Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 198 Offentligt J.nr Dato: 28. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar (Alm. del). Kristian Jensen /Thomas Larsen

2 Spørgsmål: Vil ministeren opdatere beregningerne i spørgsmål 273 til 277 fra 31. marts 2006? Svar: Opdateringen af beregningerne i spørgsmål 273 til 277 fra 31. marts 2006 følger herunder. Samlede lettelser som følge af skattestoppet i årene opdelt på ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet fordelt på effekten af stop for stigning i ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter, fremgår af tabel 1 for hver af årene , som er den periode, der dækker virkningen af regeringens skattepolitik. I 2007 betyder skattestoppet en besparelse for skatteyderne på 9,7 mia. kr. i forhold til uændret lovgivning. Antages desuden, at en SR regering ville have ladet punktafgifterne stige svarende til inflationen for at fastholde deres reale værdi ville dette i 2007 have givet et provenu på skønsmæssigt yderligere 6,0 mia. kr. Skattestoppet kan dermed siges samlet set at have bidraget til skattelettelser på 15,7 mia. kr. eller ca kr. pr. familie i gennemsnit. Tabel 1. Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet , mia. kr. (løbende priser) Ejendomsværdiskatten 0,4 1,3 1,4 3,1 5,9 7,9 Bilafgifterne - 0,4 0,7 1,0 1,4 1,8 Stop for indeksering af punktafgifter - 1,4 2,2 3,4 4,7 6,0 Skattestoppet i alt 0,4 3,0 4,4 7,6 12,1 15,7 Virkningen for en gennemsnitsfamilie af skattestoppet i årene Skattestoppet har samlet set bidraget til skattelettelser, stigende fra 0,4 mia. kr. i 2002 til 15,7 mia. kr. i 2007, jf. ovenfor. Det svarer til, at den umiddelbare årlige virkning af skattestoppet for hver af Danmarks ca. 3,2 mio. familier er steget fra 125 kr. i 2002 til kr. i 2007, jf. tabel 2. Tabel 2. Skattestoppets virkning for en gennemsnitsfamilie , kr. pr. år (løbende priser) Skattestoppet i alt Side 2

3 Den umiddelbare virkning af regeringens samlede skattepolitik i årene Den umiddelbare virkning af regeringens samlede skattepolitik skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget på husholdningernes rådighedsbeløb i hvert af årene fremgår af tabel 3. Regeringens indkomstskattelettelser og suspensionen af SP-bidraget i 2004 har siden 2004 bevirket en markant fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb, oven i den fremgang som skattestoppet allerede indebar, jf. ovenfor. Tabel 3. Den samlede besparelse for borgerne som følge af skattestoppet , mia. kr. (løbende priser) Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken - - 9,9 10,3 10,7 11,1 SP-suspension - - 3,9 3,9 4,3 4,5 Ejendomsværdiskatten 0,4 1,3 1,4 3,1 5,9 7,9 Bilafgifterne - 0,4 0,7 1,0 1,4 1,8 Stop for indeksering af punktafgifter - 1,4 2,2 3,4 4,7 6,0 Skattestoppet i alt 0,4 3,1 18,1 7,6 12,1 31,3 Med skattelettelserne og forårspakken har regeringen samlet set lettet skatterne på personlige indkomster med svarende til 11,1 mia. kr. i Skattestop og skattelettelser giver dermed generelle samlede skattelettelser på ca. 26,8 mia. kr. i Hertil kommer yderligere en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 4,5 mia. kr. som følge af suspension af SP-bidraget. I 2007 har de ca. 3,2 mio. familier i Danmark dermed fået over 31 mia. kr. ekstra i rådighedsbeløb, end de ville have haft ved en uændret videreførelse af Pinsepakkens regler og uden skattestop, jf. tabel 2. Det svarer til et ekstra disponibelt beløb for hver familie i 2007 på gennemsnitligt knap kr. Effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i årene Effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i hver af årene fremgår af tabel 4. En faglært arbejder-familie i ejerbolig får i 2007 samlet set en skatte- og afgiftslettelse inkl. skattestoppet for punktafgifter mv. på godt kr. årligt eller over kr. om måneden. Tages der yderligere hensyn til suspensionen af SP-bidraget i 2007 forøges rådighedsbeløbet med knap kr. om året. Samlet set øges det økonomiske råderum for en typisk arbejder-familie dermed med ca kr. eller ca. 2. kr. om måneden i 2007 i forhold til en videreførelse af pinsepakken. Side 3

