Den svenske indvandring til Danmark

Transkript

1 Den svenske indvandring til Danmark Folkeuniversitetet i Aalborg, Strandvejen 12-14, lokale 309 Mandag den 18. marts Klokken Gylfe Malmø Kbhvn v. mag.art. Henning Bender Leder af Det danske Udvandrerarkiv, Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv. NU: Kirsebærhaven 3, Snogebæk [email protected]

2 A. Mindst svenskere søgte arbejde i Danmark B havde svenskfødte fast bopæl i Danmark. C. Knapt svenske husstandsoverhoveder fik dansk statsborgerskab. Hvor kom de fra, hvem var de, hvornår kom de Kan kun besvares ved brug af både svenske og danske folketællinger og kirkebøger. Men de danske er meget sværere at benytte end de svenske GRÆNSELØST KILDEMATERIALE Svenske indvandrere på Bornholm HERUDOVER svenske udvandrere rejste via Danmark blev ikke registrerede i Sverige. Kan kun besvares ved yderligere at benytte danske, svenske, britiske, amerikanske, australske afgangs- og ankomstlister, samt kirkebøger og folketællinger Svenske udvandrere i København

3 Amerikakajen Agenter og hoteller Kvæsthusbroen DFDS Skibe fra Jylland, Færøerne, Island, Sverige, Norge, Finland,

4 henningbender.dk udvandrerhistorie.dk

5

6 Ud- og indvandring i litteratur og film Vilhelm Moberg Utvandrarna og Martin Andersen Nexø Pelle Erobreren FASTLÅSTE MYTER I NUTIDEN

7 Max von Sydow og Liv Ullmann Jan Troell 1971 Karl Oskar og Kristina Udvandrerstatuen i Karlshamn Axel Olsson 1959 Vilhelm Moberg Utvandrarna Utvandrarnas Hus Växjö 1965 Uropført i Malmø 1995 og ekstrem populær lige siden

8 Martin Andersen Nexø Tidligere DDR: 14 gader og 3 skoler Ferskesøstræde 36, Nexø Mindestuer åbnet opkaldt 1987 Andersen Nexø Danmark 2 gader i Søborg og Nexø Museum lukket 1990 Nexø (opr. 1933) Collenbuschstrasse 4, Dresden Dresden 1968

9 25/10-9/ En af de tilbagevendende projekter også for 2017, 2018 og 2019 Henrik Yde: Nexø Biografi udgivet 25. januar sider Portræt malet af Michael Anker 1911

10 Lasse Carlsson ( Tomelilla Nylars 1913) Fundet død, kvalt i Opkastning? Yderst drikfældig. Født 5. april 1847 i Tomelilla, Selshög # 1, Tryde sogn Forældre Carl Hansson (1808) og Inger Lassedotter (1812), nr 6 af 8 søskende På Bornholm 1875, 1876 og fast fra 1877 Gift 7. december 1877 med Anna Kirstine Lundgren, Tranås, 31. juli 1857, Til B:holm Datter af Gårdejer Per Nilsson Lundgren; Stenbaltregård, Pedersker 7 børn men skilt 1895 efter omflytninger. FT 1901 er Lasse i Rønne arrest Og dør vist nok han findes i hvert fald død i Nylars,den 25. maj 1913 Resten af familien flyttede til Storegade 18, Rønne. til faderen, siden broderen Vognmand Lundgren

11 11

12 Henning og Birgit Bender om Svensk indvandring til og via Danmark ALE 2012:3. Indvandringen til Bornholm fra de skånske landsdele og Småland Återfunna svenska utvandrare via Danmark Bornholmske Samlinger, 2013 Svensk indvandring til Bornholm ALE 2015:4 Utomeuropeisk utvandring från de skånska landsdelarna via Köpenhamn åren Del Starten på massutvandringen via Malmö En rymningsbenägen kvinna och de som följde ALE 2016:3 Utomeuropeisk utvandring från de skånska Landsdelarna via Köpenhamn åren Del 2

13 + Den svenske indvandring til og fra Vendsyssel i Vendsyssel Årbog 2019 Västra Götaland Vendsyssel South Dakota

14 14

15 Vigtigste Danske registre Delvist til Folketællinger, Indvandrere m.m. København svenskfødte på Bornholm i dansk og svensk materiale Vigtigste digitale registre svensk materiale: (gratis) (gratis) (betaling delvist samarb. Rigsarkivet) at kirkebøger fra kan blive søgbare hos Rigsarkivet (se ) betaling https//app.arkivdigital.se betaling

16 Første store indvandringsbølge til Danmark Svensk indvandring til Danmark Efter USA med en million var Danmark med omkring det vigtigste bestemmelsessted for svenske udvandrere Årsagerne: bedre reallønninger, bedre arbejdsvilkår og langt bedre boligforhold. Integration: samme religion, samme dialekter/sprog, uddannede, mangel på unge mænd pga. udvandring

