Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
|
|
- Tilde Kjærgaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at finde alternativer, der kan give en bedre økonomi for sådanne bedrifter. Nedenfor er opstillet tre alternativer med økologisk drift for et hobby- og små deltidsplantebrug på ca. 20 hektar. Der er taget udgangspunkt i en konventionel bedrift, der svarer til gennemsnittet for sjællandske brug af den type (ca. 20 ha, ren planteavl, stor indtjening fra udearbejde). Der er sammenlignet med tre varianter af økologisk drift, der kan praktiseres med samme tidsmæssige indsats på bedriften. 1. Ekstensiv dyrkning med et sædskifte bestående af grøngødning og havre 2. Samarbejde med en større økologisk producent 3. Dyrkning af afgrøder til biogasproduktion i samspil med kornafgrøder Ekstensiv dyrkning med et sædskifte bestående af grøngødning og korn Scenariet med ekstensiv økologisk dyrkning består af halvdelen af arealet med grøntgødning og den anden halvdel med korn, skiftevis havre og vårhvede. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Grøntgødningen sælges som udgangspunkt ikke, men i de tilfælde hvor det lokalt kan lade sig gøre, vil de kunne bidrage væsentlig til økonomien. Havren tildeles ingen gylle, da der er meget kvælstof tilgængelig efter grøntgødningen. Halmen nedmuldes. Samarbejde med en større økologisk producent Scenariet er baseret på et samarbejde med f.eks. en økologisk mælkeproducent. Derfor indgår der kløvergræs på halvdelen af arealet. Herudover dyrkes der henholdsvis vårhvede til brød med efterafgrøder og blandsæd på det resterende areal. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Der udveksles foderafgrøder og husdyrgødning med den samarbejdende malkekvægsbesætning. Halmen nedmuldes. Dyrkning af afgrøder til biogasproduktion i samspil med kornafgrøder Denne model er tænkt til en fremtidig situation, hvor der er etableret regionale biogasanlæg, der kan køre økologiske materialer separat. Der dyrkes kløvergræs til biogas hvert 5. år hvor der de resterende år dyrkes vårhvede til brød, havre, vinterhvede og byg/ærte blandsæd. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Biogasanlægget kræver en løbende tilførsel, hvorved et samarbejde mellem flere landmænd er en nødvendighed. Halmen nedmuldes. 1
2 Produktion til Biogas Samarbejde med producent Grøngødning og havre Almindelig nudrift Omlægningsmuligheder for deltidsbrug - beregning Dyrket areal i hektar Konventionel vårbyg 9,6 Konventionel vinterhvede 8,9 Konventionel vinterraps 3,0 Grøngødning 10,8 Havre 5,4 4,3 kløvergræs 4 slet 10,8 4,3 Blandsæd korn - byg/ært bælgsæd 5,4 4,3 Vinterhvede 4,3 Vårhvede til brød 5,4 5,4 4,3 Landbrugsareal, ha 21,5 21,5 21,5 21,5 Økonomiske konsekvenser i kr. Bruttoudbytte - Mark Ekstensiveringsstøtte Stykomkostninger - Mark Dækningsbidrag Mark Bruttoudbytte Andre Landbrugsindtægter Øvrige stykomkostninger Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomkostninger - Mark Kapacitetsomkostninger i øvrigt Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger i alt Driftsresultat Der er regnet på konventionel nudrift og tre økologiske cases. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i data fra Videncentrets økonomidatabase samt produktionstal og priser fra budgetkalkulerne 2009 revideret oktober Konventionel nudrift er modelleret, så det svarer til et gennemsnitsbrug af den størrelse og type på Sjælland, jf. Regnskabsdatabasen. Dækningsbidragene er beregnet ud fra budgetkalkulerne med enkelte tilpasninger. Den øvrige økonomi er taget fra regnskabsudtrækket (gennemsnitsbedriften) og tilpasset eller overført som uafhængig af driftsændringerne. 2
3 Det økonomiske resultat De fire situationer er vidt forskellige, hvilket også skinner igennem på driftsresultatet. Den nuværende drift beregnet med 2009 priser, giver et underskud på ca kr. En mere ekstensiv dyrkning med 50 % af arealet i grøntgødning og 50 % med vårsæd giver et resultat på et underskud på ca kr. Resultatet kan dog forbedres ved salg af grøntmassen på de 10,8 ha. En indtægt på kr. pr. ha vil sidestille økonomien med den nuværende drift. Denne indtægt kunne realiseres ved at sælge under halvdelen af grøntmassen, hvilket vil være muligt mange steder i landet. Muligheden med et samarbejde f.eks. med en økologisk mælkeproducent ender med en forbedring af driftsresultatet på ca kr. sat i forhold til den nuværende situation. Et samarbejde kan fra mælkeproducentens side være specielt attraktivt i en omlægningssituation, hvor en konventionel mælkeproducent får mulighed for økologisk produktion ved at have det fornødne areal via samarbejdet med planteavlere i området. Herved kan reglerne benyttes om almindelig omlægning frem for samtidig omlægning og herved fremskynde den økologiske mælkelevering ved at sikre økologisk grovfoder fra samarbejdsbedrifterne. Sidste scenarieberegning viser økonomien ved produktion af grøntmasse leveret til et biogasanlæg. Der er ikke mange leveringsmuligheder pt., men der er politisk vilje i denne retning og herved er det interessant at undersøge mulighederne i den konkrete sag. Økonomien i denne case afhænger af afstanden til anlægget. Med en afstand på 15 km viser beregningen et bedre resultat på ca kr. vurderet i forhold til nu