KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 8. Brug tiden godt arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet

Transkript

1 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 DEBATMØDE 8 Brug tiden godt arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet

2 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 Kommunal Arbejdsgiverpraksis Aftalt med Økonomiaftalen 2015 understøttelse af god arbejdsgiverpraksis Formål Løbende udvikling og prioritering af den kommunale kerneopgave. Medarbejderressourcerne anvendes effektivt. Sikre motiverede og fagligt veluddannede medarbejdere og arbejdspladser med høj trivsel og social kapital Understøtte KL s medlemsservice på arbejdsgiverområdet på alle niveauer i kommunerne Projekt pågår i flere delprojekter, hvorunder et omhandler et helhedsorienteret arbejdsgiverindblik på daginstitutionsområdet. Som led heri gennemførte KL i foråret 2017 en tids- og opgaveundersøgelse i samarbejde med fem kommuner. Efterfølgende suppleret med opsamlende casekatalog om arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet.

3 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 Ca. 700 deltagende medarbejdere valid og simpel metode Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Total Antal deltagende institutioner Antal deltagende medarbejdere Antal skemaer dages registreringsperioden i uge Dag-til-dag indberetning af medarbejderne via udprintet afkrydsningsskema. Målgruppe: det pædagogiske personale (ekskl. pædagogiske ledere) Metoden giver et reelt og validt indblik i medarbejdernes faktiske tidsforbrug og har sikret stort ejerskab hos den enkelte medarbejder. Høj svarprocent (80 pct.) Tæt proces med deltagende kommuner. Forankret lokalt og efter inddragelse af MED-udvalg. Efterfølgende lokal opsamling med forvaltning og deltagende pædagogiske ledere. Et lokalt dialogredskab, der på baggrund af data skal skabe dialog og refleksion om arbejdstilrettelæggelsen af det pædagogiske personales arbejde.

4 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 Ca. 80 pct. børnetid lille spredning mellem kommuner Samlet Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Tid med børn 78,5 78,0 76,9 79,3 77,8 79,9 Pause 4,9 4,1 4,9 5,8 4,2 5,1 Møde 4,8 4,5 5,1 4,4 6,3 2,7 Planlægning 1,7 2,2 1,6 1,2 2,0 1,8 Praktiske opgaver 7,4 8,0 9,4 8,3 5,5 7,2 Administration 1,1 1,1 0,5 0,3 2,1 1,4 Samtaler med forældre 1,7 2,1 1,6 0,8 2,2 2,1

5 KOMMUNALØKONOMISK FORUM :00 6:30 7:00 7:30 8:00 8:30 9:00 9:30 10:00 10:30 11:00 11:30 12:00 12:30 13:00 13:30 14:00 14:30 15:00 15:30 16:00 16:30 17:00 17:30 18:00 Antal registreringer Mest personale om formiddagen Tid Tid med børn Pause Møde Planlægning Praktiske opgaver Administration Samtaler med forældre Mindre personale på vagtplan efter kl.12. Som konsekvens falder tiden med børn om eftermiddagen De praktiske opgaver uden direkte involvering af børn ligger jævnt fordelt ud over hele dagen

6 KOMMUNALØKONOMISK FORUM :00 6:30 7:00 7:30 8:00 8:30 9:00 9:30 10:00 10:30 11:00 11:30 12:00 12:30 13:00 13:30 14:00 14:30 15:00 15:30 16:00 16:30 17:00 17:30 18:00 Antal registreringer Udsving i tiden med børn i løbet af dagen Antal børn 0 0 Tid Tid med børn Børn Belægningsgraden er den samme mellem , men tiden med børn falder omkring frokost og ligger lavere om eftermiddagen

7 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 Forskelle medarbejdergrupper imellem Pædagog (n=350) Pædagogisk assistent (n=20) Pædagogmedhjælper (n=221) Under uddannelse (n=35) Vikar (n=61) Tid med børn 75,9 78,3 81,1 82,8 86,6 Pause 4,6 4,7 5,2 6,2 5,5 Møde 6,2 6,0 3,2 3,3 0,3 Planlægning 2,5 1,0 0,8 0,9 0,2 Praktiske opgaver 6,9 7,8 8,3 5,7 7,1 Administration 1,7 0,3 0,4 0,9 0,0 Samtaler med forældre 2,3 1,9 1,0 0,2 0,2