17 4000 indvandrere til fods på vej mod Danmark! I et stort antal danske aviser omkring 30. nov Et svensk Blad beregner, at der alene i aar er udvandret 4000 svenske af begge Kjøn til Danmark. Alene fra Christianstads Lehn er der udvandret 600 Personer, der have gjort Veien tilfods til Malmø, for derfra at indskibes til Danmark. Da de alle ere unge, arbeidsføre og raske Folk, er man ikke uden Frygt for, at man ikke beholder andet end daarlige Folk tilbage. Årsagen er citeres det svenske blad for: 1. Stor Arbejdsløshed og lave lønninger i Sverige 2. Urimelige tyende- og husmandslove 3. Forbud af 1853 mod udstykninger af landbrugsgrunde ud over 1/16

18 De første indvandrerskibe (citat AaST) Zephyr Ankom i lørdags (maj 1855)med ca. 100 svenske Piger og karle, bortfæstede som Tjenestefolk i Limfjordsområdet Cimbria ankom i forgårs Til Frederikshavn (april 1855) med 75 svenske, hvoraf størstedelen karle som var fæstede til at tjene På gårde i det nordlige Vendsyssel Iris Omkring skiftedag (november 1855) er ankommet omkring svenske arbejdere til Aalborg og Randers med Danske og svenske skibe. På flere større gårde er nu hele folkeholdet svensk!

19 Fordelagtige stillinger i Danmark til 10 a 12 rdl om måneden, Henvendelse til F.C.Busch, Hotel Fick, rum 3, Malmö Medfølgende Attest fra konsul C.L.H. Sødring i Randers om at Svenske arbejdere i Danmark overalt Behandles godt og som landets egne Indbyggere, fuldt sikret ved lov mod mishandling Svensk-Norsk konsul i Randers

20 Næsten enslydende annoncer i de fleste danske aviser 1855 SVENSKE TJENESTE- FOLK Løn (ca. det halve af dansk, men det dobbelte af svensk) kunne, mod Anskaffelsesomkostning 8 Rd. For hver (frit befordret til Aalborg) alle med godt skudsmål og pæn fremtræden og udseende

21 Opløb og Antastelse i Aalborg i Anledning af svenske Folks Hidskaffelse Aalborg Stiftstidende august 1855

22 M.M. (Mathias Marthinus) Bjørn ( ) godsejersøn fra Grinderslev Kloster tjente i 1850 erne og 1860 erne gode penge på at være hovedimportør af tusinder af svenske landarbejdere. Havde kontorer og agenter i Løgstør, Frederikshavn, Aalborg (Vestergade 56), Ebeltoft og på Gl. Strand i København. Hans import blev mødt af kraftig modstand fra almindelige arbejdere i Aalborg 1855 der søgte at hindre de svenske løntrykkere arbejdere fra at komme fra borde. M.M. Bjørn trak i august en dobbeltløbet pistol, spændte hanerne og truede med at skyde sig gennem blokaden, da politiet ikke ville hjælpe Politiet repræsenteret af politimester Jon Jonsson ( ) - nægtede at give ham beskyttelse og mente at Hr. Bjørn måtte være fra forstanden. Omegnens godsejere mente til gengæld At Aalborgs Pøbel med deres alt for store dagsløn burde straffes for at hindre hr. Bjørn i hans samfundsnyttige gerning Og at Aalborg i det hele taget burde vide, at PÅ LANDMANDENS VELSTAND BEROR KØBSTADEND FLOR

23 Kongelig Majestæts Cirkulære af 4. april 1856 til samtlige domkapitler i Sverige mod danske arbejdsagenters virksomhed Da det har vist sig at svenske arbejdere fra prædikestolene i vore kirker er blevet opfordret til at tage arbejde i Danmark på fordelagtige vilkår. Men at de i stedet er blevet syge, udslidte og uarbejdsdygtige og herefter sendt hjem igen til belastning for den svenske fattigforsorg Har vi besluttet at sådan agitation må ikke længere oplæses i svenske kirker! Kong Oskar 1 af Sverige og Norge (1799)

24 Statistik dengang og nu

25 Roskilde Dagblad , s. 2 Der er nu svenske indvandrere I Danmark et forbavsende stort tal Tidligere mindre grupper fra Frankrig, Holland Men først og fremmest tyskere, For Danmark var indtil tabet af Slesvig-Holsten i 1864 nærmest en halvtysk Stat Siden er det nye blod der er gydt ind i det stærkt amputerede danske statslegeme næsten udelukkende været svensk I begyndelsen af 1800-tallet var 75% af de udlændinge der løste borgerbrev i København Tyske, men kun 15% svenske. Nu ved begyndelsen af 1900-tallet er forholdet Lige omvendt. I modsætning til det tyske element, er det svenske fuldstændigt gået op i den danske Nation. Kun har den danske navnebestand fået et tilskud af Lindstrøm er, Bergqvist er, Lundgren er osv, det er det hele.

