Forord. God læselyst.

Transkript

1 Virksomhedsplan 2016

2 Indhold 3 Forord 4 Rammer for Aarhus Vand 6 Bestyrelsen 7 Mission, vision og værdier 8 Samarbejde med Aarhus Kommune 9 Årshjul for Forretningsstrategi 15 Samfundsansvar 16 Vi står stærkest i partnerskaber 19 Fra forvaltning til markedsorienteret virksomhed 20 Vandklynge samarbejde gennem forskellighed 22 Budget for Takster for Organisation 25 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne 26 Medarbejdere i tal

3 Forord En tredjedel af Danmarks vandindustri er placeret i Business Region Aarhus, som er hjemsted for en række markedsledende virksomheder inden for vandområdet. Den stigende globale efterspørgsel efter vandteknologi rummer meget store muligheder for yderligere vækst i Business Region Aarhus. Der er imidlertid behov for en mere samlet og strategisk indsats på tværs af kommunerne, så udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale inden for vandområdet sikres bedst muligt. Mange lokalt orienterede virksomheder i Business Region Aarhus har potentiale til at indgå i mere globalt orienterede værdikæder, og hvis dette understøttes, kan det have en positiv effekt på både den lokale og den regionale erhvervsudvikling og vækst. VELKOMMEN til Aarhus Vands virksomhedsplan for Virksomhedsplanen fortæller i ord og billeder om den spændende udvikling, selskabet er inde i og om vores forventninger til resultaterne i Vi har i Aarhus Vand et godt og solidt fundament for videre udvikling, og det er helt afgørende, for de ydre rammer om selskabet er konstant under forandring. Regeringen har med dannelse af helt nye resortministerier og med implementering af en revideret vandsektorlov lagt op til store forandringer, der kræver reaktion og tilpasning. Samarbejdet med vores vigtigste interessenter kunderne, vores ejer og vores myndigheder er udbytterigt, og vi vil i 2016 i fællesskab arbejde på at realisere Aarhus Vands Strategi 2020 med fokus på vækst, produktivitet og opfindsomhed. Dette skal give os endnu bedre muligheder for at forme fremtidens vandselskab i Aarhus. I Aarhus Vand arbejder vi konstant på at skabe en produktiv og udviklende arbejdsplads. Vi justerer, omorganiserer, tilpasser og udvikler på alle områder. Det er både spændende og krævende. Nye udfordringer og efterspørgsler skaber nye forretningsområder, teknologiudvikling og erhvervsfremmende aktiviteter: Den grønne vækstplan, klimaplaner, kundeefterspørgsel på løsninger om håndtering af regnvand på egen grund og eksport. Vi forventer, at den reviderede vandsektorlov og den tilhørende regulering fjerner en række barrierer for Aarhus Vands muligheder for at engagere sig i teknologiudvikling, eksport og partnerskaber. Aarhus Vand er godt på vej: Det samlede vandkredsløb, markedsorienteret produktkatalog til vores kunder, partnerskaber og samarbejder som Shared A/S og 3Vand. Som et af de største vandselskaber i Danmark er vi forpligtet til at støtte op om vandindustrien. Vi har en stor viden om at drifte anlæg, opbygge organisationer, analysere, udbyde, projektere, projektstyre, gennemføre træning og indkøre anlæg. Ved at se ud over landets grænser vil vi kunne bidrage med viden og støtte til dansk eksport. Samtidig kan der høstes ny viden til os og branchen, som medfører optimering og udvikling af vores processer og arbejdsgange og derved forbedre hele virksomheden. På medarbejdersiden vil det gøre Aarhus Vand mere attraktiv som arbejdsplads, hvis selskabets aktiviteter får en international dimension. Internationalt kan der hentes ny viden til vandselskaberne og branchen, som kan medføre optimering og udvikling af vore processer og arbejdsgange til forbedring af vores virksomheder. Aarhus Vand vil gerne levere og være med til at tage ansvar for en øget dansk eksport på vandområdet. Virksomhedsplanen beskriver i øvrigt Aarhus Vands mission, vision og mål i forhold til de ydre rammer, som vores ejer og lovgivningen har sat for selskabets virke. Den fortæller også om, hvordan vi organiserer arbejdet, om vores værdier og om selskabets strategi for de kommende år. Den behandler desuden væsentlige forudsætninger for at nå vores vision, som for eksempel at have dygtige medarbejdere, gode partnerskaber og en sund økonomi. God læselyst. Med venlig hilsen Lars Schrøder Direktør 3

4 Rammer for Aarhus Vand AARHUS VAND ER ET AKTIESELSKAB, der er ejet af Aarhus Kommune. Selskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Selskabets virksomhed omfatter blandt andet håndtering af regnvand (herunder klimatilpasningsprojekter), produktion og distribution af drikkevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb. Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end 15 mio. m 3 drikkevand og renser mere end 30 mio. m 3 spildevand om året fordelt på ni vandværker og ni renseanlæg. Selskabet har 199 dygtige og engagerede medarbejdere. Aarhus Vands indtægter er baseret på brugerbetaling i form af tilslutningsbidrag, faste afgifter, vejbidrag, variable vand- og afledningsafgifter samt afgift på tømning af private spildevandstanke. I henhold til vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevand skal indtægterne finansiere selskabets årlige produktions- og administrationsomkostninger, finansielle poster og investeringer. Forsyningssekretariatet har til opgave at regulere selskabets økonomi efter et prisloft med udgangspunkt i selskabets historiske priser, omkostningsudvikling og effektiviseringskrav. I 2015 indgik folketingets parter et forlig om ændret regulering af vandsektoren. Principperne for den nye regulering er: 1. Mere effektivitet i vandsektoren 2. Understøtte og videreudvikle et højt niveau for miljø, service og forsyningssikkerhed 3. Mindre bureaukrati i organisering og tilsyn 4. Bedre rammer for teknologiudvikling i vandsektoren. Aftaleteksten punkt for punkt: Indhentning af effektiviseringsgevinster Der skal indhentes minimum 1,3 mia. kr. frem mod Formentlig vil oplægget føre til væsentligt større effektiviseringer. Fremtidig benchmarking En totaløkonomisk benchmarking og udvikling af prisloftsreguleringen med effektiviseringskrav, der omfatter både drift- og anlægsomkostninger. Den umiddelbare vurdering er, at effekten vil betyde en øget administrativ byrde for vandselskaberne. Desuden er der risiko for, at en udvidelse af regulering og styring medfører, at en større del af beslutningskraften flyttes fra ejerne til centraladministrationen. 4

