Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet

Transkript

1 Februar 2019 Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.2

2 VERSIONSLOG Version Ændring Dato RfG krav er markeret med gul 1.2 Tilrettet med Forsyningstilsynets afgørelser for TSO krav og DSO krav

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE Versionslog... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Anmeldelse... 5 Anmeldelse efter RfG en... 5 Anmeldelse efter Elforsyningsloven... 5 Tekniske betingelser fastsat af Energinet Indledning Formål og administrative bestemmelser Formål Afgrænsning Klager over nettilslutning af produktionsanlæg Sanktioner mod ikke overholdte krav Dispensation for kravene om nettilslutning Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau Referencer Definitioner/Termer Forkortelser Definitioner Krav til produktionsanlæg i kategori B Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Indkobling og opstart af et produktionsanlæg Regulering af aktiv effekt Regulering af reaktiv effekt Beskyttelse Elkvalitet Udveksling af information Verifikation og dokumentation Krav til produktionsanlæg i kategori C Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Indkobling og opstart af et produktionsanlæg Regulering af aktiv effekt Regulering af reaktiv effekt Beskyttelse Elkvalitet

4 Indholdsfortegnelse 5.7. Udveksling af information Simuleringsmodel Verifikation og dokumentation Krav til produktionsanlæg i kategori D Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser Indkobling og opstart af et produktionsanlæg Regulering af aktiv effekt Regulering af reaktiv effekt Beskyttelse Elkvalitet Udveksling af information Simuleringsmodel Verifikation og dokumentation Bilag 1 Dokumentation for kategori B Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1) Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2) Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D Dokumentation for produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C (del 2)

5 Anmeldelse ANMELDELSE Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og højspændingsnettet (> 1 kv) er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG en) og i Elforsyningsloven. Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019, og for produktionsanlæg i kategori C og D, som ændres væsentligt efter denne dato. De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt: ANMELDELSE EFTER RFG EN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med gul. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter forordningens artikel 7. ANMELDELSE EFTER ELFORSYNINGSLOVEN Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinets metoder for fastsættelse af tariffer m.v., fremgår som normal tekst. Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fastlæggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2. TEKNISKE BETINGELSER FASTSAT AF ENERGINET Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG en og Elforsyningsloven, samt direkte RfG krav, er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser, samt dertilhørende forklaring og indlednine, er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er markeret med grå. 5

6 Indledning INDLEDNING Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsanlæggets aktive effektstørrelse: A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW D. Produktionsanlæg over 25 MW Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet. Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv). Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjemmel, sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde en referenceliste over normativ og informativ litteratur. Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til hhv. produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man, foruden kapitel 2 og 3, kun læse kapitlet om kategori B-anlæg, samt bilaget der hører til. Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og bilag. Termen produktionsanlæg bruges til at dække over fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg, anvendes disse to termer. For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktionsanlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de specifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger til læseren. 6

7 Formål og administrative bestemmelser FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER FORMÅL Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produktionsanlæg, der er eller ønskes tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og højspænding, skal overholde. Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet Lovgrundlag og vilkår Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg og Elforsyningslovens 26, samt vilkår fastsat efter Elforsyningslovens 73a og 73b. I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende Nye anlæg Nye produktionsanlæg, der nettilsluttes fra 27. april 2019, skal overholde kravene som fremgår af denne vejledning. Eksisterende produktionsanlæg er undtaget for kravene i denne vejledning jf. afsnit Eksisterende anlæg Et produktionsanlæg betragtes som eksisterende, hvis anlægget er nettilsluttet før d. 27. april 2019 eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget før d. 17. maj Et eksisterende produktionsanlæg skal overholde de krav, der var gældende på nettilslutningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende aftale om køb af hovedanlægget Ændringer på et eksisterende anlæg Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekniske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne vejledning. En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslutningspunktet, og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsyningsvirksomheden om ændringen i produktionsanlægget AFGRÆNSNING Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsanlæggets aktive effektstørrelse. 7

8 Formål og administrative bestemmelser A. Produktionsanlæg op til og med 125 kw* B. Produktionsanlæg over 125 kw op til og med 3 MW(*) C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW D. Produktionsanlæg over 25 MW (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet afhængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger. *Disse anlægskategorier er dækket af Tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til lavspændingsnettet ( 1 kv). Kategori A anlæg tilsluttet mellemspænding, skal følge kravene til kategori A anlæg i Tekniske betingelser for nettilslutning af produktion til lavspændingsnettet ( 1 kv). Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kravene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i denne vejledning. Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og afregningsmåling af anlæg. Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig KLAGER OVER NETTILSLUTNING AF PRODUKTIONSANLÆG Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan indbringes for Energitilsynet SANKTIONER MOD IKKE OVERHOLDTE KRAV Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske forbindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt DISPENSATION FOR KRAVENE OM NETTILSLUTNING Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træffer en afgørelse. En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum skal indeholde: Identifikation af anlægsejeren, samt kontaktperson. En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse for. 8

