personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
|
|
- Einar Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent FEBRUAR personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4 år på arbejdsmarkedet. Det svarer til 57 pct. af alle årige. For alderstrinnene fra 6-64 år er det over 7 pct. af alle, som har været på arbejdsmarkedet i mindst 4 år. Der er 325. personer under 65 år, der både har været 4 år på arbejdsmarkedet og fortsat er erhvervsaktive. I debatten om differentieret pensionsalder har der været forslag fremme om, at pensionsalder blandt andet skal afhænge af, hvor 4. under 65 år har været 4 år på arbejdsmarkedet årige opdelt efter antal på arbejdsmarkedet. 216 Antal personer Øvrige Mindst 4 år på arbejdsmarkedet Alder
2 2 mange år, man har været på arbejdsmarkedet. I denne forbindelse er 4 år på arbejdsmarkedet blevet nævnt som en mulig grænse for, hvornår en person skal være berettiget til tidligere pension. 4 år på arbejdsmarkedet er imidlertid slet ikke så usædvanligt, som det undertiden fremstilles. Baseret på historiske data fra 198 til 216 og skøn for arbejdsmarkedstilknytning før 198, finder vi frem til, at der i slutningen af 216 var rundt regnet 4. personer i alderen 55 til 64 år, som har været i arbejdsstyrken i mindst 4 år. Det svarer til mere end halvdelen af alle i gruppen. Blandt 6-årige har 5. ud af i alt 7. været 4 år eller mere i arbejdsstyrken svarende til en andel på 7 pct. 7 pct. af de 6-årige har været 4 år på arbejdsmarkedet Andelen af årige, som har været mindst 4 år på arbejdsmarkedet. 216 pct Alder Ud af de 4. personer under 65 år med 4 års arbejdsmarkedsanciennitet er 325. personer fortsat erhvervsaktive. Andelen med mindst 4 år på arbejdsmarkedet er i sagens natur stigende, jo højere alderstrin man ser på. Mens det kun er 6 pct. af de 55-årige, som vurderes at have været mindst 4 år på arbejdsmarkedet, er andelen 75 pct. for de 63- og 64-årige. Af de i alt 4. personer i alderen år, som har været mindst 4 år på arbejdsmarkedet, står personer med erhvervsfaglige uddannelser for 185. personer. Den næststørste gruppe er ufaglærte med 12.. Der er 88. med en kort eller mellemlang videregående uddannelse (inkl. bachelorer), mens 24. har en lang videregående uddannelse. I forhold til antallet i den årige befolkning med de pågældende uddannelsesniveauer svarer de erhvervsfagliges andel med mindst 4 år på arbejdsmarkedet til 6 pct. For de ufaglærtes er andelen 46 pct. For personer med videregående uddannelser er
3 3 andelen 5 pct. for dem, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse og 4 pct. for dem, der har en lang videregående uddannelse. Selv om personer med lange videregående uddannelser har tilbragt mange år i uddannelsessystemet, så har de i vid udstrækning haft tilknytning til arbejdsmarkedet både før og under deres uddannelse. Derfor vil der også være relativt mange under 65 år med lange videregående uddannelser, som vil opfylde kravet om mindst 4 år på arbejdsmarkedet faglærte under 65 år har været 4 år på arbejdsmarkedet årige opdelt på uddannelsesniveau (216) og antal år på arbejdsmarkedet. 216 Antal personer Øvrige Mindst 4 år på arbejdsmarkedet Ufaglærte Erhvervsfaglige KVU, MVU, bach. LVU inkl. forskere Det er i gruppen af faglærte, at der tidligst er nogen, der opnår 4 år på arbejdsmarkedet. Allerede blandt de 55-årige skønnes der at være 16 pct. af de faglærte, der har været 4 år i arbejdsstyrken. Andelen stiger kraftigt fra 55- til 56-årsalderen. På dette alderstrin er der 31 pct. af de ufaglærte og 56 pct. af de faglærte med en arbejdsmarkedsanciennitet på mindst 4 år. Også blandt personer med lange videregående uddannelser er der en lille gruppe på 6 pct., der allerede som 56-årige har været 4 år på arbejdsmarkedet.