8 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 Opsamling anledning til refleksion lokalt Efterfølgende lokal opsamling med forvaltning og deltagende pædagogiske ledere. Uddrag af refleksionspunkter i efterfølgende dialog: Fordelingen af opgaver hen over dagen er genkendelig på tværs af de deltagende kommuner men er den optimal? Den generelle vagtplanlægning er genkendelig på tværs af de deltagende kommuner men er den optimal? Forskelle og ligheder mellem faggrupperne er genkendelige på tværs af de deltagende kommuner er det bevidst? De praktiske opgaver fylder for alle medarbejdergrupper er det bevidst? Planlægningen sker på baggrund af flere hensyn børn, medarbejdere og kultur

9 Erfaringer med kortlægning af arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune Kommunaløkonomisk Forum, januar 2018

10 Erfaringer fra København Hvorfor vil vi beskæftige os med arbejdstilrettelæggelse? Arbejdspladsen i fokus - hvad er det? Hvad har vi brugt metoden til i København? Hvilke erfaringer har vi gjort? Hvad har vi lært og hvordan vil vi bruge det fremover?

11 Hvorfor skal vi interesse os for arbejdstilrettelæggelse? Fordi: - Det kan være et solidt afsæt for at drøfte opgaver, koordinering og ansvar på den enkelte arbejdsplads. - Det kan være medvirkende til at skabe bedre arbejdsfællesskaber. - Vi kan lære af hinanden på tværs af institutioner og klynger (det kræver en sammenlignelig kortlægning). - Vi får formentlig ikke flere penge (eller mere tid) de kommende år. Så vi skal prioritere den tid, vi har, bedst muligt. 11

12 Bruger vi vores tid hensigtsmæssigt? Kan vi planlægge vores dag anderledes? Kan vi lære af hinandens måde at planlægge? Hvordan får vi mere kvalitet i vores tid sammen med børnene? 12

13 Arbejdspladsen i fokus hvad er det? Et supportprogram, der hjælper institutioner og skoler til at forbedre medarbejdertrivsel, sænke sygefravær og øge effektiviteten gennem indsatser med fokus på arbejdsfællesskaber og arbejdstilrettelæggelse. Arbejdspladsen i fokus har siden opstarten i 2016 lavet indsatser sammen med ca. 40 skoler og 150 institutioner. 15 daginstitutioner har brugt kortlægningsmetoden. Forventningen er, at yderligere ca institutioner vil bruge samme metode inden udgangen af Programmet er finansieret til og med udgangen af

14 Hvordan har vi brugt metoden? Den enkelte institutions/klynges behov i fokus Fokus på stuer og samspil på tværs af institution Rollefordeling, ansvar og planlægning Resultaterne er ikke selvforklarende de skal fortolkes ind i den kontekst, de er produceret i 14

15 Klyngeleder om brug af metoden 15

16 Hvad har vi lært? Vi har fået en metode, der kan hjælpe vores institutioner til selv at finde hullerne i osten Kortlægningen er kun et middel til at nå et mål og det kræver fokus og tid at arbejde med resultaterne. Udfordring af plejer på en række områder - praktiske opgaver, fordeling af tid formiddag/eftermiddag, møder, pauser m.m. Genovervejelse af rolle- og ansvarsfordeling mellem medarbejdere, f.eks. ift. praktiske opgaver. 16

17 Hvordan vil vi bruge det fremover? Supplement med andre metoder og datakilder (observationer, KIDS, planer, skemaer osv.) Præsentation af data og forbedring af efterfølgende proces med medarbejdere Læring på tværs opsamling af god praksis 17

18 Spørgsmål? 18

19 Datakultur og arbejdstilrettelæggelse på daginstitutionsområdet Aalborg Kongrescenter 7. januar 2018

20 Indflyvning At arbejde smartere er, at gøre mere af det der virker med fokus på kvalitetsudvikling af kerneopgaven. Dagtilbudspolitikken er retningsgivende for kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. Det overordnede mål er at styrke børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende fællesskaber. Præsentation af to ledelsesgreb, der understøtter målopfyldelsen og som er hinandens forudsætninger. 1. Resurseledelse 2. Faglig ledelse

21 Datainformeret kultur En datainformeret kultur: En datainformeret kultur handler om at anvende forskellige kilder til information for at skabe et overblik over, hvor er vi, - hvor ønsker vi, at være i fremtiden og hvilke indsatser skal der sættes iværk for at opnå den ønskede forandring. (Earl & Katz, 2006). (Triangulering) En forutsætning for en datainformeret kultur er at stole på og accepterer de resultater, som data viser. Data er et øjebliksbillede, de kan ikke stå alene resultaterne skal ses i et kontekstuelt perspektiv.