9 Formål og administrative bestemmelser En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse fra, samt beskrivelse af undtagelsen, der anmodes om. En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en cost-benefit-analyse. Dokumentation for at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ indvirkning på den frie elhandel FASTSÆTTELSE AF NETTILSLUTNINGSPUNKT OG SPÆNDINGSNIVEAU Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsniveau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet REFERENCER Normative EU-forordning 2016/631 Fællesregulativet 2017 Elforsyningsloven Requirements for Generators (RfG) krav til simuleringsmodel, Energinet, 2019 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet pren : Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet. DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og måleteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten. DS/EN :2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af karakteristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet. DS/EN :2011: "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Chapter 1: Definitions". DS/CLC/TR :2004: "Rotating electrical machines Part 16: Excitation systems for synchronous machines Section 3: Dynamic performance" Informative IEC/TR : Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment of emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power systems. IEC/TR : Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment of emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV power systems. DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm på 75A, som tilsluttes på betingede vilkår. DS/EN : Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier - Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og 75 A per fase. 9

10 Formål og administrative bestemmelser IEC/TR : Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assessment of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV power systems. IEC/TR : Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assessment of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed generation systems in LV network. DEFU rapport RA 557: Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg > 11 kw, Juni DS/CLC/TS : Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet. IEEE C :2013: Measuring relays and protection equipment Part 24: Common format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 10

11 Definitioner/Termer DEFINITIONER/TERMER FORKORTELSER ψ k ψ k er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet C f C f er betegnelsen for flickerkoefficienten. Nærmere definition, se DS/EN COMTRADE COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specificeret i IEEE C d(%) d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Nærmere definition, se afsnit DK1 Vestdanmark. Nærmere definition, se DK2 Østdanmark. Nærmere definition, se df/dt df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Nærmere definition, se afsnit f < f < er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og f > f > er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og f RO f RO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregulering med den aftalte statik pga. overfrekvens. Nærmere beskrivelse, se afsnit 4.3.1, og f RU f RU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregulering med den aftalte statik pga. underfrekvens. Nærmere beskrivelse, se afsnit og I h I h er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske orden I n I n er betegnelsen for nominel strøm. Nærmere definition, se afsnit

12 Definitioner/Termer I Q I Q er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Nærmere definition, se afsnit k u k u er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes som funktion af ψ k P mulig P mulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder P min Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg P n P n er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Nærmere definition, se afsnit P lt P lt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P lt står for "long term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Nærmere definition, se IEC P st P st er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. P st står for "short term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Nærmere definition, se IEC PCC Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk leveringspunkt. Nærmere definition, se afsnit PCI Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk installationstilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit PCOM Forkortelse for Point of Communication, på dansk kommunikationstilslutningspunkt. PCOM er nærmere defineret i afsnit PF Forkortelse for Power Factor, på dansk effektfaktor. Nærmere definition, se afsnit PGC Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk generatortilslutningspunkt. Nærmere definition, se afsnit POC Forkortelse for Point of Connection, på dansk nettilslutningspunkt. POC er nærmere defineret i afsnit PWHD Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk den partielt vægtede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit

13 Definitioner/Termer Q n Q n er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nærmere defineret i afsnit S i S i er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i S k S k er betegnelsen for kortslutningseffekt. Nærmere definition, se afsnit S n S n er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende effekt er nærmere defineret i afsnit SCR Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk kortslutningsforhold. Nærmere definition, se afsnit THD Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk den samlede harmoniske forvrængning. Nærmere definition, se afsnit U c U c er betegnelsen for normal driftsspænding. Nærmere definition, se afsnit U h U h er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmoniske orden U n U n er betegnelsen for nominel spænding. Nærmere definition, se afsnit UTC Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid Z net, h Z net,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h DEFINITIONER Absolut-effektbegrænser En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit , og Anlægsejer Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen selskab i stedet for anlægsejer. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsoperatør. 13

14 Definitioner/Termer Anlægskategorier Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskategorier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt over kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i tabel 3.1. Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D <= 125 kw > 125 kw og 3 MW > 3 MW og 25MW > 25 MW Tabel 3.1 Anlægskategorier Anlægsoperatør Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab eller kontraktmæssige forpligtelser Automatisk effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit DC-indhold En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring nul i nettilslutningspunktet Delta effektbegrænser En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit og Effektfaktor (PF) Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor P = S cos φ. Tilsvarende er den reaktive effekt Q = S sin φ. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ Effektfaktorregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt, og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.2, og Elforsyningsvirksomhed Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissionsvirksomhed. Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet på højst 100 kv. Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive elforsyningsnet over 100 kv. 14

15 Definitioner/Termer Elproducerende anlæg En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der producerer elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed er alle produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende anlæg Elproducerende enhed En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet Flicker En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræder, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau bliver flicker irriterende for øjet Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz Forstyrrelser mellem 2 og 9 khz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse frekvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kollektive elforsyningsnet Frakoble Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsyningsnet Frekvens Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 khz. I forbindelse med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen Frekvensafvigelse Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift Frekvensregulering (FSM) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit og I RfG en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand) Frekvensrespons Overfrekvens (LFSM-O) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedreguleringen påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens f RO. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, og I RfG en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstilstand - overfrekvens). 15