4 Hertil kommer virkningerne er mere specifikke tiltag som hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt bredbånd mv. Tabel 4. Faglært arbejderfamilie med 2 børn (på 5 og 8 år) i ejerbolig. Indkomst: / kr. Faglige kontingenter: kr. Renteudgifter: kr. Ejendomsværdi: kr. (2007). Skattelettelser på arbejdsindkomst: Kr. Lavere skat på arbejdsindkomst & Forårspakken Skattestop: Ejendomsværdiskattestop Stop for stigning i ejerafgiften på bil Stop for regulering af punktafgifter Øvrige lettelser: Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring... Afgiftsnedsættelse på cigaretter, spiritus og mineralvand Nedsættelse af emballageafgift I alt skatte- og afgiftsbesparelser Suspension af SP-bidrag (netto efter skat) Ændring i disponibel indkomst i alt Anm.: Note: Virkningen af skattelettelserne på arbejdsindkomst er eksklusiv suspensionen af SP-bidraget i Besparelsen ved stoppet for regulering af punktafgifter er skønnet fra makrotallet fordelt ud på landets ca. 3,2 mio. familier. Den ene ægtefælle er omfattet af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring med en årlig præmie på kr. Det antages, at familien har et typisk forbrug på 12 flasker spiritus, 365 pakker cigaretter (kun én ryger), 20 kasser øl, 75 flasker vin og 300 l sodavand, der købes med afgifter i Danmark. Familien har en bil, der koster kr. i årlig ejerafgift. Udviklingen i rådighedsbeløbet for tre almindelige familietyper i , når der tages højde for udviklingen i taksterne for børnepasning og for ekstraordinære transportudgifter Beregninger for perioden 2001 til 2007 er vist for tre familietyper: LO-par med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig Privatansat funktionærpar med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig Pensionistpar i lejebolig, hvor den ene får udbetalt fuldt ATP Beregningerne af familiernes rådighedsbeløb er foretaget i hvert af årenes prisniveau og efterfølgende omregnet til 2007-prisniveau med den generelle prisudvikling (forbrugerprisindekset), således at udviklingen i rådighedsbeløb kan sammenlignes over tiden og for familietyperne på tværs. Desuden foretages en omregning med et modificeret forbrugerprisin- Side 4

5 deks, hvor udgifterne til kollektiv transport udgør 4 pct. af det samlede forbrug mod normalt knap 1 pct. Beregningsmetode: På baggrund af familiernes indkomster, fradrag og eventuelle værdi af ejerbolig er der for hvert år beregnet indkomstskatter og lejeværdi/ejendomsværdiskat efter de gældende regler. Der er anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent for hvert år. Rådighedsbeløbet for familierne er herefter opgjort som indkomsten indkomstskat evt. ejendomsværdiskat arbejdsmarkedsbidrag særlig/midlertidig pensionsopsparing A-kassekontingent efterlønsbidrag + børnefamilieydelse betaling for daginstitution (efter søskendemoderation). Ændringer i afgifter herunder grønne afgifter og stop for stigningen i punktafgifter - er der indirekte taget hensyn til ved, at der ved beregningen af nutidsværdien af rådighedsbeløbet omregnes med udviklingen i forbrugerprisindekset, hvori afgiftsændringer mv., der påvirker prisudviklingen, indgår. Resultatet af beregningerne er vist i de følgende tre figurer. Der henvises til bilagstabellen for de eksakte beløbsstørrelser og indeks. De viste familietyper er standardfamilietyper fra Skatteministeriets hjemmeside. LO-ægtepar i ejerbolig I perioden 2001 til 2007 skønnes LO-familien med to børn i børnehave og SFO og et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på 11,4 pct. eller ca. 1,8 pct. i årligt gennemsnit. For familien med transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier forventes fremgangen i perioden 2001 til 2007 at udgøre 11,0 pct. eller ca. 1,7 pct. årligt. (For denne sidst nævnte familie udgør forbruget af kollektiv transport ca. 4 pct. af det disponible rådighedsbeløb i stedet for gennemsnitsforbruget på knap 1 pct.). Den markante fremgang i 2007 skyldes primært, at den maksimale egenbetaling for daginstitutionsbetaling for børn i alderen 3-6 år fra 2007 er nedsat fra 33 til 25 pct. LO-par med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig Udviklingen i realt rådighedsbeløb Indeks 2001= 2001 Gennemsnitligt forbrugsmønster 4-dobbelte udgifter til kollektiv transport Side 5

