Høringssvar til høring over justeret udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

Transkript

1 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Sendt per mail: medi@kulturstyrelsen.dk Aalborg, den 5. november 2015 Høringssvar til høring over justeret udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed Sammenslutningen Af Medier i Lokalområdet, SAML, har følgende bemærkninger til det udsendte justerede udkast til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed. Overordnet finder vi stadig, jf. vores høringssvar af den 22. maj 2015, at der er mange gode tiltag i den foreslåede nyordning for de ikkekommercielle lokalradioer, særligt at nyordningen vil kunne stoppe det omfattende tilskudsrytteri, der tidligere fandt sted. Vi ser det også stadig som et godt tiltag, at nyordningen skal være med til at højne kvaliteten på de producerede og udsendte programmer fra de ikkekommercielle lokalradioer. Men igen vil vi godt advare mod, at ordningen ikke bliver for rigid, således at den nuværende mangfoldighed, diversitet og muligheden for at de mediesvage grupper også kan komme til orde i et elektronisk medie går tabt. Vi har tidligere brugt begrebet omni-bus medier, vi vil gerne igen henlede opmærksomheden på, at der allerede eksisterer omni-bus medier på det regionale plan: DR s regionale radiokanaler og TV2 s regionale TV-stationer. SAML ser ingen grund til at gå disse medier i bedene ved at lave et lag af lokale omni-bus radioer. Ikkekommerciel lokalradio er i dag, renset for de ovenfor nævnte tilskudsryttende stationer, folkeoplysende og demokratiskabende virksomheder, der som eneste elektroniske medie er public access medier. De udfylder således allerede i dag den rolle, der på lokalt plan ikke udfyldes af noget andet medie, hverken trykt eller elektronisk. SAML mener, denne unikke del af det samlede mediebillede bør og skal understøttes og bevares. SAML vil gerne takke for forlængelsen af også de ikkekommercielle programtilladelser til den 31. december 2016 samt for at der nu skabes mulighed for at finde mindst én frekvens i de kommuner, hvor der i dag allerede sendes ikkekommerciel radio. Konkret 5, stk. 1. SAML kan ikke støtte, at der kun udstedes hele sendemuligheder. Der bør, som tilfældet er i dag, være mulighed for flere tilladelser på samme frekvens. Der eksisterer i dag en lang række velfungerende ikkekommercielle radiosendesamvirker. Stk. 2. SAML anbefaler, at der fremover gives tilladelse til at samme tilladelsesindehaver kan benytte mere end en frekvens per kommune. Der er i dag en lang række kommuner, hvor det er nødvendigt med mere end én frekvens (sender) for at kunne dække hele kommunen. 1

2 8. SAML er ikke i stand til at anbefale en bestemt daglig minimums sendetid. De foreslåede 6 timer vil være et udmærket bud, hvis rammebetingelserne er i orden. Hvis det ikke er tilfældet, vil det ikke være muligt at løfte opgaven. 11, stk. 2. SAML er helt enig i at programmerne skal produceres af tilladelseshaver i tilladelsesområdet. Men er meget i vildrede med, hvad der egentlig menes med (forstås), at programmerne herudover kan produceres af borgere hjemmehørende i tilladelsesområdet, såfremt produktionen er et led i tilladelseshavers facilitering af public access? Tilladelseshaver er borgere i tilladelsesområdet, således er der faciliteret public access. Dette er i dag allerede tilfældet hos de ikkekommercielle radioer, når der som ovenfor nævnt er renset for de tilskudsryttende stationer. Vi kan frygte, at der i Kulturstyrelsen ikke findes den fornødne mediepolitiske fagviden til helt at forstå begrebet public access. Stk. 4. SAML mener stadig at kravene om, at programmerne skal handle om eller være med personer fra lokalområdet eller handle om lokale forhold ikke bør være et krav. Selv om der nu åbnes for mulighed for omtale af nationale begivenheder m.v. med et lokalt perspektiv for befolkningen i tilladelsesområdet. Vi