16 Definitioner/Termer Frekvensrespons Underfrekvens (LFSM-U) En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens f RU. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit og I RfG en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstilstand - underfrekvens) Frekvensstatik for frekvensregulering Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt. Formel for frekvensstatik til frekvensregulering: statik [%] = 100 Δf f n P n ΔP Frekvensstatik for frekvensrespons Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til anlæggets nominelle aktive effekt. Formel for frekvensstatik til frekvensrespons: statik [%] = 100 f f R f n P n ΔP Frekvensændring En frekvensændring, ROCOF eller df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive elforsyningsnet over en tidsperiode Generatorkonvention I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1. Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/reaktiv effekt angives med positivt fortegn. Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet anvendes til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant. For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et enkelt signal en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant. 16

17 Definitioner/Termer P [kw] 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Underexcited Induktiv Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for PF vinkel φ effektfaktor Overexcited Kapacitiv Lagging Q-import P-eksport Q-eksport P-eksport 90 Q [kvar] Figur 3.1 Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor, samt reference for effektfaktorvinkel Generatortilslutningspunkt (PGC) Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elproducerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutningspunktet det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler. Se figur 3.3 og figur Genindkobling En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive elforsyningsnet Gradient-effektbegrænser En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient) af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit , og Harmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overharmoniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz) Hurtig spændingsændring En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding Indkobling Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet Installationstilslutningspunkt (PCI) Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes, se figur 3.3 for den typiske placering. 17

18 Definitioner/Termer Interharmoniske overtoner Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Interharmoniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens frekvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner Kollektivt elforsyningsnet Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding på højst 100 kv. Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding over 100 kv Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM) Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører. Informationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kommandoer Kortslutningseffekt (S k) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet Kortslutningseffekt elkvalitet (S k,elkvalitet) Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til beregning af elkvalitet Kortslutningsforhold (SCR) Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet S k,elkvalitet og produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt S n. SCR = S k,elkvalitet S n Leveringspunktet (PCC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet. Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leveringspunktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs. længst væk fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet Magnetiseringssystem Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur

19 Definitioner/Termer Spændingsregulator Magnetiseringsanlæg Synkrongenerator Elsystem Magnetiseringskontrolsystem Magnetiseringssystem Figur 3.2 Magnetiseringssystem for synkrongenerator Nettilslutningspunkt (POC) Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering. Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet. I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betragtes disse som ét produktionsanlæg. Installation PCC / POC Forbrug PCOM PCI PGC PGC Elproducerende enhed Elproducerende enhed Figur Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC. 19

20 Definitioner/Termer PCC PCOM POC PGC Elproducerende enhed Forbrug PCC PCOM PGC Elproducerende enhed PCC Figur Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM. I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), nettilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I den viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet (POC) Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (P n) Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med P n Nominel reaktiv effekt (Q n) Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Q n Nominel spænding (U n) Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som fase til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spænding betegnes med U n Nominel strøm / mærkestrøm (I n) Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS :2015 samt DS/CLC/TS :2015. Mærkestrømmen betegnes med I n Nominel tilsyneladende effekt (S n) Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel tilsyneladende effekt betegnes med S n Normal driftsspænding (U c) Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med U c. POC PGC Elproducerende enhed 20

21 Definitioner/Termer Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæggelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig nominel spænding Normaldrift Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne producere inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, og Nødstrømsanlæg Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke er tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe af de højere harmoniske overtoner (Y h), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners orden (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). h=40 PWHD Y = h ( Y 2 h ) Y 1 h=14 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHD I) eller RMS-spændinger (PWHD U) Produktionsanlæg Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg. Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg Q-regulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af den producerede aktive effekt Reaktiv effekt Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kvar Reaktiv tillægsstrøm (I Q) En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i det kollektive elforsyningsnet. I RfG en benævnes reaktiv tillægsstrøm som hurtig fejlstrøm Robusthed Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke frakobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som kan understøtte det kollektive elforsyningsnet. 21

22 Definitioner/Termer Signal En måling, status, setpunkt eller kommando der udveksles mellem anlægget og elforsyningsvirksomhed via PCOM Spændingsdyk Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslutningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding Spændingsniveau Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vejledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC og er følgende: Betegnelse for spændingsniveau Ekstra høj spænding (EHV) Højspænding (HV) Mellemspænding (MV) Lavspænding (LV) Nominel spænding U n [kv] ,4 0,23 Elforsyningsvirksomhed Transmissionsvirksomhed Netvirksomhed Tabel 3.2 Definition af spændingsniveauer Spændingsregulering En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet. 22

23 Definitioner/Termer Spændingsstatik Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til anlæggets nominelle reaktive effekt. Formel for spændingsstatik: statik [%] = 100 ΔU Q nom U ref ΔQ Spændingsubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens Statik Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt. Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik Strømubalance Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende faser ikke er ens Synkront produktionsanlæg En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en sådan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens hastighed og netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone Systemansvarlig virksomhed Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet Total Harmonic Distortion (THD) Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle harmoniske overtoner (Y h) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 40. harmoniske overtone (h = 40) beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). h=40 THD Y = ( Y 2 h ) Y 1 Hvor Y er enten RMS-strømme (THD I) eller RMS-spændinger (THD U) Unormal drift Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser det vil sige, drift uden for området for normaldrift (se afsnit ). h=2 23