6 Funktionærægtepar i ejerbolig Funktionærfamilien med gennemsnitligt transportforbrug skønnes fra 2001 til 2007 at opnå en fremgang i rådighedsbeløb på 14,3 pct., svarende til ca. 2,2 pct. årligt. For funktionærfamilien, der har transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier, forventes fremgangen i rådighedsbeløbet at udgøre 13,9 pct. i perioden fra 2001 til 2007 eller gennemsnitlig 2,2 pct. årligt. Privansat funktionærpar med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig Udviklingen i realt rådighedsbeløb Gennemsnitligt forbrugsmønster Indeks 2001= 4-dobbelte udgifter til kollektiv transport Pensionistægtepar i lejebolig, hvor den ene får udbetalt fuldt ATP Pensionistægteparret uden anden supplerende indkomst end ATP til den ene ægtefælle, og med et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport, skønnes fra 2001 til 2007 at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på 13,3 pct., svarende til i gennemsnit ca. 2,1 pct. årligt. Med stort transportforbrug skønnes ægteparret fra 2001 til 2007 at få en fremgang i rådighedsbeløb på 12,9 pct. eller 2,0 pct. årligt. Den markante fremgang i 2004 skyldes især den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), som begge ægtefæller er berettiget til. Udviklingen i realt rådighedsbeløb Pensionistpar med 1 ATP i lejebolig 2001 Gennemsnitligt forbrugsmønster Indeks 2001= 4-dobbelte udgifter til kollektiv transport Side 6

7 Bilag Udvikling i rådighedsbeløb LO-par med 2 Indkomst, kr børn i børnehave og SFO i Skat og bidrag i pct. af indkomst 1) 36,8 35,4 35,3 33,8 33,9 33,9 33,8 Rådighedsbeløb efter skat, børnefamilieydelse, børnetilskud og dag- ejerbolig (købt før 1/7-1998) institutionsbetaling 2) Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3) Indeks, 2001=,0 101,2 101,4,1 107,0,1 111,4 Med store udgifter til kollektiv transport Rådighedsbeløb i 2007-niveau 4) Indeks, 2001=,0 101,1 101,3 105,8,6 107,7 111,0 Udvikling i rådighedsbeløb Funktionærpar med 2 børn i børnehave og SFO i ejerbolig (købt før 1/7-1998) Indkomst, kr Skat og bidrag i pct. af indkomst 1) 43,2 41,9 42,0 41,1 41,5 41,7 41,9 Rådighedsbeløb efter skat, børnefamilieydelse, børnetilskud og daginstitutionsbetaling 2) Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3) Indeks, 2001=,0 101,8 103,3,3 109,5 111,0,3 Med store udgifter til kollektiv transport Rådighedsbeløb i 2006-niveau 4) Indeks, 2001=,0 101,7 103,2 107,9 109,1,6 113,9 Udvikling i rådighedsbeløb Pensionistægtepar i lejebo- Skat og bidrag i pct. af indkomst 1) 23,3 23,0 23,0 23,8 24,0 24,0 24,1 Indkomst, kr lig med en ATP-pension Rådighedsbeløb efter skat 2) Rådighedsbeløb i 2007-niveau 3) Indeks, 2001=,0 101,2,7 109,6 111,0 111,5 113,3 Med store udgifter til kollektiv transport Rådighedsbeløb i 2007-niveau 4) Indeks, 2001=,0 101,2,5 109,2,6 111,1,9 1) Skat + arbejdsmarkedsbidrag + særligt pensionsbidrag i 2001i pct. af indkomst/pension (det særlige pensionsbidrag blev fra 2002 omlagt til en individuel ordning og indgår derfor ikke skatter og bidrag. Den særlige pensionsopsparing fradrages dog også i rådighedsbeløbet i 2002 og 2003). 2) Rådighedsbeløbet er opgjort som indkomsten indkomstskat evt. ejendomsværdiskat arbejdsmarkedsbidrag særlig/midlertidig pensionsopsparing A-kassekontingent efterlønsbidrag + børnefamilieydelse daginstitutionsbetaling. (I besvarelsen af alm. del spørgsmål 277 fra 31. marts 2006 var ejendomsværdiskatten ved en fejl ikke fraregnet i rådighedsbeløbet. Dette betød dog kun en niveau-forskel og havde ikke nævneværdig betydning for udviklingen i rådighedsbeløbet fra ). 3) Rådighedsbeløbet er omregnet til nutidsværdi med udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks. 4) Som 3), dvs. før fradrag af udgifter til kollektiv transport. Rådighedsbeløbet er omregnet til nutidsværdi med et forbruger prisindeks korrigeret med en firedobling af udgifter til kollektiv transport, jf. nedenfor. Beregningsforudsætninger 2001 Forbrugerprisindeks Generelt,0,4,6 105,8 107,7 109,7 111,8 Inkl. firedobling af forbrug af kollektiv transport,0,5,7,1,1,1,2 Daginstitutionsbetaling, i kr. 2 børn i børnehave og SFO Side 7