26 Statistik mens indvandringen foregik Professor, i statistik og nationaløkonom finans minister William Scharling Statens Statistiske Bureau, Statistisk Tabelværk, femte række, Litra A Nr. 4, Folketællingen i Kongeriget Danmark den 1. februar 1901, Anden del, Den Fremmedfødte Befolkning, side 7*-10*, samt Tabel 1, Befolkningens Fødested, side 2-5. København 1904 Danmarks Statistik af V. Falbe-Hansen og William Scharling, bind 1, side Indvandringen til Danmark, København det er fornemmelig fra Sverige, at det stigende antal af Fremmede hidrører Gustav Sundbärg, Emigrationsutredningen ( ), bilag 3, 4, 16 og 20: Svenskarna i Utlandet, side 74-88, Danmark (1910). Årsagerne Bedre lønninger, boliger, realløn i Danmark end i Sverige frem til 1890 erne der nævnes op til en dobbelt så god realløn.. Andreas Michael Koefoed (1867 i Rønne 1940 i København) var chef for statistisk bureau, skattedirektør og finansminister, nationaløkonom ( ) Axel Gustav Sundbärg, född 1857 i Leksand i Dalarna, död 1914 i Stockholm

27 % af Svenskfødte i Danmark Folketælling 1901 % af Flytninger fra Sverige til Danmark % Göteborg o. Bohuslän 3 % Øvrige Jylland Tysk % 1% 10 % NØ-Jylland 3% 1% 3% 5 % Fyn 54% København 14 % Øvrige Sjælland 7 % Lolland-Falster 6 % Halland 42 % Malmøhus 10 % Kronebergs len 17 % Kristianstads l. 7 % Øvrige Sverige 10 % Blekinge 7 % Bornholm 3 % Kalmar län

28 Udvandring fra Sverige 10-års summer Europa-akse USA-akse Svensk udvandring til Europa og USA års summer Svensk udvandring Kun til Europa 10-års summer Statistisk Centralbyrån (1999): Befolkningsutvecklingen under 250 år, s.142, tabell 6.4

29 Fremmedfødte i Danmark (Folketællingerne) Polen Sverige Norge Slesvig ** Tyskland Øvrige * Bilande I ALT Fremmede % 2,1 % 3,0 % 3,2 % 3,3 % 3,8% 3,1 % 3,4 % 2,6 % 2,1 %

30 Udenlandsfødte i Danmark Kilde: Folketællingerne søgedatabaser Trykt

31 AMT 1901 I alt Sverige Slesvig Tyskland Norge USA UK København Købhvn amt Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Yderligere: Danmark FT 1901 Nationaliteter> 100 Island 743 Sydamerika 694 Rusland 561 Østrig/Ungarn 436 Dansk Vestind. 400 Færøerne 370 Grønland 249 Finland 234 Schweiz 208 Frankrig 207 Nederlandene 112 IALT

32 Indtastede Folketællinger Pr. 1. marts 2019 På ddd.dda.dk/ kiplink1.htm

33 Vælg Amt Vælg/fravælg sogn Navn mindst tre tegn = 3 understregninger (navnet indeholder mindst tre vilkårlige bogstaver) Fødested: Sver% = Sverige; Sverrig m.fl. Årstal der er indtastet

34 Svenskfødte med fast bopæl i Danmark fordelt på amter AMT Svenskfødte pr i 1860 Svenskfødte pr i 1901 København Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe /1 2/2 1/3 10/5 5/3 15/ 7 8/3 8/7 3/6 3/6 1/7 1/5 12/68 11/25 1/7 17/42 2/9 2/9 1/23

35 SVENSKFØDTES ALDERSFORDELING I AALBORG AMT 1860 (af 735), 1880 (af 775), 1901 (af 684)

36 Fremmedfødte i Hjørring amt i tal og procent efter folketællingerne ÅR Sverige Norge Slesvig Tyskland USA I ALT % , , , , , , ,78

37 Fremmedfødte i Aalborg amt i tal og procent efter folketællingerne ÅR Sverige Norge Slesvig Tyskland USA I ALT % , , ,65 (1870) (488) (44) (83) (95) (0) (710) (0,79) , , ,33

38 Fremmede og fordomme

39 Beskidte og dumme svenskere/ gridske og umoralske danskere Hvad mente samtidens aviser og meningsdannere i Danmark og Sverige om den svenske migration til Danmark? ANTAL AVISSIDER I MEDIESTREAM Danske aviser til Svenske aviser til 1905

40 Rapport fra havnen i Frederikshavn Vendsyssel Tidende 11. maj 1882, side 3 Menneskehandlere En mængde svenske tjenestefolk føres dagligt hertil med skibet. Enkelte er velklædte, flere i pjalter og laser, nogle græde andre le. Nogle løber hid andre did mens de unge karle leder efter steder de kan drikke brændevin. Så her ved havnen er et værre hurlumhej, som vi først har kendt i de seneste år. Her møder arbejderne fra Sverige de danske indvandringsagenter eller skal vi sige Menneskehandlere der løber rundt med lange navnelister for at finde de rigtige til de rigtige arbejdsgivere.