24 Definitioner/Termer Vestdanmark (DK1) Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Storebælt Vindkraftværk Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde Ø-drift En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet kører videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet. Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) eller større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i disse situationer Østdanmark (DK2) Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 24

25 Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Normaldrift Minimumsdriftsperiode på 30 minutter Krav til produktionsanlæg i kategori B KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B RfG: 13, 1, a) pren EN RfG: 13, 1, a) IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift Normaldrift Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i frekvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz. U c i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i tilslutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal driftsspænding. Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumsperioder, som er angivet i figur 4.1, uden at frakoble fra nettet. U C [pu] 1,1 1,0 0,9 TF 3.2.x ,5 48,0 48,5 49,0 49, ,5 51,0 51,5 Frekvens [Hz] Figur 4.1 Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskellige frekvenser uden at frakoble fra nettet. Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momentant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet Tolerance over for frekvensafvigelser Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperioder, som er specificeret på figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsyningsnet. 25

26 Krav til produktionsanlæg i kategori B Frekvensændring Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 2,0 Hz/s Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af P n pr. Hz., som vist på figur 4.2. RfG: 13, 1, b) Værdi: pren RfG: 13, 4+5 RfG: 13, 4+5 Frekvens [Hz] 47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 0% 2% 4% 6% 8% Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/P n ] Figur 4.2 Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens. Tilladt reduktion af aktiv effekt 10% Frekvensområde 49 Hz til 47,5 Hz Reduktion af P n pr. Hz 6 % Tabel Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. Dette gælder under normale driftsforhold som kan garanteres i 90 % af tiden, og skal ske efter bedste evne i forhold til driftspunkt og tilgængelig primær energi Tolerance over for spændingsafvigelser Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktionsanlægget Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strømgrænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt. 26 TS (ENDK godkendt)

27 Spænding i POC [pu] Krav til produktionsanlæg i kategori B pren Robusthed over for spændingsstigninger Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, som defineret i tabel 4.2. Spænding 1,15 U c 1,20 U c Varighed 60 s 5 s RfG: 14, 3, a) + b) RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a), v) Tabel 4.2 Robusthed over for spændingsstigninger Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkron produktionsanlæg Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3. Et synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 4.3. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på typiske driftssituationer. 1, ,5; 0,9 0,9 0,8 0,25; 0,7 0,7 0,7; 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0; 0,3 0,25; 0,3 0,2 0,1 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 4.3 Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg. 27

28 Spænding i POC [pu] Krav til produktionsanlæg i kategori B Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normalområdet igen jf. afsnit Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette produktionen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt. RfG: 17, 3 Værdi: pren (b) Elproducerende anlæg Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4. Et elproducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den fuldt optrukne linje på figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og for asymmetriske fejl. Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 4.4. Kravet vurderes ved P n og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er baseret på typiske driftssituationer. Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt efter en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er inden for normalområdet igen, jf. afsnit I genoprettelsesforløbet skal opregulering af den aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% P n/s. RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a) RfG: 14, 3, a), v) RfG: 20, 3 Værdi: pren , ,5; 0,9 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0; 0,15 0,25; 0,15 0,1 0-0,5-0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3 Tid [sekunder] Figur 4.4 Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg Levering af reaktiv tillægsstrøm Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, I Q, i generatortilslutningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) for at opretholde spændingsstabilitet i nettet under og efter en fejl. 28 RfG: 20, 2, b) Værdi: TF 3.2.x

29 Spænding i PGC [% af Uc] Krav til produktionsanlæg i kategori B Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspænding i generatortilslutningspunktet. Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5. Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på ±20% af I n. Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm højest og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af U c,. se det skraverede område på figur 4.5. Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% RfG: 13, 7, a) Værdier: pren % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Reaktiv tillægsstrøm [I Q /I n ] Figur 4.5 Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spændingen er inden for følgende områder: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvensområde 47,5 Hz 50,2 Hz 47,5 Hz 50,5 Hz Spændingsområde 90 % 110 % U c 90 % 110 % U c 29

30 Krav til produktionsanlæg i kategori B DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Observationstid 3 minutter 3 minutter Tabel 4.3 Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg. Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% af nominel effekt per minut Synkronisering Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden synkronisering REGULERING AF AKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af P n eller bedre. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut Frekvensrespons overfrekvens Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregulering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet. Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt. RfG: 13, 7, b) Værdier: pren pren pren RfG: 13, 2, e) pren Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen f RO krydses Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms. Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (f RO) og følge en statik, som angivet i figur 4.6, uagtet om frekvensen stiger eller falder. RfG: 13, 2, a) 30