4 4 8 pct. af de 6-årige faglærte har været 4 år på arbejdsmarkedet Andel med mindst 4 år på arbejdsmarkedet fordelt på alder og uddannelsesniveau. 216 pct Ufaglærte Erhvervsfaglig KVU, MVU, bachelor LVU Alder Andelen af ufaglærte med 4 år på arbejdsmarkedet flader ud allerede omkring 6-årsalderen med en andel på 6 pct. Det er samme niveau som 6-årige med lange videregående uddannelser. For alle alderstrin fra 61 til 64 år er der en større andel af LVU ere end ufaglærte, som har været 4 år i arbejdsstyrken. Når man kommer helt op til 64-årige ligger andelen med 4 år på arbejdsmarkedet på omkring 8 pct. for både faglærte, KVU, MVU, bachelor og LVU. De ufaglærte omfatter her personer, der har en grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse opgjort 216. Der er en stor del af dem, som har haft mange år helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er årsagen til, at der for alderstrinnene i 6erne er en markant mindre andel af ufaglærte, som opfylder kriteriet om 4 år på arbejdsmarkedet. For disse alderstrin vil en mulighed for tidlig pensionering ved 4 år på arbejdsmarkedet i højere grad tilgodese akademikere end ufaglærte. Socialdemokraterne har fornylig foreslået, at der skal bruges 3 mia. kroner til lavere pensionsalder for bestemte grupper. Det antages her at kunne finansiere tidligere tilbagetrækning for ca. 1. personer. Når en person forlader beskæftigelse og bliver pensionist har det altså en negativ effekt på de offentlige finanser på ca. 3. kroner. Det er et niveau, der svarer til de grove skøn Finansministeriet anvender i det nyligt udsendte notat Opmærksomhedspunkter i forhold til differentieret pensionsalder Et af kriterierne i Socialdemokratiets forslag til en nye differentieret pensionsalder er, at personer med mange år på arbejdsmarkedet skal have ret til tidligere folkepension. Hvis man med udgangspunkt i ovenstående analyse antager, at folkepensionsalderen vil blive nedsat med to år for de grupper, som opfylder kriteriet om 4 år på arbejdsmarkedet, så vil det omfatte 1. personer. Det er de
5 personer, som aktuelt (216) er i aldersgruppen årige og som har været på arbejdsmarkedet i 4 år. 53. personer ud af de årige med 4 års erhvervsanciennitet er enten i job eller ledige, mens resten allerede har trukket sig tilbage på efterløn (39. personer) eller andet. Det er således de 53. personer, der er målgruppen for en nedsættelse af pensionsalderen. Med 53. personer på arbejdsmarkedet, der vil være berettiget til to års tidligere folkepension ud fra kriteriet om 4 år på arbejdsmarkedet, rækker de 3 mia. kroner derfor ikke langt. Hvis de alle sammen ville benytte sig af muligheden for tidligere folkepension, ville det kunne række til omkring 4½ måneds tidligere folkepension og ikke to år. Ovenstående beregninger er lavet ud fra en pensionsalder på 65 år. Frem mod 222 stiger pensionsalderen til 67 år, og det er derfor årige, der til den tid vil skulle opfylde kriteriet om 4 år på arbejdsmarkedet. I sagens natur vil der være relativt flere med 4 år på arbejdsmarkedet blandt de årige end de årige. Derudover falder tilslutningen til efterlønsordningen, så der ifølge DREAM s seneste prognose kun vil være halvt så mange efterlønsmodtagere i 23 og under en fjerdedel efter 235. Prognose for antal efterlønsmodtagere Kilde: DREAM I fremtiden vil der således være tendens til, at endnu flere mennesker både har opnået 4 års anciennitet på arbejdsmarkedet og fortsat er erhvervsaktive. Om 1 år vurderes omkring 72. erhvervsaktive personer at have opnået 4 års arbejdsmarkedstilknytning og være inden for to år fra pensionsalderen, der til den tid vil være 67 år. Vurderingen bygger