41 Rapport fra havnen i Frederikshavn Vendsyssel Tidende 11. maj 1882, side 3 Ta mej Tusan om jag vil målka Og hvad er det saa for folk, vi få i stedet for vore stræbsomme og besindige arbejdere der er rejst til Amerika? I sandhed gør vi et dårligt bytte. Thi i almindelighed er det spektakkelmagere og slagsbrødre der kommer hertil. Folk der som oftest slet ikke er vant til landarbejde. Da jeg spurgte en svensk pige om hun ville være malkepige var svaret Ta mej Tusan, om jag vil målka. Proprietærerne bærer selv skylden for de dårlige tjenestefolk. Havde de sørget for bedre arbejdsvilkår havde de kunne beholde Danmarks egne skikkelige arbejdere.

42 Danske meninger om svenske indvandrere Ugeskrift for Læger 1886, læge J. Carlsen, Hasle: Levevilkaar, sygelighed og Dødelighed paa Bornholm, side 23 den store mangel på arbejdskraft på Bornholm, der skyldes den voldsomme udvandring til Amerika, har tiltrukket en stadig større strøm af svenske indvandrere, der hvad moralitet, intelligens og renlighed angår står langt lavere end bornholmerne og herved har skaffet øen et stort og voksende arbejderproletariat som man ikke tidligere har kendt til Stillingsannonce i Bornholms Tidende 20. februar 1889: En rask Pige, som er tro og af sat Alder, som vil paatage sig Op- Vaskning og Rengjøring, kan faa Plads til 1. Marts i Dannebrog i Rønne. NB. Svensker frabedes. Amtsskolekonsulent O. A. Nielsen, Blade af Ny-Sverrigs Historie (1942): Svenskernavnet har aldrig haft nogen god Klang paa Bornholm,

43 Svenske løntrykkere En af vanskelighederne for såvel den faglige som politiske bevægelse (dvs. socialdemokratiet) var arbejdernes uvilje mod de svenske arbejdere. Der var i 1890 erne megen bitterhed mod svenskerne, også fordi de beskyldtes for at hjælpe arbejdsgiverne til at holde lønnen nede. Niels Nielsen , Borgmester Rønne og formand for Socialdemokratiet på Bornholm Men også i 1900-tallet mærkedes dette fjendskab inden for arbejdernes rækker, alligevel ser blandt de indvandrede Svenske arbejdere nogle af de ivrigste Organisationsfolk.

44 Navne Svensk til Dansk August Gerhard Olsson Aakerman Oldefar til: Andersson = Andersen Carlsson = Karlsen Esbjörnsson = Espersen Hansson = Hansen Jönsson = Jensen Månsson = Mogensen Nilsson = Nielsen Ohlsson = Olsen Persson = Petersen/Pedersen Smed Ola Ohlsson (Åkerman) Tipoldefar til: Bornholms Borgmester Winni Aakerman Grosbøll f Bornholm

45 Emigrationsutredningen, Bilaga XX (Stockholm 1911), s. 79 Udvandringen til Danmark er et onde, der bør modarbejdes! Selvom pigerne ikke direkte er faldet i ulykke, kommer de dog hjem med vaner og krav, som for al fremtid gør dem uegnede for livet i hjemsognet. Hjemme har man ikke længere nogen tillid til dem efter de er begyndt at udvandre. De er derfor henvist til arbejdsløshed om vinteren, hvorigennem opsparingen fra sommeren snart fortæres. Besøg hjemmefra Tomelilla Karna Lassedotter, gift Larsson , besøger sine svenskfødte børn og svenskfødte svigersønner i Rønne De var født Larsson, Nilsson og Hansson = nu Larsen, Nielsen og Hansen.

46 13 Aug 1892 Lensgreve Mogens Frijs: Det er de svenske kvinder vi behandler dårligt. Ikke med kost eller løn, men med bristende opsyn. Der findes knapt en herregård i Danmark, hvor ikke pigekammeret opfattes som et bordel, hvortil karlene, der alle er ugifte, har uhindret adgang. Efter min erfaring står de svenske arbejdskvinder moralsk set meget højere end de danske, men når de kommer på de danske herregårdsbordeller, er deres skæbne givet. Hvad der siden sker, når de hjemsendes, ved vi alle!