31 Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 13, 2, f) Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedreguleringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen igen falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund. P/P n 1 (50,x Hz) f RO f > RfG: 13,2, c) RfG: 13,2, d) RfG: 13, 2, b) ,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz] Figur 4.6 Statik for frekvensrespons ved overfrekvens. Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mhz eller bedre. Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% til 12%, med en opløsning på 1 % eller bedre. Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvenstærskel f RO 50,2 Hz 50,5 Hz Statik 5 % 4 % Tid til ø-drift-detektering 500 ms 500 ms Energinet pren Tabel 4.4 Standardindstillinger for frekvensrespons overfrekvens for DK1 og DK2. Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtighed på < 5% af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut. Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mhz eller bedre. 31

32 Krav til produktionsanlæg i kategori B Begrænsningsfunktioner Absolut-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt. Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlægget til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet. Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod overbelastning i kritiske situationer. Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % af P n/min. Dette gælder både for op- og nedregulering, under hensyntagen til tilgængeligheden af den primære energikilde Systemværn Kravet for systemværn gælder for elproducerende anlæg og for synkrone produktionsanlæg afdækkes behovet ved tildeling af nettilslutningspunktet. Et produkionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødreguleringsfunk- tion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede setpunkter. Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin: 32 Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændringerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsyningsnet. 1. Til 70 % af mærkeeffekt 2. Til 50 % af mærkeeffekt 3. Til 40 % af mærkeeffekt 4. Til 25 % af mærkeeffekt 5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet. Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekunder fra modtagelse af ordre om nedregulering. RfG: 14, 5, a) Afsnit TF 3.2.x Værdi: Energinet RfG: 14, 5, a)

33 Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren I det tilfælde at der til systemværnet beordres en opregulering, f.eks. fra trin 4 (25 %) til 3 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige anlægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit til Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af S n eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af S n, når produktionen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et elproducerende anlæg er ude til revision, accepteres det, at det elproducerende anlægs levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision Arbejdsområde for reaktiv effekt Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur

34 Krav til produktionsanlæg i kategori B Figur 4.7 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. I det skraverede område på figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktionsanlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur

35 Krav til produktionsanlæg i kategori B Arbejdsområde Krav til nøjagtighed ved lav produktion P/P n PF = 0,95 PF = -0, Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport 0,1 S n 0,2 0,1 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport Q/P n RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren ,329 0,329 Figur 4.8 Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt Effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9. Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 minut. P/P n 1 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-import P-eksport PF vinkel φ Q-eksport P-eksport ,329 0,329 Figur 4.9 Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix]. Q/P n 35

36 Krav til produktionsanlæg i kategori B Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden Automatisk effektfaktorregulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på figur Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den aktive effekt har stabiliseret sig. RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren Punkt 3 P/P n 1 Punkt 2 0,5 Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging Punkt 1 PF ,9-0,9 Figur 4.10 Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)]. Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5. Punkter for karakteristikken Punkt P/P n Effektfaktor 1 0,0 1,0 2 0,5 1, ,9 ind 890 Tabel Punkter for karakteristikken. 36

37 Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 17, 2, a) + 20, 2, a) Værdi: pren Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af U c, og deaktiveringsniveauet er 100 % af U c. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden Q-regulering Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur P/P n 1 4. Kvadrant Positivt fortegn for effektfaktor Induktiv/Leading Q-import P-eksport 1. Kvadrant Negativt fortegn for effektfaktor Kapacitiv/Lagging Q-eksport P-eksport Q/P n RfG: 17, 2, b) ,329 0,329 Figur 4.11 Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt]. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut. Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elforsyningsvirksomheden (a) Synkrone produktionsanlæg yderligere krav Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændingsområdet for normaldrift. 37

38 Krav til produktionsanlæg i kategori B BESKYTTELSE Generelt Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre stabilitet i det kollektive elforsyningsnet. Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt. Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige beskyttelsesfunktioner, således at anlægget: Sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet Sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget Sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger Beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget Ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillingsværdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet. Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må anlægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2. Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2. Det påhviler elforsyningsvirksomheden, på anfordring fra anlægsejer, at oplyse den største og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt andre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge anlæggets beskyttelsesfunktioner. Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettilslutningspunktet (POC) Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i efterfølgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anvendes indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af problemer med lokale overspændinger. 38 RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x

39 Krav til produktionsanlæg i kategori B RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyttelsen; det vil sige, kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms. Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier. Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle værdi end indstillingen. Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være opfyldt, for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal. Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af U c og ±0,05 Hz eller bedre. Frekvensændringen, beregnes efter nedenstående eller ækvivalent princip. Frekvensmålingen anvendt til beregning af frekvensændringen er baseret på en 200 ms måleperiode, hvor middelværdien beregnes. Frekvensmålingerne skal foregå løbende så der beregnes en ny værdi for hver 20 ms. ROCOF [Hz/s] skal beregnes som forskellen mellem den netop udførte middelværdifrekvensberegning og den middelværdi frekvensberegning der blev foretaget for 20 ms siden. (df/dt = (middelværdi 2 middelværdi 1)/0,020 [Hz/s]) Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det kollektive elforsyningsnet Krav til netbeskyttelse Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 4.6. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i tabellen. Intervaller og opløsning er vejledende. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Overspænding (trin 2) U >> 1,0 1,3 / 0,01 Standard: 1,15 U c 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s Overspænding (trin 1) U > 1,0 1,2 / 0,01 Standard: 1,10 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s 39

