Gmail - VS: referat stormøde

Transkript

1 Page 1 of 7 Kristian Lange <kristianplange@gmail.com> VS: referat stormøde meddelelse Lene Crossmann <lene@crossmann.dk> 3. jul Til: lisegranerud@gmail.com, Bo Winding <qxperten@comxnet.dk>, jakob Hallas-Møller <hallas@comxnet.dk>, anna-lise-traenk@sol.dk, oerbekker@comxnet.dk, Ulla Hauer <hauer@comxnet.dk>, Rigmor Smidt <mozart65@comxnet.dk>, mozart77@comxnet.dk, Marit Kristinne Dalsgaard <marit@comxnet.dk>, Misha Wolsgaard/Iversen <mwi@tiscali.dk>, Kristian Lange <kristian.lange@comxnet.dk> Fra: Liller Møller [mailto:liller@filmforsyningen.dk] Sendt: 3. juli :03 Til: Lene Crossmann Emne: referat stormøde Referat fra stormøde om lejemålsforhandlingerne Obs: Hvis man ønsker referat på mail i stedet for i postkassen, kan man melde det til sekretæren. Det sparer tid og papir. I indkaldelsen til stormødet har Kristian sat nogle generelle spørgsmål til diskussion og lægger ud med at tage dem i rækkefølge: Hvorfor skal vi have en lejekontrakt? Borgerrepræsentationen kritiserede, at man lejede ud til næsten ingen penge. Det er kommunens interesse at få en leje fra os, der svarer til markedslejen. Vi er omvendt interesserede i at få en løbende 30 års opsigelse.

2 Page 2 of 7 Hvorfor er vi ikke omfattet af lejeloven? Da vi kun lejer vores jord, hører vi ikke ind under nogen lov, og derfor har kommunen valgt at sætte os ind under erhvervslejeloven. Den eneste forskel fra lejeloven er, at vi ikke kan sætte loft over stigning på havelejen. Vi kan kun kræve at følge markedslejen. Hvorfor kan vi ikke bare købe jorden i stedet for at leje.? Det kan ikke betale sig at købe nu. Hvis kommunen udbyder grunden til salg nu, kan vi risikere at blive overbudt af en entreprenør, der gerne vil bygge højhuse på stedet. I det øjeblik, vi har en lejekontrakt med løbende opsigelse på 30 år, vil vi stå meget bedre. For det første vil det ikke være nær så attraktivt for andre at købe en grund, hvor de skal vente 30 år på at kunne gøre noget ved den. For det andet vil vi have forkøbsret i vores lejekontrakt. Det vil også være mere sandsynligt, at vi kan købe grunden til en pris, som vi kan overkomme, da jorden da ikke mere er så attraktiv for andre. Ordstyreren åbner for spørgsmål og diskussion. Vagn mener, at det er mere interessant at købe nu, efter at vi har hørt om prisen på stejlepladsen. At vi skal finde jurister, der er specialiseret i den slags, og så skulle vi lave en dispensationsansøgning om køb. Det vil give os en viden om priser og det at købe eller leje. Kristian svarer, at vi ikke selv kan søge om dispensation. Kommunen kan som sælger søge om dispensation, men det er de ikke interesseret i. Men man kan ikke gå uden om markedsprisen. Og den bliver faktisk lavere med en tredve års lejekontrakt. Krisser foreslår, at man undersøger om Fonden for billig bolig kunne gå ind og købe os. Fonden kan ikke finde ordentlige steder til kommunen til billige priser. Det kunne måske være med til at lægge loft over, hvad lejen vil blive. Kristian mener at de, der har fået billigbolig er heldige, og det er også efterfølgerne, men man skal have en bestemt indkomst for at få billigbolig.

3 Page 3 of 7 Kim: Hvis man købte, ville man vel være forpligtet til at rense jorden op inden for en kort periode. Kristian fortæller at Fonden for billig bolig har fået kommunen til at rense, men til markedspris. Fonden har derefter købt en grund, der kan bygges på. På vores grund er der ikke noget krav om oprensning. I lejekontrakten hæfter lejerne ikke for den forurening der er kommet før, vi flyttede ind. Vi kan derfor ikke trække den fra i købsprisen, da der ikke er nogen pligt til oprensning. Det krav der er ved nybebyggelse er, at jorden skal undersøges. Hos Kasper nr.68 er det en merudgift på Ovre i de sorte huse har det været omkring en halv million. Det er en misforståelse, at vi ligger på niveau med dem i prisen. Men vi må tage alvorligt, at vores jord er forurenet, og det skal bruges i forhandlingerne. Marit spørger om vi ville få krav om oprensning hvis det var en bar grund og om det også er sådan andre steder. Kristian svarer, at det er ca for jordprøver ved nybygning. Det er et ekstra krav. Og ja det gælder også andre steder, hvis det er ligeså forurenet. Marit spørger hvorfor vores forureningsgrad på nuværende tidspunkt ikke er den samme som dengang, vi fik fortaget målinger. Vagn svarer, at det er fordi Leif Jensen troede, at der hér, lige som andre steder i København, var renset en halv meter af vores jord. Vurderingen i 2005 er derefter og for høj. Vi kan kræve nedslag ved køb p.g.a. forurening. Og Kristian fortsætter gennemgang af spørgsmålene: Hvorfor skal vi betale ejendomsskat? Det gør alle. Det hedder også grundskyld.