5 Øget fleksibilitet Der indføres 2-årige prislofter for alle fra 2017/18 og 4-årige prislofter fra 2018/19 for de bedste. Der foretages en ny korrektion af luft op til prisloftet. Den årlige kontrol med prisloftet forsimples. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster kan indgå som egenkapital. Intern overvågning afskaffes. Det er usikkert, om der kommer en reel forsimpling, da der fortsat vil være årlig benchmarking, som er skiftende med det ene år på drikkevand og det næste år på spildevand. Kommunernes rolle som myndighed Klare regler skal sikre, at vandselskaberne bedre kan varetage driften af deres opgaver, og at kommunerne bedre kan varetage rollen som myndighed. Høje krav til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed Der introduceres performancebaseret benchmarking. For at undgå mere administration bør branchens egen model med de nødvendige tilpasninger anvendes. Forbrugernes klagemuligheder Der lægges op til indførelse af et vandklagenævn til behandling af tvister om leveringsvilkår. Forsyningssekretariatet rolle og finansiering Der indføres differentierede gebyrer, så selskaber skal betale afhængig af størrelse. Da mange forbrugerejede vandværker falder ud, må det forventes, at betalingen vil stige for de offentligt ejede vandselskaber. Konsolidering Aftalen indeholder en generel beskrivelse af, at der skal være en tilskyndelse til konsolidering. I tilfælde af, at der ikke sker salg af ejerandele af kommunalt ejede selskaber, vil det ikke medføre modregnet bloktilskud. I tilfælde af fusioner skal det være muligt at oprette differentieret takst også på tværs af kommunegrænser. Teknologiudvikling Det fremgår af aftalen, at forskning og udvikling fortsat skal fremmes, og der skal skabes gode rammer herfor i den danske vandsektor. Forskning og udvikling er ikke en del af hovedvirksomheden. Det betyder, at omkostninger/indtægter i den forbindelse er tilknyttede aktiviteter, der er begrænset af beløbsstørrelse. Det forventes, at loven implementeres i

6 Bestyrelsen Hans E. Pedersen Ango Winther Ellen M. Basse Camilla Fabricius Lars B. Mathiesen Formand Director of Customer Innovation, AarhusKarlshamn. Næstformand Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Professor, dr. jur. & jur. dr. (h.c.) Professor i miljøret på Aarhus Universitet. Medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokraterne. Medlem af Aarhus Byråd for Liberal Alliance. Bjørn Rohde Henrik Frier Mads Thomsen Henning Møller Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af medarbejderne. Bestyrelsesmedlem valgt af forbrugerne. 6

7 Mission, vision og værdier Mission Selskabets formål er at tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab. Aarhus Vand vil fokusere på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ, og partnerskabsfremmende. Aarhus Vand har et godt udgangspunkt for at skabe helhedsløsninger og for at disponere bæredygtigt i forhold til det samlede vandkredsløb. Hver især har henholdsvis vand- og spildevandsdelen betydelige styrker og potentialer. Ved at samordne kompetencerne kan vi opnå en unik position. Samtidigt er der skabt gode muligheder for at effektivisere driften ved optimal udnyttelse af synergi på en lang række områder. En fortsat udvikling af produktionsapparatet kombineret med aktiv deltagelse i forskningsprojekter og et højt kompetence- og uddannelsesniveau hos medarbejderne vil medvirke til, at vi og vores omgivelser ser Aarhus Vand som Danmarks førende vandselskab. De to væsentligste forudsætninger for selskabets succes er, at alle medarbejdere i Aarhus Vand individuelt og i fællesskab vil arbejde for de mål, vi har sat, og at vi i vores daglige virke hele tiden har kunderne i fokus. Værdier Vi er i Aarhus Vand ikke kun styret af mål vi er også værdistyret. Og vores fire VAND-værdier vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog er en del af vores DNA. Til værdierne knytter der sig en række udsagn, som skal være retningsgivende for den måde, vi lever op til værdierne på. VI-FØLELSE Vi vil hinandens bedste Vi giver plads til forskellighed Vi er gode kollegaer og styrker fællesskabet Vi er sammen om at skabe den bedste arbejdsplads ANSVARLIGHED Vi holder, hvad vi lover, og står ved det, vi laver Vi tager ansvar for vores omgivelser Vi udbygger vores kompetencer Vi tager initiativ NYSKABELSE Vi giver plads til kreativitet Vi tør gå forrest Vi har kort vej fra idé til handling Vi udfordrer måden at gøre tingene på DIALOG Vi er ærlige og respektfulde Vi er åbne og viser tillid Vi giver og modtager ros og ris Vi deler viden og erfaringer 7

8 Samarbejde med Aarhus Kommune AARHUS KOMMUNES EJERSTRATEGI FASTLÆGGER, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og længere sigt. Kommunens rolle som ejer og myndighed er placeret i henholdsvis Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø. Byrådet vælger på en generalforsamling i foråret den bestyrelse, der skal varetage ejerens og selskabets interesser. Aarhus Vand har i overensstemmelse med Aarhus Kommunes ejerstrategi et konstant fokus på at drive selskabet med en meget høj forsyningssikkerhed og på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Aarhus Kommunes planer som for eksempel vandforsyningsplan, spildevandsplan, miljøhandlingsplan og klimatilpasningsplan sætter rammerne for Aarhus Vands opgaver i de kommende år. For at understøtte kommunens klimaplan og miljøhandlingsplan laver vi løbende tiltag til reduktion af vores energiforbrug og CO 2 -udledning. Og vi har gennem flere år øget kapaciteten af kloaksystemerne og tilpasset dem til klimaændringerne. I de kommende år vil vi desuden tage fat på at tilpasse vores anlæg til den forøgede nedbørsmængde, som vi forventer vil komme. Vi har blandt andet fokus på at etablere separatsystemer og lokal håndtering af nedbør ved eksempelvis nedsivning, forsinkelse og fordampning. Både i eksisterende fælleskloakerede områder og i nye byggemodningsområder, hvor vi i overensstemmelse med Aarhus Kommunes planer arbejder med bæredygtige løsninger til gavn for hele vandkredsløbet. I forhold til kommunens miljøhandlingsplan gennemfører vi skovrejsning, og vi understøtter kommunens ønsker om mere vand i bybilledet ved blandt andet at etablere en række regnvandsbassiner udformet som små søer. Disse søer indpasser vi i det omgivende miljø, og vi etablerer dem både i forbindelse med nye byggemodningsområder og i bebyggede områder. For at skabe et bedre vandmiljø gennemfører vi en lang række tiltag, der bidrager til en forbedret vandkvalitet i vores vandløb, i søer og i Aarhus Bugt. Og Aarhus Kommune kan som en af landets første kommuner konstatere, at indsatsen med etablering af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er gennemført, og at Aarhus Vand har reduceret de regnvandsbetingede udledninger af opspædet spildevand, så vi opfylder kommunens mål fra miljøhandlingsplanen. Aarhus er dermed blandt de kommuner, der er længst fremme på dette område. De ændrede klimaforhold med blandt andet monsterregn har givet nye udfordringer for vores byer, hvor det i langt højere grad er blevet nødvendigt at tøjle og styre vand- og spildevandsmasserne for at mindske opstuvning og oversvømmelse. Ved skybrud kommer der vand fra mange forskellige kilder, og vand fra vejene løber via vejbrønde til kloakkerne. Det samme gælder vand fra ejendommene i de ramte områder. Når søer og vandløb går over deres bredder, løber vandet i mange tilfælde til kloakkerne, og når grønne områder, græsplæner m.v. er mættede med vand, søger vandet hen mod de laveste områder. Vandet kender ikke til grænser og kan ikke skelne mellem, om det hører til i kloakken, i vandløbet eller i kældre og viadukter. Vandet løber hen, hvor det går nedad, og det giver os nogle store og dyre udfordringer som vandselskab. Løsningen på disse udfordringer er at øge kapaciteten af kloaksystemet og vandløbene mod havet. Det gør vi på flere, forskellige måder. Nogle steder etablerer vi større kloakledninger og udvider vandløbene, andre steder etablerer vi kanaler og tunneler til de store vandmasser ved skybrud. Og endelig leder vi vandet til opmagasinering i parker, på grønne områder og andre steder, hvor det ikke gør skade. I sommeren 2015 afholdt vi i Aarhus Vand et strategiseminar med Aarhus Kommune repræsenteret i henholdsvis ejer- og myndighedsrolle. Formålet var blandt andet, at: Drøfte betydningen af Aarhus Vands valg af strategi, og hvordan vi lykkes bedst med den. Evaluere forskellige konkrete muligheder for at skabe vækst. Centrale spørgsmål i seminaret var derfor: Hvordan får vi det maksimale ud af ejerskabet og samarbejdet? Hvordan maksimerer Aarhus Vand værdiskabelsen for ejer? Hvordan kan ejer hjælpe Aarhus Vand? Seminaret tog udgangspunkt i Aarhus Vands Strategi 2020 og havde to spørgsmål som omdrejningspunkter: 1. Hvordan kan vi som ejere bidrage til, at strategien bliver en succes? 2. Hvilke vækstmuligheder er mest attraktive at forfølge i perioden frem til 2020? Resultatet blev en massiv opbakning fra Aarhus Vands væsentligste interessenter og en afstemt og fremadrettet handlingsplan. 8