22 Resurseledelse Fleksibel åbningstid og forskellige pasningsmoduler: Alle daginstitutioner tilbyder dagligt en åbningstid fra 6.00 til ved behov Forældre kan vælge mellem 5 pasningsmoduler, 25, 32, 40, 45, og 50 timer pr. uge. Melde op i tid med en dags varsel melde ned i tid med en måneds varsel. Forældrenes faktiske forbrug af åbningstid definere den faste ugentlige åbningstid. Kompetencen til fastsættelse af spilleregler for anvendelse af modulerne er delegeret til forældrebestyrelsen. Kompetencen til fastsættelse af spilleregler for udvidet åbningstid ad hoc er delegeret til forældrebestyrelsen. Daginstitutionernes budgetter reguleres i forhold til det faktuelle børnetal og forældrenes valg af moduler.

23 Eksempler på data til ledelse af personaleresurser

24 Datainformeret styring af institutionens personaleresurser Digitale løsninger: Tværgående samarbejde Sparring og videndeling: Info skærm med Komme/gå modul Statistik over fremmøde og tidsforbrug Årsnorm Årshjul Arbejdstidsplanlægning Nem økonomi KMD institution Økonomi: De økonomiske konsekvenser af forældrenes modulvalg Udvikling af hjælpeværktøjer: -fra statistik til arbejdsplan Pladsanvisningen: Udviklingen i forældrenes modulvalg Ledermøder 1:1 møder (Chef og leder) Ledernetværk Bestyrelsesmøder Dialogmøder med økonomi Løbende kontakt og møder med pladsanvisningen

25 Faglig ledelse Program for læringsledelse Kollektiv ansvar for børnene Professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer Data- og forskningsinformeret forbedringsarbejde i den pædagogiske praksis Hjernen&Hjertet Motorikvurdering Sprogvurdering Dialogprofiler

26 Eksempler på resultater fra kortlægningen af læringsmiljøet Informanter: Børn, forældre, kontaktpædagoger, personale, ledelse

27 Hvad siger lederne om datainformeret forbedringsarbejde i en pædagogisk kontekst? Data giver et øjebliksbillede af læringsmiljøet, - og det er ikke data i sig selv, der skaber forandring, men hvad vi gør med den. Den største udfordring er, at skabe og fastholde en ny pædagogisk praksis, der styrker børnenes leg, læring, dannelse, kreativitet og trivsel i udviklende fællesskaber. Vi har delt erfaringer som faglige ledere af professionelle læringsfællesskaber og arbejdet systematisk med opbygning af faglig kapacitet. At observere vores medarbejdere, - give vejledning og reflekterer sammen er en effektiv måde at skabe forandringer i praksis. Vigtigt at arbejde systematisk med feedback og evalueringskultur. Systematisk og praksisnær kompetenceudvikling af alle medarbejdere i professionelle læringsfællesskaber er virkelig effektfuldt. Forbedringsarbejdet tager afsæt i børne-, forældre- og personalegruppens potentialer, behov og kompetencer dette sikrer mening og motivation hos det pædagogiske personale.

28 Perspektiver på datakultur Tydelige mål og strategisk prioritering af indsatsområder på baggrund af data og viden Organisatorisk læring og faglig kapacitetsopbygning Styrker den professionelle dømmekraft og bidrager til stærk faglig identitet Faglige udviklings- og læringssamtaler på alle niveauer Analytisk og reflekteret perspektiv på forbedring af praksis.

29 KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2018 NÆSTE PROGRAMPUNKT PLENUM: KOMMUNERNE I EN GLOBAL TID AALBORGHALLEN KL