situationen. Andre værdier end økonomi Når vi ser på den typiske plantebedrift på ca. 20 hektar, spiller der ofte også andre værdier ind end det rent økonomiske. Herunder kan nævnes gode jagtmuligheder og en god tilgængelighed til en mangfoldig og rig natur. Herudover kan det for nogle personer være attraktivt, for deres personlige image blandt kollegaer og venner, at være økologisk planteavler. Opfordring Der skal en individuel beregning samt samtale til, inden alle aspekter kommer til syne, og et reelt valg kan træffes. På temasiden Produktionsøkonomi økologi ligger der værktøjer og artikler, som er klar til brug. På hjemmesiden kan man læse om omlægning til økologi. Konklusion Samfundet bevæger sig i en mere miljø- og bæredygtig retning, hvor landmænds rolle som naturforvaltere vil blive vægtet kraftigere. Det gør det mere aktuelt at tænke i retning af økologisk drift. De modelberegninger, der er vist her, tyder også på, at det kan være ganske interessant for de små planteavlsbrug, der pt. har en utilfredsstillende indtjening. Hvis der bliver mulighed for at levere til et biogasanlæg, har det nogle spændende økonomiske udsigter. Det kan derfor være aktuelt at arbejde i lokalområdet for at få etableret sådanne muligheder. Under de konkrete drøftelser, der altid bør gå forud for anbefalinger om omlægning til økologisk drift, vil det også være relevant at se på positive sideeffekter som jagtindtægter, naturoplevelser og et bedre miljøimage i nærområdet. Samarbejde med økologiske mælkeproducenter er specielt økonomisk interessant. 3
4 Bilag Forudsætningerne til overstående beregning Den økonomiske beregning er baseret på en kombination af en modelberegning og en case beregning. Modelberegningen er fremkommet på grundlag af et regnskabsudtræk fra 127 sjællandske deltidsbedrifter med en gennemsnitstørrelse på 21,5 hektar. Datagrundlaget har ud over arealstørrelsen fastlagt følgende faktorer i beregningen: Andre landbrugsindtægter, øvrige stykomkostninger, øvrige kapacitetsomkostninger, afkoblet EU og finansieringsomkostninger. Case beregningen fremkommer med fire driftsmæssige beregninger, en konventionel nu drift samt 3 forskellige økologiske sædskifte. De forskellige cases beregnes således med produktionsøkonomiske data fra budgetkalkulerne. Udbytte niveau Afgrøderne prissættes efter 2009 kalkuler og udbytterne svare ligeledes til kalkulerne. Dog forventes der et merudbytte i den økologiske vårhvede på 10 hkg efter grøntgødningen i case 2 og det samme i case 3 efter 2 år med kløvergræs. I case 4 forventes der et merudbytte på 5 hkg efter et enkelt år med kløvergræs. Udbyttet i havren kunne ligeledes regeres op på grund af forfrugtsværdien. Det er der dog ikke regnet med i eksemplet. Stykomkostningerne Stykomkostningerne for de fire forskellige situationer er beregnet ud fra budgetkalkulerne med få undtagelser. Gødningsudgifterne for de konventionelle afgrøder er taget fra det gennemsnit alle fultidsplanteavlsbedrifter brugte på gødning i Gennemsnittet er 882 kr. pr. ha, hvilket er gradueret i forhold til de tre afgrøder. Gødningsudgiften for de økologiske bedrifter er beregnet på baggrund af 14 ton konventionel gylle til 30 kr. pr. ton. Grøntgødningen får dog ikke nogen gylle. Kløvergræsset der produceres til biogas bliver omkostningsbelastet af at skulle købe gødningsmassen retur fra biogasanlæget. Gødningen er dyrere end køb af konventionel gylle, men der er en større tilgængelighed til næringsstofferne, således at merudbyttet i den tildelte afgrøde modsvare denne merudgift. Prisen vil nok være 40 kr. pr. ton. Dertil skal lægges transportudgiften, som skønnes til 14 kr. pr. ton op til 15 km fra anlægget. Generelt er der et mindre næringsstofunderskud med hensyn til kalium og i begrænset omfang fosfor. En tildeling af vinasse kunne være nødvendigt i nogle tilfælde, hvilket ikke indgår i beregningen. Plastik og analyser er også prisfastsat efter budgetkalkulerne. Diverse vedrørende planteavl er taget med baggrund i regnskabsanalyserne Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningerne for de fire forskellige situationer er beregnet ud fra budgetkalkulerne med enkelte undtagelser. Grøntgødningen får ikke nogen gyllekørselsudgifter. 4
5 Kløvergræsset til biogasanlægget etableres for et enkelt år, hvorfor udgiften til såning fordobles, jf. kalkulerne. Der høstes 3 slet, hvor skårlægning koster 301 kr., sammenrivning 142 og finsnitning 275 = 718 kr. pr. slet. Transport til biogasanlægget er beregnet til (7.300 Fe x 5,7 kg/fe x 35 kr pr. ton) kr. Denne udgift deles ligeligt mellem landmand og biogasanlæg. Markarbejdet udføres til priser lig maskinstationstakster. Dette kan dog diskuteres i hvilket omfang dette er rimelig for så små bedrifter som disse. Denne betragtning er dog ens igennem hele beregningen både indenfor konventionel og indenfor økologi. I det konventionelle sædskifte regnes der med salg af 50 % af halmen. I de økologiske sædskifte nedmulles halmen for at berige jorden 5