9 Årshjul for 2016 ÅRSHJUL for samarbejdet med Aarhus Kommune Måned Hvem inddrages Borgmesteren orienteres om selskabets virke Januar Bestyrelsesformand, direktør, borgmester og stadsdirektør Økonomiudvalget orienteres om og drøfter selskabets årsrapport Byrådsbehandling: Forelæggelse af årsrapport Godkendelse af evt. revideret ejerstrategi Maj Maj Bestyrelsesformand, direktør og økonomiudvalget Hele byrådet Generalforsamling Maj Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling Virksomhedsstrategi Maj Bestyrelse, direktion, ejer og myndighed ÅRSHJUL for bestyrelsen Måned Bemærkning Nytårskur Januar 1. bestyrelsesmøde 2016 Februar 2. bestyrelsesmøde 2016 April Årsregnskab 2015 Bestyrelsesseminar Juni 3. bestyrelsesmøde 2016 August 4. bestyrelsesmøde 2016 November Budget 2017 DANVA årsmøde Maj 9

10 Forretningsstrategi AARHUS VANDS FORRETNINGSSTRATEGI frem mod 2020 har tre fokusområder: Vækst, produktivitet og opfindsomhed. Fokusområderne udpeger de tre vigtigste overordnede områder, hvor virksomheden skal udvikle sig i de kommende år. Vi arbejder med fokusområderne og de dertil hørende virksomhedsmål gennem vores ni delstrategier: Det samlede vandkredsløb, marked og kunder, effektivitet og kvalitet, ressourcer, finansiering, it, kompetence, internationalisering samt partnerskaber og konsolidering. Derudover skal målene nås gennem en række øvrige opgaver og projekter, der understøtter virksomhedens mission, vision og 2020-strategi. Sammenhængen fremgår af vores strategihus, der er en ramme for, hvor Aarhus Vand ønsker at bevæge sig hen. Ud fra denne ramme har vi i afdelingerne og funktionerne udpeget en række indsatser for 2016, der tilsammen støtter op om Aarhus Vands Strategi Med fokusområderne vækst, produktivitet og opfindsomhed ønsker vi at styrke fokuseringen i vores strategiarbejde frem mod 2020 og gøre det enklere at se sammenhængen mellem de ni delstrategier. Fokuseringen er samtidigt udtryk for, at vi ønsker at skabe udvikling for os selv og samfundet ved at understøtte de trends, der er i tiden om at skabe vækst, eksport, produktivitet og kreativitet i Danmark. Vi ønsker altså at hægte Aarhus Vand på denne samfundsudvikling. Derudover er det krav fra Forsyningssekretariatet og fra os selv at vi forbedrer os løbende og effektiviserer. Vi ser gerne, at det at reducere udgifter og ressourceforbrug i produktionen opvejes af vækst. Det er sundt for en virksomhed både at effektivisere og vækste. En konsekvens af at producere mere for færre udgifter og være mere effektive er, at vi dermed også bliver færre medarbejdere. Det ønsker vi ikke. Vores mål er, at vi som minimum bevarer Aarhus Vand i den nuværende størrelse. Derfor har vi sat os et mål om at skabe vækst, som opvejer produktiviteten. Vi skal altså Vision Aarhus Vand vil være Danmarks førende vandselskab strategi: Fokuserer på at udvikle et værdiskabende vandselskab med kendetegn som: Miljørigtig, ressourceeffektiv, energineutral, veldrevet, innovativ og partnerskabsfremmende VÆKST Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 PRODUKTIVITET Mål: Øges med 20 % frem mod 2020 OPFINDSOMHED Mål: Måles på effekten af produktivitet og vækst 2016 Øge bruttoomsætningen med 30 mio. kr. Øge produktiviteten med 2 % Fem nye produkter/serviceydelser markedsføres Delstrategier: Det samlede vandkredsløb, Marked og kunder, Effektivitet og kvalitet, Ressourcer, Finansiering, It, Kompetence, Internationalisering, Partnerskaber og konsolidering Fundament Værdier: Vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog. Mission: Tilbyde og udvikle ressourceeffektive ydelser i hele vandets kredsløb, der skaber et klimatilpasset, sundt miljø samt vækst og eksport til gavn for kunder og interessenter. Figur: Aarhus Vands forretningsstrategi frem mod

11 vækste med den samme volumen, som vi effektivitetsmæssigt minimerer os med. Det tredje fokusområde er opfindsomhed, som handler om kreativitet, at få idéer og skabe rammer for at være innovativ. Opfindsomhed skal være grundlaget for produktivitet og pege på områder, hvor vi kan vækste. Vi har fastlagt specifikke mål for 2016 inden for hvert fokusområde: Vi skal øge bruttoomsætningen med 30 mio. kr., vi skal øge produktiviteten med to procent, og vi skal markedsføre fem nye produkter eller services. Fokusområderne rækker frem mod 2020, og her er målene at øge produktiviteten med 20 procent, at øge væksten med 20 procent og at måle på effekten af vores produktivitet og vækst. Ved at øge produktiviteten med 20 procent frem mod 2020 skaber vi råderum til vækst og opfindsomhed, hvilket skal bidrage til øget produktivitet. Ved ligeledes at øge væksten med 20 procent frem mod 2020 øger vi blandt andet omsætningen med 120 mio. kr. og skaber dermed grundlag for op mod 50 arbejdspladser. For opfindsomhed måles der på effekten af produktivitet og vækst. Fra 2016 arbejder vi med kritiske succesfaktorer (KSF) og key performance indicators (KPI) i vores forretningsstrategi. Formålet med dette er at styrke et fælles her-og-nu-billede af status og fremdrift i forhold til Strategi Gennem løbende målinger får vi et godt grundlag for at vurdere behov for justeringer i indsatser på udvalgte områder. Vi fastlægger KPI er inden for disse områder: Lønsomhed/profitabilitet, effektiv ressourceanvendelse, bredere og dybere produktportefølje, salg af ydelser lokalt og globalt, adgang til ny viden, kundedrevne løsninger og produkter, øget digitalisering og it-anvendelse samt strategiske kompetencer. 11

12 FOKUSOMRÅDER FOR VORES DELSTRATEGIER Nedenfor ses de fokusområder for 2016, vi har udvalgt for Aarhus Vands ni delstrategier, der hver ledes af en programleder. Fokusområderne vil løbende blive prioriteret hen over året. Her åbnes der for nye projekter, og andre vil falde bort i takt med, at rammerne ændrer sig blandt andet på grund af den revidering, der sker af vandsektorloven. DET SAMLEDE VANDKREDSLØB Mål: At sikre et menneskeligt påvirket men bæredygtigt og helhedsorienteret vandkredsløb i Aarhus Vands forsyningsområde. Fokusområder 2016: Strategien skal hjælpe med at give et fælles billede, sætte retning og prioritere inden for de overordnede tilgangsvinkler og indsatsområder i det samlede vandkredsløb : Forretningsgrundlag, sundheds- og miljøvinkel, klimavinkel samt holistiske/cirkulær synsvinkel. I 2016 opprioriteres indsatser, der understøtter forretningsgrundlag og dermed vækst. Det betyder, at: Strategien revurderes med henblik på at konkretisere vækstpotentialerne og Aarhus vands rolle som driftsoperatør i det samlede vandkredsløb. Aarhus Vand skal udarbejde samlede løsningsforslag på klimatilpasning (hydrauliske beregninger på såvel underjordiske løsninger som overjordiske løsninger) grå og grøn klimatilpasning. Arbejdet sker i samarbejde med Aarhus Kommune, CME. Herudover er overfladeregnvandsløsningerne i Risvangen/Vorrevangen stadig et stort fokusområde. Det samme gælder færdiggørelsen af centraliseringen af spildevandsstrukturen, hvor endemålet i 2025 er, at der er etableret et nyt Marselisborg Renseanlæg og Aaby og Viby Renseanlæg er nedlagt. Det vil også give nye muligheder for at udnytte ressourcerne i spildevandet på nye måder og dermed på sigt understøtte væksttemaet. MARKED OG KUNDER Mål: At sætte en ramme for at vælge til og fra i alle de kommende muligheder. Fokusområder 2016: Øge markedsforståelse og segmentering. Styrket kundeinvolvering: Udvikling af kundemøder Afdækning af behov for rådgivning og service Udvikling af vores kundepanel Dialog med boligforeninger og virksomheder Produktudvikling blandt andet gennem opdatering af produktkatalog. EFFEKTIVITET OG KVALITET Mål: At bidrage til opfyldelse af Aarhus Vands mål om 20 procents produktivitet i Fokusområder 2016: Planlægge og starte et strategisk projekt om anvendelse af Asset Management i Aarhus Vand. Det skal hjælpe os med at prioritere udskiftning kontra vedligehold af Aarhus Vands anlæg (aktiver) baseret på risici, miljø, kvalitet og omkostningsniveau samt prisloftregulering fra Forsyningssekretariatet. Opgøre de resultater og effektiviseringsgevinster, vi har opnået i Aarhus Vand fra 2012 til Revurdere delstrategien for at formulere nye indsatser (strategien blev formuleret i 2012, hvor fokusområderne var effektivitet, kvalitet, udvikling og samarbejde). 12

13 RESSOURCER Mål: At Aarhus Vand er energi- og CO 2 -neutral senest i Fokusområder 2016: Præcisere det overordnede formål med ressourcestrategien. Sikre yderligere reduktion af energi og CO 2 ved vores investeringsprojekter. Øge energiproduktion fra biogas samt øge el-produktionen og sikre mest mulig salg af overskudsvarme. Undersøge muligheder for substitution af CO 2 ved indkøb af grøn strøm samt fokus på andre grønne energikilder, herunder muligheder for etablering af solcelleanlæg. Holde fokus på skovrejsning og energiafgrøder som en vigtig kilde til grundvandsbeskyttelse og binding af CO 2. Øge genanvendelsen af ressourcer, herunder øget genvinding af fosfor og fokus på anden anvendelse af spildevandsslam. FINANSIERING Mål: Skabe det værdiskabende finansielle beslutningsgrundlag gennem øget forståelse af vores økonomi og de lovgivningsmæssige muligheder. Fokusområder 2016: Udvikling af business case model/prissætningsværktøj. Indkøre brugen af Navisions projektmodel i alle afdelinger. Opstart af arbejdet med investerings- og risikostyringskoncept særligt i relation til asset management. Yderligere fokusering på finansiel performance i form af mål og KPI er. Øge den økonomiske forståelse af de enkelte forretningsområder. IT Mål: At styre retningen for it-arbejdet i Aarhus Vand henimod at blive et digitalt vandselskab. Fokusområder 2016: I 2016 vil vi fortsætte med flere af de store indsatsområder fra Det er for eksempel konsolidering af it, som har til formål, at vi forbereder os til fremtiden inden for it-området. Vores fælles it-arkitektur skal fortsat udvikles, og vi skal løbende arbejde med fælles dokumentation og adgang dertil. I KundeHUB- projektet udvikler vi også nye løsninger til datahåndtering og dataudstilling, som skal afprøves i praksis i Senere skal det evalueres, om denne måde til datahåndtering skal danne praksis for andre områder, hvor vi anvender data på tværs af systemer og afdelinger. Projekter, som vi forventer at opstarte i 2016, er: It-governance og -forankring: I 2016 skal vi arbejde målrettet med implementering af vores it-governancemodel, så alle it-opgaver og it-projekter følger modellen i hele Aarhus Vand. Datastrategi: Udvikle en strategi for data, så vi i højere grad kan anvende og udstille data fleksibelt på tværs af vores mange forskellige processer og systemer. Data kan vise os vej til at se nye sammenhænge, som vi kan bruge til at effektivisere vores processer med og dermed få endnu mere viden om vand. Vi forventer, at der fra EU i starten af 2016 udrulles en forordning (EU-lov) om krav til håndtering af persondata. Bliver forordningen vedtaget, skal vi arbejde med forberedende aktiviteter omkring implementeringen. 13

14 KOMPETENCE Mål: At skabe en samlet strategi for Aarhus Vands kompetenceudvikling, som sikrer fokus på udvikling og rekruttering af de rette kompetencer. Fokusområder 2016: Kompetencestrategien sætter i 2016 for alvor fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne nu og på sigt. Det sker på baggrund af indsamlede data gennem workshops med chefer, ledere og medarbejdere i I processen har vi fokuseret på, hvilke kompetencer der skal styrkes, for at vi er klædt på til at håndtere de fremtidige udfordringer. Kompetencestrategien sætter kursen for, hvilke kompetencer, der skal udvikles i Aarhus Vand frem mod Strategien skal nu ud og leve i alle funktioner i Aarhus Vand og med igangsætning af tiltag i 2016 samt de små skridt, der allerede foregår, bliver medarbejdere i Aarhus Vand en del af denne strategi. Der skal fortsat udvikles MUS-materiale med fokus på kompetenceudvikling og øget fokus på effektive rekrutteringsprocesser, og vi skal sikre, at der tænkes strategisk i relation til ansættelser. INTERNATIONALISERING Mål: Udfylde rollen som vand-ambassadør, vand-innovatør og vand-leverandør i samarbejde. Herved fremmes eksport af dansk vandteknologi, ny viden, produkter og processer samt som leverandør af vandselskabets ydelser til interessenter i vandsektoren. Fokusområder 2016: Revidere den internationale strategi i 3Vand på baggrund af forventning og ønsker til de største vandselskaber om at understøtte udviklingen af blandt andet eksportfremme, som er igangsat af Miljøministeriet på Vandtopmødet. Udvikle eksportmodellen, som er etableret i Chicago omkring Water Technology Alliance. Forankre udviklings- og innovationssamarbejdet i USA og Singapore. Levere ydelser som uddannelse og træning til blandt andet Zambia. Udveksle erfaringer med internationale forsyningsselskaber. Deltage i international vidensformidling gennem DWF, IWA og WEF. PARTNERSKABER OG KONSOLIDERING Mål: At udvikle vores kompetencer og viden, så vi fokuserer på optimale løsninger. At forberede Aarhus Vand på at vokse, så vi er et af de selskaber, der også eksisterer i Fokusområder 2016: Delstrategien har allerede udmøntet sig i en række tiltag og resultater, der bidrager til konsolidering, nye partnerskaber og vækst og som er sat i drift. Det gælder for eksempel etableringen af det fælles serviceselskab Shared. 14

15 Samfundsansvar SAMFUNDSANSVARLIGHED ER EN EGENSKAB, som Aarhus Vand er født med som hovedansvarlig for rent drikkevand og rent vandmiljø i Aarhus. Vi har den ambition, at vores aktiviteter ikke kun skal være uden risiko for vores kunder, det omgivende miljø og egne arbejdsforhold, men også skal forbedre det samlede vandkredsløb og medvirke til klimaforbedring lokalt, nationalt og globalt. Derfor arbejder vi systematisk for forbedring af lokale og nationale forhold, mens vores stadig større videnseksport gavner globale forhold. Vores tilgang til samfundsansvarlighed er forretningsdrevet og bygger på CSR-principper (Corporate Social Responsibility). Det har vi udmøntet i en certificering efter den danske standard DS Som certificeret virksomhed har vi styr på hele paletten af emner, der henregnes til samfundsansvarlighed: Forbrugerforhold, miljø, klima og arbejdsforhold, forretningsetik, menneskerettigheder og vores bidrag til den lokale samfundsudvikling. Desuden har Aarhus Vand et strategisk fokus på miljø- og klimaområdet, hvor vi præsterer væsentligt bedre end lovens krav. Vores indsatser og mål for CSR-området understøtter Aarhus Vands vision og Strategi 2020 og de kendetegn, som vi ønsker Aarhus Vand skal kendes på: Miljørigtig, energineutral, innovativ og partnerskabsfremmende. For 2016 har vi opsat nedenstående CSR-mål, der understøtter vores strategiske fokus og delstrategier. EMNE STRATEGI-TILKNYTNING MÅL 2016 Miljø klimatilpasset by Fokusområde: Produktivitet Delstrategi: Partnerskaber og konsolidering Yderligere 7 km fælleskloak ændres, så regn- og spildevand afledes adskilt. Arbejdsmiljø Fokusområde: Produktivitet Delstrategi: Effektivitet og kvalitet Sygefraværet i Aarhus Vand er mindre end 3 %. Drikkevandssikkerhed Fokusområde: Produktivitet Delstrategi: Effektivitet og kvalitet 0 overskridelser 0 påbud til kunder 5 forbedringer eller 5 forbedringsindsatser Energi Fokusområde: Vækst Delstrategi: Ressourcer Elproduktion på de renseanlæg, hvor der produceres el af biogas: 7,1 GWH Samlet energiforbrug: 23,9 GHW Samfundsansvar Fokusområde: Produktivitet Delstrategi: Opfindsomhed Oprettelse af minimum 6 lærlinge-/ praktikantpladser 15

16 Vi står stærkest i partnerskaber DET AT INDGÅ PARTNERSKABER inden for vandteknologi er en del af Aarhus Vands DNA. Vi ser os selv som et af Danmarks førende vandselskaber på en række områder og har viden og kompetencer, som vi kan og vil dele med andre. Men vi kan også have glæde af og lære rigtig meget af andre. Både herhjemme og i den store verden. Derfor har vi et tæt samarbejde med andre danske og udenlandske forsyningsselskaber, med kommuner, rådgivere, uddannelsesinstitutioner, forskere, entreprenører og leverandører. Dermed står vi som virksomhed langt stærkere i forhold til at komme i mål med Strategi Sammen kan vi langt bedre og hurtigere innovere og understøtte udvikling af danske arbejdspladser og eksport af knowhow inden for vandteknologi. Som led i vores strategi for partnerskaber, konsolidering og vækst er målet derfor løbende at udvikle vores kompetencer og viden, så vi fokuserer på optimale løsninger. Det gør vi bedst i et tværfagligt, lærende og innovativt samspil med vores partnere og øvrige interessenter. Det sker blandt andet gennem formaliserede partneringaftaler, gennem vidensnetværk, alliancer og samarbejder. Som noget nyt lavede vi i 2015 et fælles udbud på vand- og spildevandsområdet med to andre og væsentlige mindre forsyninger, Favrskov Forsyning og Odder Spildevand. Udbuddet er lavet som partnering- og rammeaftaler, der gælder for perioden og tager udgangspunkt i, at mange udfordringer er de samme for et stort forsyningsselskab og for et mindre. Det har været et krav til tilbudsgiverne, at der som en del af aftalerne i partnerskabet arbejdes løbende og systematisk med innovation om fornyelse af vand- og afløbssystemerne. Vores erfaringer med partnering gennem de seneste år er, at vi og vores samarbejdspartnere har stor glæde af samarbejdet. Det får effektiviteten til at stige, og omkostningerne til at falde, og det gør partnering til en bæredygtig samarbejdsmodel. Det afgørende i partneringaftalen med Favrskov Forsyning og Odder Spildevand 16

17 er, at samarbejdet skal medvirke til at øge kvaliteten af arbejdet og samtidigt give mulighed for at skabe innovative tiltag og optimere arbejdsprocesserne til gavn for alle parter vores kunder, de tre forsyningsselskaber og de eksterne firmaer. Derudover er det en grundholdning i Aarhus Vand, at den danske vandsektor skal konsolidere eller udvikle sig til større enheder, for ellers er vi ikke dygtige og robuste nok. Der skal ikke være 325 vandselskaber i Danmark i fremtiden, det er alt for mange i forhold til de krav, der stilles til os fra ejerne og fra politisk hold. Det kræver store ressourcer at leve op til de forventninger, som samfundet stiller. Samarbejdet med Favrskov Forsyning og Odder Spildevand er modnet gennem vores samarbejde om fælles indkøb i Shared, som desuden tæller Syddjurs Spildevand. Og her er målet at udvide ejerkredsen yderligere, for jo flere der er med, jo bedre bliver det. Desuden er det et mål at udvide samarbejdet til også at omfatte øvrige administrative ydelser som for eksempel fælles it, lønadministration og økonomisystem. I 3Vand, som er et netværksbaseret vidensamarbejde mellem Hofor, Biofos, Vandcenter Syd og Aarhus Vand, har vi en række fælles interesser og ønsker om at gå foran i branchen og sætte en politisk dagsorden. I disse år fokuserer vi i 3Vand blandt andet på forskning og udvikling og har som led i dette en fælles koordinator på området. Hun har til opgave at koordinere indsatsen i 3Vand inden for forskning og udvikling på tværs og sikre, at resultaterne af vores udviklingsprojekter udnyttes optimalt. Hun skal være med til at sikre støttemidler nationalt og internationalt til de projekter, vi laver, og sikre sammenhæng til vidensinstitutioner. I 3Vand samarbejder vi også om politiske temaer som for eksempel grundvandsbeskyttelse. Her har vi en række fælles udfordringer, og sammen kan vi udvikle de rigtige løsninger og via lobbyarbejde understøtte at ministerierne har det rigtige grundlag for at trække beslutninger på området. Når de tre største kommuner og tre største vandselskaber i Danmark er enige, vækker det opmærksomhed og har en positiv effekt i forhold til beslutninger hos myndigheder og politikere. 17

18 Vi samarbejder også i 3Vand om en international indsats inden for vækst og eksport, som har vist sig på bare halvandet år at være en succes for Water Technology Alliance (WTA). Det danske generalkonsulat i Chicago er ansvarlig for WTA, som har til formål at støtte dansk vandindustri i bestræbelserne på at komme ind på det amerikanske marked. Aarhus Vand har i 2015 indgået en samarbejdsaftale med spildevandsselskabet i Chicago, Metropolitan Water Reclamation District Of Greater Chicago (MWRD), og vi er dermed en væsentlig aktør i Chicago. Det er et resultat af samarbejdet i alliancen, som er dannet af Dansk Eksportråd (Udenrigsministeriet), 3Vand samt virksomhederne Danfoss, DHI, AVK, Landia og Nissen Energi Teknik. Håndtering af vand og spildevand er blevet et højt prioriteret område i USA og globalt set de senere år. WTA s primære fokus er vækst og jobskabelse i Danmark. Repræsentanter fra 3Vand vil derfor netværke i USA og sprede den gode historie om, at vi i Danmark har løsninger på udfordringer, som de amerikanske forsyningsselskaber står over for i dag. 3Vand åbner døre på det amerikanske marked til forsyningsselskaberne, fordi vi kan tale om de samme udfordringer med den samme faglige indsigt. Vi kan fortælle den gode historie med overbevisning, og både de amerikanske forsyningsselskaber og den danske vandbranche forventer at opnå store fordele gennem indsatsen i WTA. Den internationale indsats i 3Vand er derfor med til at inspirere andre i vandbranchen. Det viser sig, at virksomheder inden for vandteknologi efterspørger vores indsats. Politikere og ministerier ser, at vi kan være med til at booste et eksporteventyr inden for bæredygtighed og grøn teknologi, fordi vi kan vise i udlandet, at det virker hos os, og vi kan vise, hvordan vi har gjort. Samtidigt har vi udviklet en ny samarbejdsmodel i branchen, hvor den internationale indsats ikke koster vores kunder penge, da de ressourcer, vi bruger betales af dem, der har en primær interesse i eksport. I 3Vand har vi en vision om at udvide vores interesseområde til også at dække hele vandets kredsløb, og at vi som vandselskaber påtager os opgaver inden for klimatilpasning. Det er en holdning, som nu breder sig i branchen, hvor det traditionelt har været holdningen, at den opgave lå hos kommunerne. Når der skal udvikles klimatilpasningsprojekter, er det naturligt, at det er vandselskaberne, der er udførende og efterfølgende driftsherrer på anlæggene. Samarbejdet i 3Vand åbner i et Aarhus Vand-perspektiv for en national konsolidering i branchen. 18

19 Fra forvaltning til markedsorienteret virksomhed AARHUS VAND UDVIKLER SIG i disse år i retning af at være en endnu mere effektiv virksomhed, med et endnu større fokus på kunden og med et skarpt øje for de forretningsmæssige muligheder, der ligger i vores kerneforretning. Heri ligger der blandt andet et ønske om i højere grad at imødekomme de behov, som kunderne efterspørger, for eksempel i forhold til klimatilpasning og miljøtiltag. Men kunderne efterspørger også nye services og produktydelser, som det er oplagt, at vi som virksomhed kan være med til at levere. I 2016 ønsker vi derfor at komme i en endnu tættere dialog med vores kunder, og de skal i endnu højere grad kende til vores virksomhed. Det øgede kundefokus betyder, at vi i fremtiden vil arbejde mere med segmentering af vores kunder, da de enkelte kundegrupper er meget forskellige og har forskellige ønsker og behov. Vi skal blandt andet i langt højere grad segmentere både inden for vores private kunder og blandt vores erhvervskunder. Blandt andet vil vi tage kontakt til vores største erhvervskunder med henblik på at afdække deres behov. I forhold til vores private kunder vil vi endnu højere grad udnytte, at vi har et kundepanel med 525 kunder, som kan bidrage med behovsafdækning. Vi vil også i 2016 arbejde med et generelt service- og kvalitetsløft over for vores kunder blandt andet i form af bedre tilgængelighed. Derudover går vi i gang med en markedsføring, hvor vi fortæller om, hvem vi er, og hvad vi kan. Både over for private kunder og erhvervskunder, som skal vide, at de kan få flere ydelser fra Aarhus Vand, end de får nu vel at mærke ydelser, som er relateret til vand og spildevand, der er vores kerneydelser og det, vi er gode til. 19

20 Vandklynge samarbejde gennem forskellighed I Aarhus Vand ser vi en række vækstmuligheder i at danne et klyngesamarbejde om vandteknologi. Vi ser primært et potentiale i klyngesamarbejde inden for geografisk vækst, vækst fra produkter og ydelser og vidensvækst. Det kan for eksempel være i form af oprettelse af et vand-videns universitet, som kombinerer forskning og vidensudvikling, og det kan være samarbejde om vandinnovation, som fører til udvikling af nye klimaløsninger. Klyngebegrebet handler for Aarhus Vand om, at skabe yderligere partnerskaber, og at parterne i eksisterende netværk krydsbestøver hinanden via samarbejde gennem forskellighed. Det handler ikke nødvendigvis om at etablere nye virksomheder, men mere om at skabe tæt forbindelse mellem det, der allerede virker i dag i eksisterende fagligheder, virksomheder og partnerskaber. Der er en lang række vandrelaterede virksomheder, som kan opnå øget vækst og produktivitet ved et stærkt klyngesamarbejde. Aarhus Vand har derfor via samarbejdet med de øvrige parter i 3Vand Hofor, Vandcenter Syd og Biofos været med til at lægge grundlaget for en vandklynge regionalt og nationalt, som kommer til at udvikle sig yderligere, tage mere form og øge værdiskabelsen i Vandklyngen er inspireret af blandt andet IT- Byen, Agro-Food Park og Alexandra Instituttet i Aarhus, hvor forskere, virksomheder og brugere arbejder sammen om innovation, som skaber samfundsmæssig værdi, og som er med til at sætte retningen for dansk erhvervsliv. 3Vand Internationalisering Spilde -vand 3Vand Udvikling Innovation Drikkevand Vand Smart Cities Ressourceeffektivitet Klima VANDKLYNGE Kloak Partnering Figur: Dynamisk model for klyngesamarbejde, der illustrerer, hvordan partnerskaber kan kobles sammen i en åben, fleksibel og viral struktur. 20

21 Modellen for klyngesamarbejdet skal blandt andet understøtte 3Vands internationale strategi for fremme af innovation og vækst inden for vandteknologi i Danmark i samarbejde med EU, USA og Asien. I Aarhus Vand forventer vi, at klyngen dannes af vandselskaber, kommuner, vandteknologivirksomheder og universiteter, som kan og vil indgå, og som har værdiskabelse og innovation som nøgleord. Klyngen skal tage udgangspunkt i reelle problemer og behov i markedet. Og skal først og fremmest skabe reel værdi for dem, som deltager. Initiativerne i klyngen skal være båret af åbenhed og transparens og kan have både en regional, national og international vinkel. Modellen tager udgangspunkt i et krydsfelt mellem det offentlige, erhvervslivet og universiteter i bestræbelserne på at skabe danske arbejdspladser inden for vandteknologi og bidrage til løsning af globale vandproblemer. Verdensmarkedet for vandteknologi forventes at vokse 50 procent mere end den generelle økonomi frem mod Og Danmark har en førerposition, når det gælder eksport af vandteknologi, men taber i dag markedsandele. Visionen og udfordringen for regeringen og den samlede vandbranche er at fordoble eksporten af vandteknologi senest i Visionen for vandklyngen er på nuværende tidspunkt, at den bliver et globalt førende, innovativt netværk inden for vandløsninger. Og missionen er med udgangspunkt i en stærk lokal forankring at opbygge et globalt netværk af ildsjæle, innovatører, forskere og beslutningstagere, som sammen skaber markante, kommercielle og samfundsmæssige resultater. Den endelige vision og mission bliver formuleret sammen med de centrale deltagere i klyngesamarbejdet. 21

22 Budget for 2016 DRIFTS- OG LIKVIDITETSBUDGET, KR Driftsbudget Likviditetsbudget Driftsbudget Likviditetsbudget Vand- og spildevandsbidrag Abonnementsbidrag Tilslutningsbidrag og andre indtægter Indtægter i alt Driftsomkostninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Renter Selskabsskat, betalt Årets driftsmæssige resultat Investeringer Afdrag på lån Årets likviditetsmæssige resultat (årets lånebehov) INVESTERINGSBUDGET, KR Reinvestering/nyinvestering i driftsaktivitet Fornyelse af kloakanlæg Byggemodning og øvrig nykloakering Klimatilpasninger og andre miljøprojekter Nyinvesteringer i forbindelse med renseanlæg Øvrige investeringer, spildevand Investering i forsyningssikkerhed Etablering af ledninger, trykforøgere m.m. Fornyelse af vandledninger m.v. Reinvestering, vandværker, kildepladser og boringer Udskiftning af vandmålere Øvrige investeringer, vand Driftsomkostninger 36 % Samlede investeringer i Aarhus Vand A/S i HVAD BRUGES PENGENE TIL? Anlægsinvesteringer 61 % Finansielle omkostninger 3 % 22

23 Takster for 2016 ELEMENTER I DEN VARIABLE VANDPRIS, KR./M Estimeret 2017 Vandbidrag Vandafgift Vandafledningsbidrag Moms 10,42 6,13 24,32 10,22 10,71 6,53 24,87 10,53 8,90 6,25 21,98 9,28 8,76 6,25 21,59 9,15 Samlet vandpris pr. m 3 inkl. moms 51,09 52,64 46,41 45,75 VARIABEL PRIS PR. M 3 INKL. MOMS OG AFGIFTER Kr./m 3 Konkurrencestyrelsen fastsætter årligt en ramme for vores indtægter. Derfor oplever vi udsving i taksterne fra et år til det næste. I 2016 falder prisen til 46,41 kr./m 3 inkl. indregning af trappemodellens konsekvenser. 54,00 52,00 50,00 50,04 51,09 52,64 48,00 46,00 44,00 46,41 45,75 46,01 46,33 46,49 Optagelse af lån og anden finansiering 7 % 42,00 40, Estimat 2017 Estimat 2018 Estimat 2019 Estimat 2020 Tilslutningsbidrag og andre indtægter 9 % HVOR KOMMER PENGENE FRA? Abonnementsbidrag 11 % Vand- og spildevandsbidrag 73 % 23

24 Organisation AARHUS VAND ER SAMLET i ét aktieselskab med en enkel og logisk organisering i tre afdelinger. Men som alle landets forsyningsselskaber inden for vand og spildevand står vi nu over for en række udfordringer. Der er til stadighed skærpede krav og ønsker fra kunderne, der er store administrative krav, og der er forventninger om effektiviseringer som følge af vandsektorloven. Og der er som følge af vandplanerne og klimaforandringer nye miljøkrav i forhold til grundvand, vandløb, søer, fjorde, bugt og hav. De kommende udfordringer vil gå på tværs af kommunegrænser. Derfor er det oplagt at tænke i større enheder og nye samarbejder, fordi forsyningsselskaberne i et fællesskab vil være bedre rustede til at håndtere fremtidens udfordringer. Aarhus Vand har sammen med Odder Spildevand, Syddjurs Spildevand og Favrskov Forsyning etableret et fælles serviceselskab, Shared. Selskabet skal med afsæt i fælles indkøb løse en række opgaver og ydelser, som kommer kunderne i de respektive forsyningsselskaber til gode. Aarhus Vand A/S Lars Schrøder Adm. direktør Shared A/S Therese Bonney Direktør Plan og Projekt Claus Møller Pedersen Afdelingschef Produktion Claus Homann Afdelingschef Forretningssupport Mads Bayer Økonomidirektør 24

25 Beskrivelse af opgaverne i afdelingerne Plan og Projekt Plan og Projekt har ansvaret for planlægningsopgaver, gennemførelse af anlægsarbejder, ledningsregistrering og GIS-systemer samt koordinering af udviklingsaktiviteter. En meget stor del af opgaverne for de 39 medarbejdere løses i projekter med både interne og eksterne samarbejdspartnere. En væsentlig andel af afdelingens anlægsprojekter løses i partneringsamarbejder med eksterne rådgivere og entreprenører. Planlægningsopgaverne indeholder Aarhus Vands bidrag til udarbejdelse og revision af overordnede planer og sektorplaner, herunder vandrammedirektiv, vandplaner samt Aarhus Kommunes vandforsynings- og spildevandsplaner. Ved planlægningen er det samlede vandkredsløb i fokus. Planlægningsopgaverne gennemføres i et nært samarbejde med blandt andet Aarhus Kommunes myndighed på området, Center for Miljø og Energi. Anlægsarbejderne omfatter planlægning, projektering og udførelse af anlægsarbejder i forbindelse med byggemodning, nyanlæg, fornyelse af eksisterende anlæg samt klimatilpasning. Opgaverne omfatter anlægsarbejder for ledningsanlæggene, renseanlæg og vandværker på tværs af områderne vand og spildevand. De ledningsberegningsmodeller, der blandt andet anvendes til projekternes gennemførelse, vedligeholdes af Plan og Projekt. På samme måde står Plan og Projekt for opmåling og varetager ledningsregistrering i forbindelse med projekternes gennemførelse. Herudover koordineres og supporteres GIS-anvendelse i Aarhus Vand af Plan og Projekt. Udviklingsaktiviteterne består af teknologiske udviklingsprojekter. Teknologiprojekterne er ofte støttet med ekstern finansiering og omfatter for eksempel afprøvning eller udvikling af nyt udstyr, nye anlæg eller nye metoder. Disse delstrategier under Strategi 2020 er forankret i Plan og Projekt: Det samlede vandkredsløb og It. 25

26 Produktion Afdelingen leverer drikkevand, renser spildevand samt udnytter ressourcer som energi og fosfor fra spildevand til gavn for borgere og miljøet i Aarhus. 125 medarbejdere sikrer gennem drift, service og udviklingsaktiviteter høj kvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed. Produktion arbejder med hele vandets vej fra grundvandsressource, boringer, vandværker, distribution til forbruger samt afledning ressourceudnyttelse og rensning af spildevandet. Aarhus Vand producerer årligt mere end 15 mio. m³ drikkevand baseret på rent grundvand. Vandkvaliteten sikres gennem et stort fokus på, at drikkevandet ikke påvirkes fra vores materialer og aktiviteter. Derfor er Aarhus Vand også certificeret i drikkevandssikkerhed efter samme standard som fødevaresikkerhed i fødevarebranchen. For os er det en metode til at sikre optimal styring af drikkevandssikkerheden. Årligt håndterer og bortleder Aarhus Vand ca. 30 mio. m³ spildevand. Vores anlæg bygger på avancerede biologisk-kemiske renseprocesser, som vi styrer og overvåger med online målinger samt en helt unik, avanceret styring, der sikrer en stabil og effektiv drift samt en renseeffekt, der sikrer badevand i Aarhus Bugt. Rensning af spildevand kræver meget energi. Af restproduktet fra rensning spildevandsslammet producerer vi betydelige mængder biogas, som omsættes til el og varme. I dag dækker vi 140 procent af elproduktionen fra biogas og med overskudsvarme når vi samlet op på ca. 190 procent fra vores største renseanlæg. På det første struvitgenindvindingsanlæg udtrækker vi op til 45 procent som ren PhosphorCare. Arbejdet med automation af produktion, drift, service samt arbejds- og rapporteringssystemer er i konstant udvikling og samler således vores aktiviteter i det samlede vandkredsløb. Produktionsafdelingen har en vagtordning, der sørger for, at driften opretholdes døgnet rundt året rundt. Både i og uden for åbningstid er vi gearede til at klare et beredskab, så kunderne får mindst mulig gene af kraftige regnskyl, oversvømmelser, brud på vandledninger m.m. Produktionen understøttes af it-systemer, analyser, forsøgsprojekter, nøgletal, benchmarking og økonomistyring, der har til formål at evaluere og dokumentere og formidle arbejdet samt inspirere til udvikling og innovation. Effektivisering, arbejdsmiljø, kvalitetsforbedring, energioptimering og bæredygtigt miljø er vores bærende fokusområder i afdelingens tre funktionsområder drift, service og udvikling og ved fornyelse af Aarhus Vands produktionsanlæg. Eksternt arbejder vi sammen i en række forsknings- og udviklingsorienterede partnerskaber. Vi er aktive i DANVA-fora, leverandørpartnerskaber og andre innovationsfællesskaber, hvor vi kan bidrage til at udvikle en effektiv produktion af blandt andet drikkevand, fiskevand, badevand, oplevelsesvand, energi og gødning. Disse delstrategier under Strategi 2020 er forankret i Produktion: Effektivitet og kvalitet, Ressourcer, Internationalisering og Partnerskaber og konsolidering. AARHUS VANDS MEDARBEJDERE I TAL Antal medarbejdere Omregnet til fuldtidsansatte Procentvis fordeling, kvinder Procentvis fordeling, mænd Antal tjenestemandsansatte Gennemsnitsalder, alle ansatte Personaleomsætning ,4 29 % 71 % 28 48,5 15,5 % ,7 29 % 71 % 26 48,3 10 % 26