Geografipensum 9. klasse SKL 2011/ udgave

Transkript

1 Geografipensum 9. klasse SKL 2011/ udgave KINA som eksempel Forord Er Kina interessant at arbejde med, og vedrører et land, der ligger på den anden side af Jorden overhovedet os i lille Danmark? Ja! - 1 Kina er ved at vende op og ned på, hvem der er verdens supermagt, det viste COP 15. Kina har verdens største befolkning. Kina er verdens tredjestørste land. Kina har en fantastisk historie. Kina var et velorganiseret land længe før Romerriget opstod. Kina har over halvdelen af verdens byggekraner siger nogle. I 2007 udgav den amerikanske forfatter Sara Bongiorni en bog om, hvordan hun og hendes familie forsøgte at klare sig et helt år uden at købe varer, der helt eller delvist var produceret i Kina.1 Det var næsten umuligt, for Kina er verdens største industri-land. Mere end 70% af verdens legetøj bliver produceret i Kina. Kina er det land i verden, der henretter flest folk hvert år. Kina er det land i verden med det største CO2-udslip. Verdens største hær målt i antal soldater. Bogen hedder A Year Without 'Made in China. 1

2 Kina rummer så mange muligheder, at vi faktisk kan gennemgå næsten alle geografiske emner ved at arbejde med Kina. Disse sider er en gennemgang af den geografi I skal kunne, for at klare folkeskolens afgangsprøve i geografi. Langt det meste er en repetition af det, I har arbejdet med i 7. og 8. klasse. Det bliver måske blot forklaret på en lidt anden måde her i 9. klasse. Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse...2 Kina i verden...3 FAKTA ting I skal vide:...4 Mønstre i Kina...5 Klima...5 Klimaændringer...9 FAKTA ting I skal vide:...11 Vejr...12 FAKTA ting I skal vide:...18 Demografi...19 FAKTA ting I skal vide:...22 Handel og økonomi...23 FAKTA ting I skal vide:...26 Erhvervsstrukturer...27 FAKTA ting I skal vide:...28 Geologi...29 Danmarks geologi...32 FAKTA ting I skal vide:...37 Floder...38 FAKTA ting I skal vide:...39 Byer og land...41 FAKTA ting I skal vide:...43 Grænser...44 FAKTA ting I skal vide:...45 Energikilder...46 FAKTA ting I skal vide:...49 Kinas udenrigspolitik...50 FAKTA ting I skal vide:...51 Kina og menneskerettigheder...52 FAKTA ting I skal vide:...54 Kinas ressourcer...55 Bæredygtighed...56 FAKTA ting I skal vide:...57 Kredsløb...58 FAKTA ting I skal vide:

3 Kina i verden Først skal I arbejde lidt med Kinas placering på Jorden. I skal svare på følgende spørgsmål: 1) Hvilket kontinent ligger Kina i/på? 2) Der er i alt 7 kontinenter, hvad hedder de 6 andre? 3) Hvor mange længdegrader strækker Kina sig over? 4) Hvor mange breddegrader strækker Kina sig over? 5) Find længe- og breddegrader for byerne: Shanghai, Guangzhou, Beijing og Lhasa. 6) Ekstra: Nævne de lande Kina har fælles grænser med. Er nogle er disse lande rigere end Kina? Og hvordan vil du afgøre det? Shanghai og Guangzhou er Kinas vigtige handels og industribyer. Langt vigtigere en hovedstaden Beijing. Shanghai er Kinas største by, med små 20 millioner indbyggere. Der vil være mere om byerne senere. Tidszoner Kina er et kæmpestort land. Når solen står op i Beijing er det stadig mørkt i det vestlige Kina. Og når solen går ned der, har det været mørkt i Beijing længe. Normalt har store lande forskellige tidszoner, så klokken midt på dagen er cirka tolv. Selv Danmark har tidligere haft flere tidszoner. På siden 71 i atlasset finder du et skema over Jordens tidszoner. Det bruges på følgende måde: Du finder den by/det land til du skal finde tidsforskellen til. Fx tidsforskellen mellem det vestlige Grønland og Danmark. Se på skemaet. Danmark er i tidszonen +1. Vestgrønland er i tidszonen -3. Forskellen mellem +1 og -3 er 4. Dvs. at tidsforskellen er 4 timer. Man kan også tælle tidszonerne oppe i toppen. Er klokken 12 i Danmark, er klokken 8 i Vestgrønland. Opgaver med tidszoner. 7) Hvor mange tidszoner har Rusland, USA, Canada og Kina? 8) Hvad er tidsforskellen mellem Danmark og Cuba? 9) Hvis klokken er 18 i Cuba, hvad er klokken i Danmark så? 10) Hvad er tidsforskellen mellem Danmark og New Zealand? 11) Hvad er klokken i New Zealand når klokken er 21 i Danmark? 12) Hvad er klokken i Seoul når klokken er 18 i Danmark? 13) Hvad er klokken i Danmark, når klokken er 15 i Mexico City? Længdegrader og breddegrader Et koordinatorsystem er opbygget af en x-akse og en y-akse. X-aksen er den vandrette akse. Negative værdier er til højre og positive værdier til højre. Y-aksen er den lodrette akse, hvor positive værdier er ovenfor x-aksen og negative værdier nedenfor x-aksen. På jorden har man et tilsvarende system, blot med andre navne. X-aksen svarer til ækvator. Y-aksen svarer en linje der går stik nord/syd gennem London (Greenwich). Linjer der går parallelt med ækvator vandret kaldes breddegrader. Nord for ækvator kaldes nordlige breddegrader, og syd for ækvator kaldes sydlige breddegrader. Linjer der går parallel med linjen gennem London lodret kaldes længdegrader. Vest for London kaldes længdegraderne for vestlige længdegrader, og øst for London kaldes de for østlige længdegrader. For at have en præcis location skal man bruge både længde- og breddegrader. Et eksempel kunne være Aalborg i Danmark. (se side 7 i atlasset). Længdegrad for Aalborg er 10 grader østlig længde. Breddegrad for Aalborg er 57 grader nordlig bredde. 3

4 Opgaver med længde- og breddegrader. 14) Find længde- og breddegrad for Sankt Petersborg (Rusland) 15) Find længde- og breddegrad for Perth (Australien) 16) Find længde- og breddegrad for Randers 17) Find længde- og breddegrad for Vancouver 18) Find længde- og breddegrad for Lima FAKTA ting I skal vide: Navnene på verdens 7 kontinenter Længdegrader er de lodrette streger. (l for lodret) Østlig længde, hvis man er øst for London (Greenwich) og vestlig længde hvis man er vest for London Breddegrader er de vandrette streger. (b for bælte, de streger der er rundt om jorden). Der findes nordlig og sydlig bredde, afhængig af om man er nord eller syd for ækvator. Kunne løse opgaver med tidszoner og tidsforskelle. 4

5 Mønstre i Kina En vigtig del af faget geografi er, at vide noget om de globale mønstre, der findes i verden. Det er mønstre i klimaet som vi ser nærmere på nu men også mønstre i, hvor i verden de fattige lande ligger, mønstre i hvilke lande, der har en høj befolkningsvækst og mønstre i hvor der er mange jordskælv osv. Klima De første mønstre, som vi skal se på, handler om klima. Det vil sige klimazoner og plantebælter. Svar først på følgende spørgsmål. 19) Hvilke klimazoner har Kina? 20) I hvilken klimazone ligger Wellington (New Zealand)? 21) Hvilke plantebælter har Kina? 22) Hvad adskiller de forskellige klimazoner? (svaret kommer herunder) 23) Hvad adskiller de forskellige plantebælter fra hinanden? (svaret kommer herunder) 24) Ekstra spørgsmål: Hvilke(t) plantebælte(r), mener du, dækker det største areal i verden? Hvad er klima? Ved at slå op på side 6 i atlasset kan I se definitionerne på klimazonerne og plantebælterne. Men kort fortalt bliver klimazoner bestemt af temperaturen. Det er nu engang sådan, at det er varmest ved ækvator, og jo længere man bevæger sig nord på eller syd på, jo køligere bliver det. Forklaring på dette er sol-indstråling. Se figuren. Ved ækvator rammer solstrålerne et lille område. Dermed bliver dette område varmet meget op. Tættere på polerne skal solstrålerne varme et større område op, og dermed bliver området varmet mindre op. Ved plantebælterne er nedbøren den afgørende faktor2 inden for hver af klimazonerne. Hvis vi ser på den tropiske klimazone findes der fire plantebælter. De er regnskov, savanne, busksteppe og ørken. Og det er nedbørsmængden der afgør, om et område er savanne eller busksteppe. Det vil sige, at temperatur og nedbør bestemmer hvilket klima og plantevækst der findes et sted på Jorden. Temperaturen og nedbøren samles ofte i hydrotermfigurer. Hydrotermfigurer viser nedbør og temperaturen. Hydrotermfigurer er en god måde at vise klima på. Senere kommer vil vi se nærmere på hydrotermfigurer. Tæt ved ækvator vil temperaturen være den samme gennem hele året, pga. den stabile solindstråling. Det kan være noget med tør-tid og regntid, men temperaturen er meget konstant. For at opleve de forskelle på årstider, som vi har i Danmark (og dele af Kina) skal man væk fra ækvator. Det vil sige at den nordlige halvkugle og den sydlige halvkugle oplever årstidernes skiften. Hvad er forklaringen på det? 2 Temperatur spiller også en rolle for grænsen mellem nåleskov og løvskov. 5

6 Jorden har en hældning på 23,5 grader. Se figurerne3 herunder. Når den nordlige halvkugle hælder mod solen, er der sommer i Danmark og på den nordlige halvkugle. Omvendt vil den sydlige halvkugle have vinter samtidig, da den sydlige halvkugle hælder væk fra solen. Husk på, at sol-indstrålingen bestemmer temperaturen på Jorden. Meget sol vil give varmt vejr. Om vinteren vil dagene være korte, og solen varmer kun en lille del af døgnet. Temperaturen bliver derfor lav. Om sommeren er dagene lange, og solen varmer i mange timer af døgnet, og temperaturen bliver højere. Et halvt år senere, er det omvendt. Da vil den nordlige halvkugle hælde væk fra solen, og det betyder vinter på den nordlige halvkugle. Den sydlige halvkugle vil hælde mod solen og sikrer sommer på den sydlige halvkugle. Der er et navn for den længste dag og for den korteste dag. Man taler om solhverv. Vintersolhverv på den nordlige halvkugle, er den dag hvor solen er på himlen i kortest tid den korteste dag. Det er den 21. eller den 22. december. Sommersolhverv på den nordlige halvkugle er den dag, hvor solen er på himlen i længst tid den længste dag. Det er den 21. eller den 22. juli. På det sydlige halvkugle er det omvendt. Om vinteren er nætterne længere end dagene. Men det skifter i løbet af foråret. Om sommeren er det omvendt, her er dagen længere end natten. Derfor må der være en dag (et døgn) i løbet af foråret hvor dag og nat er lige lange. Den dag kaldes forårsjævndøgn. Om efteråret vil der være det samme, da nætterne bliver længere og dagene kortere i løbet af efteråret. Det kaldes efterårsjævndøgn. Forårsjævndøgn falder den 20. eller den 21. marts. Efterårsjævndøgn falder den 22. eller den 23. september. I atlasset, eller på andre kort, er du måske støt på vendekredse. Se også kortet4 herunder. Den nordlige vendekreds kaldes også for Krebsens vendekreds og den sydlige vendekreds kaldes også for Stenbukkens vendekreds. Ved sommersolhverv i Danmark står solen vinkelret på den nordlige vendekreds. Ved vintersolhverv står solen vinkelret på den sydlige vendekreds. 3 4 Figurerne er hentet på følgende hjemmeside: Figurerne er hentet på følgende hjemmeside: 6

