18. Tryk i dybden

19 19. Tryk i dybden

20 20. Tryk i dybden

21 21. Tryk i dybden - målinger

22 22. Tryk i dybden - målinger

23 23. Tryk i dybden - resultater

24 Tryk i dybden konklusioner - I 24. Tryk i dybden kunne måles, dog med en del variation. Det enkelte køretøj påvirker mindre i dybden jo hurtigere det kører (op til 60 km/t). Lastvogne kører ved normal kørehastighed hurtigere end landbrugsmaskiner. Dette er der ikke korrigeret for i denne analyse. Der er heller ikke kigget på hvor mange gange de enkelte køretøjer vil køre på vejen.

25 Tryk i dybden konklusioner - II 25. Gyllevogne med 10t hhv. 8t aksellast: Fra målingerne ved 20 km/t ses stort set ingen forskel. Ved 5 km/t måles højere tryk under 10 t. Der er målt højere værdier for en Grimme roeoptager end for et 56 tons sættevogntog, men som middel ligger de på samme niveau (ved 20 km/t) Ploeger ærtehøster påvirker mindre i dybden end både Grimme roeoptager og 56 tons sættevogntog ved 20 km/t. Det giver højere tryk i dybden at sætte bæltekøretøjet på en blokvogn end at lade den køre selv.

26 Vi arbejder videre 26. Dybdemålinger er ikke nok til præcist at sige hvilke køretøjer slider mere på vejene end andre Projektet fortsætter med analysearbejde

27 Hvad kan vi gøre for at reducere nedbrydning? 27. Vedligehold Kantfyld er vigtigt! og rabatafhøvling Stenmel kan udbedre svedning, og i forsøget kunne ikke måles forringet friktion Varmblandet asfalt hvor vejen udsættes for vrid Adfærd Arbejde for at maskiner kører mest muligt midt på vejen Tvangsruter Ombygning/Nyanlæg Kan vejen udvides? Eller vigepladser? Er der behov for forstærkning? Er der behov for dræning af vejkassen?

28 Tak for opmærksomheden 28. Vejdirektoratet KL Trafikgruppen for Primær Færdsel Danske Maskinstationer og Entreprenører Landbrug & Fødevarer Dansk Maskinhandlerforening Dansk Agroindustri Danske Sukkerroedyrkere Seges Asfaltindustrien Færdselsstyrelsen