47 Min mormors mor - Nilla Wendell, Listerlandet råkade i ulykke i Danmark VEM VAR DEN DANSKE FAR??? Mjällby AI:15 ( ), s.624, 109 Istaby 4 + CI:12 ( ), s för rese till Bornholm, Återkommit rest för vistelse I Danmark. Oä Drt. Ida Josefina født Höiby på Seland Senere fik hun 8 flere børn i Blekinge mrk. OÄ Indført i Mjellby Kirkebog fra Fødselsattest. 11/ Mod. 23 Aar. Moderens hjemstavn er Sognet Mjelby i Bleginde 10 Maanedersdagen før Fødslen www. sa.dk Holbæk amt, Højby Sogn, fødte , opslag 182

48 Vigtigste Danske registre Delvist til Folketællinger, Indvandrere m.m. København svenskfødte på Bornholm i dansk og svensk materiale Vigtigste digitale registre svensk materiale: (gratis) (gratis) (betaling delvist samarb. Rigsarkivet) at kirkebøger fra kan blive søgbare hos Rigsarkivet (se ) betaling https//app.arkivdigital.se betaling

49 PAUSE

50 Svenskerloven Lov om Tilsynet med Fremmede af 15. maj 1875 Første danske indvandrerlov. I kraft til 1952 Krævede gyldig legitimation og på forhånd sikret arbejde (inden 8 dage). Opfyldtes det, fik man en opholdsbog der skulle kunne fremvises for politi og arbejdsgivere Man udvistes hvis man manglede opholdsbog, blev arbejdsløs, eller kom i konflikt med loven. Politiets registrering af opholdsbøger er desværre fragmentarisk bevaret, hovedsageligt Nord og vest for København, samt dele af Lolland-Falster SAMT BORNHOLM ØSTRE HERRED (Svaneke byfoged )

51 Carlsson Karlsson - Karlsen

52 Opholdsbøger Opholdsbog Udlænding

53 Dækker dele af Frederiksborg, København, Maribo amt , minus Hovedstaden. Før 1875 Til- og afgang i kirkebøger I alt ca Dækker hele landet men kun hustandsoverhoveder Hele landet, 31000, men kan Ikke søges på sted, Kun navn hele landet

54 HENNING Olsker

55 Bornholm, Nørre, Klemensker, 125, FT-1890, August Grønvall 24 Gift Husfader smed, Løderup Sverrig Kjerstin Grønvald Åkesson 23 Gift Husmoder Sverrig Albert Grønvald 2 - Barn Allinge Olivia Alberte Alma Petter Grønvall S. Melby 8tip Måns Grønvall S. Melby 7tip Lars Grønvall Sankt Olof 6tip Måns Grønvall Sankt Olof 5tip Johan Grønvall Rörum 4tip Jonas Grønvall , Löderup 3tip UDVANDRET TIL BORNHOLM 1888 August Jonas Grønvall , Olsker 2tip Albert Sigfred Grønvall , Østermarie 1xtip Hans Albert Grønvall , Pedersker olde Anne Birgitte Grønvall født1954- bedste UDVANDRET TIL SJÆLLAND 1982 Dorte Grønvall Bender født i Roskilde (Gift med Paul Bender født Aalborg 1975-) Mine Bornholmske Børnebørn i Borup: Olivia Grønvall Bender Alberte Grønvall Bender Alma Grønvall Bender 2012-

56 Grønvall-familien Melby ; 2. St Olof ; 3. Rørum ; 4. Løderup Allinge ; 6. Ny Sverrig, Østermarie Pedersker : 8. Borup

57 August Jonas Grönvall, Smed GULT svenske kirkebøger HVIDT danske kirkebøger, folketællinger, statsborgerskab og gravsten 9. juli 1865 Født Löderup (Dragon Jonas Grönvall og Anne Göransdotter) 1875 Husforhör Löderup, Hagestad forældre og 4 brødre og 3 søstre 1887 afgang fra Löderup til Sandvig 1888 hjemkomst til Löderup og gift, men samme år til Sandvig Folketælling februar 1890, Klemensker April 1890 i Sandvig Juni 1890, dåb i Allinge Kirke 1894 tilbage i Ingelstorp ved Löderup 1894 til Sandvig, Storegade 55 A Sandvig-Löderup-Allinge 1897 til Allinge, Nørregade , 1906 Nørregade 71, samt 1908 Statsborgerskab 1905 enkemand, 1907 gift 1921 Olsker 1939 begravet i Olsker 57

58 Indtastede Folketællinger Pr. 1. marts 2019 På ddd.dda.dk/ kiplink1.htm

59 Ramhulta i Sätila sogn, Västra Götaland län, 15 km. øst for Kungsbacka i Halland I 1890 er der 427 svenskfødte i Hjørring amt, 701 i Aalborg amt Begravelsesbog, Vielsesbog, Husforhørsbog og Afgangsbog for Sätila sogn 1. Arbetsbetyg for ophold i Danmark 24/ Arbetsbetyg for ophold i Danmark 8/ Flyttbetyg till Danmark 17/ Anna Sofie Gustavsdotter (Andersson; Christensen) Født 8. august 1853 Gift med Johan August Andersson 27. oktober 1876 (død af Brystsyge 1. Barn Alma Mathilda født 25. januar 1877 (bliver i Sverige) 2. Barn Ida Elisabeth født 5. juni 1880 (flytter med til Danmark) Gift 2. gang, som enke 29. december 1885 i Furreby med ungkarl og fisker Anton Marinus Christensen af Løkken (født 23. maj 1863 (fra 1905 efternavnet Kragh ))