7 Inden for geografien og astronomien bruger man et ord, når noget ude fra rummet står vinkelret på noget på jorden. For solens vedkommende, vil man sige at solen står i zenit over den nordlige vendekreds ved sommersolhverv. Ved vintersolhverv vil solen stå i zenit over den sydlige vendekreds. Ved forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn står solen i zenit over ækvator. Polarcirkel. På ovenstående figur kan du også finde polarcirkler den nordlige og den sydlige. Polarcirkler angiver grænsen for midnatssol og polarnat. Nord for den nordlige polarcirkel og syd for den sydlige polarcirkel kan man opleve midnatssol og polarnat. Midnatssol betyder at solen aldrig går ned om sommeren. Og polarnat betyder at solen aldrig stå op. Tæt ved polarcirklerne vil man kun opleve midnatssol og polarnat få døgn, mens man tæt ved polerne vil kunne opleve midnatssol og polarnat i flere måneder hvert år. Et par vigtige mønstre ved klima er fastlandsklima og kystklima. Kystklima præger områder tæt ved havet. Havet holder temperaturen stabil. Det vil sige, at året igennem er der en (ganske) lille forskel på den varmeste og koldeste temperatur. Det skyldes, at om foråret/sommeren er havet lang tid om at blive varmet op. På den måde bliver temperaturen på land heller ikke så høj. Om efteråret/vinteren tager det lang tid før vandet bliver kølet ned. Imens bliver temperaturen på land holdt oppe. Danmark har kystklima, men et bedre eksempel er nok Færøerne. Se hydrotermfiguren fra Torshavn. Hydrotermfigurer består af søjler, der viser nedbør og en kurve, der viser temperatur. Hydrotermfiguren over Torshavn læses på følgende måde: Nedbør er (de blå) søljer. Antal mm kan aflæses til venstre. Kurven (kurverne) angiver temperaturen. Til højre kan man aflæse temperaturen i grader celcius. I toppen kan man se, hvad de tre temperaturkurver står for. Der kan foregår tre temperaturkurver som her. Ofte vil der kun være en kurver, der viser gennemsnitstemperaturen. Der kan også være to temperaturkurver. Den ene viser dagtemperatur og den anden nattemperatur. En enkelt opgave: Hvor stor er forskellen på sommertemperaturen og vintertemperaturen i Torshavn? I fastlandsklima er der ikke noget hav, der kan modvirke årstidernes temperaturskift. Om sommeren vil solen varme jorden og dermed luften op på fuld kraft. Således kan sommeren være meget varm. Om vinteren vil solen ikke kunne varme jorden op, og dermed kan det blive meget koldt. Volgograd tidligere kaldet Stalingrad er et eksempel på en by med fastlandsklima. Se hydrotermfigurer herunder. 7

8 Hvor stor er forskellen på sommertemperaturen og vintertemperaturen? Ting man kan læse ud af hydrotermfigurer: a) Er temperaturen (kurven) næsten ens hele året, må det være en hydrotermfigur fra et område tæt ved ækvator. b) Har temperaturen (kurven) små udsving er det en hydrotermfigur over et sted med kystklima. c) Har temperaturen (kurven) store udsving, er det fastlandsklima. d) Er den varmeste måned juli/august, ved man at hydrotermfiguren viser et sted på den nordlige halvkugle. e) Er den varmeste måned januar/februar, så er vi på den sydlige halvkugle. For at vende tilbage til mønstre, findes der nogle helt klare mønster, når vi arbejder med klimaet. Et eksempel kunne være områder med maki og skov. Ved hjælp af atlasset finder vi, at maki og skov findes i den subtropiske klimazone, og er kendetegnet ved vinterregn og sommertørke. Vi opdager også at der findes maki og skov omkring Middelhavet, i Australien, i Sydamerika, i Sydafrika og i det sydvestlige USA. Alle disse steder oplever man sommertørke til trods for, at stederne ligger både på den nordlige og sydlige halvkugle. Det må betyde at regnområder flytter sig igennem året. Det gør de også, og der er et helt klart mønster mere om det senere. Der er også mønstre i Jordens vindsystem - se figuren her. Senere vil vi gå mere i dybden med denne figur. 8

9 Klimaændringer I disse år bliver der talt meget om klimaændringer. Danmark har en klimaminister, og i efteråret 2009 var Danmark vært for FNs klimakonference COP 15, hvor hele verden forsøgte at blive enige om, hvad der skulle gøres for klimaet. Når man taler om klimaændringer har mange en tendens til at tale om dommedag, måske gøre situationen værre end den er. Det er værd at huske, at der altid har været klimaændringer. Og det vil der nok altid være. Spørgsmålet er, hvor hurtigt disse klimaændringer sker. Spørgsmålet er også, om vi mennesker har sat gang i klimaændringer, og om vi mennesker er i gang med at skubbe til naturens balance, så klimaændringerne vil blive selvforstærkende? Det er svært at give et klart svar på. Klimaforskere forsøger, men det svært at spå om fremtiden. Meteorologer har svært ved at forudsige vejret mere end 5 dage ud i fremtiden hvordan skal man så kunne forudsige klimaændringer? Først lidt fakta om klimaændringer. Der har altid været klimaændringer. Til tider har de været hurtige og voldsomme. Da dinosaurerne uddøde, havde der været nogle store klimaændringer. Gennem de sidste cirka år har Jorden været præget af skiftevis istider og mellemistider. Istiderne har i gennemsnit varet cirka år, og mellemistider cirka år. I dag år siden sidste istid - befinder vi os i en mellemistid. Da istiderne varer længe og mellemistider varer kort tid, vil nogle sige at vi befinder os i en unormal klima-situation. Nemlig en mellemistid. I denne mellemistid er der sket meget. Det er i denne periode at vi mennesker har spredt os, og nu påvirker Jorden så meget som vi gør. Ret faktisk er det sket inden for de sidste 200 år, at den voldsomme befolkningsvækst er slået igennem. Selv i denne mellemistid har der været ændringer. Da Erik den Røde og Leif den Lykkelige omkring år 1000 sejler først til Grønland og senere til Nordamerika, var klimaet varmere end i dag. Senere fulgte så det der kaldes den lille istid, som varede fra cirka 1400 til Meget af vores viden om klima de sidste år har vi fra de is-kerne-boringer, der er fortaget på Grønland og Antarktis. Omkring 1960'erne begyndte amerikaner at lave iskerneboringer. I løbet af 1980'erne begyndte Danmark også at lave iskerneboringer på Grønland. Faktisk er danske iskerne-forskere blandt verdens bedste. Men da Danmark i 1980'erne gik ind i arbejdet med iskerneboringer var det for at finde ud af hvornår den næste istid kom(!) I dag er fokusset ved iskerneboringer, at studere tidligere voldsomme klimaændringer for, at forudsige fremtidige klimaændringer. Således har det taget under 25 år at ændre fokusset med iskerneboringer fuldstændig. Når man taler om klimaændringer, taler man oftest om drivhuseffekten, og hvad en kraftigere drivhuseffekt vil betyde en global opvarmning. Herunder kommer der en præsentation af de vigtige begreber. Drivhuseffekt er, at Jordens atmosfære holder på noget af den varme, som jorden modtager fra solen. Man kan måske sammenligne drivhuseffekten med en dyne, der holder temperaturen oppe på Jorden. Grunden til at man bruge ordet drivhuseffekt, er at man kan sammenligne dele af Jordens atmosfære med glasset i et drivhus. Solens stråler går igennem glasset og varmer drivhusets indre op. Men varme fra drivhuset holdes inde, da varmen ikke uden videre kan passere ud gennem glasset. Vi skal være glade for drivhuseffekten. Var drivhuseffekten der ikke, ville Jordens gennemsnitstemperaturen være lavere. Faktisk ville næsten al vand være frosset til is og Jorden næsten ubeboelig. 9

10 Drivhuseffekten bliver skabt af drivhusgasser. Man kan sige, at det er drivhusgasserne, der udgør glasset i Jordens drivhus. De fire vigtigste drivhusgasser er methan (CH4), kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O) og lattergas (N2O). Når drivhuseffekten bliver kraftigere, må det skyldes, at der kommer flere drivhusgasser i atmosfæren. Man kan sige, at glasset i drivhuset bliver tykkere. De drivhusgasser der er blevet mere af, er methan og kuldioxid. Methan bliver produceret i forbindelse med landbrug og dyrehold. Fjerkræ, grise og især kvæg producerer methan, men også risproduktion i sumpe danner methan. En del methan vil forsvinde op i atmosfæren. Kuldioxid bliver dannet ved forbrændinger. Fx afbrænding af træ, kul, olie eller benzin. Gennem de sidste 150 år er der sket en kraftig stigning i afbrændingen af kul, olie og naturgas og dermed udledningen af kuldioxid. Vi mennesker er skyld i den stigende udledning af kuldioxid. Konsekvenser af en kraftigere drivhuseffekt er global opvarmning at der bliver varmere på jorden. Bliver der varmere på Jorden vil noget is fra Nord- og Sydpolen smelte. Det vil betyde en vandstandsstigning. Der er uenighed om, hvor meget vandet vil stige. Men det vil sikkert komme til at påvirke nogle lande i verden, som ligger meget lavt. Også gletsjere vil smelte i bjergegne og kan på kort sigt medfører oversvømmelse og på længere sigt betyder tørke fx i Bolivia, hvor smeltevand fra Andesbjergenes gletsjere forsyner landet med drikkevand og vand til landbruget. Man mener også, at mere ekstremt vejr er en konsekvens af den globale opvarmning. Her nogle eksempler, som menes at skyldes klimaændringer: De sidste år har vi i Danmark oplevet meget kraftig regn og efterfølgende oversvømmelser. Det er ikke tidligere sket så tit, men bliver måske mere normalt fremover. Mellemamerika og USA er også ramt af flere orkaner end normalt. Australien har haft tørke igennem 7 år, indtil Australien omkring julen 2010 oplevede de værste oversvømmelser i over 50 år. Koralrevene omkring i verden er ved at dø5. Klimaforskerne mener, at der vil ske klimaændringer, som følge af den globale opvarmning. Generelt vil det blive varmere på Jorden. Men nogle steder vil det blive mere markant end andre. Nedbøren vil derimod ændre sig meget. Det er i hvert fald, hvad mange klimaforskere forudsiger. Tørkeområder vil brede sig. Andre steder vil der falde mere regn. Men det vil regne meget uregelmæssigt, dvs. at man vil få kraftig regn få gange. Groft sagt forudsiger mange klimaforskere, at der vil blive mere tørke i den fattige dele af verden, mens regnen vil falde i de rige lande. Disse ændringer i klimaet vil også betyde ændrede vilkår for dyre- og plantelivet også dermed også mennesker. Det vil I lære mere om i biologi. De ændrede levevilkår for mennesker kan tvinge folk til at flytte/flygte fra deres hjem. Mange forudser klima-flygtninge i nær fremtid. Hvad skal man så gøre? Hvilke handlemuligheder har man for at ændre udviklingen? Der er for tiden meget fokus på CO2 og hvordan man kan reducere udledningen af CO2. Mange klimaaftaler og planer handler om at nedsætte CO2-udslippet. Et eksempel i Danmark er kampagnen 1 ton mindre ( Men det er jo ikke kun CO2, der er problemet. Methanudslippet skal der også gøres noget ved. Ved at køre mindre i bil, ved at skrue lidt ned for varme, ved at tage kortere bad, ved at vaske ved lavere temperatur, ved at isolere bygninger bedre, bruge bæredygtigt eller grøn energi osv. kan man mindske energiforbruget og dermed mindske ens CO2-udslip. Men vælger man så at flyve på ferie, så er man lige vidt. Ved at spise fjerkræ og undgå oksekød, vil man også kunne påvirke methan-udslippet. Men hvor meget vil disse ting nedsætte udslippet? Måske 5-10 procent. Samtidig anskaffer kineserne, inderne 5 Koralrevene dør på grund af tre ting, der alle kan forklares med CO2-udledning og global opvarmning: Lavere phværdi pga. større mængde CO2 i havet, varmere vandtemperatur og højere vandstand. 10