40 Krav til produktionsanlæg i kategori B Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Underspænding (trin 1) U < 0,2 1,0 / 0,01 Standard: 0,90 U c 0,1 100 / 0,1 Standard: 60 s Overfrekvens f > 50,0 52,0 / 0,1 Standard: 51,5 Underfrekvens f < 47,0 50,0 / 0,1 Standard: 47,5 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 Hz 0,1 5 / 0,05 Standard: 0,2 s s Tabel 4.6 Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstillinger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7. Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i det tilfælde, at asynkron sammenkobling ved automatisk genindkobling kan forekomme. Elforsyningsvirksomheden fastsætter indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ. Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU-teknisk rapport 293, 3. udgave, Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongeneratorer, marts Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden. RfG: 14, 5, b) Værdi: TF 3.2.x Beskyttelsesfunktion Symbol [IEC] Indstilling Funktionstid Synkron underspænding* - Fastsættes af elforsyningsvirksomheden V 50 ms Overstrøm (trin 2)** I >> Fastsættes af elforsyningsvirksomheden A 50 ms Overstrøm (trin 1) I > 1,2 I n 2 s 40

41 Krav til produktionsanlæg i kategori B *) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes. Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generatorog netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden. **) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfabrikantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse. RfG: 13, 1, b) Værdi: TF 3.2.x Tabel 4.7 Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg Krav til detektering af ø-drift Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift. I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark. Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detektering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdien i tabellen. Intervaller og opløsning er vejledende. Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling (Interval / Opløsning) Funktionstid (Interval / Opløsning) Frekvensændring df/dt 2 3,5 / 0,1 Standard: ±2,5 Hz/s 0,02 5 / 0,01 Standard: 0,08 s Erfaring TS Tabel 4.8 Krav til ø-drift-detektering Jording Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomheden ELKVALITET Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit Grænseværdier Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit DC-indhold Et produktionsanlæg må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC indholdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produktionsanlæggets nominelle strøm. Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt. 41

42 Krav til produktionsanlæg i kategori B Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet og kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyttelse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR , som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau Spændingsubalance Et produktionsanlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance. Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. TF 3.2.x Den internationale standard DS/EN sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR , men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusikkerheden for måling af ubalance. Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet. Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) måles før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsættelse, er kravet til spændingsubalance opfyldt Spændingsubalancen måles jf. DS/EN som negativsekvenskomponenten divideret med positivsekvenskomponenten Hurtige spændingsændringer Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de grænseværdier, der er angivet i tabel 4.9. Spændingsniveau Grænseværdi Mellemspænding d(%) = 4 % TF 3.2.x Værdi: IEC/TR

43 Krav til produktionsanlæg i kategori B Højspænding d(%) = 3 % TF 3.2.x Værdi: IEC/TR TF 3.2.x Værdi: IEC/TR Tabel 4.9 Grænseværdi for hurtige spændingsændringer. Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR Flicker Et produktionsanlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdierne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel Korttidsflicker (P st) Langtidsflicker (P lt) Grænseværdi 0,3 0,2 Tabel 4.10 Grænseværdi for kort-og langtidsflicker. Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR Harmoniske overtoner Et produktionsanlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænseværdierne i tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i procent af anlæggets nominelle strøm, (I h/i n (%)). Ulige harmonisk orden h Lige harmonisk orden h ,4 3,8 2,5 0,5 1,2 0,7 0,35 0,5 0,5 1,0 0,8 0,6 0, Tabel 4.11 Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In). Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænseværdier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THD I og PWHD I er angivet i tabel THD I PWHD I 4,4 4, Tabel 4.12 Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In). 43

44 Krav til produktionsanlæg i kategori B Kravene til enkelte harmoniske, THD I og PWHD I, stilles med udgangspunkt i DS/EN Tabel 3 og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elforsyningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan indikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grundet inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance Interharmoniske overtoner Et produktionsanlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overtoner, der er angivet i tabel Frekvens (Hz) TF 3.2.x Værdi: IEC/TR Hz 125 Hz > 175 Hz 0,44 0,66 83 *) f *) Dog ikke mindre end måleusikkerheden Tabel 4.13 Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In). Grænseværdier for interharmoniske overtoner er at sat med udgangspunkt i DS/EN og DEFU rapport RA 557, samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR Forstyrrelser i intervallet 2-9 khz Et produktionsanlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz frekvensgrupper mellem 2 khz og 9 khz. Grænseværdi 0,2 % Tabel Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 khz og 9 khz, angivet som procent af In. TF 3.2.x Værdi: RA