60 Aalborg Amt Svenskfødte 432 M, 342 K Alder (75 %) Aalborg Købstad 93 Heraf 22 tjenestefolk 4 mænd, 18 kvinder Resten alm. borgere Aalborg Amt 637 Heraf 328 tjenestefolk 220 mænd 108 kvinder Koncentreret omkring de større godser: Gunderup og Blenstrup 101, Visborg 47, Aistrup (Gl. Vrå) 47; Vadum (Rødslet m.f.) 30

61 Aalborg amt Svenskfødte 423 M 342 K Alder % Aalborg Købstad mænd, 62 kvinder Beskæftigede i industrien, flest (17) på glasfabrikken, men også tobaksfabrikken (Obel), Kjærs Mølle, Jernstøberiet og som skibstømrere i Nyhavn. 4 forsørges af fattigvæsenet og 3 befinder sig i arresten i Gabelsgade Aalborg amt mænd, 280 kvinder 135 tjenestefolk - 89 M, 46 K 10 husmænd; 46 daglejere, 15 forsørges af fattigvæsenet Hjemsteder angivet for 69: Gøteborg og Bohus len: 13; Halland (Varberg, Falkenberg, Halmstad) 35; Skåne (Helsingborg, Malmø, Ystad) 16, Småland (Kosta) 5

62 Svenskfødte i Aalborg Amt 1880

63 Jernbanearbejdere

64 Grenarp = Genarp Malmøhus Len Ny Kærvej 1 B Häckeberga Slot, Genarp sogn, Malmöhus län

65 Oldeforældre Jöns Hansson Lisbet Nilsdotter Bedsteforældre Hans Jönsson Kjersine Mårtensdotter Forældre Jöns Hansson Bengta Ohlsdotter Gift 26/ Ældste søn 24/ af i alt 12 Hans Jönsson I 1869 til Danmark Dansk statsborger 8. Januar 1887 Kolonneformand i DSB

66

67 Vandrende håndværkerfamilier Nationalitet?

68 Vor Frue, Aalborg, døde , side 112 (men IKKE i register viede og døde ) Joseph Rohrbach, glassliber og Glaspuster født /4 Død 6/ Nationalitet? Dansk-svensk-norsktysk-amerikansk?

69 Hadeland Glassverk startet 1762 Norges ældste igangværende industrivirksomhed

70 Grand Rapids Glass Works Michigan, USA Gravsten med slagfejl født 1857! Dødsattesten siger som dåbsattesten 1858 Erik Rohrback Født i Norge 1858 Hadeland Glassverk på Kosta Glasbruk, Sverige, Småland på Aalborg Glasværk på Bansow Glas, Güstrow, Mecklenburg, Hele famlien til USA, Hamburg- Baltimore, april 1887

71 Hvad med dem der hverken kunne læse eller skrive?

72 ANDERS Bengtsson VEJMAND i MYGDAL, født i SVERIGE rejser til AMERIKA Fotografi Juli 1892 Andreas Bengtsson Født 21/ i Hov, Västra Götaland c. 80 km SØ for Göteborg Forældre dør med en måneds mellemrum sommeren 1851 Familien splittes Göteborg Løsarbejder Frederikshavn Landarbejder på gårde Gift I Elling 1859 med Christiane Christensdatter f. Raabjerg 1820 d. Mygdal 1900 Th. Christiane Christensdatter: Raabjerg Mygdal 1900 Gift Johan Thode ( ) Gift Andreas Bengtsson Midt Wilhelmine Thode til USA (S.Dakota) Samt tv forældreløs barnebarn Henrik Thode f Midt forældreløs barnebarn Martin Bengtsson Lund, Degnbøl Hede, Mygdal Indsidder, skomager og Vejmand, stenhugger 1860: Andreas Bengtson 1870: Anders Bengtsen 1880: Andreas Bengtion 1890: Andres Bengtsen 1897: Dansk Statsborger 1900: Enkemand 1901: Andreas Bengtson 1902: Andrew Benson

73 Alvilda Benson er Andreas Bengtssons eneste overlevende barn men har skaffet Andreas 7 børnebørn! 16. Juli 1902 rejser Wilhelmine Thode med Andreas barnebarn Martin Bengtsson Lund med Oscar 2. med ankomst 28. juli og videre til South Dakota. 8. okt med ankomst 20. okt. rejser Andreas Bengtsson som den sidste af familien på egen hånd under navnet Andrew Benson og som svensk(?) statsborger med Oscar 2 til New York og kommer under behandling på Ellis Island. Martin Nielsen ( ) og Alvilda Benson ( ) Begge født Mygdal, gift 1887 og Rejst til S. Dakota Begge døde i Arlington, Brookings County, South Dakota 7 børn.