finder det stadig for snævert formuleret, hvad med reportager, interviews med mere ifbm. Folkeafstemninger, Folketingsvalg med mere? Stk. 6. Vi finder kravet om, at hvis en tilladelseshaver vælger at benytte sendetiden ud over minimumssendetiden såfremt kravet om at 1/3 af sendetiden også her skal være taleradio, for stramt og SAML kan således ikke anbefale dette krav. 12 SAML er glade for muligheden for at kunne genudsende, det har vi advokeret for i årevis. Men to gange daglige genudsendelser er lige i overkanten. Vi vil gerne foreslå, at der åbnes mulighed for at kunne udsende programmer produceret af andre radiostationer andre steder i landet. Vi er klar over, at det vil være i modstrid med kravet om at programmerne skal være fra/til/om eller med borgere i tilladelsesområdet, men der produceres megen lytteværdig radio rundt om i landet, der kan have interesse for borgere i andre dele af landet. 16, stk 2 afsnit 5) Det oplyses endvidere, om virksomheden retter sig mod bestemte målgrupper, fx alders- eller befolkningsgrupper. Dette afsnit forstår vi ikke relevansen af, hvis der som nævnt i 5 kun kan udstedes tilladelser til hele sendemuligheder, dvs. 168 timer per uge, kan udsendelsesvirksomheden vel kun rette sig til hele befolkningen i det givne sendetilladelsesområde? Afsnit 7) oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvorledes tilladelseshaver tilbyder public access, dvs. faciliterer at programmer produceret af borgere hjemmehørende i tilladelsesområdet udsendes på radiostationen. Igen er vi ikke sikre på, hvorledes dette skal forstås? Jf. bemærkningerne til 11, stk. 2 så er tilladelseshaver borger i tilladelsesområdet, og hvorledes og hvor forestiller man sig at (øvrige) borgere i tilladelsesområdet skal kunne producere programmer af en tidssvarende kvalitet, hvis det ikke finder sted på radiostationen? Vi er ikke i stand til at se, hvordan de kommende ansøgere skal kunne dokumentere dette? 17, stk. 2: fremgår det, at Radio- og Tv-Nævnet bl.a. kan vælge at lægge vægt på ansøgers økonomiske formåen og mulighed for at realisere de opstillede programplaner, SAML forestår ikke helt dette kriterie, da de ikke-kommercielle lokale radioer ikke har mange muligheder for at få driften financieret udover driftstilskud fra puljen til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer. 18, afsnit 3): Ansøgers facilitering af public access, dvs. hvorvidt og i givet fald hvorledes tilladelseshaver tilbyder øvrige borgere adgang til at producere og udsende programmer på radiostationen. Jf. bemærkningerne til 16, stk. 2 afsnit 7) forstår vi ikke dette krav, da ansøger er 2

3 borger i sendetilladelsesområdet, vi har svært ved at se hvordan kommende ansøgere kan dokumentere dette krav. Afsnit 4): udsendelse af programvirksomheden som live streaming eller tilrådighedsstillelse on demand. Det vil ikke være muligt at opfylde kravet om on demand, da de fleste radioudsendelser indeholder ophavsretsbeskyttet musik. Afsnit 5): Ansøgers aktiviteter med det formål at øge lyttertallet, herunder for lyttere i den yngre del af befolkningen og anvendelse af aktuelle sociale medier mv. Dette krav har vi ligeledes svært ved at se, hvordan de kommende ansøgere skal kunne dokumentere. Hvis der ikke tilføres yderligere midler til driften af de kommende ikke-kommercielle lokalradioer, jf. vores bemærkninger nedenfor, vil opfyldelse af også dette krav kræve fastansat arbejdskraft på hver enkelt radiostation. I øvrigt vil vi gerne henlede opmærksomheden på at også andre dele af befolkningen end den yngre del anvender de aktuelle sociale medier. Konkluderende finder SAML, at der er flere gode tiltag i det udsendte justerede udkast til bekendtgørelse, særligt at der nu er fundet flere sendemuligheder, og at der stilles krav om, at stationen skal være hjemmehørende i sendetilladelsesområdet samt at et flertal af bestyrelsen skal være bosiddende i