45 Krav til produktionsanlæg i kategori B TF 3.2.x TF 3.2.x EN IEC/TR Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 khz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA Ansvarsfordeling Anlægsejers forpligtelser Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes. Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt. Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, S k, elkvalitet i nettilslutningspunktet. Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslutningspunktet. Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet S k,elkvalitet med tilhørende impedansvinkel ψ k i nettilslutningspunktet Målemetode Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN (klasse A). Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 khz skal foretages som defineret i IEC Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup). Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 khz med grouping aktiveret (harmonic groups), som specificeret i IEC og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 khz måles med grouping aktiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 khz separat. Måling af forstyrrelser i området 2-9 khz skal foretages jævnfør IEC Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz. 45

46 Krav til produktionsanlæg i kategori B UDVEKSLING AF INFORMATION Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid. Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en anlægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3 og figur 3.4. Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando Krav tidsstempling og opdateringstid Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angivet nedenfor: Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms. Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund. Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund Krav til informationsudveksling for produktions under 1 MW Et produktionsanlæg under 1 MW skal minimum kunne udveksle følgende information: Signalbetegnelse Signal type RfG: 14, 2 RfG: 13, 6 RfG: 14, 5, d) Værdi: TF3.2.x + SO GL Stop signal Holde signal Kommando Kommando Figur 4.12 Krav til informationsudveksling, som et produktionsanlæg under 1 MW skal kunne udveksle. Fjernstyring af disse signaler vurderes ved nettilslutning af elforsyningsvirksomheden. Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og Frigivet til start er modtaget Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg på 1 MW og derover Et produktionsanlæg på 1 MW og derover skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid: Signalbetegnelse Signal type RfG: 13,6 Værdi: TF 3.2. x RfG: 14, 5, d) Værdi: TF3.2.x + SO GL Stopsignal Kommando 46

47 Krav til produktionsanlæg i kategori B Signalbetegnelse Holdesignal Frigivet til start Absolut effektbegrænser Absolut effektbegrænser Afbryderindikering Generatorafbryder indikering Aktiv effekt Reaktiv effekt Strøm Spænding Effektfaktor (PF) Q-regulering Q-regulering Effektfaktorregulering Effektfaktorregulering Signal type Kommando Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Status Status Måling Måling Måling Måling Måling (må gerne være beregnet) Setpunkt Aktiveret/ikke aktiveret Setpunkt Aktiveret/ ikke aktiveret RfG: 32, Tabel 4.15 Krav til information, som et produktions anlæg på 1 MW eller derover skal kunne udveksles i realtid i grænsefladen PCOM. Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriterierne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og Frigivet til start er modtaget VERIFIKATION OG DOKUMENTATION Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse. Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejledning og for at dokumentere, at kravene er overholdt. Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning. 47

48 Krav til produktionsanlæg i kategori B Krav til dokumentation CE-overensstemmelseserklæring Beskyttelsesfunktioner Enstregsskema Elkvalitet Tolerance overfor spændingsdyk Udfyldt bilag B1.1, med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. Udfyldt bilag B1.2. Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene. I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit og Prøvninger Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber, skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter: Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) Resultaterne skal fremlægges i en rapport Simuleringer Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter: - Frekvensrespons overfrekvens (LFSM-O) o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper. o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås. - Robusthed over for spændingsdyk - Genoprettelse af aktiv effekt - Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg) Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøvninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende. I stedet for simuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan. RfG: 32, 2 RfG: 32, 2 RfG: 32, 2 48

49 Krav til produktionsanlæg i kategori B CE-overensstemmelseserklæring Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkomponenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de relevante standarder, normer, og direktiver, som komponenten eller enheden overholder. Beskyttelsesfunktioner Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet. Enstregsskema Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvordan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet. Elkvalitet Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt. Tolerance over for spændingsdyk Med tolerance overfor spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at forblive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæggets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan dokumenteres på to måder: ved simulering eller test. Udfyldning af bilag Med et udfyldt bilag B1.1 menes der, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv

50 Krav til produktionsanlæg i kategori C KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER Samme som for kategori B Normaldrift Samme som for kategori B Tolerance over for frekvensafvigelser Samme som for kategori B Frekvensændring Samme som for kategori B Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens Samme som for kategori B Tolerance over for spændingsafvigelser Samme som for kategori B Robusthed over for spændingsstigninger Samme som for kategori B Robusthed over for spændingsdyk (a) Synkront produktionsanlæg Samme som for kategori B. (b) Elproducerende anlæg Samme som for kategori B. Levering af reaktiv tillægsstrøm Samme som for kategori B INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG Samme som for kategori B Synkronisering Samme som for kategori B REGULERING AF AKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af P n eller bedre. Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% P n/min for synkrone produktionsanlæg og mindst 20 % P n/min for elproducerende anlæg. For synkrone produktionsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet hvis nødvendigt. RfG: 15, 2, a)+b) Værdi: pren RfG: 15, 2, a)+b) Værdi: Energinets anmeldte krav. 50

51 Krav til produktionsanlæg i kategori C RfG: 15, 2, c) pren Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut Frekvensrespons overfrekvens Samme som for kategori B Frekvensrespons underfrekvens Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis anlægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC). Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt. Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra forsinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsklen f RU krydses. RfG: 15, 2 c) Eksempel Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse/dødtid for påbegyndelse af opregulering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse/dødtid på 200 ms, således at den samlede forsinkelse/dødtid for produktionsanlægget er 500 ms. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (f RU) og følge en statik, som angivet i figur

