ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER

Transkript

1 ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER Sektionsleder, Jacob Heggelund Christiansen "Niels Bohr siger jeg er villatankekspert" 1

2 Indhold Baggrund Statistik før og efter vejledningen Vejledningens styrker og svagheder Den daglige brug Ønsker for fremtiden 2

3 Baggrund 48: Jordforureningsloven: oliespild til dato siden nye sager hvert år Villatankvejledningen supplerer de gamle vejledninger 6, 7, 11 og 13 fra MST/1998 3

4 Baggrund Vejledningen bygger på best practice samt 2 miljøprojekter fra Miljøstyrelsen. Erfaringer med poreluft - konc. falder markant, særligt de første 2 år - 1 m ren jord forhindrer påvirkning af indeklima Erfaringer med forureningsfaner - medianlængden er 13 m, maksimalt 48 m - målte fanelængder er markanmt kortere end beregnet med JAGG 4

5 Project no. Document no. Version Date of issue Prepared Checked Approved File name 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Lidt statistik Kilde: Oliebranchens Miljøpulje Før ( , ca sager) Oprensningsomfang Efter (2010 og 2011, ca. 140 sager) 17 sager afsluttet i COWI Fuld oprensning Oprensning til under kortlægningsniveau Restforurening, som kortlægges 11 Konklusion: Oprensningsomfang nogenlunde uændret

12 Statistik, tid Anvendt tid fra start til slut Før ( , ca sager) 80% 75% 60% 50% 100% 80% 60% Efter (2010 og 2011, 97 sager ud af 140 er afsluttet) 58% 87% 40% 20% 25% 25% 40% 20% 28% 13% 0% Under 100 dage Under ½ år Under 1 år Over 1 år 0% Under 100 dage Under ½ år Under 1 år Over 1 år 12 Konklusion: De nye sager afsluttes hurtigere

13 Statistik, pris Samlede entrepriseomkostninger Før ( , ca sager) Efter 2010 og 2011, ca. 140 sager) Gennemsnitspris pr. villatanksag Konklusion: Priser stadig på samme niveau 13

14 Statistik, gråd Antal grædende grundejere m/k. Mine personlige oplevelser Personer m/k Før ( ) 4 stk. Efter (2010 og 2011) 0 stk. Konklusion: Stadig ingen spøg at være grundejer 14

15 Styrkerne, der har hjulpet os Eksempler på vejledningens forventninger til dokumentation. 15

16 Styrkerne, der har hjulpet os Praktiske vejledende grænser: Arealanvendelsen er typisk sikret ved 3 m ren jord udendørs og 1 m ren jord under hus. Bagatelgrænsen på 10 kg olie. En nedre grænse for oprensning og risikovurdering af ubetydelig forurening. 16

17 Styrkerne, der har hjulpet os Eksempler på proportionalitetsafvejning: Koldingdommen nævnes i eksempel 8.1 (ingen risiko = ingen oprensning). Eksempel 8.2 og 8.4: Fuld oprensning skal påbydes. Eksempel 8.3 og 8.5: Restforurening på hhv. 30 kg og 100 kg skal påbydes efterladt. 17

18 Svaghederne, der giver anledning til fortolkninger og uenighed Grundvand. Kvalitetskrav i terrænnære magasiner Restforureninger generelt Restforurening under en bygning skal ifølge NMKN være nedbrudt (?) inden for husets restlevetid. Dette modsiges til en vis grad af vejledningens eksempler Bagatelgrænsen på 10 kg. En bagatel antages pr. definition at udgøre en ubetydelig risiko og skal efterlades uden risikovurdering Kortlægning behandles ikke i vejledningen, men er afgørende for: Regionerne (kortlægning og grundvand) Grundejer (værdi af ejendom) Proportionalitet hvornår står miljøgevinsten ikke længere mål med udgiften. 18

19 Løsningerne i praksis Typisk spredningsbillede 19

20 Løsningerne i praksis Undgå så vidt mulig restforurening. 20

21 Løsningerne i praksis Alternativt oprenses til mindst 3 m udendørs og mindst 1 m under huset. Risiko for kontakt og afdampning ubetydelig. Restforurening i større dybde afgrænses og efterlades. 3 m 1 m 21

22 Løsningerne i praksis Risiko fra restforurening (indeklima og grundvand) verificeres. 1 m Poreluft under gulv måles 2 gange efter oprensning. Grundvand moniteres halvårligt i 2-3 år. = Poreluft 22

23 Løsningerne i praksis Dybere magasiner kontrolleres i periferien af forureningen. Realistisk alternativ til urealistisk JAGGberegning 1 m Dybt, nedsivningshastighed, strømningsretning, boringstæthed i periferien, krydskontaminering/støj, dyrt, langvarigt? 23

24 Boring i soveværelse

25 Kan det gøres endnu bedre? Ønsker for fremtidens sager set fra en daglig bruger af vejledningen Udfordring: Lange sagsforløb er dyre og ekstremt belastende for grundejere. 3 forslag til forbedring! Måske kan vi stole mere på erfaringsopsamlingerne og spare en del monitering. Vi ved jo, hvordan oliefaner opfører sig og bruger alligevel store ressourcer på at modbevise en stor teoretisk (JAGG-) spredning. 25

26 Kan det gøres endnu bedre? Mange kokke.. OM/Topdanmark Miljøstyrelsen Jeg ønsker mig bedre samarbejde mellem miljømyndighederne Rådgiver Kommuner Regioner Entreprenør Grundejer 26 Natur- og Miljøklagenævn

27 Kan det gøres endnu bedre? Proportionalitet er forholdet mellem investering og miljøgevinst. Er en oprensning altid en miljøgevinst? Jeg ønsker mig bæredygtige overvejelser. Oprensning er en stor miljøbelastning Restforurening. Værdi af hypotetisk indvindingsboring Oprensning Brændstof, CO2, trafik, partikler, jordrens, råstoffer, materialer 27

28 Sammenfatning Vejledningen har givet os: Veldefineret best practice for administration og teknisk håndtering Samme oprensningsomfang til samme pris, og hurtigere end før. Vi kan stadig forbedre tid og pris: Tillid til de velkendte forureningsfaner Rollefordeling og mandat hos miljømyndigheder Bæredygtighed. Miljøbelastning ved oprensning indregnes i proportionalitet Sådan ser det ud fra en rådgivers vinkel.. Tak 28