4 Page 4 of 7 En toværelses lejelejlighed betaler kr pr. md. Det tænker man ikke på, da det indgår i lejen. Vi ved ikke hvad det nøjagtigt bliver for os, for vi er ikke blevet udstykket endnu. Kommunen har talt med told og skat, og det foreløbige skøn er ca pr mdr pr parcel. Man udregner ejendomsskat som 3,4% af den offentlige vurdering af jorden, som indtil videre er ca. 1 mill. pr have. Vi kan i modsætning til andre husejere ikke indefryse vores ejendomsskat. Vi står i en skæv situation, hvilket også skal være et argument i forhandlingerne. Kan kommunen ikke stifte en fond til at sikre beboere, der ikke har råd til at betale den nye leje? Beboere kan ikke modtage hjælp, da vi ejer vores huse. Der er måske en anden model, hvor man kunne blive lejer i sit ejet hus. Man kunne forestille sig en slags forældrekøb, hvor man bliver lejer i sit eget hus og på den måde kan få boligsikring. Det er selvfølgelig noget, man selv må foretage, men vi kan godt rådgive. Kiki spørger, om man kunne gøre lige som man har kunnet i andelsboligforeninger, hvor beboere kunne få støtte eller at kommunen købte lejligheden. Kristian svarer, at det er ændret og blevet meget vanskeligere. Marit fortæller, at man tidligere kunne afskrive, men det kan man ikke mere. Stilles vi ringere end andre, ved at vi ikke kan indefryse ejendomsskatterne? Der er ikke andre steder, der minder om os. Vi stilles ringere end dem, der ejer deres egen jord det er lovgivning og er ikke til at ændre på. Hvis kommunen havde ejet vores bolig kunne vi muligvis have siddet billigere. Jorden er meget mere værd, da vi ejer vores huse.

5 Page 5 of 7 Marit: En strandbolig koster for tiden Vores grund er vurderet til en million. Engly er blevet vurderet og er to gange blevet nedsat. Krisser: Har vi mulighed for at påvirke dem der skal vurdere? Vagn: I det tilbud som Foldschack har lavet, er vi vurderet til Kristian: Vi vil have indsigelsesret i forhold til vurderingen, og den skal vi benytte os af. Der er firmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe med det. Kan kommunen sige os op, hvis vi ikke indgår en lejekontrakt? Hvis forhandlingerne bryder sammen kan kommunen i princippet sige os op. Gruppe mener, at de vil gøre det, mens Foldschack mener at der ikke er stor sandsynlighed for at det vil ske. Vi er 77 husstande med friværdi eller gæld. Hvis vi bliver sagt op, vil vi beholde vores gæld og miste vores friværdi. Det mest sandsynlige er, at der kommer en ny forhandling om et år eller to. Det kan også være, at de siger, at nu gider de ikke lege mere. Jeg synes, at vi skal forfølge de forhandlingsmuligheder, som vi har her. Hvad er alternativet til at forhandle med kommunen om lejekontrakten? Hvis vi vil køre et politisk spil, så er vi nødt til at sige, at vi ikke accepterer et forslag. Så skal vi ud på barikaderne og ind i aviserne - vi skal overbevise alle de andre i byen om, at vi har ret til at bo billigere end alle andre. Vi skal ikke overvurdere vores egen situation. Så længe det handler om at finde en rimelige pris, tror jeg ikke, at der er nogen der er interesseret i vores situation. Og jeg tror ikke, at vi kan købe på nuværende tidspunkt. Det sidst fremkomne forslag fra kommunen: Kristian: På generalforsamlingen fremlagde vi vores fortolkning af kommunens sidste udspil. Det har senere vist sig, at fortolkningen alligevel ikke deles af Foldschack og Grubbe.

6 Page 6 of 7 I brev af 23. April skrev advokat Michael Holsting, at Københavns Ejendomme er indstillet på at acceptere en aftale, hvorefter den samlede leje første år fastsættes til, hvad der svarer til pr. lod pr. måned med fradrag for kr pr måned pr lod. Per 1. Januar 2010 og hver d. 1. Januar i årene 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 forhøjes lejen med 270 kroner pr. lod pr. måned. Når man regner det sammen bliver det til en slutleje på pr lod pr. måned inklusiv den nuværende leje. Dette var hvad vi fremlagde på generalforsamlingen. Et andet sted i samme brev skriver Michael Holsting, at Københavns Ejendomme er indstillet på at lægge os på 85% af det gennemsnitlige lejebeløb (eksklusiv skatter), der for hver af haveforeningerne er anført i 3. og 4. Kolonne i deres skemaer. For Mozart er beløbet og 85% heraf er Udregnet efter denne metode bliver lejen for Mozart per have per måned inklusiv nuværende leje og skatter i år Foldschack og Grubbe mener, at det er dette tal Københavns Ejendomme er indstillet på at acceptere. På baggrund heraf har Foldschack opstillet et modforslag, som han mener er det bedst opnåelige. Det bygger på at fastholde den foreslåede optrapningsordning i de første ni år. Slutlejen i år 2018 sættes til inklusiv nuværende leje og skatter. Det er spørgsmål om forureningen, og det generelle fald i ejendomspriser er taget tilstrækkeligt i betragtning ved lejefastsættelsen. Herefter var der en engageret debat om lejens størrelse. Stort set alle gav udtryk for, at lejen synes meget høj.

7 Page 7 of 7 Konklussion: Vi mener at slutlejen er for høj. Hvis man kan købe en byggegrund for en halv million - og vi kan dokumentere det, så er det et argument i forhandlingerne, sammen med at vi ikke kan indefryse ejendomsskatten - samt at vi vil få en ekstra omkostning i forbindelse med jordprøverne. Referent, Liller