6 Case 1: Konventionel nu drift Konventionel Vårbyg Konventionel Vinterhvede med 14 % efterafgrøde Konventionel vinterraps Andel pr. år i gennemsnit 9,6 8,9 3 Udbytte kerne, hkg pr. ha Pris pr. hkg Halm salg 50 % 1,5 ton x 500 kr. 2,35 ton x 500 kr. Bruttoudbytte pr. ha Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse (plastik, analyser mv.) -290 Diverse planteavl Stykomkostninger pr. ha Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. ha Dækningsbidrag i alt Maskinomk. Jf kalkuler Etablering af efterafgrøde -135 Maskiner og arbejde pr. ha Kapacitetsomkostninger - Mark Resultat pr. ha Resultat pr. afgrøde Resultat i alt
7 Case 2: Ekstensiv dyrkning med et sædskifte bestående af grøngødning og havre grøntgødning vårhvede til brød med efterafgrøde havre Andel pr. år i gennemsnit 10,8 5,4 5,4 Udbytte kerne, hkg pr. ha Pris pr. hkg Ekstensiveringsstøtte Bruttoudbytte pr. ha Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning -420 Planteværn Diverse (plastik, analyser mv.) Diverse planteavl Stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. ha Dækningsbidrag i alt Maskinomk. Jf kalkuler Etablering af efterafgrøde -400 Maskiner og arbejde i alt Kapacitetsomkostninger - Mark Resultat pr. ha Resultat pr. afgrøde Resultat i alt
8 Case 3: Samarbejde med en større økologisk producent kløvergræs vårhvede til brød med efterafgrøde Byg/ærte Andel pr. år i gennemsnit 10,8 5,4 5,4 Udbytte kerne, hkg pr. ha - dog FE ve kløverkræs Pris pr. hkg 1, Ekstensiveringsstøtte Bruttoudbytte pr. ha Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse (plastik, analyser mv.) -548 Diverse planteavl Stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. ha Dækningsbidrag i alt Maskinomk. Jf kalkuler Etablering af efterafgrøde -400 Maskiner og arbejde i alt Kapacitetsomkostninger - Mark Resultat pr. ha Resultat pr. afgrøde Resultat i alt
9 Case 4: Dyrkning af afgrøder til biogasproduktion i samspil med kornafgrøder kløvergræs vårhvede til brød med efterafgrøde havre vinterhvede Byg/ærte Andel pr. år i gennemsnit 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 Udbytte kerne, hkg pr. ha - dog FE ve kløverkræs Pris pr. hkg Ekstensiveringsstøtte Bruttoudbytte pr. ha Bruttoudbytte i alt Udsæd Gødning Planteværn Diverse (plastik, analyser mv.) Diverse planteavl Stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. ha Dækningsbidrag i alt Maskinomk. Jf kalkuler Korrektion af kalkuler pga. andre forhold 755 Transportomkostninger gødning fra biogas -420 Transportomkostninger grøntmasse til biogansanlæget -728 Etablering af efterafgrøde -400 Maskiner og arbejde i alt Kapacitetsomkostninger - Mark Resultat pr. ha Resultat pr. afgrøde Resultat i alt
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Potentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg
Økologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Økonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion
Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,
Økonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
10. Resultatopgørelse
87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Økonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Driftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Sådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Det økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder
Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen
Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Brugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Sådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Økologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Oversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv Chefkonsulent Torben Wiborg twi@lmo.dk Disposition Kort præsentation Tørkens effekt i landbrugsregnskaberne Forslag til at skabe
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Integrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere
Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere December 2012 Forord Denne rapport er et slutprodukt for projektet Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere. Formålet med projektet var at
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Økonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Afgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?
Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? HighCrop Workshop Koldkærgaard, 5. november 2012 Egon Noe Agroøkologi Århus universitet Ideen bag HighCrop Bygger på hypotesen om at man med grundlag
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER
DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.
Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn
DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Slagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Produktionsøkonomi. Planteavl
Produktionsøkonomi Planteavl 2010 Produktionsøkonomi Planteavl 2010 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren
Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen
Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Integrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm
1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter
Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park
Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park Projekter støttet af Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug Program
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Vårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING
24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet