Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2013: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 3,0 mia. kr., hvilket var 4 % højere end i De ilandbragte mængder blev forøget med 39 % til tons. Tobisfiskeriet stod for den mest markante stigning i bruttoindtjeningen i forhold til De vigtigste arter i 2013 var sild, tobis, makrel, torsk og rødspætte i nævnte rækkefølge. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 7 % lavere end i 2012 og udgjorde 2,3 mia. kr. Der var en forøgelse i de tilførte mængder på 16 %. I 2013 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 721 mio. kr. Der blev ikke udbetalt bonus i industrifiskeriet i I forhold til 2012 blev bruttoindtjeningen forøget med 285 mio. kr. svarende til en stigning på 65 %. Mængden af de ilandbragte fisk blev forøget med 73 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 4 %. Tobisfiskeriet bidrog med 460 mio. kr. svarende til en forøgelse på 366 %, og Brislingefiskeriet bidrog med 168 mio. kr. svarende til et fald på 29 % i forhold til Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet var på 290 mio. kr., hvilket svarede til et fald på 21 % i forhold til De ilandbragte mængder var 29 % lavere end sidste år og gennemsnitsprisen blev forøget med 10 %. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 37 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 117 mio. kr., hvilket var 38 % mindre end i Gennemsnitsprisen blev på 10,46 kr./kg. mod 10,47 kr./kg. i I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 1 % lavere end i 2012, og udgjorde 71 mio. kr. De ilandbragte mængder blev reduceret med 5 %, og gennemsnitsprisen blev forøget fra 25,55 kr./kg. til 26,68 kr./kg, svarende til en stigning på 4 %. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 6 %, og bruttoindtjeningen faldt med 8 % til 103 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 26,25 kr./kg. mod 26,77 kr./kg. i 2012, svarende til en reduktion på 2 %. I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen forøget med 12 % til 432 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel steg med 3 % til 273 mio. kr., og gennemsnitsprisen steg med 11 % til 8,19 kr./kg. I fiskeriet efter hestemakrel blev bruttoindtjeningen forøget med 49 % til 48 mio. kr. I fiskeriet efter jomfruhummer faldt bruttoindtjeningen med 12 % til 188 mio. kr. De tilførte mængder faldt med 19 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 7 %. Bruttoindtjeningen i Skagerrak udgjorde 78 mio. kr., hvilket var 12 % mindre end i I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 87 mio. kr., hvilket var 2 % mindre end i 2012, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 23 mio. kr., hvilket var 38 % mindre end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg. I fiskeriet efter Andre krebs- og bløddyr var bruttoindtjeningen 127 mio. kr., hvilket var 9 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen i hesterejefiskeriet udgjorde 88 mio.kr., hvilket var 4 % mere end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hjertemusling udgjorde 16 mio. kr., hvilket var 273 % mere end i Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev forøget med 7 % til 51 mio. kr., og fangstniveauet var 5 % lavere. Gennemsnitsprisen blev forøget med 13 % til 1,37 kr./kg. Bruttoindtjeningen opgjort på regioner viser en forøgelse i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 8 % til 965 mio. kr. sammenlignet med I Nordjylland var der en stigning på 4 % til mio. kr. I Østjylland og Øerne var der en reduktion på 2 % til 359 mio. kr. På Bornholm faldt bruttoindtjeningen med 10 % sammenlignet med sidste år og udgjorde 196 mio. kr. Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter anden torskefisk var på 148 mio. kr., hvilket var 12 % mere end sidste år. I fiskeriet efter mørksej blev bruttoindtjeningen reduceret med 6 % til 52 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule steg med 30 % til 45 mio. kr. I fiskeriet efter kuller blev bruttoindtjeningen på 28 mio. kr., hvilket var 5 % mere end i Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 201 mio. kr., hvilket var 3 % mindre end sidste år, og de ilandbragte mængder blev forøget med 2 %. Gennemsnitsprisen blev reduceret med 5 % til 9,64 kr./kg. Ved fiskeriet efter tunge udgjorde bruttoindtjeningen 48 mio. kr., hvilket var 17 % mindre end i De ilandbragte mængder blev forøget med 1 %, og gennemsnitsprisen faldt med 18 % til 66,51 kr./kg. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 522 mio. kr., svarende til en reduktion på 18 % i forhold til De ilandbragte mængder blev forøget med 10 %, og gennemsnitsprisen faldt med 26 % til 3,77 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at fiskeriet i Nordsøen udgjorde 2,0 mia. kr., hvilket var en forøgelse på 5 % i forhold til I Skagerak steg bruttoindtjeningen med 5 % til 430 mio. kr. I Kattegat var bruttoindtjeningen på 133 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 14 % i forhold til I vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 103 mio. kr., svarende til en stigning på 13 %, og i østlige Østersø var der en reduktion på 15 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 197 mio. kr. Der var en stigning ved fiskeriet i Andre farvande på 17 % til 187 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på fartøjstyper viser, at trawl-fartøjerne havde en forøgelse på 7 % til mio. kr. Not-fartøjernes samlede bruttoindtjening faldt med 5 % til 381 mio. kr. Snurrevods-fartøjerne havde et fald på 11 % til 132 mio. kr. Garn/krog-fartøjernes bruttoindtjening steg med 1 % til 273 mio. kr. Note: Landinger fra søer er ikke medtaget i Fiskeriets Bruttoindtjening. 1

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fiskeri. På grundlag af denne beslutning, kan den danske flåde inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAFfartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Fiskeriets Bruttoindtjening inddeles i ovenstående tre segmenter. Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-december opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år. FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 89 % mod 92 % sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 40 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år. MAF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 1 % i lighed med Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 286 mio. kr., hvilket var 51 % mere end i ØF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 9 % mod 7 % i I perioden deltog 745 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 21 fartøjer færre end i Der deltog 582 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 44 fartøjer færre end i Der var 345 ØFfartøjer i fiskeriet, hvilket var 42 færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 3 % mere end i MAFfartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 7 % mere end i ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 69 % mere end i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på mio. kr., hvilket var 11 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 89 % mod 92 % sidste år. MAF-fartøjerne bidrog med 40 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med ØF-fartøjerne bidrog med 211 mio. kr., hvilket var 45 % mere end i 2012, og deres andel var på 9 %. Der deltog 576 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 58 fartøjer færre end i 2012, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 14 % lavere end i MAF-fartøjerne bidrog med 11 mio. kr., hvilket var 17 % mindre end i 2012, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 20 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 18,72 kr./kg., hvilket var 4 % højere end i Der deltog 339 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 57 færre fartøjer end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 3 % lavere end FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 46 mio. kr., hvilket var 16 % lavere end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 %. De ilandbragte mængder udgjorde 700 tons, hvilket var 2 % mere end i 2012, og den gennemsnitlige kilopris blev på 65,97 kr./kg., hvilket svarede til et fald på 17 %. Der deltog 478 fartøjer i fiskeret, hvilket var 32 fartøjer færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 10 % lavere end i Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 1,7 mio. kr., hvilket var 38 % mindre end i De ilandbragte mængder udgjorde 20 tons, hvilket var 28 % lavere end i 2012, og den gennemsnitlige kilopris blev reduceret med 14 % til 85,47 kr./kg. Der deltog 247 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 51 fartøjer færre end i 2012, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 28 % mindre end i I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 479 mio. kr., hvilket var 25 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde over 92 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 2 % og udgjorde tons. Gennemsnitsprisen var på 3,76 kr./kg., hvilket var 27 % lavere end i Der deltog 114 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 9 færre end i 2012, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev reduceret med 19 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 42 mio. kr., mod lidt over 1 mio. kr. i Der deltog 35 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 7 færre end i 2012, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 693 mio. kr. svarende til en stigning på 59 % sammenlignet med Der var ikke industrilandinger fra MAF-fartøjer. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde 28 mio. kr., mens de kun landede for ca. 0,5 mio. kr. i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 22 % mindre end i 2012, og udgjorde 279 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 22 % i forhold til Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 97 %. Gennemsnitsprisen var på 16,27 kr./kg., hvilket var 10 % mere end i

3 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2011, 2012 og Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Bælthavet og alle underområder i ICES 3C. I østlige Østersø indgår Øresund samt alle underområder i ICES 3D. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. - Foreløbige tal for mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2011, 2012 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

4 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver januar - december januar - december januar - december Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,4 L , , ,1 RI , , ,9 SK , , ,6 I alt: , , ,9 Nordjylland: FN , , ,3 HG , , ,9 HM , , ,8 S , , ,9 T , , ,0 I alt: , , ,7 Østjylland og Øerne: A , , ,6 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,7 FA 704 0, , ,0 H , , ,8 HK 16 0,0 4 0,0 18 0,0 HO , , ,3 HV , , ,7 K , , ,2 KA , , ,2 KE , , ,2 KR , , ,2 M - 0,0-0,0-0,0 MI 331 0, , ,0 N 297 0, ,0 49 0,0 ND , , ,3 NF , , ,6 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,8 RS , , ,7 RU , , ,0 SG , , ,5 SØ , , ,9 VE , , ,1 I alt: , , ,9 Bornholm: R , , ,5 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,5 Uoplyst 12 0,0 85 0, ,0 Total: , , ,0 Note: Forløbige tal for Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger Industrilandinger i værdi mio. kr jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

5 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. januar - december 2011 Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2013 er foreløbige. TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. januar - december 2011 Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2013 er foreløbige. TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. januar - december 2011 Index Torsk 16,01 14,88 14,88 16, Anden torskefisk 12,75 12,67 12,67 11,10 88 Rødspætte 10,45 10,18 10,18 9,64 95 Tunge 88,73 80,67 80,67 66,51 82 Anden fladfisk 24,74 21,36 21,36 16,63 78 Sild 4,34 5,11 5,11 3,77 74 Anden fisk 10,73 8,08 8,08 5,90 73 Jomfruhummer 75,52 60,86 60,86 65, Dybvandsrejer 24,10 35,28 35,28 30,32 86 Andre krebs- og bløddyr 16,32 28,69 28,69 15,29 53 Samlede konsumlandinger 11,10 9,81 9,81 7,81 80 Blåmusling (excl. udsmid) 1,11 1,21 1,21 1, Industrilandinger 1,69 2,09 2,09 2,00 96 NOTE: Tal for 2013 er foreløbige. NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

6 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 14,78 17,97 14,05 14,78 17,97 14,05 16,27 18,72 13,62 Anden torskefisk 12,66 15,94 5,33 12,66 15,94-11,08 16,87 - Rødspætte 10,19 9,61 8,20 10,19 9,61 8,20 9,64 9,70 9,23 Tunge 79,91 99,05 87,07 79,91 99,05-65,97 85,47 - Anden fladfisk 21,85 12,07 14,14 21,85 12,07 14,14 16,84 12,57 11,27 Sild 5,12 3,91 3,68 5,12 3,91 3,68 3,76 2,76 3,90 Anden fisk 7,74 46,36 44,12 7,74 46,36 44,12 7,89 38,81 1,75 Jomfruhummer 60,84 63,49 254,00 60,84 63,49-65,40 66,35 - Dybvandsrejer 50,35-29,43 50,35-29,43 39,26-25,57 Andre krebs- og bløddyr 27,86 49,43 29,28 27,86 49,43 29,28 24,49 54,42 6,86 Samlede konsumlandinger 9,33 20,07 28,30 9,33 20,07 28,30 8,26 19,53 4,79 Blåmusling (excl. udsmid) 1,16-1, ,22 1,22-1,39 Industrilandinger 2,09-1,92 2,09-1,92 2, I alt 5,93 20,07 4,66 5,93 20,07 4,66 4,55 19,53 3,12 NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

7 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 96% 4% 0% 96% 4% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 95% 5% 0% 95% 5% - 96% 4% - Anden fladfisk 97% 2% 1% 97% 2% 1% 97% 3% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 92% 0% 8% Anden fisk 95% 3% 2% 95% 3% 2% 87% 3% 10% Jomfruhummer 99% 1% 0% 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 40% - 60% 40% - 60% 45% - 55% Andre krebs- og bløddyr 71% 4% 25% 71% 4% 25% 72% 3% 24% Samlede konsumlandinger 92% 2% 6% 92% 2% 6% 89% 2% 9% Blåmusling (excl. udsmid) 10% - 90% 10% - 90% 9% - 91% Industrilandinger 100% - 0% 100% - 0% 96% - - I alt 92% 1% 7% 92% 1% 7% 89% 1% 9% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 96% 4% 0% 96% 4% - 97% 3% - Anden fladfisk 95% 4% 1% 95% 4% 1% 95% 4% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 92% 0% 8% Anden fisk 99% 0% 0% 99% 0% 0% 65% 0% 34% Jomfruhummer 99% 1% 0% 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 28% - 72% 28% - 72% 35% - 65% Andre krebs- og bløddyr 73% 2% 24% 73% 2% 24% 45% 1% 54% Samlede konsumlandinger 97% 1% 2% 97% 1% 2% 84% 1% 15% Blåmusling (excl. udsmid) 10% - 90% 10% - 90% 10% - 90% Industrilandinger 100% - 0% 100% - 0% 96% - - I alt 91% 0% 8% 91% 0% 8% 86% 0% 13% TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

8 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori januar - december Kroner År FKA MAF ØF NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.