Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Transkript

1 Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede, at der i 2015 vil blive visiteret personer til boligplacering i kommunerne. Ved brev af 29. september 2014 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2015 måtte forventes justeret som følge af antallet af asylansøgere, og at justeringen ville ske, når der forelå en nærmere afklaring af grundlaget herfor. I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 er der fastsat et forventet indrejseniveau på asylansøgere. På den baggrund har udlændingemyndighederne opjusteret forventningen for antal tilladelser på asylområdet. Samlet set medfører dette en forventning om, at antallet af tilladelser på asylområdet udgør i størrelsesordenen personer. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge. Den hidtidige budgetforudsætning har været modtagelse af 50 kvoteflygtninge årligt. Udviklingen i anmeldte kvoteflygtninge - samt budgetforudsætningen - Kvoteflygninge Budgetforudsætning Forudsætningerne for budgettet vedr. borgere under integrationsprogrammet gældende for budget 2015 har ændret sig drastisk grundet den særlige situation på flygtningeområdet. Det rejser udfordringer for Skanderborg Kommune i forhold til at have den fornødne kapacitet til at modtage, boligplacere og tilbyde en integrationsindsats. Lovgrundlag den treårige integrationsperiode Boligplacering

2 Kommunen har pligt til snarest muligt at anvise bolig til den enkelte flygtning/familie og afholde udgifterne til flytningen hertil jf. INL 12. Hertil kan kommunen yde hjælp til etablering/indbo jf. INL 35, da dette kan betegnes rimeligt begrundede enkeltudgifter. Integrationsprogram Kommunen skal tilbyde integrationsprogrammer til myndige nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge jf. INL 16 stk. 1. Integrationsprogrammet for nytilkomne flygtninge omfatter danskuddannelse i henhold til INL 21, kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie i medfør af INL 22 samt beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23. Af INL 23 fremgår, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter loven omfatter vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår videre, at tilbud så vidt muligt skal målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at tilbud skal gives ud fra den pågældende udlændings ønsker og forudsætninger med henblik på, at denne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i en kombination. Det er herudover muligt at etablere en mentorfunktion. Integrationskontrakt I henhold til INL 16 stk. 4 pkt. 2 skal omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunen i henhold til INL 19 jf. om opfølgning herpå INL 20. Såfremt integrationsprogrammet omfatter beskæftigelsesrettede tilbud efter INL 23, skal integrationsprogrammet have et gennemsnitligt omfang på 37 timer ugentligt inkl. forberedelse jf. INL 17. Integrationsplan Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal ifølge Integrationslovens 15 a have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter at kommunen overtager integrationsansvaret for udlændingen. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn. Integrationsplanen skal dermed understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats, som er fastsat i integrationskontrakten, skal koordineres med indsatser indenfor andre forvaltningsområder, herunder f.eks. særlig støtte til børn og unge efter SEL. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder: De enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og de enkelte familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. For voksne vil det være de oplysninger, der fremgår af integrationskontrakten. For mindreårige vil det primært dreje sig om hidtidig skolegang og lignende. Udredningsdelen skal give et overblik over den samlede families ressourcer og behov. Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder: Sociale og sundhedsmæssige tiltag, Skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer, Tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter 16 Aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.