sendetilladelsesområdet. I princippet anbefaler vi stadig delingen mellem kommerciel og ikkekommerciel lokalradiovirksomhed, da de to typer radio har forskellige målgrupper og formål jf. citat af DR s tidligere radiodirektør Leif Lønsmann: (.) Hvor DR henvender sig til lytterne som borgere ser reklameradioerne dem som forbrugere, mens de ikkekommercielle betragter lytterne som brugere og aktive medspillere i de lokale demokratiske processer. Men da vi erfarer, at Danske Medier ikke længere indtager dette standpunkt, da den foreslåede adskillelse af frekvenserne giver Danske Mediers medlemmer store problemer, tilslutter SAML sig det samme standpunkt. Dette vil i SAML s høringssvar til den foreslåede frekvensfordeling blive yderligere uddybet. Konkluderende finder SAML, at stort set alle de foreslåede elementer i nyordningen vil kunne løftes af de ikkekommercielle lokale radiostationer (på trods af de ovennævnte konkrete bemærkninger) HVIS, som nævnt, at rammebetingelserne er i orden. Hvis det besluttes, som foreslået, at der kun udstedes hele sendetilladelser og at der i alt udstedes 103 sendetilladelser til ikkekommerciel radiovirksomhed, fremgår det af det medsendte kommenterede høringsnotat (side 23 nederst), at det årlige tilskud per sendetilladelsesindehaver vil blive på kr, en forhøjelse med ca ,- kr ifht. det nuværende tilskud per radio. Dermed er rammebetingelserne ikke i orden. Det vil ikke være muligt for de kommende ikkekommercielle radioer at overleve for så lille et beløb. Sendeudgifter og ophavsretsudgifter vil alt andet lige stige betydeligt for den enkelte radiostation. Samlet set vil de kommende radioer komme til at stå betydeligt svagere økonomisk set end tilfældet er i dag (og det er slemt nok). Der vil komme øgede udgifter til administration af en større radiostation samt ikke mindst øgede udgifter til programproduktion, som vel er det væsentlige i nyordningen. 3

4 Det er korrekt, at der også vil være forskellige stordriftsfordele (i det mindste i nogle områder) mindre huslejeudgifter f.eks. men det samlede billede vil være øgede udgifter. F.eks er der i dag i den gamle Aalborg Kommune syv sendetilladelsesindehavere, der samlet i 2015 modtog kr. Aalborg kommune vil således miste kr. Alene sendeudgifter til hovedsenderen på 92,2 mhz udgør i dag kr ,- en udgift der i dag deles af de syv radioer. Fremtidigt vil én station skulle løfte disse udgifter alene. (se bilag 1 for yderligere cases om konsekvenser). SAML udarbejder og indsender selvstændigt høringssvar til det af Kulturstyrelsen den 2. november 2015 udsendte forslag til frekvensfordeling jf. bilag 1 til dette justerede forslag til bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed. Det fremgår i øvrigt af Kulturministeriets bemærkninger i det kommenterede høringsnotat, at der fremover intet vil være til hinder for at de nuværende (mindre) foreninger kan slå sig sammen i en større forening, der søger om en sendetilladelse. Det vil formentlig også ske mange steder i landet, hvor der i dag findes mere end en ikke-kommerciel lokalradio, men der er flere områder, hvor der i dag kun findes en ikke-kommerciel lokalradio. Så det løser ikke det grundlæggende økonomiske problem. Det vil derimod og også give større udfordringer til at sikre, at der rent faktisk også kommer noget ud i æteren, at hjemmesiden er opdateret, at den direkte live stream fungerer, at der stilles programmer til rådighed on demand (dvs. de er renset for afgiftsbelagt musik), at radioen er på de sociale medier med meget mere. De ovennævnte opgaver, for ikke at nævne de administrative opgaver, vil kræve fastansatte medarbejdere. Det vil ikke være muligt med det nævnte tilskudsbeløb. SAML vil derfor foreslå, at der inden denne bekendtgørelse træder i kraft, undersøges, for sammenlignelighedens skyld, hvor mange daglige timer, der produceres på den enkelte DR regionale radio og hvor mange ansatte, der er i