6 6 på DREAM s fremskrivning af arbejdsstyrken og de ovennævnte andele for antallet med 4 års anciennitet på arbejdsmarkedet. Metode Via Danmarks Statistiks forskerordning har vi adgang til oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra 198 til 216. I RAS er alle personer tildelt en socioøkonomisk status ultimo november i året. Alle, som er beskæftigede eller registrerede arbejdsløse i et år, er en del af arbejdsstyrken i året og betragtes derfor som værende på arbejdsmarkedet det pågældende år. Udgangspunktet for analysen er alle personer, som var mellem 54 og 64 år i den seneste tilgængelige version af RAS, der er opgjort november 216. RAS 216 er koblet med uddannelsesdatasættet UDDA 217 for at få den højeste fuldførte uddannelse, der så godt som muligt svarer til opgørelsestidspunktet for RAS. Udgangsbefolkningen fra RAS 216 er koblet med alle versioner af RAS fra 198 og frem, hvorefter antal år på arbejdsmarkedet kan beregnes for alle personer. Det maksimale antal år, som en person kan have været på arbejdsmarkedet i denne opgørelse, vil altså være 37 år svarende til, at personen har været i arbejdsstyrken i alle 37 forskellige versioner af RAS. Hvis en person er beskæftiget eller registreret arbejdsløs i et givent år, sættes arbejdsmarkedsstatus til 1, mens arbejdsmarkedsstatus for en person, der hverken er i beskæftigelse eller arbejdsløs eller slet ikke findes i RAS det pågældende år, får værdien i arbejdsmarkedsstatus for det pågældende år. For at få et skøn for antallet af år på arbejdsmarkedet før 198, er det nødvendigt at lave nogle antagelser. Vi tæller kun år på arbejdsmarkedet fra 15-årsalderen og frem, så for en person, der f.eks var 2 år i 198 (hvilket svarer til 56 år i 216), savnes der altså oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning, da personen var 15, 16, 17, 18 og 19 år. Her anvendes erhvervsfrekvenser for 198 for de manglende alderstrin givet det uddannelsesniveau, som personen havde i RAS 216. Erhvervsfrekvenserne er opgjort som antal personer i arbejdsstyrken for en given gruppe divideret med alle personer i befolkningen for den pågældende gruppe. Hvis der er tale om en 56-årig person med en erhvervsfaglig uddannelse, ser vi altså på en 19-åriges erhvervsfrekens i 198 blandt personer med en erhvervsfaglig uddannelse i 216 for at få et skøn for arbejdsmarkedstilknytningen i Den er i dette eksempel,92. For at få arbejdsmarkedstilknytning i 1978 ser vi på 18-åriges erhvervsfrekvens i 198 blandt dem der havde en erhvervsfaglig uddannelse i 216 osv.
7 7 I eksemplet finder vi frem til erhvervsfrekvenser på,92 for 19- årige,,84 for 18-årige,,66 for 17-årige,,51 for 16-årige og,3 for 15-årige. Summen af erhvervsfrekvenserne for de fem alderstrin er 3,23, og vi bruger dette tal som et skøn for det gennemsnitlige antal år på arbejdsmarkedet før 198 for den pågældende gruppe dvs. 56-årige med en erhvervsfaglig uddannelse i 216. Samme gennemsnit for år på arbejdsmarkedet før 198 lægges til alle grupper af arbejdsmarkedsanciennitet for de relevante aldersog uddannelsesgrupper. Med den 56-årige erhvervsfagligt uddannede i 216, der er brugt som eksempel, bliver år til 3,23 år og 37 år bliver til 4,23 år. Det er i virkeligheden en forsigtig antagelse, som trækker i retning af at undervurdere antallet med 4 år på arbejdsmarkedet, idet der givetvis er en positiv sammenhæng mellem kendte antal år på arbejdsmarkedet i 216 (op til 37 år) og antal af på arbejdsmarkedet før 198. Antallet af personer, der ligger i gruppen 39,xx år opdeles i to grupper, hvor xx pct. placeres i gruppen med mindst 4 år på arbejdsmarkedet, mens resten hører til i gruppen mellem 39 og 4 år på arbejdsmarkedet. For de 56-årige med en erhvervsfaglig uddannelse er der f.eks personer i gruppen med 39,23 års anciennitet. Derfor er 23 pct. af dem svarende til 837 personer placeret i gruppen med mindst 4 års anciennitet.
Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereKonsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereMedarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse
Thomas Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 MARTS 19 Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse Der er 1. beskæftigede i DI s vandvirksomheder. Relativt mange har videregående uddannelser. En
Læs mereDatabrud i RAS Danmarks Statistik
Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereUddannelse blandt energibeskæftigede
Sune Thorvildsen og Astrid Gram Nielsen sunt@di.dk og asgn@di.dk APRIL 19 Uddannelse blandt energibeskæftigede I Energiindustriens virksomheder er der relativt mange medarbejdere med en videregående uddannelse.
Læs mereFakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereFakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereFakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mere