3 Der er ingen formkrav til integrationsplanen. Den pågældende udlænding har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om en integrationsplan, men kan til vælge tilbuddet herom inden for den 3-årige Introduktionsperiode. I Skanderborg Kommune er rammen for integrationsplanen defineret i modtageplanen, som er blevet politisk behandlet i Socialudvalget den 10. april Budgetmæssige konsekvenser Budgetforudsætningen for budget 2015 var et integrationsområde, som omfattede i alt 310 helårspersoner fordelt på følgende måltal: 170 helårspersoner på integrationsydelse 140 helårspersoner, som ikke modtager nogen integrationsydelse. Disse forudsætninger var baseret på en flygtningekvote på 77 personer, som skulle modtages henover året Ovennævnte kvote var fastsat ud fra et landstal på flygtninge. Dette landstal forventes nu øget til personer, svarende til at Skanderborg Kommunes kvote øges til 231 personer. Den nye kvote forventes at have en vægt 126 årsværk. Derudover forventes i 2015 desuden en række ægtefæller, svarende til 103 årsværk. Dette tal omfatter også en række familiesammenføringer, som allerede blev ansøgt i Nærværende notat betyder således at måltallet for 2015 vedr. antallet af personer på integrationsydelse ændres til følgende: 170 årsværk Oprindeligt budget årsværk Ny kvote for årsværk Familie sammenførte personer 357 årsværk Korr. Beregningsgrundlag budget 2015 Nedenstående tabel afspejler den tentative budgettering baseret på en faktorfremskrivning. (*) Budgettet er baseret på 4 hovedgrupper: ydelse, bolig, drift og personale. Ydelsen består af integrationsydelse og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge samt hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge. Boligudgifterne udgør alene midlertidige boliger Driftsudgifterne består af udgifter til sprogskole, tolk, opkvalificering og introduktion jf. 24a, mentor jf. 23d samt øvrige tilbud bevilget efter 23a, b, c og 24b. Personaleudgifterne vedrører et stigende behov fra 4,5 til 6,7 årsværk i forbindelse med sagsbehandling. Koordinator samt Ydelseskontoret stiger fra 1,0 til 1,4 årsværk. En samlet stigning med i alt 2,7 årsværk.

4 Beskæftigelse og Sundhed Budget 2015 netto Oprindelig kvote Ny kvote Afvigelse Ydelse kr kr kr Midlertidig Bolig kr kr kr *Driftsudgifter kr kr kr **Øvrig indtægt kr kr kr Personale kr kr kr Merudgift - 84 årsværk kr kr kr Personale/årsværk 5,5 8,2 2,7 Driftsudgifter udspecificeret budget 2015 Oprindelig kvote Ny kvote Afvigelse - Sprogskole kr kr kr Aktiviteter kr kr kr Tolk kr kr kr I alt kr kr kr (**) Budgettet illustrerer en øvrig indtægt, som består af resultattilskud og grundtilskud. Resultattilskuddet udløses af udlændinge der består danskprøven samt udlændinge, der kommer i ordinær beskæftigelse. Der er ikke i beregningen taget højde for yderligere resultattilskud i 2015, som følge af kvoteforøgelsen, idet disse forventes udløst i sidste halvdel af den 3 årige integrationsperiode (altså i 2016 og 2017). Grundtilskuddet udløses hver måned af udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet. Samlet set forventes, at de budgetmæssige konsekvenser andrager 7,8 mio. kr. grundet den særlige situation på flygtningeområdet, herunder en stigning med 2,7 årsværk til personaleressourcerne. Familiesammenføringer Ovenstående budgetmæssige konsekvenser tager alene afsæt i de direkte omkostninger til de anmeldte kvoteflygtninge. Vores erfaring er, at andelen af denne nye gruppe af flygtning, der ansøger og får bevilliget familiesammenføringer, er ca. 75 %. I 2014 har 75 % af flygtningene ansøgt. Vi forudsætter derfor at ansøgninger godkendes i år Merudgift 2015 netto Ydelse kr Midlertidig Bolig kr. - *Driftsudgifter kr **Øvrig indtægt kr Personale kr Total merudgift kr Personale/årsværk 3,2

5 I 2015 er de 75 % forventede ansøgninger (173 sager) om familiesammenføring vægtet med 50 %, da flygtningene ikke ankommer på en gang. Der forventes i alt 146 familiesammenførte helårspersoner udover kvoten på 231 flygtninge. De familiesammenførte flygtninge forventes at medføre en yderligere udgift på 5 mio. kr. inkl. en personaleudvidelse på yderligere 3,2 årsværk. Der iværksættes primo januar analyse af, hvorledes antallet af familiesammenføringen løbende udvikler sig. Samtidig foregår der pt. Politiske drøftelser omkring muligheden for begrænsning af antallet af familiesammenføringer. For en god ordens skyld, skal det bemærkes at alle borger som efter endt integrationsprogram ikke er blevet selvforsørgende eller påbegyndt i ordinær uddannelse, er berettiget til ydelse efter de almindelige regler. I 2013 udgjorde antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande 418 fuldtidspersoner. Fordelingen på ydelsestyper fremgår af nedenstående tabel.