alt på DR s P4 og hvor mange midler (penge) der er afsat til DR s regionale radioer. Det er vores opfattelse, at der i dette justerede udkast til bekendtgørelse stilles større krav til de ikkekommercielle lokale radiostationer end der gøres til DR s regionale ditto. Vi er bekendt med, at det falder uden for denne høring, men vil alligevel foreslå, at når den ovennævnte sammenlignelige undersøgelse er afsluttet, så tages politisk stilling til at finde yderligere midler, således at den samlede pulje til ikkekommerciel radio- og tv-virksomhed kan øges. SAML kan ikke anbefale, at der findes midler ved at beskære DR s budget yderligere, men vi er bekendt med, at der årligt er overskydende licensmidler til rådighed. Vi ser det som en mulighed at anvende en del af disse midler til at højne den årlige pulje til de ikkekommercielle radio- og tvstationer. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretariatsleder 4

5 Bilag 1 Holstebro kommune: I dag sender Radio Vest på 2 frekvenser i Ulfborg og Vemb (94.6 og MHz) Kulturstyrelsen har dog valgt at benytte MHz til ikke kommerciel radio,den tages fra kommercielle Pulz FM i Holstebro by som ligger ca. 20 km fra Ulfborg. Stationen har f.eks et banko spil, men sælger ikke plader i Holstebro, da det er for langt væk. Og omvendt vil Radio Vest ikke kunne høres af sine nuværende lyttere med en frekvens i Holstebro. Dette vil betyde etableringsudgifter til den kommende ikke-kommercielle radiostadion i form af udgifter til flytning af eksisterende sendeudstyr samt øgede ophavsretsudgifter. Vejle kommune: I dag finders der 2 ikke kommercielle radioer i Vejle kommune, I Egtved ca. 18 km. Fra Vejle sender Radio Ådalen på 2 frekvenser (105.6 og MHz.) og i den modsatte ende af kommunen sender Give Nærradio på 96.6 MHz, Give ligger 23 km. Fra Vejle. Kulturstyrelsen har dog valgt at benytte MHz i Vejle by til ikke kommerciel radio, den tages fra kommercielle MyRock. Frekvensen MHz har indtil 2013 været benyttet af den kristne (ikke kommercielle) Radio Vejlefjord Den lukkede dog, da der ikke var medarbejdere nok til at drive stationen. Men hverken Radio Ådalen i den sydlige del af Vejle kommune eller Give Nærradio i den nordlige del af kommunen, kan nå sine nuværende lyttere med frekvensen i Vejle by. Også her vil der være tale om etableringsomkostninger for en kommende ikkekommerciel lokalradio, måske ikke kun til sendeudstyr men også til nyt studie, samt øgede ophavsretsomkostninger, da disse betales ikke kun efter den faktiske brug af beskyttet musik, men også i forhold til potentielle lyttere i sendetilladelsesområdet. Norddjurs/Syddjurs kommune: I dag finders der 3 ikke kommercielle radioer (Radio Djursland, Radio Rønde og Kanal 3 Djursland) som sender sammen i et sendesamvirke i Nord- og Syddjurs kommuner, i alt benyttes 6 frekvenser og har fuld dækning af begge kommuner med disse. Men kulturstyrelsen har lagt optil at der kun skal være en frekvens i hver kommune, hvilket betyder, at i Norddjurs bliver kun den østlige del dækket og i Syddjurs bliver det kun den vestlige del der bliver dækket. Hvorfor må de øvrige 4 frekvenser ikke fortsætte med at være ikke kommercielle, så bl.a det kommunalt politiske stof kan høres i hele kommunen. I de 2 kommuner finders der i forvejen adskillige kommercielle kanaler som har fuld dækning af Djursland: Radio ABC, Randers (7 frekvenser), Radio Alfa, Randers (6 frekvenser) Næsten fuld dækning Solo FM, Randers (3 frekvenser) Delvis dækning Radio GoFM, Århus (1 frekvens), MyRock, Århus (1 frekvens), Din Radio, Århus (2 frekvenser) Så i alt 20 kommercielle frekvenser. Thisted kommune: I dag finders der ingen ikke kommercielle radioer i Thisted kommune, og i forbindelse med udbud af ledig sendetid i 2009 og i 2012 var der flere frekvenser i udbud i Thisted kommune, men der var INGEN ikke kommercielle radioer der søgte sendetilladelse. Så hvordan der pludselig skulle opstå 4 ikke kommercielle stationer i området virker ikke som noget, der kommer til at ske, da der er 4 frekvenser i udkastet til bekendtgørelsen i Thisted kommune. Det er muligt, at der kunne komme 1 ikke kommerciel station, som snildt kunne bruge alle 4 frekvenser, så den fik dækning i hele Thisted kommune 5