11 og brasilianerne sig biler i stor stil. De spiser mere kød og har et energiforbrug, der nærmere sig de vestlige lande. Men er det noget at sige til, at også disse mennesker ønsker at leve og forbruge og dermed forurene som os? Den danske statistiker og klimadebattør Bjørn Lomborg stiller spørgsmålstegn ved, hvor smart det er, at vi i vesten bruger mange penge på en lille CO2-reduktion, mens Jorden har brug for helt andre ting. Globalt set, mener Bjørn Lomborg, at man skal fokusere på at bekæmpe sygdomme, sikre fødevarer og rent drikkevand og uddanne børn, unge og kvinder og forske i alternativ energi. For Bjørn Lomborg er det vigtigt, at pengene bruges hvor de gør mest gavn. Det mener han vil ske ved fattigdomsbekæmpelse og investering i ny teknologi. Målet må være at få afskaffet fattigdommen, og sikre at alle mennesker har et tåleligt liv. Derefter kan hele verden bruge midler på at gøre noget ved miljøet, når alle lande har økonomisk overskud og viden nok. FAKTA ting I skal vide: Kende klimazonerne: Polarklima (nordlig og sydlig), tempererede klima (nordlig og sydlig), subtropisk klima (nordlig og sydlig) og tropisk klima. Klimazoner afhænger af temperaturen. Dvs. primært solindstrålingen. Plantebælter afhænger af nedbørsmængden. Solhverv. Kende til sommer- og vintersolhverv, kende til jævndøgn og datoerne for dem. Vide at det findes to vendekredse; en nordlig og en sydlig og kende deres betydning. Kende ordet zenit, der betyder at solen står vinkelret over jorden. I det sydligste Kina kan solen stå i zenit, men aldrig i Danmark. Kende til betydningen af polarkredse. Vide at kystklima betyder små temperaturudsving milde vintre og kølige somre. Vide at fastlandsklima betyder store temperaturudsving kolde vintre og varme somre. Have styr på hydrotermfigurer. Søjlerne er nedbør og kurven er temperaturen. Aflæse om hydrotermfigurer er på den nordlige eller sydlige halvkugle og om det kystklima eller fastlandsklima. At der altid har været klimaændringer. Men at man frygter at vi en nær fremtid vil opleve store klimaændring. Der er fokus på drivhuseffekt og udledning af drivhusgasser. De fire vigtige drivhusgasser er methan, kuldioxid, vanddamp og lattergas. Global opvarmning (og følgende klimaændringer) er et resultat af flere drivhusgasser og stigende drivhuseffekt. Hvad du og politikere kan gøre for at nedsætte CO2-udslippet og dermed forsøge at reducere klimaændringer. Et par spørgsmål/opgaver. 25) Find hydrotermfiguren for Santiago på side 76 i atlasset. Ligger Santiago på den nordlige eller sydlige halvkugle? Har Santiago kystklima eller fastlandsklima? 26) Find hydrotermfiguren for Scilly på side 77 i atlasset. Ligger Scilly på den nordlige eller sydlige halvkugle? Har Scilly kystklima eller fastlandsklima? 27) Find hydrotermfigurerne for Omaha, Churchill og Ivittuut på side 77. Hvilke af byerne har kystklima og hvilke har fastlandsklima. Hvilken by vil ligge sydligst ud fra hydrotermfigurerne, vil du mene? Og hvilken by ligger nordligst? 28) Find beviser på eksistensen af den intertropiske konvergenszone i atlasset. 29) Hvad kan du gøre for at nedsætte dit CO2-udslip? 30) Hvad kan Folketinget gøre for at nedsætte Danmarks CO2-udslip? 11

12 Vejr Vejret nedbør, vind og i et vist omfang temperatur bliver afgjort af højtryk og lavtryk. Til en start kan vi kaste et blik på figuren6 her: Lad os gennemgå figuren. Vi starter ved jorden, der opvarmes. Det vil altid være solen, der varmer jorden op. Luften over den opvarmede jord vil også blive varmet op. Varm luft vil stige op ad se figur. Den varme luft stiger opad fordi den er lettere end den kolde luft. Når luften stiger op, må der mangle lidt luft. Derfor vil der opstå et lavtryk et område med lidt luft. Når den varme luften når en vis højde bliver den kølet ned, og vil på et tidspunkt synke ned mod jordoverfladen. Husk på at kold luft søger nedad, fordi den kolde luft er tungere end den varme luft. Der hvor den kolde luft synker ned, vil der være mere luft det vil sige højtryk. Nu har vi altså fået forklaret hvordan højtryk og lavtryk bliver dannet7. Husk at lavtryk er et sted med lidt luft og højtryk er det sted med meget luft. Vind opstår når man har et højtryk og et lavtryk. Luften vil flytte sig fra området med mere luft (højtryk) til et sted med mindre luft (lavtryk). Det vil sige at vinden bevæger sig fra højtryk til lavtryk. Man måler luftens tryk med et barometer. Lufttrykket måles i hektopascal (hpa)8. Se figuren Forventet lufttryk og vind. H betyder højtryk. Ved højtrykket er lufttrykket 1026 hpa. L betyder lavtryk. Lufttrykket ved lavtrykket er cirka 1000 hpa. Der er ikke den store forskel, men det er nok til at der opstår vind. Læg mærke til, at vinden ikke går direkte fra højtryk til lavtryk, men blæser i buede baner9 - se pilene. På figuren ses der nogle streger. Se på den, der går gennem Danmark. Der står Det vil sige er lufttrykket over Danmark denne dag er cirka 1020 hpa. Disse streger kaldes isobarer. Ligger disse isobarer tæt, vil det blæse kraftig. Ligger de langt fra hinanden, vil det blæse blidt. 6 Figuren er fra siden En forsimplet forklaring. I virkeligheden spiller jetstrømme, polarfronten og jordens mere permanente vindsystemer en stor rolle for dannelses af højtryk og lavtryk. 8 Måles også bar eller mm kviksølv 9 Det skyldes Coriolis kraft, som er et resultat af Jorden rotation. 7 12

13 Fysikken fortæller os, at varm luft kan indeholde mere vanddamp en kold luft. Man vil ofte sige at kold luft er tør og varm luft er fugtig. Højtryk er kold luft der synker ned, så højtryk vil ikke give nedbør. Omvendt er lavtryk varm luft, så lavtryk vil kunne give regn. Kina og store dele af Sydøstasien har meget stabile vejrsystemer. Man taler om monsunklima. Se i atlasset side 77. Se på figur A og B, find Kina og find forskellen mellem juli og januar måned. I Sydøstasien og Kina er juli måned præget af et kæmpe lavtryk. Det vil sige at vinden blæser fra havet og ind over Sydøstasien. I januar måned ser det anderledes ud. Her findes der et kæmpe højtryksområde over Sydøstasien og Kina. Det betyder at vinden blæser fra landet ud over havet. Da lavtryk giver nedbør, regner det meget om sommeren i dele af Kina. Omvendt om vinteren falder der mindre regn. Man taler om sommermonsun (regntid) og vintermonsun (tørtid). Guillin er en by i det sydøstlige Kina. Ud af hydrotermfiguren ser man, at det regner mest om sommeren/foråret. En andet ting de har stor indflydelse på klimaet er havstrømme. Se igen på side 77, figur C. Find Sydafrika, og se, hvordan der findes en kold havstrøm vest for Sydafrika og en varm havstrøm øst for Sydafrika. Læg mærke til, hvordan det påvirke klimaet. Hvor regner det mest i det østlige Sydafrika eller det vestlige Sydafrika? Svaret er, at det regner mest langs østkysten. Forklaring er, at den kolde havstrømme vest for Sydafrika (Benguela-strømmen) giver et tørt og lidt køligere klima. Der er faktisk en ørken langs kysten. Mens varme havstrømme giver et fugtigt og varmt klima, sådan som Agulhas-strømmen gør det på den østlige side af Sydafrika. Inden vi går videre, vil det være på sin plads at forklare lidt omkring skyer. Skyer består jo af vanddamp. Men almindelig luft indeholder også vanddamp. Så der skal mere til for at danne skyer. Som skrevet tidligere kan varm luft indeholde mere vanddamp end kold luft. Men bliver luften afkølet, vil luften ikke kunne indeholde så meget vanddamp, og der opstår regn eller nedbør. Et hverdagseksempel kunne være dug og vanddråber på et koldt spejl når man taget et bad. Vanddamp vil fylde luften i badeværelset når der tages et bad. Når den lune luft med vanddamp, møder et køligere spejl dannes der dug og senere dråber. Men ude i naturen møder den fugtige luft jo ikke koldt spejl. Der er andre muligheder. Når man bevæger sig opad, falder temperaturen. Det er forklaring på skydannelse og nedbør. Der er to regler for temperaturfald, når luften stiger opad. Fx bliver presset op over et bjerg. I tør luft, der stiger, vil temperaturen falde med én grad pr 100 meter. I fugtig luft, mens der dannes skyer, vil temperaturen falde en halv grad pr 100 meter. 13

14 Når luft med vanddamp stiger, vil luften på et tidspunkt dårligt kunne indeholde vanddampen. Der vil ske en fortætning. Det vil sige, at der bliver dannet meget små vanddråber i luften. Vi har dermed en sky. Det lyder måske simpelt, men helt så simpelt er det ikke. Vanddampen bliver ikke bare til små dråber. Der skal være noget vanddampen kan sætte og fortætte sig på. Det er små partikler, ofte et saltkorn/sandkorn, der er kernen i en de små vanddråber der udgør skyerne. Disse partikler kommer fra jorden, og er ført op i atmosfæren af vinde. Kornene i store dele af Europas skyer kommer fx fra Saharas sand. Altså kan vi nu forklare hvordan skyer opstår. Solen og vinden, vil få vand til at fordampe. Vanddampen blive en del af luften. Stiger luften og vanddampene opad, bliver luften afkølet. Fortsætter denne afkøling vil det på et tidspunkt ikke kunne være mere vanddamp i luften. Vanddampen vil begynde at fortættes kondenseres. Det vil ske på de små partikler saltkorn der findes i luften. Resultatet af disse små vanddråber også kaldet skydråber er skyer, der består af korn og fortættet vanddamp. Når temperaturen kun falde ned en halv grad pr 100 meter ved skydannelse, må det skyldes at der frigives noget varme, når vanddamp fortættes. Så dannelse af skyer frigiver varmeenergi. Det forklarer temperaturforskellen ved varm og kold lufts opadstigning. Men hvordan opstår regn? Skydråber er meget små. De er i gennemsnit cirka 1000 gange mindre end regndråber! Så der må ske noget i skyerne før det kan regne. Der er flere forklaringer. Det kan skyldes at to skydråber rammer sammen og blive til en større dråbe. Sker der mange gange får man til sidst en regndråbe. Husk på at regn ofte sker ved lavtryk. Ved lavtryk vil luften stige opad. Således vil en dråbe kunne svæve i lang tid, indtil regndråber er stor og tung nok til at falde. I nogle skyer, vil temperaturen være så lav, at der dannes et iskrystal omkring partiklen. Se figuren10 til venstre. Et iskrystal har en stor overflade, og på denne store overflade vil der kunne fortættes meget vanddamp. Resultatet vil være en stor regndråbe. Det betyder, at skyer også kan bestå af iskrystaller. Når luft presses op af et bjerg og først bliver til skyer og senere til regn, kaldes det også stigningsregn. Nedbør behøver ikke at være regn. Det kan også være sne, hagl eller slud. Det bliver alene afgjort af temperaturen. Men processerne i skyerne er de samme. I Danmark er vejret præget af vandrende lavtryk, så passerer landet mens det regner. Omkring vandrende lavtryk har man som udgangspunkt en koldfront og en varmfront. Danmark ligget ret langt mod nord. Danmark ligger i området med polarfront og vandrende lavtryk se figur på side 17. Her mødes kold luft fra nordpolen med den mere lune luft fra Sydeuropa og Atlanterhavet. Når disse to luftmasser mødes opstår der fronter omkring lavtryk. Vandrende lavtryk er vandrede pga. af jet-strømme. Mellem 40 og 60 breddegrad findes der jetstrømme, som er meget hurtige vinde i atmosfæren. Jetstrømme ligger i mellem 5 og 15 kms højde. Jetstrømmene blæser altid samme vej. På den nordlige halvkugle er det fra vest mod øst. Helt samme vej som langt de fleste vandrede lavtryk bevæger sig over Danmark. På næste side finder du to figurer der viser opbygningen og dannelsen af vandrende lavtryk med koldfront og varmfront. 10 Taget fra følgende hjemmeside: 14