52 Krav til produktionsanlæg i kategori C P/P n 1 f < f RU (49,x Hz) ,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 Frekvens [Hz] Figur 5.1 Statik for frekvensrespons ved underfrekvens. Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive med en opløsning på 10 mhz eller bedre. Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 12 % med en opløsning på 1 % eller bedre. Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er følgende: RfG: 15, 2 c) RfG: 15, 2, c) DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Startfrekvens f RU 49,8 Hz 49,5 Hz Statik (af P n) 5 % 4 % Tid til ø-drift detektering 500 ms 500 ms Tabel 5.1 Standardindstillinger for frekvensrespons underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt. Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjagtighed på < 5 % af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut. Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mhz eller bedre. Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgængeligheden af den primære energikilde, samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens, jævnfør afsnit Forbrug som ikke er en del af anlæggets drift skal udkobles ved underfrekvens. I DK-1 skal forbrug udkobles ved 49 Hz, og i DK-2 ved 48,5 Hz. 52 pren pren

53 Krav til produktionsanlæg i kategori C RfG: 15, 2, d) RfG: 15, 2, d) Frekvensregulering Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere netfrekvensen. Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens, samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2. P/P n Frekvensrespons (Underfrekvens) 1 Frekvensregulering Frekvensrespons (Overfrekvens) RfG: 15, 2, d) TF 3.2.x RfG: 15, 2, d) ,5 f RU 50,0 f R0 51,5 Frekvens [Hz] Figur 5.2 Frekvensregulering og frekvensrespons. Den reelle frekvensregulering ligger mellem f RU og f RO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens. Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbegyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen. Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mhz eller bedre. Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2. Statikken skal kunne indstilles med en negativ hældning i intervallet 2% til 12%, med en opløsning på 1 % eller bedre. Den aktive effekt ΔP/P n, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i intervallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlægget maksimale effekt. Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på mhz. 53

54 Krav til produktionsanlæg i kategori C Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive effekt. Følsomheden på reguleringen skal indstilles til 10 mhz. Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/P n kontinuert i hele den krævede periode. Et synkront produktionsanlæg skal kunne aktivere den fulde frekvensregulering inden for parametrene i tabel 5.2 indenfor 30 sekunder. Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2. RfG: 15, 2, d) Værdi: min FRI værdi: Energinet RfG: 15, 2, d) DK 1 (Vestdanmark) DK 2 (Østdanmark) Frekvensreguleringsinterval 49,8 50,2 Hz 49,5 50,5 Hz Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/P n 1,5-10% 1,5-10 % Reguleringens følsomhed f i ±10 mhz ±10 mhz Dødbånd mhz mhz Statikkens hældning 2-12 % 2-12 % Tabel 5.2 Indstillingsintervaller for frekvensregulering Begrænsningsfunktioner Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg Absolut-effektbegrænser Samme som for kategori B Gradient-effektbegrænser Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., skal gradienten ligge inden for maks. og min. gradienterne ved op- og nedregulering. RfG: 15, 6, e) Opregulering Maks. 20 % af P n/min., dog maks. 60 MW/min Min. 1 % af P n/min. Nedregulering Maks. 20 % af P n/min, dog maks. 60 MW/min 54

55 Krav til produktionsanlæg i kategori C Min. 1 % af P n/min. TF 3.2.x TF 3.2.x Systemværn Samme som for kategori B. Tabel 5.3 Maks. og min. gradienter ved op- og nedregulering (b) Elproducerende anlæg yderligere krav Delta effektbegrænser Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt P muligt. Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring. Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opreguleringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor tilgængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind. Reduktion af aktiv effekt ved høj vind Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser, er der for vindkraftværker krav til reduktion af aktiv effekt ved høj vind. For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindhastigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning. Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3. Reduktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i diskrete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af P n. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vindkraftværket. Den automatisk nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter: - Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s] - Vindhastighed 10% af P n [m/s] - Vindhastighed cutout [m/s] 55

56 Krav til produktionsanlæg i kategori C P/P n Vindhastighed [m/s] Figur 5.3 Nedregulering ved høj vind REGULERING AF REAKTIV EFFEKT Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede reguleringsfunktioner kan være aktiv ad gangen. Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit til Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kvar eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor. Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Q n eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut. I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision. Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situationer, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt Arbejdsområde for reaktiv effekt Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg (a) Et synkront produktionsanlæg Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4. RfG: 18, 2, a) Værdi: TF 3.2.x Værdi: Energinet RfG: 18, 2, a) + 21, 3, a) Værdi: TF 3.2.x RfG: 18, 2, b) RfG: 18, 2, a) 56

57 Krav til produktionsanlæg i kategori C RfG: 18, 2, c) RfG: 21, 3, b) RfG: 21, 3, a) Figur 5.4 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt. I det skraverede område på figur 5.4 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering. Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for det synkrone produktionsanlægs P-Q kapabilitetskurve (b) Et elproducerende anlæg Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur