HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
|
|
- Jacob Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger Side 14 Bilag Side 42
3 BAGGRUND 3
4 BAGGRUND 4 Vi følger op på cykelregnskabet I begyndelsen af 2014 udarbejdede Incentive et cykelregnskab for Region Hovedstaden. Vi identificerede store geografiske forskelle med hensyn til, hvor meget indbyggerne cykler. Regionen blev i cykelregnskabet opdelt i tre geografiske grupper (se bilag 1): 1. København/Frederiksberg 2. Forstæder 3. Øvrige kommuner Ikke overraskende viste cykelregnskabet, at borgerne i København/Frederiksberg cykler mest, borgerne i forstæderne næstmest og borgerne i de øvrige kommuner mindst, jf. figuren til højre. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor cykling hænger sammen med, hvor man bor. I dette projekt har vi undersøgt, hvad der driver forskellene mellem de tre geografiske grupper. Gribskov Frederikssund Ishøj Helsingør Fredensborg Bornholm Halsnæs Egedal Hørsholm Hillerød Brøndby Allerød Rudersdal Høje-Taastrup Furesø Vallensbæk Dragør Rødovre Albertslund Ballerup Hvidovre Herlev Glostrup Tårnby Gentofte Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Frederiksberg København København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Cykling km/borger/dag Data fra og borgere i alderen år.
5 Km/borger/dag BAGGRUND 5 Store forskelle i Region Hovedstaden Indbyggerne i Region Hovedstaden cykler i gennemsnit 2,3 km om dagen. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget borgerne cykler i de tre geografiske grupper. Fx cykler borgerne i København/Frederiksberg i gennemsnit tre gange så langt som borgerne i øvrige kommuner. 3,3 Vi har undersøgt, hvad der driver forskellene mellem de tre grupper. Vi har opstillet 13 teser, som vi på baggrund af vores erfaring vurderer, har stor betydning for cykelomfanget. Efterfølgende har vi kvantificeret hver enkelt tese, så vi har et mål for, hvor stor en andel af forskellen i cykelomfanget, den kan forklare. 2,0 1,1 I det følgende præsenterer vi først de 13 teser. Dernæst beskriver vi kort den metode, vi har anvendt, hvorefter vi præsenterer resultaterne fra vores analyse. Afslutningsvis uddyber vi de beregninger, som ligger til grund for analysens resultater. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Data fra og borgere i alderen år.
6 DE 13 TESER 6
7 DE 13 TESER 7 1 Bilejerskab Hvis du ejer en bil, vil du være mere tilbøjelig til at droppe cyklen, fx når det regner. 6 Afstand til arbejde Hvis du har kort afstand til arbejde, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt. 11 Indkomst Mange undersøgelser har vist, at folk med høj indkomst cykler mere end folk med lav indkomst. 2 Alderssammensætningen I nogle perioder af livet cykler man meget, i andre perioder mindre. Forskelle i alderssammensætningen i de tre kommunegrupper kan have betydning for cykelomfanget. 7 Afstand til fritidsinteresser Hvis du har kort til dine fritidsinteresser, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du dyrker måske dine fritidsinteresser oftere, end hvis du har langt. 12 Trængsel Hvis det er svært at komme frem med bil pga. meget trængsel, er man mere tilbøjelig til at tage cyklen. 3 Uddannelse Mange undersøgelser har vist, at højtuddannede cykler mere end lavtuddannede. 8 Afstand til studie og skole Hvis du har kort til studie eller skole, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt. 13 Tilgængelighed af offentlig transport Hvis der er gode busforbindelser, vil man på korte ture i højere grad vælge bussen frem for cyklen. 4 Beskæftigelse Hvis du arbejder eller studerer, har du et dagligt gøremål og vil derfor måske cykle mere, end hvis du fx er arbejdsløs eller pensionist. 9 Familietyper Hvor meget man cykler, afhænger også af ens familiesituation. Vi undersøger, om familietyperne i kommunerne kan forklare noget af forskellen. 5 Afstand til stationen Hvis du bor tæt på en station, vil du være mere tilbøjelig til at lade bilen stå og tage cyklen til stationen i stedet. 10 Afstand til indkøb Hvis du har kort afstand til dine indkøb, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du vil sandsynligvis handle oftere, end hvis du har langt.
8 METODE 8
9 SÅDAN HAR VI GJORT 9 Hver delanalyse følger tre trin For at sikre os, at vi tester hver hypotese for sig på korrekt vis, følger vi en trepunktsplan. Eksempel Hvor meget betyder bilejerskabet for cyklingen i de tre geografiske grupper? Punkt 1: Isolér effekten på cykling af at eje en bil Hvor meget cykler borgerne i gennemsnit afhængigt af, hvor mange biler de ejer givet familiestørrelsen? Punkt 2: Opgør antallet af biler i husstandene Hvor stor en andel af borgerne ejer hhv. 0, 1 eller 2+ biler? Punkt 3: Beregn den samlede effekt på cyklingen Når vi ved, hvor meget en person med råderet over hhv. 0, 1 og 2+ biler cykler, og når vi kender antallet af personer, der har råderet over hhv. 0, 1 og 2+ biler, kan vi beregne den samlede effekt på cykling af bilejerskabet. Isolerede effekter Når vi undersøger hypoteserne, identificerer vi de isolerede effekter på cyklingen, sådan at vi ikke medregner den samme effekt mere end én gang. Fx er to af vores hypoteser, at både bilejerskab (tese 1) og familietype (tese 9) har betydning for, hvor meget folk cykler. Men bilejerskabet er også korreleret med familietypen, da mange børnefamilier har bil. Når vi beregner effekten af bilejerskab på cykling, isolerer vi derfor effekten fra familietype. Stort datagrundlag Vi har brugt data fra Transportvaneundersøgelsen fra årene Undersøgelsen er baseret på interviews med danskere i alderen år. Undersøgelsen indeholder ca interviews i Region Hovedstaden, som er fordelt med ca interviews i hver af de tre kommunegrupper. Med dette store datagrundlag har vi god mulighed for at beregne de isolerede effekter på cyklingen.
10 RESULTATER 10
11 KØBENHAVN/FREDERIKSBERG I FORHOLD TIL FORSTÆDER 11 Bilejerskabet den primære årsag til forskellen I snit cykler indbyggerne i København/Frederiksberg dagligt m mere end borgerne i forstæderne. Figuren til højre viser, i hvor høj grad hver enkelt af de 13 teser kan forklare denne forskel. Den primære årsag til, at indbyggerne i København/Frederiksberg cykler mere end i forstæderne, er, at de har færre biler. Denne effekt forklarer 460 m af forskellen eller 34% af den samlede forskel på m. Ud over bilejerskab er det primært alderssammensætningen og trængselsniveauet, der kan forklare forskellen i cyklingen. Indbyggerne i København/Frederiksberg har således færre biler, er yngre og oplever flere trængselsproblemer end indbyggerne i forstæderne. Disse tre faktorer kan samlet forklare 60% af forskellen i den daglige cykling. Som det fremgår af figuren, er der også faktorer, som trækker den modsatte vej om end disse er meget begrænsede. Fx viser vores data, at personer med høj indkomst cykler mere end personer med lav indkomst, og at indbyggerne i København/Frederiksberg har lavere indkomster end indbyggerne i forstæderne, hvilket isoleret set reducerer cyklingen med 30 m. 12% af forskellen (eller 166 m) kan vi ikke forklare på baggrund af vores undersøgte hypoteser. Cykling meter/borger/dag Forstæder Bilejerskab Trængsel Alderssammensætning Uddannelse Beskæftigelse Afstand til station Afstand til arbejde Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Cykel vs offentlig transport Familietype Afstand til indkøb Indkomst Tilbageværende forskel København/Frederiksberg m 460 m (34%) 190 m (14%) 171 m (12%) 131 m (10%) 77 m (6%) 68 m (5%) 63 m (5%) 27 m (2%) 24 m (2%) 23 m (2%) 13 m (1%) -16 m (-1%) -30 m (-2%) 166 m (12%) m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger
12 FORSTÆDER I FORHOLD TIL ØVRIGE KOMMUNER 12 Mange forklaringsfaktorer Indbyggerne i forstæderne cykler hver dag i gennemsnit 856 m mere end indbyggerne i de øvrige kommuner. Det er mange strukturelle forskelle med lige stor vægt, der driver forskellen mellem forstæderne og øvrige kommuner. Fx har indbyggerne i de øvrige kommuner oftere bil, længere til arbejde og længere til stationen end indbyggerne i forstæderne. Disse tre faktorer forklarer hver især mere end 150 m af forskellen og samlet set 503 m eller 59% af den samlede forskel på 856 m. Det er værd at bemærke, at det ikke er de samme faktorer, der kan forklare forskellen i cyklingen mellem København/Frederiksberg og forstæderne og mellem forstæderne og de øvrige kommuner. Fx kan afstand til arbejde og station samlet set forklare 10% af forskellen i det daglige cykelomfang mellem København/Frederiksberg og forstæderne, mens disse to faktorer forklarer næsten 40% af forskellen mellem forstæderne og øvrige kommuner. Vi uddyber disse forskelle i afsnittet Beregninger. Øvrige Bilejerskab Afstand til arbejde Afstand til station Cykel vs offentlig transport Trængsel Uddannelse Beskæftigelse Alderssammensætning Familietype Afstand til indkøb Indkomst Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Tilbageværende forskel Forstæder Cykling meter/borger/dag m 173 m (20%) 170 m (20%) 160 m (19%) 130 m (15%) 125 m (15%) 76 m (9%) 36 m (4%) 34 m (4%) 20 m (2%) 4 m (1%) 4 m (0%) 0 m (0%) -6 m (-1%) -71 m (-8%) 1.981m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger
13 KØBENHAVN/FREDERIKSBERG I FORHOLD TIL ØVRIGE 13 Bilejerskabet den primære årsag til forskellen Indbyggerne i København/Frederiksberg cykler i snit m mere end indbyggerne i de øvrige kommuner hver dag. Den primære årsag til forskellen er drevet af forskelle i bilejerskabet, som forklarer 633 m af forskellen, svarende til 28%. Forskelle i trængselsniveauet forklarer halvt så meget som forskellen i bilejerskabet. Resten af forskellen mellem København/Frederiksberg og øvrige kommuner skyldes et bredt udvalg af faktorer, som figuren til højre også viser. Øvrige Bilejerskab Trængsel Afstand til arbejde Afstand til station Uddannelse Alderssammensætning Cykel vs offentlig transport Beskæftigelse Familietype Afstand til fritidsaktiviteter Afstand til studie Afstand til indkøb Indkomst Tilbageværende forskel København/Frederiksberg Cykling meter/borger/dag m 633 m (28%) 316 m (14%) 233 m (10%) 228 m (10%) 207 m (9%) 205 m (9%) 153 m (7%) 113 m (5%) 33 m (1%) 28 m (1%) 19 m (1%) -12 m (-1%) -26 m (-1%) 95 m (4%) 3.349m Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger
14 14 BEREGNINGER Beskrivelse af beregningerne bag hver af de 13 teser
15 Km/borger/dag TESE 1: BILEJERSKAB 15 Bilejere cykler langt mindre Mange biler i forstæderne og øvrige kommuner Figuren herunder viser, at de indbyggere i Region Hovedstaden, som ikke ejer en bil, i gennemsnit cykler 3,1 km om dagen, mens indbyggere, der råder over 1 bil og 2+ biler, cykler hhv. 2,0 km og 1,2 km i snit. Indbyggere, der ikke råder over en bil, cykler altså næsten tre gange længere om dagen end de, der råder over to eller flere biler. Figuren nedenfor viser andelen af hustande med henholdsvis 0, 1 eller 2+ biler på tværs af de tre kommunegrupper. Husstandene i København/Frederiksberg har markant færre biler (0,6 biler i snit) end husstandene i forstæderne (1,0 i snit) og i de øvrige kommuner (1,2 i snit). 3,1 70% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 2,0 60% 50% 1,2 40% 30% 0 biler 1 bil 2+ biler 20% 10% 0% 0 biler 1 bil 2+ biler Note: Figuren er korrigeret for familietype, afstand til en station, afstand til arbejde og indkomst.
16 EFFEKT AF BILEJERSKAB 16 Stor effekt fra bilejerskab Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i den daglige cykling mellem de tre kommunegrupper, som vi kan forklare på baggrund af forskelle i bilejerskabet. Fx viser figuren, at 34% af forskellen mellem København/Frederiksberg og forstæderne skyldes, at husstandene i København/Frederiksberg har færre biler end husstandene i forstæderne. Forskel fra bilejerskab København/Frederiksberg - Forstæder Samlet forskel 460 m (34%) m En del af den øgede cykling i København/Frederiksberg kan dog også skyldes, at indbyggerne her har mere positive holdninger over for cyklisme, hvilket igen reducerer lysten til at købe en bil. Forstæder - Øvrige 173 m (20%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 633 m (28%) m Cykling meter/borger/dag Kilde: Transportvaneundersøgelsen og egne beregninger.
17 Km/borger/dag TESE 2: ALDERSSAMMENSÆTNING 17 Unge indbyggere cykler mest Flest unge i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at yngre voksne i aldersgruppen år cykler mest, og at de cykler ca. tre gange så langt om dagen som ældre indbyggere i aldersgruppen år. Figuren nedenfor viser alderssammensætningen for de tre kommunegrupper. Indbyggerne i København/Frederiksberg er markant yngre end indbyggerne i både forstæderne og de øvrige kommuner. Fx er andelen af årige ca. dobbelt så stor i København/Frederiksberg som i de to øvrige kommunegrupper, der har en næsten identisk alderssammensætning. 3,0 2,5 2,0 30% 25% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 1,5 1,0 20% 15% 10% 0,5 5% 0, % Note: Figuren er korrigeret for familietype, beskæftigelse, bilejerskab og uddannelse.
18 EFFEKT AF ALDERSSAMMENSÆTNING 18 Alder betyder meget Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i den daglige cykling der skyldes alderssammensætningen i de tre kommunegrupper. Forskel fra alderssammensætning Samlet forskel Indbyggerne i København/Frederiksberg er yngre end i forstæderne og de øvrige kommuner, hvilket kan forklare hhv. 12% og 9% af forskellen i den daglige cykling. Alderssammensætningen kan dog ikke rigtigt forklare forskellen i cyklingen mellem forstæderne og de øvrige kommuner. Dette skyldes, at alderssammensætningen er næsten ens i disse to kommunegrupper. København/Frederiksberg - Forstæder Forstæder - Øvrige 171 m (12%) m 34 m (4%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 205 m (9%) m Cykling meter/borger/dag
19 Km/borger/dag TESE 3: UDDANNELSE 19 Højtuddannede indbyggere cykler mest Figuren nedenfor viser, at indbyggerne cykler mere, jo højere uddannelse de har. Indbyggere med erhvervs- eller grundskole som længste gennemførte uddannelse cykler 1,6 km i snit, mens indbyggere med en lang videregående uddannelse cykler næsten dobbelt så langt hver dag (2,9 km i snit). At indbyggere med længere uddannelse også cykler mere, skyldes delvist, at de har mere positive holdninger til cykling. Flere højtuddannede i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser andelen af personer afhængigt af deres højeste gennemførte uddannelse. Det fremgår, at indbyggerne i København/Frederiksberg typisk har længere uddannelser end indbyggerne i forstæderne og i de øvrige kommuner. Desuden har indbyggerene i forstæderne typisk længere uddannelser end indbyggerne i de øvrige kommuner. 1,6 2,0 2,5 2,9 60% 50% 40% 30% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 20% 10% Erhvervs - eller grundskole Gymnasiel eller KVU MVU LVU 0% Erhvervs -eller grundskole Gymnasiel eller KVU MVU LVU Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, beskæftigelse, familietype og indkomst.
20 EFFEKT AF UDDANNELSE 20 Uddannelse betyder meget Det fremgår af figuren til højre, at en stor andel af forskellene i den daglige cykling kan forklares af forskelle i uddannelse mellem de tre kommunegrupper. Forskel fra uddannelse Samlet forskel At indbyggerne i København/Frederiksberg har længere uddannelse end indbyggerne i forstæderne kan forklare, at de cykler 131 m mere om dagen end indbyggerne i forstæderne. Dette udgør 10% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 131 m (10%) m Forstæder - Øvrige 76 m (9%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 207 m (9%) m Cykling meter/borger/dag
21 Km/borger/dag TESE 4: BESKÆFTIGELSE 21 Pensionister cykler mindst Flest beskæftigede i København/Frederiksberg Figuren herunder viser, at personer i arbejde cykler 2,4 km om dagen i snit, mens pensionister cykler 0,9 km dagligt. Det fremgår også, at personer i arbejde og studerende cykler omtrent lige langt hver dag. Da hverken pensionister eller arbejdsløse har faste daglige gøremål, bruger de mindre tid på transport. Dette gør også, at de cykler mindre. Figuren nedenfor viser fordelingen af beskæftigelsesstatus i de tre kommunegrupper. København/Frederiksberg har den højeste andel af borgere, der enten er i arbejde eller studerer. Kun ca. 21% pensionister eller arbejdsløse I København/Frederiksberg, mens det er 28% i øvrige kommuner 26% i forstæderne. Der er dermed relativt flest uden et fast dagligt gøremål i de øvrige kommuner. 2,4 2,3 København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 60% 50% 1,2 40% 0,9 30% 20% 10% I arbejde Studerende / skoleelev Pensionist Arbejdsløs 0% I arbejde Studerende inkl. lærlinge Pensionist Arbejdsløs Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, bilejerskab, uddannelse og indkomst.
22 EFFEKT AF BESKÆFTIGELSE 22 Pæn effekt fra beskæftigelse Figuren til højre viser, hvor meget af forskellen i det daglige cykelomfang der skyldes forskelle i beskæftigelsesstatus de tre kommunegrupper imellem. Forskel fra beskæftigelse Samlet forskel At flere indbyggere i København/Frederiksberg end i forstæderne har arbejde eller er under uddannelse, kan forklare, at indbyggerne i København/Frederiksberg cykler 77 m længere hver dag. København/Frederiksberg - Forstæder 77 m (6%) m Forstæder - Øvrige 36 m (4%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 113 m (5%) m Cykling meter/borger/dag
23 Km/borger/dag TESE 5: AFSTAND TIL STATION 23 Folk med langt til en station cykler mindre Kortest afstand i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, hvor meget en person cykler afhængigt af, hvor langt personen bor fra en station. Det ses, at personer, der bor inden for 1 km fra den nærmeste station, cykler omtrent dobbelt så langt som personer, der har mere end 3 km til nærmeste station. Bor man tæt på en station, bor man centralt. Dermed har man kortere afstand til fx sine venner. Desuden er cykelforholdene typisk også bedre, jo tættere man er på centrum. Figuren nedenfor viser, at 85% af indbyggerne i København/Frederiksberg bor tættere end 1 km fra den nærmeste station. Den tilsvarende andel af indbyggere i forstæderne og i de øvrige kommuner er hhv. 52% og 41%. I København/Frederiksberg er der endda slet ikke nogen, som har mere end 3 km til en station. 2,1 2,1 1,9 60% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 50% 1,1 40% 30% 20% 10% 0-½ km ½-1 km 1-3 km 3+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, uddannelse, beskæftigelse og afstand til arbejde. 0% 0-½ km ½-1 km 1-3 km 3+ km
24 EFFEKT AF AFSTAND TIL STATION 24 Afstanden til en station betyder meget Figuren til højre viser, at afstanden til en station i høj grad kan forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne cykler hver dag. Forskel fra afstand til station Samlet forskel Fx kan den længere afstand til stationen forklare, at indbyggerne i forstæderne i snit cykler 160 m længere om dagen end indbyggerne i de øvrige kommuner. Denne forskel udgør 19% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 68 m (5%) m Forstæder - Øvrige 160 m (19%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 228 m (10%) m Cykling meter/borger/dag
25 Km/borger/dag TESE 6: AFSTAND TIL ARBEJDE 25 Folk med mellemlangt til arbejde cykler mest Længst til arbejde i de øvrige kommuner Figuren herunder viser, hvordan den daglige cykling varierer alt efter, hvor langt man har til arbejde. Det fremgår, at personer, der har 3-6 km til arbejdspladsen, cykler mest (2,5 km om dagen i snit). Folk med meget kort eller meget langt til arbejde cykler mindst. Figuren viser, at borgerne i de øvrige kommuner har markant længere til arbejde end borgerne i København/Frederiksberg og indbyggerne i forstæderne. Ca. 50% af borgerne i de øvrige kommuner har mere end 12 km til arbejde, mens den tilsvarende andel kun er 25% i forstæderne og 14% i København/Frederiksberg. 2,5 60% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 2,0 50% 0,9 0,8 40% 30% 20% 10% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station, familietype og beskæftigelse. 0% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km
26 EFFEKT AF AFSTANDEN TIL ARBEJDE 26 Afstanden til arbejde betyder meget Figuren til højre viser, at afstanden til arbejdet i høj grad kan forklare forskellen i cykelomfanget mellem forstadskommunerne og de øvrige kommuner. Forskel fra afstand til arbejde Samlet forskel Da indbyggerne i de øvrige kommuner ofte har meget langt til arbejde, cykler de 170 m mindre end indbyggerne i forstæderne hver dag. Denne forskel udgør 20% af den samlede forskel. København/Frederiksberg - Forstæder 63 m (5%) m Forstæder - Øvrige 170 m (20%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 233 m (10%) m Cykling meter/borger/dag
27 Km/borger/dag TESE 7: AFSTAND TIL FRITIDSINTERESSER 27 Folk med mellemlangt cykler mest Længst til fritidsinteresser i de øvrige kommuner Figuren nedenfor viser, at cyklingen varierer med afstanden til fritidsinteresserne. Man kan se, at personer med mellemlangt til fritidsinteresserne cykler længst (3-12 km), mens personer med meget kort eller meget lang afstand cykler mindst i snit. Figuren nedenfor viser, at indbyggerne i København/Frederiksberg bor tættest på deres fritidsinteresser, mens indbyggerne i de øvrige kommuner bor længst væk. 0,5 1,1 1,0 0,7 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station og beskæftigelse. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-3 km 3-6 km 6-12 km 12+ km
28 EFFEKT AF AFSTAND TIL FRITIDSINTERESSER 28 Lille effekt fra afstand til fritidsinteresser Figuren til højre viser, at afstanden til fritidsinteresserne kun forklarer en meget lille del af forskellen i det daglige cykelomfang på tværs af de tre kommunegrupper. Forskel fra afstand til fritidsaktiviteter Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 27 m (2%) m Forstæder - Øvrige 0 m (0%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 28 m (1%) m Cykling meter/borger/dag
29 Km/borger/dag TESE 8: AFSTAND TIL STUDIE/SKOLE 29 Folk med mellemlangt cykler mest Længst afstand i de øvrige kommuner Figuren nedenfor viser, at studerende med mellemlangt til deres uddannelsesinstitution (1-6 km) cykler mere i snit i dem, der har kort (0-1 km) eller langt (6+ km). Jo længere afstanden er, jo færre ture kører man på cykel. På den anden side stiger antallet af km, man cykler pr. tur, hvilket medvirker til at øge distancen for den gennemsnitlige cykeltur. Det ses af figuren herunder, at især studerende i de øvrige kommuner har langt til deres uddannelsesinstitution. København/Frederiksberg har færrest borgere med under 1 km til studie/skole. Dette kan skyldes, at disse to kommuner har mange studerende, som kan have langt til universitetet. 0,5 1,3 1,3 0,9 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km Note: Figuren er korrigeret for indkomst, bilejerskab, afstand til station, familietype og beskæftigelse. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km
30 EFFEKT AF AFSTAND TIL STUDIE/SKOLE 30 Lille effekt fra afstand til skole/studie Figuren til højre viser, at afstanden til uddannelsesinstitutionen ikke kan forklare, hvorfor der er forskelle i det daglige cykelomfang på tværs af de tre kommunegrupper. Forskel fra afstand til studie Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 24 m (2%) m Forstæder - Øvrige -6 m (-1%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 19 m (1%) m Cykling meter/borger/dag
31 Km/borger/dag TESE 9: FAMILIETYPE 31 Lille variation på tværs af familietyper Ens typer uden for København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at man cykler omtrent lige langt hver dag, uanset hvilken familietype man er en del af. Er man i et parforhold uden børn, cykler man dog lidt mindre, end hvis man tilhører en af de andre familietyper. Figuren nedenfor viser, at fordelingen på familietyper stort set er ens i forstæderne og i de øvrige kommuner. Der er dog markant flere enlige uden børn i København/Frederiksberg end i de to øvrige kommunegrupper. 2,2 2,0 1,6 2,1 Enlig u. børn Enlig m. børn Par u. børn Par m. børn Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, bilejerskab, beskæftigelse og uddannelse. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Enlig u. børn Enlig m. børn Par u. børn Par m. børn
32 EFFEKT AF FAMILIETYPE 32 Lille effekt fra familietype Som det fremgår af figuren, kan fordelingen af familietyper ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra familietype Samlet forskel København/Frederiksberg - Forstæder 13 m (1%) m Forstæder - Øvrige 20 m (2%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 33 m (1%) m Cykling meter/borger/dag
33 Km/borger/dag TESE 10: AFSTAND TIL INDKØB 33 Folk cykler lidt til indkøb Kortest afstand i København/Frederiksberg Figuren nedenfor viser, at folk cykler meget kort, når de køber ind. Samtidig fremgår det, at de, der har mellemlangt til indkøb (1-6 km), cykler længst i snit. Vores data viser, at folk, der bor mindre end 1 km fra indkøb, sjældent cykler til indkøb. Er distancen kort nok, vælger de at gå. Figuren nedenfor viser afstanden til indkøbsmulighederne i de tre kommunegrupper. Figuren viser, at indbyggerne i forstæderne og i de øvrige kommuner har omtrent lige langt til indkøbsmulighederne. Indbyggerne i København/Frederiksberg har dog markant kortere end begge de to øvrige kommunegrupper. 0,1 0,5 0,5 0,3 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km Note: Figuren er korrigeret for afstand til en station, bilejerskab, indkomst og familietype. København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-1 km 1-3 km 3-6 km 6+ km
34 EFFEKT AF AFSTAND TIL INDKØB 34 Lille effekt fra afstand til indkøb Som det fremgår af figuren, kan afstanden til indkøb ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra afstand til indkøb Samlet forskel Kun 1 ud af 3 borgere cykler jævnligt, når de tager på indkøb. Da folk altså sjældent cykler til indkøb, udgør transport til indkøb en meget lille andel af den samlede cykling i de tre kommunegrupper. København/Frederiksberg - Forstæder -16 m (-1%) m Forstæder - Øvrige 4 m (1%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige -12 m (-1%) m Cykling meter/borger/dag
35 Km/borger/dag TESE 11: INDKOMST 35 Folk med højere indkomst cykler mere Laveste indkomster i København/Frederiksberg Det fremgår af figuren, at personer med en indkomst på højst kr./år cykler 1,8 km i snit hver dag, mens personer med en indkomst på mere end kr./år cykler 2,4 km i snit. Overordnet set er der en positiv sammenhæng mellem indkomst og daglig cykling. Figuren nedenfor viser indkomstfordelingen i de tre kommunegrupper. Som det ses, er indkomsterne lavest i København/Frederiksberg. Der er næsten ingen forskel på indkomsterne i forstæderne og i de øvrige kommuner. 1,8 2,0 2,0 2, t. kr t. kr t. kr t. kr. Note: Figuren er korrigeret for alderssammensætning, familietype, beskæftigelse og uddannelse. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige t. kr t. kr t. kr t. kr.
36 EFFEKT AF INDKOMST 36 Begrænset effekt fra indkomst Som det fremgår af figuren, kan indkomst ikke forklare forskellene i, hvor langt indbyggerne i de enkelte kommunegrupper cykler hver dag. Forskel fra indkomst Samlet forskel -30 m (-2%) København/Frederiksberg - Forstæder m Forstæder - Øvrige 4 m (0%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige -26 m (-1%) m Cykling meter/borger/dag
37 Km/borger/dag TESE 12: TRÆNGSEL 37 Trængsel øger cyklingen markant Meget trængsel i København/Frederiksberg Er der tæt trængsel på vejene og derfor besværligt at komme frem med bil, vil cyklen alt andet lige være mere attraktiv. Figuren nedenfor viser, at personer, der kører på ruter, hvor trængslen øger rejsetiden i bil med mere end 20%, i gennemsnit cykler 30% mere end borgere, der cykler, hvor der kun er begrænset trængsel. I København/Frederiksberg betyder trængslen, at for 42% af borgernes ture bliver rejsetiden i bil forlænget med over 20%. For forstæderne er det 19% af borgernes ture, mens det i øvrige kommuner kun er 5% af borgernes ture, hvor rejsetiden er forøget med mere end 20% pga. trængsel. Data for rejsetiden i bil med og uden trængsel er fundet på baggrund af opslag på Google Maps. 2,4 Rejsetiden i bil forøget med mindre end 20% pga. trængsel 3,3 Rejsetiden i bil forøget med mere end 20% pga. trængsel Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Note: Figuren er korrigeret for afstanden til en station, bilejerskab, uddannelse og alderssammensætning. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Rejsetiden i bil forøget med mindre end 20% pga. trængsel Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Rejsetiden i bil forøget med mere end 20% pga. trængsel
38 EFFEKT AF TRÆNGSEL 38 Stor effekt fra trængslen Da øget trængsel betyder, at man cykler markant mere, og der samtidig er relativt stor forskel på trængslen i de tre grupper, kan forskelle i trængsel forklare en stor del af forskellen i cykling. Trængslen forklarer ca. 14% af forskellen mellem alle tre grupper. Trængsel København/Frederiksberg - Forstæder Samlet forskel 190 m (14%) m Forstæder - Øvrige 125 m (15%) 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 316 m (14%) m Cykling meter/borger/dag
39 Km/borger/dag TESE 13: TILGÆNGELIGHED AF OFFENTLIG TRANSPORT 39 Dårligere offentlig transport øger cyklingen Offentlig transport er hurtigst i øvrige kommuner Hvis cyklen er langsommere end den offentlige transport, cykler man alt andet lige mindre. Figuren nedenfor viser, at personer, der kører på ruter, hvor den kollektive transport er hurtigere end cyklen, cykler markant mindre end personer, der kører, hvor den kollektive transport er relativt langsom. Figuren viser også, at hvis cyklen er meget hurtigere end offentlig transport, så cykler man lidt mindre. Det kan være, fordi offentlig transport ikke er så god på meget korte distancer, hvor til- og frabringertiden til stoppestedet fylder relativt meget. 2,7 Cyklen er mere end dobbelt så hurtig som offentlig transport 3,2 Cyklen er 1-2 gange hurtigere end offentlig transport 1,7 Cyklen er langsommere end offentlig transport Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Note: Figuren er korrigeret for afstanden til en station, bilejerskab, trængsel og turlængde. Desuden er ventetid ved offentlig transport inkluderet. Figuren nedenfor viser, at det for de fleste personer er hurtigere at benytte cyklen fremfor offentlig transport. Men i øvrige kommuner er der er en forholdsvis stor andel (17 %), hvor det faktisk er hurtigere at benytte offentlig transport. Dette stemmer måske ikke helt overens med, hvad man kunne forvente, nemlig at den offentlige transport er bedst i København/Frederiksberg. Årsagen er, at der er forskel i længden af de ture, som personer i de tre kommune grupper tager, så til- og frabringertiden udgør en relativt lille del af rejsetiden i øvrige kommuner. Dette er uddybet på næste side. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige Cyklen er mere end dobbelt så hurtig som offentlig transport Cyklen er 1-2 gange hurtigere end offentlig transport Kilde: Transportvaneundersøgelsen og TOTEM. Cyklen er langsommere end offentlig transport
40 ER OFFENTLIG TRANSPORT BEDST I ØVRIGE KOMMUNER? 40 Længere ture i øvrige kommuner Figuren til højre viser andele af ture i de tre kommuner fordelt på turlængden. Den viser, at borgerne i øvrige kommuner tager længere ture end borgerne i de to andre grupper. Cyklen har en tidsmæssig fordel på korte distancer, blandt andet fordi den ikke involverer ventetid og gåtid til og fra stoppestedet eller stationen. Derimod har offentlig transport en fordel på lange distancer. Specielt i øvrige kommuner, hvor der er færre stop og mindre trængsel. Når det ser ud til, at den offentlige transport er bedst i øvrige kommuner, skyldes det altså, at borgerne i øvrige kommuner tager længere ture, hvor offentlig transport har en fordel i forhold til cyklen. Denne effekt overskygger, at frekvensen er markant højere i København/Frederiksberg og i forstæderne. 70% 60% 50% 40% 30% 20% København/Frederiksberg Forstæder Øvrige 10% 0% 0-2km 2-5km 5+ km
41 EFFEKT AF OFFENTLIG TRANSPORT 41 Markant effekt mellem forstæder og øvrige Figuren til højre viser effekten af forskelle mellem cyklen og offentlig transport. At offentlig transport er bedre sammenlignet med cyklen for borgerne i øvrige kommuner, forklarer 15% af forskellen til forstæderne. Forholdet kan ikke forklare en særlig stor del af forskellen mellem København/Frederiksberg og forstæderne. Årsagen er, at den højere frekvens i København/Frederiksberg end i forstæderne trækker mod, at borgerne i København/Frederiksberg cykler mindre, mens de længere afstande for borgerne i forstæderne trækker henimod, at borgerne i forstæderne cykler relativt mindre. De to effekter modsvarer stort set hinanden. Cykel vs offentlig transport Samlet forskel 23 m (2%) København/Frederiksberg - Forstæder m 130 m (15%) Forstæder - Øvrige 856 m København/Frederiksberg - Øvrige 153 m (7%) m Cykling meter/borger/dag
42 BILAG 42
43 BILAG 1 : DE TRE KOMMUNEGRUPPER 43 København/Frederiksberg Forstadskommuner Øvrige kommuner + København + Frederiksberg + Albertslund + Ballerup + Brøndby + Furesø + Gentofte + Gladsaxe + Glostrup + Herlev + Hvidovre + Ishøj + Lyngby-Taarbæk + Rudersdal + Rødovre + Tårnby + Vallensbæk + Allerød + Bornholm + Dragør + Egedal + Fredensborg + Frederikssund + Gribskov + Halsnæs + Helsingør + Hillerød + Høje-Taastrup + Hørsholm
Stigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereVejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Revideret af Helsingør på opfordring. Udsendt til kommunerne marts 2013 med frist 1. maj 2013. De
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745
Læs mereBilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen
Økonomiforvaltningen NOTAT 27. marts 2006 Bilag 2: Notat om disponibel indkomst og finansieringsreformen BRF Kredit har udarbejdet en oversigt over den disponible indkomst for en familie på to voksne og
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mere2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia
2. oktober 2012 TØF Korsør Movias Pendlernet Jeppe Gaard, områdechef, Movia 1. Hvorfor? 2. Hvordan? processen 3. Nettet 4. Det videre arbejde Hvorfor et Pendlernet? Staten Hovedparten af væksten i transportarbejdet
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBilag 4 - Udviklingsstrategi 2014
Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereGrundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)
Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereHospitals- og psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereNotat 20. februar 2015. Til: Rudersdal. Kopi til: Movia. Sagsnummer Sag-398461 Movit-3039726
Notat 20. februar 2015 Til: Rudersdal Kopi til: Movia Sagsnummer Sagsbehandler JNK Direkte +45 36 13 16 23 Fax - jnk@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Trafikselskabet Movia Flextrafik
Læs mereVækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereArbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004
Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereStatsforvaltningen Hovedstaden - Beskæftigelsesankenævnet Afgørelser 2010
Statsforvaltningen Hovedstaden - Beskæftigelsesankenævnet Afgørelser 2010 Beskæftigelsesankenævnets årsstatistik for 2010 viser årets afgørelser samlet og for hver kommune. Afgørelserne er opdelt efter
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereVækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereCykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013
Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereForekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereHvor brydes den negative sociale arv bedst?
27. maj 2015 Hvor brydes den negative sociale arv bedst? I en undersøgelse 1 af negativ social arv dokumenterer AE-rådet, at der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereWebtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer
Webtabel SR.1 Borgere på 3 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer 201 20 201 20 Region Hovedstaden 3 34. 1.00 Køn Mand Kvinde 2 20..000 3
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mere11. Maj 2012 Hotel Hvide Hus Køge Trafikbestillerkonference Trafikplan 2013. Jeppe Gaard
11. Maj 2012 Hotel Hvide Hus Køge Trafikbestillerkonference Trafikplan 2013 Jeppe Gaard Trafikplan 2013 Proces og involvering Pendlernettet et væsentligt element Lokalbane Buslinjer Hillerød d. 12.3: Allerød,
Læs mereLBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereSandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Læs mereGrundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten
NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE
ANALYSE AF 15-17-ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE JANUAR 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 Email: brhs@ams.dk www.brhovedstadensjaelland.dk
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereOplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.
til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereLBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mere