15 Nedenstående figur11 viser opbygning af et lavtryk. Pilene viser hvilken vej vinden blæser og hvilken type luft det er. Varmesektor er blot et område med varm luft. Varmfronten er den røde linje med de røde buer. Og koldfronter er den blå linje med de blå trekanter. Centrumet for lavtrykket er der hvor varmfronten og koldfronten mødes. Bemærk at der flest skyer ved varmfronten og færre ved koldfronten. Den næste figur er taget fra DMIs hjemmesiden, og viser ligeledes et lavtryk. Læg mærke til, at fronterne ligger på samme måde. Sådan er det altid. Varmfronten er længst mod øst og koldfronten længst mod vest. På denne figur har vi også isobarerne tegnet på. Sådan et vandrende lavtryk kan passere Danmark i løbet af dag. Det vil sige, at man kan starte morgenen med kølig luft fra syd, derefter kommer der regnvejr fra varmfronten. Derefter skriver vinden retning til en vestlig retning og bliver lunere. Og sidst på dagen, endnu noget regn i form af byger, og vinden skifter retning for tredje gang og kommer fra nord. Igen køligere. Lad os se lidt nærmere på hvad der egentlig sker har vi har en koldfront eller varmfront passere landet. På næste side er der to figurer12 der viser henholdsvis varmfront og koldfront. En varmfront betyder at varm luft fortrænger kold luft. Mens det sker vil de varme luft presse sig op over den kolde luftmasse. Dermed stiger den varme luft opad. Når man bevæger sig opad i atmosfæren falder temperaturen. Således vil vanddampen i den varme luft bliver til nedbør i takt med, at den varme luft bliver presset op over den kolde luft Figuren er taget fra siden: Begge figurer er taget fra siden: 15

16 En varmfront vil ofte betyde at meget luft bliver hævet og dermed vil der også kunne falde meget regn, og regne i længere tid. Det vil sige mulighed for heldagsregn. En kommentar til figuren: Da den varme luft fortrænger den kolde luft, burde pilen ved kold luft havde peget mod højre efter min mening. En koldfront er når kold luft fortrænger en varmere luft. Når det sker, bliver den kolde luft presses ind under den varme luft. Som resultat vil den varme luft blive hævet, og dermed afkølet. Således giver også koldfronter nedbør. Men ofte vil det være korte byger. De kan dog være kraftige. Tordenvejr opstår typisk i forbindelse med en koldfront. Se på figuren herunder, hvordan den varme luft presses højere op end ved varmfront. Det betyder at det varme luft bliver afkølet mere ved en koldfront. Det et blandt andet forklaring på det kraftige regn en koldfront kan give. Det næstsidste, der her skal nævnes i dette afsnit, er bjerge og deres betydning for nedbøren. I det vestlige Kina er der meget tørt visse områder er ørkner. Det skyldes at Himalaya-bjergene ligger syd for og modtager al regnen. Se evt. på figur C, side 77 i atlasset. Der ser vi, at der falder meget nedbør i Indien og det sydøstlige Kina. Men om sommeren, hvor meget af nedbøren falder, kommer den fugtige luft syd fra. Men på vej hen over Himalaya-bjergene bliver luften kølet af i takt med at den bliver presset op af bjergsiderne. Således falder der nedbør på sydsiden af bjergene. Når vinden ryger over toppen af bjergene er luften tør, og giver dermed ikke noget nedbør på nordsiden af Himalaya-bjergene. Lignende ting kan vi finder i det vestlige USA, i Chile, i Australien og i Norge. 16

17 Som det afsluttende i dette afsnit, skal vi se lidt nærmere på denne figur. Et par ord om den intertropiske konvergenszone. Konvergens betyder her, at to ting nærmer sig hinanden. I dette tilfælde er det passatvinde. Den intertropiske konvergenszone kaldes også for den ækvatorielle lavtryk. Det giver os to vigtige informationer: Lavtryk, at det regner, og ækvator, at lavtrykket opstår der var solen står i zenit. Men som tidligere beskrevet kan solen stå i zenit mellem vendekredsene. Det betyder at den intertropiske konvergenszone flytter sig gennem året. Dog flyttes den intertropiske konvergenszone ikke helt til vendekredsene. Området under den intertropiske konvergenszone, vil modtage (meget) regn. Det er faktisk forklaringen på at der findes regntid og tørtid i dele af Afrika. Det kan også ses ved at se på hydrotermfigurer på side 77 i atlasset. Find hydrotermfigurene for Zinder og Kisangani. Zinder ligger nord for ækvator, men i takt at den intertropiske konvergenszone flytter sig mod nord i sommermånederne falder regnen primært i sommermånederne. Kisangani ligger på ækvator, og modtager i sommermånederne lidt mindre regn, da den intertropiske konvergenszone ligger nord for ækvator om sommeren. For at vende tilbage til det med mønstre, så er det værd at bemærke at næsten alle ørkner findes omkring det subtropiske højtryk. Det gælder selvfølge Sahara og den arabiske Halvø, men også andre ørknener. Forklaringen er ganske simpel. Det skyldes det konstante højtryk for findes på disse breddegrader. Husk at højtryk er tør luft der synker nedad. Luften i Sahara indeholder langt mere vanddamp end luften over Grønland. Men da luften er varm i Sahara kan luften sagtens rumme vanddampen. Omvendt er luften over Grønland meget køligere, og derfor luften ikke rummet så meget vanddamp. Vanddampen fortættes og der falder jævnligt nedbør. Læg mærke til hvordan vindsystemerne på den sydlige halvkugle er spejlvendte af dem på den nordlige halvkugle. Forklaringen er igen Coriolis kraft. 17

18 FAKTA ting I skal vide: Højtryk er et sted på jorden med lidt mere luft, end andre steder. Et højtryk giver svage vinde, ingen regn og tit sol. Vinden bevæger sig væk fra højtrykket. Lavtryk er et sted på jorden med lidt mindre luft end andre steder. Et lavtryk kan give blæst, ofte skyet vejr og nedbør. Vinden bevæger sig ind mod lavtrykket. Vinden bevæger sig altid fra højtryk mod lavtryk. Der findes globale vindsystemer som også betyder noget for vejret og klimaet i Danmark. Kold luft er tungere end varm luft, og vil synke nedad. Varm luft er lettere end kold luft, og vil stige opad. Hektopascal er det man måler lufttryk i. Isobarer er streger, der viser lufttrykket. Skyer består af skydråber, hvilket er fortættet vanddamp på salt/sandkorn. Skyer kan også består af iskrystaller. Temperaturen i tør luft der presses opad falder ned 1 grad pr 100 m. Temperaturen i fugtigt luft der presses opad, og samtidig danner skyer, falder med 0,5 grad pr. 100 m. Skydannelsen fortætningen frigiver varme(energi). Stigningsregn er når fugtig luft/sky presses op ad, således at der luften afkøles hvorefter falder regn(nedbør). Vejret i Danmark er ofte præget af vandrende lavtryk. Solen giver den energi, der skal til for at drive vejret. Skaber bl.a. højtryk og lavtryk. Monsunklima er det klima der findes i Sydøstasien. Sommermonsunen giver regnvejr, da det fugtige luft fra havet bevæger sig ind over Sydøstasien. Vintermonsunen er det modsatte, da tør luft bevæger sig fra land ud over havet. Vintermonsunen er tørtid. Havstrømme påvirker klimaet omkring på Jorden. Varme havstrømme medfører mere nedbør. Omvendt medfører kolde havstrømme, at der falder ganske lidt nedbør. Koldfront og varmfront spiller en rolle, når der falder nedbør i fx Danmark. Varmfront er når en varm luftmasse skubber en kold luftmasse væk. Mens det sker vil den varme luft blive presset opad. Dermed nedkøles den og der falder nedbør. Varmfronter giver meget nedbør. Koldfront er, når en kold luftmasse skubber en varm luftmasse væk. Mens det sker, vil den kolde luftmasse blive presset ind under den varme luftmasse. Resultatet er at den varme luftmasse stiger opad og giver nedbør. Koldfronter giver bygevejr, der kan være kraftig - torden. Varmfront vises ved en rød streg med buer. Koldfront vises ved en blå streg med trekanter. Bjerge spiller en rolle for, hvor der falder meget og lidt nedbør. Når fugtig luft bliver presset opad et bjerg vil der falde nedbør. Når luften så er nået toppet er luften tør, og der vil således falde meget lidt nedbør på den anden side af bjerget. Spørgsmål og opgaver 31) Find hydrotermfiguren for Cherrepunji på side 76 i atlasset. Hvilket klima vil du sige byen har? 32) Finde andre eksempler i atlasset på, hvordan havstrømme og nedbør hænger sammen. 33) Find oplysninger i atlasset der viser at Golfstrømmen påvirker klimaet i Europa, således at klimaet i Europa er varmere end hvad det burde være. 34) Find andre ørkener der ligger i det subtropiske lavtryk. 35) Se på figuren på side 17 og forsøg at give, grunde til at der findes subtropiske højtryk og subpolare lavtryk? 18

19 Demografi Demografi handler om befolkningsudvikling, dødsrate, fødselsrate, vækstrate, befolkningspyramide og transitionsmodel. Disse ting skal vi se nærmere på nu. Kina er det land i verden med flest indbyggere millioner13. Det er utrolig mange mennesker og utrolig, at det kan lade sig gøre at skaffe mad til så mange folk, når kun den østlige del af Kina er velegnet til landbrug. Der har dog været perioder i Kinas historie, hvor folk døde af sult, især påvirket af, hvordan Kinas ledere mente landbruget og landet skulle fungere. Gennem 1960 erne og 1970 erne, var der en stor befolkningsvækst i Kina. Derfor vedtog Kinas ledere i 1979 en befolkningspolitik, bedre kendt som et-barns-politikken. Den går ud på, at hver familie/kvinde kun må få et barn. Landbefolkning og visse mindretal er dog undtaget, de må få flere børn, da der er brug for deres arbejdskraft. Et-barns-politikken i Kina kan ses af landets befolkningspyramide14. En befolkningen pyramide har to sider. En side med mænd og en side med kvinder. Tallene eller intervallerne i midten er alderen. Således kan man finde frem til hvor mange kinesere der er mænd i alderen 0-4 år. Svaret er 50 millioner i dette tilfælde. I befolkningenspyramiden vil der stå hvilken enhed der bruges. Her er det millioner. Det kan ses hvordan der er født færre børn gennem de sidste år. Undersøg om der er lige mange drenge og piger gennem de side år? Har du en forklaring på det? Indien er et land, der på mange måder har samme udvikling som Kina i disse år. Men Indien har ikke nogen befolkningspolitik. Det kan ses af deres befolkningspyramide15. Det er en trekantet befolkningspyramide, det viser at Indien har en stor fødselsrate og befolkningsvækst. Det vil måske på sigt give problemer for landet. Sådan en trekantet befolkningspyramide er typisk for et uland. Det bliver født mange børn, og de voksne dør relativt tidligt. 13 Taget fra bogen Alle verdens lande, Gyldendal, Taget fra siden 15 Taget fra siden

20 Danmark og andre ilande vil have en mere firkantet befolkningspyramide - se Danmarks befolkningspyramide16 herunder. Der fødes færre børn og de ældre mennesker bliver ældre, før de dør. For at en befolkning vokser, skal der fødes flere end der dør. Eller at indvandringen er større end udvandringen. Og omvendt hvis befolkningen skal falde. Når man taler om, hvor mange der fødes, hvor mange der dør og hvor meget befolkningen ændrer sig med, taler man om rater. - Fødselsraten er defineret som antal fødsler pr 1000 indbyggere på et år. Dødsraten er defineret som antal dødsfald pr indbygger på et år. Til sidst kan man så finde vækstraten. Også kaldet befolkningsvækstraten. Den finder man ved at sige fødselsraten minus dødsraten. Men skal dog stadig huske på, at indvandring og udvandring kan spille en mindre rolle. Hvis vi ser på hvor i verden den største befolkningsvækst sker, finder vi hurtigt, at det drejer sig om Afrika og Asien se figuren til højre17. Nogle lande har haft en utrolig stor befolkningsvækst. Ser vi på Kina, er befolkningen fordoblet inden for de sidste 50 år. Et andet eksempel kunne være Ghana, der på 75 år er gået fra 2 millioner indbyggere til 18 millioner indbyggere. En lille bemærkning: En opgørelse18 fortæller, at 56% af verdens befolkning lever i tætbefolkede områder i Syd-, Sydøst og Østasien, mange af dem i storbyer. Men disse mange mennesker bor kun på 7-8% af Jordens landareal(!) 16 Taget fra siden: Taget fra siden: 18 Tager fra bogen: Alle verdens lande, Gyldendal,

21 Europa og Nordamerika må siges at være velstående områder. På de to kontinenter sker der næsten ingen ændring i befolkningstallet, mens i Asien og Afrika, hvor er findes mange ulande, sker der en stor befolkningsvækst. Hvilken forklaring er der på det? Der er nok mere end en forklaring. En forklaring kunne være, at i mange ulande, er den enkelte familie afhængig af mange børn, da børnene skal hjælpe til for at forsørge familien. Tilmed er det en investering i alderdommen. Når mor og far bliver gamle, findes der ikke en pension eller et plejehjem. De er afhængige af deres børn. Jo flere børn man har, jo bedre alderdom kan man regne med. Tilmed vil der i nogle ulande være en stor børne- og spædbørnsdødelighed. Børnedødelighed, er hvor mange børn, der dør, før de bliver fem år. Spædbørnsdødeligheden er, hvor mange spædbørn, der dør, før de bliver ét år. For folk i lande med stor børnedødelighed, handler det om at føde mange børn en del af dem vil jo statistisk set dø, før de bliver fem år og kan hjælpe til. Der nok flere forklaringer. Har du nogle bud?19 På figuren ser vi den såkaldte transitionsmodel20. Der er tre kurver, man skal holde øje med. Den gule viser fødselsraten (fødte). Den blå viser dødsraten (døde). Den røde stiplet kurve viser udviklingen i befolkningstallet. De tre lodrette streger inddeler modellen i fire faser. Lad os gennemgå de fire faser. Fase 1: Der fødes mange og der dør mange. Befolkningstallet er konstant eller stiger langsomt. Typisk for meget fattige ulande, hvor leveforholdene er dårlige og ingen tilgængelig lægehjælp. Fase 2: Der fødes fortsat mange børn. Men der dør færre og færre. Befolkningstallet stiger efterhånden hurtigt. Typisk for ulande med en vis mængde lægehjælp og forbedrede levevilkår. Fase 3: Der fødes færre og færre samtidig med at også færre dør. Befolkningstallet stiger efterhånden langsommere. Det er typisk for lande, der er ved at udvikle sig fra uland over nyindustrialiserede land til egentlig iland. Levevilkårene er bedre, der er et velfungerede sundhedssystem og familiemønsteret ændrer sig, så der fødes færre børn. Fase 4: Der fødes få og der dør få. Befolkningstallet er nogenlunde stabilt, men kan også være faldende. Typiske for ilande. Teorien siger, at alle lande vil gennemgå de fire faser i takt med at landene udvikler sig fra et uland til et iland. Således har Danmark gennemgået de fire faser, og det er ikke mere end siden vi nåede fase Min kusine der er jordmoder, har fortalt at omkring hver 8. kvinde i lande som Sierra Leone, Afghanistan og Somalia dør under graviditeten eller fødslen. 20 Taget fra siden: 21

22 FAKTA ting I skal vide: Hvordan man aflæser en befolkningspyramide. At trekantede befolkningspyramider tyder på, at landet er et uland. Firkantede befolkningspyramider tyder på ilande. Definitionen på fødselsrate antal fødsler pr 1000 indbyggere på et år. Definitionen på dødsrate antal dødsfald pr 1000 indbyggere på et år. Definitionen på vækstrate fødselsraten minus dødsraten. I Asien og i Afrika har mange lande en stor befolkningsvækst. Asien og Afrika har mange ulande. I Europa og Nordamerika er der ingen befolkningsvækst. Kende til transitionsmodellens fire faser. Spørgsmål og opgaver. 36) Find fordele og ulemper ved Kinas et-barns-politikken? 37) Nævne nogle grunde til at Kina og andre lande kunne ønske en mindre befolkning i fremtiden. 38) Ud fra befolkningspyramiden, hvilke udfordringer kan du så se for Kina? 39) Ud fra befolkningspyramiden, hvilke udfordringer kan du så se for Danmark? 40) Hvor mange mennesker kan Jorden klare? Begrund dit svar. 41) Hvad er et iland? 42) Hvad er et uland? 43) Er Kina er uland eller iland, hvis man ser på befolkningspyramiden? Begrund dit svar. 44) Hvilken fase i transitionsmodellen er Kina i? Begrund dit svar. 22

23 Handel og økonomi Hvis det passer, at man ikke kan købe ting der ikke indeholder en dims, der er produceret i Kina, så må Kina have en kæmpe produktion og handel. Det har Kina også. Shanghai er en af verdens vigtigste og travleste havne i verden. Når nu Kina kan sælge så mange varer, må det skyldes flere ting: Før det første er de kinesiske varer konkurrencedygtige. Det vil sige, at de kinesiske varer er billige, men stadig har en vis kvalitet. Eller sagt på en anden måde: Der er en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Men langt den vigtigst faktor er prisen. Kina formår at producere varer billigt. Frihandel. I verden er der meget fri handel. Det vil sige, at mange lande handler på kryds og tværs, uden at særlige regler besværliggør handlen. Der er dog mange undtagelser. EU har jo toldmure overfor mange fødevarer. Det vil sige at varer, som fx sukker bliver pålagt en told, når de føres ind i EU. Således bliver rørsukker over dobbelt så dyrt. Men politiske og økonomiske kræfter arbejder på, at frihandel bliver endnu mere udbredt. Således findes WTO verdenshandelsorganisationen, der forsøger at fremme frihandlen i verden. Adgang til ressourcer. Kina er et stort land og på den måde har Kina også en lang række ressourcer og råstoffer, som bruges til at producere de varer Kina sælger. Det er altid en fordel at have sikker adgang til ressourcerne. Og her klarer Kina sig godt. Infrastruktur handler om veje, transportmuligheder, elforsyning og vandforsyning. Det fungerer rimelig godt i Kina. Det vil sige, man kan få forsyningerne frem, og varerne ud i verden. Land med politisk og økonomisk stabilitet. Mange vestlige firmaer investerer i Kina. Det vil sige at fx danske firmaer som Vestas (vindmøllefirma) og Carlsberg bruger penge på at bygge en fabrik, og skaber dermed arbejdspladser for kinesere. Når Carlsberg gør det, er det for at tjene penge. Men der går måske to, tre, eller flere år, før de rigtig kan tjene penge på fabrikken. Så derefter vil firmaer kun investere i lande, som de mener er stabile. Altså lande hvor, de er ret sikre på. at der ikke ske de store ændringer de kommende år. I Kina har man ikke demokrati, som vi kender det i Danmark. Der findes kun ét parti, og der er ganske få mennesker der leder landet. Det har en masse negative sider, men også positive sider. Først og fremmest sikrer det ro. Kina er selvfølgelig meget interesseret i at vestlige lande vil investere i landet. Det giver arbejdspladser til landet, og flere penge. Veluddannet arbejdskraft. Endnu arbejder mange kinesere på fabrikker, hvor de måske står ved samlebånd, hvilket ikke kræver en lang uddannelse. Men på nogle områder har Kina nogle af verdens bedste forskere. Således har Kina udviklet et rum-program, og produceret en brintbus, som de forsøger at sælge til lande som Danmark. Den høje uddannelse vil sikre at Kina kan udvikle og effektiveres deres fabrikker i fremtiden. Globalisering og outsourcing er en anden forklaring. Globalisering handler om at verden er blevet mindre. Vi handler, rejser og kommunikerer på kryds og tværs af verden. Outsourcing er et ord for, at en virksomhed placere et del af dets virksomhed, hos en anden virksomhed oftest i et andet land. Fx Ecco. Udvikling af design og salgsarbejdet foregår i Danmark, men selv produktionen af skoene er outsourcet til fabrikker og firmaer i Kina og andre lande. Der sker en stor outsourcing i disse år, men tab af arbejdspladser til følge i mange ilande. Det var lidt om Kina, men pointerne gælder også generelt for handel. Men I bør også vide følgende ting. 23

24 Handel giver rigdom. Det er noget af en påstand, men der er noget om det. Her er et eksempel, hvor både Storbritannien og Italien producerede to varer. Se skemaerne herunder. Omkostninger kunne være antal arbejdstimer der bruges. 21 Omkostninger Samlede omkostninger 22 Hvede Klæde Hvede og klæde Storbritannien Italien Samlet Læg mærke til omkostningerne. Det ses at Storbritannien producerer hvede billigere end Italien, og Italien producerer klæde billigere end Storbritannien. Så hvad nu, hvis Storbritannien producerede hvede til begge lande og Italien klæde til begge lande, så burde der være penge at spare. Næste skema viser dette. Da Storbritannien og Italien har lige mange indbyggere, skal hvert land fordoble deres produktion. Det viser, at omkostningerne er mindre, når landet kun producerede én ting. Det vil sige, at varen er billigere, og ved at handle sparer begge lande lidt. Eller man kan sige, at begge lande har råd til mere, hvis de handler og dermed køber tingene, hvor de er billigst. Det er nok den vigtigste pointe. Ved at handle tingene der, hvor de er billigst, sparer man penge, så man har råd til andet. Så jo mere man handler, jo rigere er man. Det passer langt hen ad vejen når vi taler om lande. Storbritannien Italien Samlet Omkostninger Hvede Klæde Samlede omkostninger Hvede og klæde Specialisering er med andre ord en god ting. Hvis man er specialiseret, kan man producere en vare til en lavere pris. Det vil være en fordel for fabrikker (og måske lande) at udvælge nogle ting man specialiserer sig i at producere. Det betyder, at man opnår en viden og kunnen kaldet knowhow om produktionen. Det betyder også, at man er effektiv, det vil sige, at man bruger lidt tid og ressourcer på at producere varen. En bil eller cykel kan således være produceret i hele verden - da de specialiserede fabrikker ligger mange forskellige steder rundt om i verden. Specialiseringen kan også have en bagsiden. Hvis en fabrik eller et land er meget afhængig af salget af en vare fx kakao eller jernmalm, så vil det ramme fabrikken eller landet hård hvis prisen fald. Se også udbud og efterspørgsel senere. EU, den Europæiske Union er nok et af de bedste eksempler på hvordan man gennem handel kan opnår rigdom. Nogle af verdens rigeste lande målt på BNP pr indbygger findes i EU. EU-landene handler meget med hinanden. Man kalder der samhandel. EU-landene har det største samhandel i verden, i forhold til landenes størrelse. Men man kan også sige, at EU har snydt. Ved toldmurer har EU kunnet styre priserne på varerne og kun handle med resten af verden, når det var en fordel for EU selv. Alt i alt er det et faktum, at ilande har en stor samhandel med andre ilande. For ulandene ser det anderledes ud. Der er en ganske lille samhandel imellem ulande. Det kunne skyldes at mange ulande har et stort primært erhverv (se også næste afsnit), hvor der produceres fødevarer og udvindes råstoffer. Og hvorfor købe fødevarer af andre lande når 21 Taget fra GO-mosaik Geografi 7, Lærervejledningen side 182 Klæde betyder: Ting af stof eller lignende (blødt) materiale som mennesker bærer på kroppen for at varme sig eller pynte sig i følge den danske ordbog

25 det er, hvad man selv producerer? Samhandlen mellem ulande er således meget lille sammenlignet med EU-landene. Men den vigtigste forklaring er nok manglen på penge. I ulande går næsten alle indtægter til mad, bolig, tøj og måske uddannelse. Der er få penge til at købe B&O-anlæg og computere for, og hvis sådan luksusvarer købes, så købes de i ilandene. Derfor er handlen med ilande ret lille, men den findes dog og stiger. Mange ulande kæmper også med det problem, at prisudviklingen på deres varer har været dårlig. Det vil sige, at prisen for et ton kaffebønner i dag er den samme som for 20 år siden. Så mens alle priser stiger i ilande, tjener ulande stadig færre penge. Eksempel: For 20 år siden skulle en kaffebonde sælge 1000 tons kaffebønner for at tjene penge til at købe en lille traktor fra USA. I dag er situationen anderledes. Priserne er steget i USA, men kaffebonden tjener ikke flere penge. I dag skal kaffebonden sælge 1400 tons kaffebønner for at kunne købe en lille traktor. Kaffebonden er altså blevet fattigere i forhold amerikaneren. En meget uheldig udvikling, set ud fra et ulands perspektiv. Afrika forsøger at gøre noget ved den triste situation, som kontinentet er i. De afrikanske lande forsøger at kopiere fordelene fra EU. Således har de afrikanske lande begyndt et afrikansk samarbejde i det Afrikanske Union - AU. Formålet er at fremme demokrati, menneskerettigheder og udvikling i Afrika. Næste alle afrikanske lande er med i AU. Med Kinas store produktion og tilhørende handel, støder man på et muligt problem. Det drejer sig om transport. Den bliver på verdensplan større og større. Og den kan meget vel have negative sider, men hensyn til forurening og omkostninger. Når vi taler om rige lande og fattige lande, og faktisk også om ulande og ilande, hvordan afgør vi så, om et land er rigt eller fattigt? Det er ikke nogen hel let opgave. Man kunne se på BNP pr indbygger, men kan kunne også se på landets HDI. Forklaring følger. BNP Bruttonationalprodukt: Værdien af den samlede produktion pr. år i et land. Det er både produktionen af varer og service, der regnes med.23 (Dette er den mest brugte metode!) HDI Human Development Index: Er et tal, der angiver på hvilket niveau lande er med hensyn til økonomi og velfærd. HDI-tallet beregnes ud fra tre ting: Købekraft pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt baby og graden af analfabetisme.24 BNP siger noget om, hvor mange penge landet har, men HDI siger lidt mere om hvordan det er at leve i landet. HDI-tallet for Danmark er 0,932 (nummer 17 i verden), og HDI-tallet for Kina er 0,701 (nummer 98 i verden).25 Udbud og efterspørgsel er tit de to ting der afgør prisen. Når prisen på olie er steget og faldet gennem de sidste 10 år, kan det forklare med udbud og efterspørgsel. I oplevede verden en stor økonomisk vækst (høj konjunktur). Det gik godt, folk og især firmaer brugte mange penge og investerede i nye projekter. Fabrikker skulle bygges, der skulle produceres og transporteres. Alle ting der kræver energi fx olie. Det vil sige, at mange ønskede at købe olie. Der var en stor efterspørgsel på olie. Men der var ikke mere olie end tidligere. Det vil sige, udbuddet af olie var det samme. Når udbuddet er konstant og efterspørgslen stiger, så stiger prisen. Firmaer skulle jo have olie til deres projekter, og så måtte de leve med at betale lidt mere. Efter 2007 især i sidste halvdel af 2008 gik det ikke så godt med økonomien rundt omkring i verden. 23 Gyldenhals små opslagsbøger - geografi Gyldenhals små opslagsbøger - geografi 25 Oplysninger er fundet i Alle verdens lande, Gyldendal,

26 Banker gik konkurs. Folk og firmaer mistede penge og måtte begynde at spare. Der blev bygget mindre, der blev produceret mindre og færre varer skulle transporteres. Det vil sige efterspørgslen på olie er faldet. Men udbuddet er den samme. Resultatet var, at prisen på olie faldt. Senere er oliepriserne steget igen. Det skyldes primært det arabiske forår, hvor der var uro i en lang række olieproducerende arabiske lande primært Libyen. Frygten for at Libyen ville ende i en borgerkrig, og derfor ikke kunne producere olie, fik efterspørgslen til at stige. Dermed steg prisen. Et andet eksempel kunne være kornpriserne. I havde høsten af korn være dårligere mange steder på grund af tørke. Det vil sige, at udbuddet blev mindre. Men efterspørgslen var den samme, ja måske steget lidt. Folk skulle jo have brød. Mindre udbud og samme efterspørgsel betyder stigende priser. I 2008 var høsten normal, så udbuddet steg lidt. Det betød at priserne faldt lidt. Det skyldes at voksende udbud og samme efterspørgsel betyder faldende priser. Også i 2010 har kornpriserne ændret sig meget. Det skyldes primært de voldsomme brande i Rusland, et stort kornproducerede land. Historien er den samme faldende udbud samme efterspørgsel stigende kornpriser. For at understrege, at det hele hænger sammen, kan det nævnes at det arabiske forår primært startede pga af folks utilfredshed med stigende fødevarepriser. Normalt havde landenes regeringer brugt penge på at sikre billigere fødevarer, ved at give tilskud. Men pga. af den generelle økonomiske krise, var/er der ikke længere råd til det. FAKTA ting I skal vide: Frihandel, vil sige at varer frit kan handles og alle grænser. Ressourcer. For at kunne producere ting skal man have stabil adgang til råstoffer og energi. Infrastruktur, er hvordan veje, jernbane, vandforsyning, energiforsyning fungerer. Man taler om en god infrastruktur hvis alle tingene fungerer godt. Handel giver råd til mere. Det viste eksemplet med hvede og klæde Specialisering giver ensartede og billigere produkter pga. høj effektivitet. Ilande har en stor samhandel. Ulande har en lille samhandel Visse ulande bliver fattigere i forhold til ilande. Deres købekraft er faldet. BNP, står for bruttonationalprodukt og er værdien af den samlede produktion pr. år i et land. BNP pr indbygger er ofte det tal man bruger, for at afgøre om et land er rigt eller fattigt. HDI Human Development Index: HDI-tallet beregnes ud fra tre ting: købekraft pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt baby og graden af analfabetisme. Hvordan udbud og efterspørgsel har betydning for prisen og prisudviklingen. Opgaver og spørgsmål: 45) Find grunde til, at Kina kan producere varer billigere end mange andre lande? 46) Hvilke råstoffer har Kina? Brug atlasset til at svare på spørgsmålet. 47) Hvilke råstoffer har Sverige? 48) Hvilke råstoffer har Danmark? 49) Hvilke problemer kan du se i forbindelse med den voksende transport som resultat af den stigende handel? 50) Hvilken metode mener du er bedst til at sige noget om et lands rigdom og levestandard. BNP pr indbygger eller HDI? Begrund dit svar. 51) Giv andre eksempler på globalisering? 52) Giv andre eksempler på outsourcing? 26

27 Erhvervsstrukturer Når du hører ordet erhverv, erhvervsstruktur eller erhvervsfordeling, skal I straks tænke på primære, sekundære og tertiære erhverv. Lad os gennemgå de tre typer erhverv.26 - Primære erhverv er dem, hvor der fremstilles råvarer eller råstoffer. Det er erhverv, som landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri og minedrift. Sekundære erhverv er de erhverv, hvor råvarerne fra de primære erhverv forarbejdes til færdigvarer. Sekundære erhverv er fabriksarbejde af enhver slags, industri, håndværk i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Tertiære erhverv er de erhverv, der ikke fremstiller håndgribelige produkter men som leverer tjenesteydelser serviceydelser inden for transport, handel, undervisning og sundhed. Således er lærere, læger, advokater, købmænd, chauffører, ansatte i stat og kommune mv. ansat inden for det tertiære erhverv. Hvis man ser på et lands erhvervsfordeling, altså hvor mange procent af befolkningen, der arbejder inden for de tre erhverv, kan man sige noget om landets rigdom. Det er typisk, at ilande vil have flest ansat inden for den tertiære erhverv. For typiske ulande vil det være omvendt, der er hoveddelen af befolkningen beskæftiget inden for de primære erhverv især med landbrug. Nogle lande vil have en overvægt at ansatte inden for de sekundære erhverv. Det vil selvsagt være lande med en stor industri. Det vil kunne være industrilande, men nok oftest de såkaldte nyindustrialiserede lande. Altså lande der er ved at udvikle sig fra et uland til et iland. Erhvervsfordelingen til højre her viser hvor mange folk de forskellige erhverv beskæftiger. Men hvis man ser på hvilke erhverv, der Økonomi opdelt i erhverv har størst betydning for Kinas økonomi, så ser det anderledes Landbrug ud. Se figurer 27 Service herunder. Industri Gyldenhals små opslagsbøger - geografi Oplysninger er hentet fra Verden i fokus Kina, skrevet af Ali Brownlie Bojang. 27

28 FAKTA ting I skal vide: Primære erhverv: Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri og minedrift. Sekundære erhverv: Fabriksarbejde (industri), bygge- og anlægsopgaver. Tertiære erhverv: Lærere, læger, advokater, købmænd, chauffører, ansatte i stat og kommune mv. Folk der arbejde med serviceydelser. Ilande har en stor del af befolkningen beskæftiget inden for det tertiære erhverv. Ulande har en stor del af befolkningen beskæftiget inden for det primære erhverv. Spørgsmål og opgaver: 53) Se på erhvervsfordelingen og tag stilling til om Kina er et iland eller et uland. 54) Se på nedenstående skema og afgør for hvert land mod det er et iland eller uland % af befolkningen beskæftiget inden for erhverv Primær erhverv Sekundær erhverv Tertiær erhverv Tanzania Cuba Filippinerne Storbritannien