74 Ellis Island: Besked heftet på billetten fra København om at han skal til sin svigersøn M. Nielsen I South Dakota Men da navn og Nationalitet ikke svarer Legitimationspapirerne AFVISES HAN ADGANG TIL USA

75 Til Jutland men hvor?

76 Samuel Svensson/Svendsen. født i Virrestad ved Växjö I SVERIGE i DANMARK Forældre, bedsteforældre, søskende Virrestad Fødte og døbte C:5, side 59 med henvisning til Husforhörslängderne Virrestad Husforhörslängder: A:9, 256; 10, 11, 12, 13 ( ), Barkhult Ostergård Med fremvisninger fra protokol til protokol. Med henvisninger til livsbegivenheder således 1851 fremvisning til Tranås i Skåne. Tranås ankomst og afgang - fra Virrestad 24/ , til Fågeltofta 9/ Fågeltofta til 1852, fra til Jutland 28/ Virestad Barkhult Brösarp Fågeltofta Tranås Barkhult gamle skole, Virestad syd-østre

77 Samuel Svendsen/Svensson Fra Fågeltofta, Skåne til Jutland.

78 Men hvor i Jutland?? Første forsøg: i DDD/DDA indvandrerdatabaserne. Udvist (nej), der er faktisk 3 x Samuel Svensson. Men forkerte fødselsår og alle i Københavns amt. Opholdstilladelse (nej), 4 x Samuel Svensson, Men forkerte fødselsår og alle Københavns amt Statsborgerskab (ja) 2 x Samuel Svensson men kun én født i Sverige 1831

79 Men hvorhen senere? Folketællingerne, DDD Udtræk fra amterne:, 'Aalborg', 'Aarhus', 'Bornholm', 'Frederiksborg', 'Hjørring', 'Holbæk', 'København', 'Maribo', 'Odense', 'Præstø', 'Randers', 'Ribe', 'Ringkøbing 'Roskilde', 'Skanderborg', 'Sorø', 'Svendborg' 'Thisted', 'Vejle', 'Viborg' År: 1860, 1870,1880, 1890,,1901,1906,

80 Samuel Svendsen FT 1870 Registreringsdatoer: Fra Skåne 28. april 1856 Ankomst Gjellerup 20. maj 1856 FT 1860 Gjellerup (Ringkøbing amt) Kirkebog , s maj 1856 Arkivalieronline

81 Langaa- Viborg åbnet 21. Juli 1863 Banemand Bjerring Hedemark Skaungaard mosespor Sporskifter og Banemand Skaun Pensionist Forhåndværende sporskifter Brandstrup Ca

82 Arkivalieronline kirkebog, Viborg amt, Vindum sogn, , opslag 187, 3. april 1910, Samuel Svendsen Gift, forhenværende sporskifter, ved Jernbanen, boende i Brandstrup, Vindum Sogn, Middelsom Herred Født i Wirestad Sogn i Sverige, Søn af Skolelærer Sven Håkonsson og hustru Martha. Hans første hustru var Sofie Lindkvist, Sidste fælles Bopæl, Bjerring. Hans anden hustru var Pernille Larsson, sidste fælles Bopæl i Skaun. Hans efterlevende hustru er Karen Marie Jensen, sidste fælles bopæl i brandstrup.

83 SVENSKERE PÅ BORNHOLM Indtastningsbase med oplysninger om ca svenskfødte på Bornholm fra svenske og danske kirkebøger og folketællinger

84 SVENSKFØDTES ALDERSFORDELING PÅ BORNHOLM 1860 (af 360), 1880 (af 2.018), 1901 (af 2.591)

85 Svenskere der slog sig fast ned på Bornholm efter ankomstår Heraf fra Skåne

86 Hjemkommuner for svenske indvandrere der slog sig permanent ned på Bornholm % % 5 % 46 14

87 svenskfødte på Bornholm i

88 Erhvervsfordeling efter dødsdata Af der døde og blev begravede på Bornholm, blev kun betegnet som hustruer, enker, enkemænd, 226 som sønner og døtre, 52 fattiglemmer samt 81 der døde uden at have bosat sig på øen størstedelen ofre for 17 skibsforlis. De resterende fordelt efter erhverv ved dødsfald ( forhenværende eller pensioneret tælles med dette giver 40 % er beskæftiget i landbruget 2 % i fiskeriet 58 % er beskæftiget i byerhverv, heraf 27 % arbejdsmænd 14 % håndværkere 15 % stenhuggere

89 Landbrugere 917 svenskfødte arbejdede ved deres død på Bornholm i landbruget: 308 tjenestepiger 260 tjenestekarle 330 var blevet selvejere (husmænd og småbrugere) 19 havde giftet sig en gård til. (som eksempelvis Henrik Jönsson ( ) fra Stiby, forældrene blev fra 1872 daglejere på Lensbjerregård i Østerlars, selv blev han gårdejer efter at have giftet sig med datteren).