6 Bornholms Regionskommune: I dag finders der 1 ikke kommerciel radio på Bornholm, Bornholms Kristne Radio som benytter 5 frekvenser, stationen er som sagt en kristen radiostation, og kan som sådan ikke fortsætte ifølge bekendtgørelsen, da udsendelserne ikke vil blive betragtet som lokale udsendelser, da udsendelserne er religiøst betonet. I udkastet til bekendtgørelse er der afsat de nuværende 5 frekvenser og yderligere 3 frekvenser til ikke kommerciel radio på Bornholm Hvilket giver ikke mindre end 8 ikke kommercielle radiostationer på Bornholm ifølge bekendtgørelsen med 1 station pr. frekvens. I forbindelse med udbud af ledig sendetid i 2009 og i 2012 var de 3 frekvenser i udbud. Og der var INGEN ikke kommercielle radioer der søgte sendetilladelse. Bauer Media søgte på de 3 frekvenser begge gange og fik sendetilladelsen, men de har aldrig taget frekvenserne i brug. Så hvordan der pludselig skulle opstå 8 ikke kommercielle stationer i området virker ikke som noget der kommer til at ske. Det er muligt, at der kunne komme 1 ikke kommerciel station, som kunne bruge de 5 frekvenser som i dag giver fuld dækning af Bornholm. Kommercielle rammeprogrammer på ikke kommercielle frekvenser: Adskillelse af kommercielle og ikke kommercielle frekvenser er en mulighed under den forudsætning, at ALLE frekvenser med ikke kommercielle stationer også dem med både kommercielle og ikke kommercielle stationer, de såkaldt blandede frekvenser, bør være ikkekommercielle frekvenser. Det vil give en skævvridning mange steder i landet, da de kommercielle stationer på de allerfleste blandede frekvenser er en kommerciel station, som i forvejen har en 24 timers frekvens i lokalområdet. Og på de blandede frekvenser fungerer de som RAMME PROGRAM på kanalen, rammestationen er en station, der sender på de tidspunkter hvor de ikke kommercielle stationer ikke selv sender, men gør at der altid er noget på frekvensen når lytteren stiller ind - Dette kan de kommercielle stationer sagtens fortsætte med at være - ved hjælp af en tilladelse som ramme station. Det med et kommercielt Rammeprogram er noget der har været brugt som betegnelse siden midten af 90 erne af de daværende kommunale radionævn, specielt i Jylland F.eks. på Djursland har man siden 1998 haft et kommercielt rammeprogram, først sammen med Kanal 1 i Århus, siden The Voice/Radio 2 Århus og i de sidste 12 år har rammeprogrammet været Radio Alfa, Randers. Som forslaget er nu betyder det, at der fjernes rigtig mange frekvenser til ikke kommerciel lokalradio Både på Djursland (Radio Rønde, Radio Djursland og Kanal 3 Djursland) men også stationer som Radio Sindal, Dronninglund Nærradio, Løkken Vrå Nærradio, Radio Randers, Radio Survivor, Frederikshavn lokalradio, Sæby Lokalradio, Højderyggens lokalradio Nørre Snede, Radio Vest Ulfborg, Radio Ådalen Vejle, Give Nærradio, Radio Langeland, Radio Aktiv Svendborg, Radio Nordfyn, Radio 2000 Ringe, Arkens Radio Esbjerg og en del flere. Alle er stationer som har sendt i rigtig mange år Flere har sendt mere end 25 år. Eksempel på ophavsretslige konsekvenser En radiostation, der sender 115 timer per uge skal efter nuværende aftale betale ca kr alene til KODA, dette beløb er det absolut minimumsbetaling til den største af de to ophavsretsorganisationer, maksimum findes i de store byområder som Aarhus, Aalborg, Odense og København med ca kroner per år. Dertil kommer betaling til den anden ophavsretsorganisation Gramex, hvor afgiften ved 25 minutters musik per time vil beløbe sig til ca ,- kroner, i de ovenfor nævnte storbyer vil afgiften til Gramex kunne beløbe sig til det dobbelte per år. 6