90 Håndværkere De svenskfødte håndværkere var oftest overrepræsenterede i forhold til den del de udgjorde af de bornholmske befolkning ca. 7 % i svenskfødte smede (15 % af smedene på øen) 61 svenskfødte skræddere (18 % af skræddere på øen 44 svenskfødte bødkere (44 % af bødkere på øen) 33 svenskfødte murere (14 % af murerne på øen) 11 svenskfødte urmagere (16 % af urmagerne på øen) Derimod var der underrepræsentation af 20 svenskfødte skomagere (6 % af skomagerne på øen) 16 svenskfødte snedkere (3 % af snedkerne på øen) dem var der imidlertid også for mange af på Bornholm 544 der udvandrede i stort tal. Bødkermester Ejner Lindstrøm ved sit værksted i Rønne Hans far, bødkermester Ola Olsson Lindström ejede fra 1887 Smedegade 14. Ola var født 21. juli 1859 i Løderup uden for Ystad. Sønnen Ejnar Gotfred Hillebert Lindstrøm blev som vi ser også bødkermester og overtog farens forretning.

91 33 % 52 % 1901 Procent af svenskfødte Husstandsoverhoveder der er husejere 49 % 54 % 45 % 53 % 38 % 24 % 36 % 46 % 54 % % 46 % 72 % 73 % 65 % 51 % 32 % 68 % 58 % 56 % 91

92 SVENSKER- KVARTERET I RØNNE OMKRING 1900 Landemærket Almegade

93 2/3 af de svenskfødte boede 1901 i egne huse Typisk 4 fag/40 m2/ kr. udbetaling 200 kr til to familier/ årsløn ca kr. Stengade, Rønne, 1901 Der boede svenske familier i 14 af husene som de selv ejede.

94 Den store svenske indvandring til Danmark Kbvn KONKLUSION KILDERNE OG DIGITALISERINGEN Det er langt sværere at følge svenske indvandrere i Danmark, end deres rødder i Sverige. Materialet er klart bedre bevaret og og langt mere digitalt søgbart i Sverige, end i Danmark. Afgangs- og tilgangslisterne i de danske kirkebøger op til 1875 er sparsomt ført, mange steder slet ikke, mens de obligatoriske opholdsprotokoller ført af Politiet oftest helt mangler og stort set ikke er digitaliseret. I det omfang folketællingerne er transkriberede er de søgbare men det vil være et stort fremskridt når kirkebøgerne i samarbejde med Ancestry. Kun søgedatabaser kan gøre det muligt at skaffe sig oversigter over dette massemateriale. Danmark var tidligere i spidsen for arbejdet, det er landet ikke længere. Ikke efter at Sverige har åbnet hele materialet og registrene gratis KONKLUSION på den første store indvandringsbølge Hurtig og vellykket integration trods udtalt uvilje mod de fremmede. Svenske unge giftede sig med danske unge, arbejdede sig op og blev accepteret. En ung, veluddannet og efterhånden vellønnet arbejder- og håndværkerklasse styrkede den økonomiske udvikling i de østlige dele af Danmark på de vestlige deles bekostning. Særligt efter at herregårdene mistede deres førende rolle

95 Udvandring fra og indvandring til Danmark i 1800-tallet. Vandringerne i 1800-tallet fra land til by, udvandring til Amerika og indvandring fra Sverige. Årsagerne Kraftig befolkningsstigning, ulige økonomiske forhold, løn og adgang til jord. Igangsætterne: Forbedrede og billigere transportforhold. Religion, politik, arbejdsløshed, sult. Nærhed: Danske til andre danske i USA, svenskere til Danmark fra nærområderne i Sverige Fra land til by Dansk landbrugsudvandring til USA afløses i 1880 erne af urbane mål. Svensk arbejdsindvandring til Jylland afløses i 1870 erne særligt af København Alder og køn unge ugifte mænd. Modtagelse danske velkomne i USA penge, rigtig religion, veluddannede, lærer hurtigt engelsk og manifesterer det danske folkedans, æbleskiver o.l. Fra begyndelsen middelklasse. Svenske mindre velkomne i Danmark ikke penge, dårligt uddannede, rigtig religion. Manifesterer sig ikke som svenske, navne fordanskes, lærer hurtigt dansk. Placerer sig fra begyndelsen som laveste underklasse. Resultat Danske i Amerika er amerikanere, men prøver at huske de danske rødder. Svenske i Danmark er danske og glemmer hurtigst muligt de svenske rødder.