29 Geologi I Kina findes der flere tydelige eksempler på geologiske processer. Se bare på Himalaya, der er et resultatet af at to plader støder sammen og folder sig opad. Himalaya er langt fra de eneste bjerge i Kina. Grænserne mod øst følger bjergkæder der. I foråret 2008 var der et voldsom jordskælv i Kina, også et eksempel på pladernes bevægelser. Lad os gå lidt mere i detaljerne. Bjergdannelse og jordskælv kan forklares vha. pladetektonik eller kontinentaldrift. Pladetektonikken beskriver, hvordan Jordens overflade består af en række plader. På side 78 i atlasset findes en oversigt over disse plader. Disse plader bevæger sig i forhold til hinanden og resultatet af det er: - Bjergdannelse - Dannelse af dybdegrave - Jordskælv - Vulkaner Pladerne vil vi se lidt nærmere på her. Men vi mangler hele grundlaget, for hvad er forklaring på, at jordskorpen bevæger sig? Forklaringen er primært de såkaldte konvektionsstrømme. Konvektionsstrømme findes i væsker og i luften, hvor varmt materiale bevæger sig op, og afkølet materiale bevæger sig nedad. Det sker også i Jordens indre. Jorden kan deles op i tre dele. Se figuren.28 Inderst har vi den faste kerne (1 og 2 på figuren), derefter kommer den flydende kappe (3 og 4 på figuren) og yderst har vi skorpen (5 og 6 på figuren). Således findes der i kappen konvektionsstrømme. Det er smeltet sten (magma), der bevæger sig mellem kernen og skorpen, ved at varmt magma bevæger sig op mod skorpen, bliver afkølet og synker tilbage til kernen. På den måde opstår der en cyklus, som vist på figuren herunder.29 Denne bevægelse eller cyklus, som konventionsstrømmene i kappe udgør, påvirker pladerne. Således bevæger pladerne sig i forhold til hinanden. De kan presses sammen og danne et bjerg. Det sker, når to plader, der er lige lette, støder sammen. De bliver presset op og danner en bjergkæde. Således er Himalaya dannet, da den Indisk-australske plade støder sammen med den Eurasiske plade se også atlasset side 78. Det sker stadig, så Himalaya bliver højere hele tiden. Øst for Kina findes Marianergraven og Japangraven, to steder med stor havdybde. De er hvad man kalder for dybdegrave, og deres tilblivelse kan også forklares ud fra pladetektonikken. Når to tunge plader mødes vil de presse hinanden nedad og således kan der opstå dybdegrave på over 11 km som er dybden i Marianergraven. Der er også den mulighed, at når en tung oceanplade støder ind i en lette kontinentalplade, så opstår der både en (lille) bjergkæde og en (lille) dybdegrav. Fx langs Sydamerikas vestkyst. Men når plader mødes kan der også opstå jordskælv. Især vil der være mange jordskælv, hvis pladerne bevæger sig på tværs af hinanden. Det er tilfældet i det vestlige USA. Her bevæger den Taget fra siden: Taget fra siden: 29

30 Pacifiske plade sig nordpå, mens den Amerikanske plade bevæger sig sydpå se side 78 i atlasset. Da pladerne bevæger sig et par cm i forhold til hinanden hvert år, vil der opstår en spænding imellem pladerne, da de hænger fast i hinanden. Fra tid til anden bliver spændingen så stor imellem pladerne, at de flytter sig i forhold til hinanden i et ryk. Det er et jordskælv. Det svarer til, at du holder en håndflade hårdt mod bordet, mens du presser lidt fremad. Pres mere fremad, og du vil opdage, at hånden foretager nogle ryk. Jordskælv sker på samme måde, det er en spænding, der bliver udløst i ryk. Som det fremgår af ovenstående vil jordskælv primært ske på grænserne mellem sammenstødende plader se side 78 i atlasset. Det er dog undtagelser, fx oplevede Danmark et lille jordskælv i december Det sidste, jeg vil tage med her, er vulkaner. Vulkaner er steder på jorden, hvor magma (smeltede sten) flyder ud på jordoverflade som lava. Lad os se to tre typer vulkaner. Det er de såkaldte hotspot-vulkaner. De findes nogle få steder på jorden, hvor magma presses op og smelter sig gennem skorpen. Hawaii og Galapagos er eksempler på hot spot-vulkaner. Der findes vulkaner de steder, hvor to plader bevæger sig fra hinanden. Island er nok det bedste eksempel på det, hvor der bliver plads til magmaen, fordi pladerne bevæger sig fra hinanden. Disse vulkaner kan også være undersøiske. Men langt de fleste vulkaner findes de steder, hvor plader mødes. Især de steder, hvor en plade bliver skubbet ind under en anden plade. Når det sker, smelter den plade, der bliver presset nedad. Det smeltede materiale fra den nedsunkne plade vil søge opad og kan give voldsomme vulkanudbrud. Se også side 78 i atlasset for at se jordskælv og vulkaners lokaliteter. Det næste, vi skal se på her, er det geologiske kredsløb. Et kredsløb er altid beskrivelsen af, hvordan ting bliver omdannet og flyttet for senere at vende tilbage til udgangspunktet. Det mest enkle kredsløb er nok vandkredsløbet. Se figuren 30. Det regner fra en sky, og falder nedbøren over land er der tre muligheder. Vandet bliver optaget af planter, vandet løber på overfladen til søer og åer og endeligt kan det sive ned i grundvandet. Fra 30 Taget fra siden: 30

31 planterne vil noget vand fordampe, lige som det vil ske i søer og åer. Den vanddamp vil kunne danne nye skyer. Alternativt kan overfladevandet løbe ud i havet, hvor der så vil ske en fordampning. Grundvandet, har to måder at indgå i vandkredsløbet på. Det kan være mennesket der bruger det, hvorefter vandet ofte vil løbe ud i åer og hav. Ellers vil der være kilder, hvor grundvandet ligger højt. Fra alle disse vandoverflader vil der ske en fordampning, og så er vi tilbage ved en sky, der kan give nedbør. Det geologiske kredsløb handler på samme måde om, hvordan geologiske materiale bliver omdannet og transporteret rundt. Se først på figuren herunder. Der er en række ord, som vi straks ser nærmere på. Forvitring: Der er tale om forvitring af bjerge og klipper. Forvitring betyder, at bjerge med tiden smuldrer og går i stykker. Det skyldes solen, vind, nedbør evt. også frost. Forvitring betyder at klippers overflade bliver til småsten eller sand. Erosion: Betyder næsten det samme som forvitring. Men her tænker man på vind, vand og isens (gletsjer) nedbrydning af bjerget. Dertil hører at vandet vil kunne transportere det forvitrede materiale (sand og småsten) fra bjerg igennem vandløb til søer eller havet. Sedimenter: Dette sand, som vandet fra bjergene fører med sig, kaldes sediment, når det lægger sig på bunden af en sø eller et hav. Sedimentær bjergart: Under særlig vilkår vil disse (løse) sedimenter kunne kittes sammen. Det kaldes også en hærdning. Således opstår der en bjergart. Lersten, kalksten og sandsten er eksempler på sedimentære bjergarter. Sedimentære bjergarter vil altid blive dannet tæt ved jordoverfalden. Men pladetektonik kan danne forskydninger i jordskorpen, og dermed flytte rundt på sedimentære bjergarter. Metamorf bjergart: Når bjergarter bliver udsat for tryk og meget varme, vil bjergarterne bliver omdannet. Det vil kunne ske når pladerne forskydes, og bjergarterne dermed bliver presset nedad. Når det sker, kalder man resultatet for metamorfe bjergarter. Der sker en ændring i bjergarten en omkrystallisering ved tryk og varme (=metamorfose). Således bliver fx kalksten (sediment bjergart) omdannet til 31

32 marmor (metamorf bjergart). Eller granit (magmabjergart se senere) bliver til gnejs (metamorf bjergart). Magma: Magma er smeltet stenmasse, der findes inde i jorden. Ved vulkansk aktivitet flyder magma ud på jordoverfladen som lava. Men andre steder på jorden vil dele af plader blive presset så langt med i jordens kappe, at bjergarter smelter og bliver til magma. Vulkansk bjergart: Vulkansk bjergart kaldes også for magmatisk bjergart eller magmabjergart. Magmabjergarter bliver dannet når magma afkøles og på den måde størkner. Magma kan størkner langt under inde i jorden. Mest kendt er granit som eksempel på en magmabjergart, men basalt og pegmatit er også magmabjergarter. Hævning: I forbindelse med pladetektonik opstår der bjerge, når to lette plader støder sammen. På den måde opstår der nye bjerge, og så kan kredsløbet begynder forfra. Men læg mærke til ar der faktisk findes flere mindre kredsløb på figuren. Ovenstående gennemgang af geologi, passer i allerhøjste grad på vilkår i Kina. Der findes bjerge der fortsat vokser Himalaya og bjerge der bliver nedbrudt, og materialet ført med sig ned af floderne fx den Gule Flod. Transport er således en væsentlig ting i det geologiske kredsløb. Det bliver flyttet rundt på ting. Det går bare ikke så hurtigt altid. Danmarks geologi I forbindelse med geologi kan man ikke kommer udenom istidslandskaber, skønt det mest har med Danmark at gøre. Først vil der komme en beskrivelse af istiderne og deres betydning for landskabet. Bagefter gennemgår vi vigtige begreber. Der har i alt været 6 istider i Danmark. De to sidste istider, Saale og Weichsel, er dem, der har betydet mest for Danmarks landskab. Saale istidens gletsjer dækkede hele Danmark mens Weichsel istidens gletsjer dækkede det meste af Danmark på nær Vestjylland se figuren, hvor det lyseblå er gletsjer. Den linje gletsjeren nåede til kaldes for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. Hovedopholdslinjen har delt Danmarks landskab i to. Vest for hovedopholdslinjen ser vi typisk flade hedesletter formet af smeltevand med få bakkeøer. Her findes også klitlandskab og marsk. Landskabet øst for hovedopholdslinjen er præget af tunneldale og morænelandskab. Under Weichsel istiden, der begyndte for ca år siden og endte for cirka år siden, mener man, at der har været 5 til 6 isfremstød. Dvs. at Danmark ikke har været dækket af is under hele Weichsel istiden, der har været perioder hvor gletsjerne trak sig lidt tilbage, for derefter igen at rykke frem. Isens bevægelse og smeltevand fra gletsjerne har påvirket Danmarks naturlandskab især på følgende måder: Gletsjerne har ført masser af materialer med sig og aflejret (efterladt) det som moræne. Gletsjerne har rykket sig frem og tilbage over Danmark og omformet landet ved at flytte, skubbe eller grave i de materialer, der lå der i forvejen. Da gletsjerne smeltede formede smeltevand landskabet, ved at aflejre materiale, sediment, eller grave i det materialet der lå der i forvejen. 32

33 Den viden man har om gletsjernes bevægelse kommer ikke mindst fra lede-blokke. Lede-blokke er særlige sten, som man finder i Danmark, men som ellers kun findes meget lokale steder i Norge eller Sverige. Når vi finder dem i Danmark, må det være fordi gletsjerne har flyttet dem til Danmark. Ud fra viden om lede-blokke kan man sige noget om gletsjernes bevægelser. Nu til de vigtige begreber: Gletsjer: Gletsjere dannes i Jordens kolde egne. Nedbøren er primært sne. Sneen når aldrig at smelte helt. Så året efter vil laget af sne blive højere, og sådan kan processen forløbe i mange år. På et tidspunkt når laget med sne er tykt nok, vil det nederste af sneen blive presset sammen til is, pga. trykket af sneen der ligger ovenover. Når gletsjerne under sidste istid har bevæget sig fra Norge og Sverige og ned over Danmark, skyldes det to ting: 1 - Pga af det kolde vejr er laget af sneen blevet større og større, og det har fået gletsjere til at brede sig ud over et større areal. 2 Isen i bunden af gletsjeren har betydet at gletsjeren lettere har kunne glide hen over jorden. Gletsjere vil ofte bevæge sig, hvilket man tydeligt på opleve på Grønland og Island. Gletsjere har bevæget sig ned over Danmark, når der er faldet mere sne end der senere er smeltet. Omvendt har gletsjeren trykket sig tilbage fra Danmark, når afsmeltningen har været større end den mængde sne der faldt. Mens gletsjeren har bevæget sig, har det ført materiale med sig. I bunden af gletsjeren har der været en blanding af de jordtyper gletsjeren bevægede sig hen over. Moræne: Den blanding af jord, sten mv., som var i bunden af gletsjeren blev liggende i Danmark når gletsjeren smeltede og trak sig tilbage. Det kaldes moræne, og er en blanding af ler, kalk, sand, grus, sten og klippestykker, som gletsjerne havde med sig. Moræneflade: I Østjylland og øerne findes der store moræneflader. Det er steder, hvor der ligger et jævnt lag moræne efter sidste istid. Randmoræne: Se figuren.31 Især ved hovedstilstandslinjen, men også andre steder, har gletsjere skubbet en mængde moræne foran sig. Når isen så endelig er smeltet bort, ligger der en land bakke tilbage. Det jyske højderyg: Hovedstilstandslinjen, hovedopholdslinjen og den jyske højderyg er tre ord for det samme, nemlig den grænse hvortil gletsjerne i sidste istid nåede til i Jylland. Hedeslette og bakkeø: Disse to begreber hænger sammen, og hænger sammen med det sydvestlige Jylland. Se figuren32. Fra gletsjerne under sidste istid var der meget smeltevand der løb fra hovedstil-standslinjen ud mod Vesterhavet. Med smeltevandet var der også meget sand, der blev transporteret med vandet når der var strøm i vandet. Så snart vandet løb mere stille, kunne sandet ligge sig som sediment i Sydvestjylland Taget fra siden: Taget fra siden: 33

34 Men der var nogle bakker i dette landskab, som smeltevandet løb uden om. Disse bakker, kaldes i dag bakkeøer, fordi de er omgivet af områder med sand (sandaflejringer). Disse hedesletter, også kaldet smeltevandssletter, er ganske flade, da smeltevandssandet har lagt sig i alle lavningerne under sidste istid. Tunneldal: I gletsjerne vil der næsten konstant være lidt is der smelter. Dette smeltevand løber gennem sprækker og revner ned gennem isen og ned til bunden, hvor der er et vandløb. Dette vandløb er i en eksisterende fordybning i jorden. Der vil være et stort tryk på vandet under gletsjeren, således kan vandet med stor kraft presset lidt op ad bakke og ude for enden af gletsjeren. Se figuren herunder. Da smeltevandet under gletsjeren har så meget tryk på vil smelte-vandet også kunne skylle jord og mindre sten væk, og dermed lave en dybere fordybning i landskabet. Således dannes der en tunnel under gletsjeren hvori smeltevandet løber. Når isen har trukket sig tilbage vil det ligne en dal i landskabet. Derfor kalder man disse dale for tunneldale. I atlasset kan I på side 8 se hvor i Danmark tunneldalen findes. Mest kendt er nok Vejlefjord, Silkeborgsøerne og søerne nord for København (Farum-, Fure-, Bagsværd- og Lyngby Sø, og Mølleådalen). 34

35 Dødislandskab: Dødis blev dannet da gletsjerne i sidste istid drak sig tilbage. Man skal forestiller sig at store stykker is blev efterladt se figur33. Ofte delvist dækket af moræne, der var med til at isolere dødisen. Så der har ligget en forholdsvis jævnt lag moræne, men nogle steder lå der dødis som klumper der stikker op. Da dødisen så til sidst smeltede, opstod der huller i morænelandskabet, der i dag kan være moser og søer. Et dødislandskab er således et landskab med mange huller og lavninger i landskabet. Når alt dette er sagt, skal man huske på at Danmarks landskab konstant ændrer sig en lille smule. Vind og vand former landskabet. Nogle steder fjerner havet noget af kysten, mens kysten vokser andre steder. Ved strandegne og marskområder vokser kysten ved at overvandet, efterlader lidt sediment. Vinden kan flytte rundt på sand og klitter. Fx ændrer Grenen ved Skagen hele tiden sig lidt. Råbjerg Mile er et ex på en vandreklit. Den danske undergrund består af forskellige lag se også figur herunder. Nederst ligger grundfjeldet, der består af granit. Oven på grundfeltet findes der et lag med salt. Det er mellem 200 og 500 meter tykt. Dette skyldes at Danmark for ca. 250 millioner år siden var helt dækket af hav. Over saltlaget finder vi et lag med lersten, derefter sandsten og derover kalk. Kalk-laget er dannet af det hav der var over Danmark for mellem 110 til 65 millioner år siden. Kalken er dannet af skallen fra små havdyr. Det aller øveste lag er moræne eller smeltevandsand. Sådan er den danske undergrund opbygget. Det betyder selvfølgelig noget for hvilke råstoffer vi i Danmark kan udvinde. Vi har ikke jernmalm, guld og ædelstene. Vi har faktisk kun sand, kalk, sten og salt. Undergrunden under Danmark betyder faktisk også noget for hvad vi kan dyrke i Danmark - og hvor Danmark. Nogle ting vokser bedst i moræne andet bedre i sandet jord. Hvad kan vi ellers finde i den danske undergrund. Der er jo en bjergarter og sten. Blandt de vigtigste er: Gnejs, granit, basalt, kalksten, lersten, sandsten, flintesten, diabas, skifer og rhombeporfyr, for at nævne nogle. Der kommer der billeder af nogle af ovenstående sten og bjergarter. 33 Taget fra siden: 35

36 Følgende hjemmeside har mange gode billeder af almindelige sten i Danmark: Illustration 2:Granit Illustration 1:Flintesten Illustration 3:Porfyr Illustration 4:Kalksten Granit og porfyr er begge magmabjergarter. De er dannet ved at magma er størknet. Porfyr indeholde to forskellige slags stenmasse, der giver dette fine mønster. Der finde flere slags porfyr, mest kendt er nok rhombeporfor, hvor de lyse felter i stenen har form som en rhombe. Der findes fx rektangelporfyr, hvor de lyse felter har form som rektangler. Flintesten og kalksten er begge sedimentære bjergarter. Dog er der lidt uenighed om hvordan Flintesten er dannet. Der findes også metamorfe bjergarter, som du kan se billeder af ved ovenstående link. Det særlige ved metamorfe bjergarter er at de har linjer i sig. Det gælder fx marmor metamorf kalksten og gnejs metamorf granit. 36

37 FAKTA ting I skal vide: Pladetektonik, er en teori, der forklarer jordskælv, bjergkædedannelse, dybdegrave, vulkaner og oceaners dannelse. Det skyldes pladers bevægelser i jordskorpen. Konvektionsstrømme driver pladernes bevægelse. Bjergdannelse skyldes, at to lette plader presses mod hinanden, og dermed bliver presset op. Dybdegrave skyldes, at to tunge plader presses mod hinanden, og dermed bliver presset ned. Jordskælv er et resultat af to plader, der glider mod (på tværs af) hinanden. Pladerne griber fat i hinanden, men med mellemrum er presset for stort, og så rykker pladerne sig i forhold til hinanden, det giver et jordskælv. Vulkaner. Hot spot-vulkaner, vulkaner hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden og vulkaner hvor pladernes presses sammen. Det geologiske kredsløb. Sten, klipper og bjergarter dannes og nedbrydes. Materialer bliver således genbrugt. Vigtigt at vide, at der findes sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter og magmabjergarter og vide, hvordan de dannes. Istidslandskab. Danmark har været næsten dækket af en gletsjer under sidste istid. Gletsjerens bevægelse og smeltevandet fra gletsjeren har formet det landskab vi ser i dag. Der er smeltevandslette i Vestjylland, der er morænelandskab i meget af det østlige Danmark. Kende til få vigtige danske sten. Spørgsmål og opgaver 55) Den jyske højderyg er randmoræne. Hvor i Danmark kan man ellers finde randmorænelandskab? 56) Er det kun i Sydvestjylland der findes hedesletter? 57) Find steder i Danmark med dødislandskab - dødisrelief. 58) Hvilke planter vokser bedst i sandet jord og hvilke vokser bedst i morænejord? 59) Se på de følgende sten og undersøg om de er magmatiske, metamorfe eller sedimentære bjergarter. Gnejs, granit, basalt, kalksten, diabas, lersten, sandsten, skifer, flintesten og rhombeporfyr. 60) Find steder i Danmark med marsk landskab. 61) Flere steder i Danmark er jorden hævet havbund. Hvor i Danmark findes der mest hævet havbund? (brug atlas, s. 8) 62) Ekstra: Hvad er forklaringen på at det er her, havbunden har hævet sig mest? 37

38 Floder Floder har, og har altid haft, en helt afgørende betydning for den menneskelige civilisation. Det gamle Egypten var dybt afhængig af Nilen, tidligere var Mesopotamien en kultur, der var afhængig af floderne Eufrat og Tigris, Indus i Pakistan var udgangspunkt for en tidlig civilisation dér og i Vestafrika har Niger-floden ligeledes spillet i rolle. Det har også været tilfældet i Kina. Yangtzefloden og især Den Gule Flod har været, og er, vigtige for Kina. Floderne har været transportveje, spisekammer i form af fisk og har kunnet bruges til vanding af landbrugsjorden. Den Gule Flod har en gulbrun farve, og det skyldes at vandet i Den Gule Flod medbringer jord, en særlig frugtbar jord, fra sedimentære bjergarter ved flodens udspring. Således har områderne omkring Den Gule Flod rigtig god landbrugsjord. Der har altid boet mennesker tæt ved floden, da der her var gode leveforhold. Men floderne kan gå over deres bredder. Især i et område med sommerregn og vintertørke som præger det sydøstlige Kina, vil vandstanden ændrer sig meget året igennem. Derfor er mange mennesker gennem årene blevet dræbt i forbindelse med oversvømmelser. Oversvømmelsernes voldsomhed kan blive forstærket af, at mange skovområder langs flodens tidlige løb er ryddet for at gøre plads til landbrug. Skove har en evne til at holde lidt på nedbøren, mens marker ikke kan. Således vil sommerens kraftige sommermonsun tit forårsage oversvømmelser. Derfor har Kina siden 1949 brugt mange kræfter på at forhindre det, ved at bygge store diger og dæmninger. På den måde kan man kontrollere floderne. Især tiltrækker to projekter sig verdens opmærksomhed, da disse projekter er gigantiske. Dæmningen (De Tre Slugters Dæmning) over Yangtzefloden stod færdig i Se billedet her34. Det er verdens største dæmning, to km lang og 185 meter høj. Bag ved dæmningen er der en 600 km lang sø, der har tvunget 1-2 millioner mennesker til at flytte, da søen oversvømmede deres hjem. Dæmningen har to formål, at kontrollere Yangtzefloden, så oversvømmelser undgås og at producere elektricitet. Der vil være 34 generatorer, og 32 af dem så store at de hver især kan forsyne en mindre storby med el(!) Et andet projekt er, at lave en cirka 2000 km lang kanal fra Yangtzefloden, der ligger næsten midt i Kina, til Nordkina. Det skyldes at temperaturen i det nordlige Kina omkring Beijing er godt til landbrug, men der falder for lidt regn. Dermed skal vandet i kanalen bruges til kunstvanding. Dette er nogle kæmpe projekter, der kun kan lade gøre i et stort land, og et land med mange ressourcer. Måske spiller det også i, at få mennesker sidder på magten, og der er en svag tradition for at tale magthaverne imod. Næsten lige meget hvor i verden man kigger, vil man se, at de store byer altid ligger ud til havet eller ved en flod. Det kan måske undre børn i Danmark, et land med så mange biler og så meget transport på veje. For hvad er grunden til det? Grunden er, at næsten alle større byer har en lang historie, og før jernbanens udbredelse sidst i 1800-tallet var vandveje den eneste reelle måde at transportere store mængder varer på. Tilmed var områder omkring floderne også stederne med god 34 Billedet taget fra siden: 38

39 landbrugsjord, og man skal jo have noget at spise. Og her kunne vandet endog bidrage med fisk. Vandet i floder og åer kunne bruges til vandkraft og tidligere fabrikker er opstået omkring floder og åer. Mølleåen er et dansk eksempel på det. Den dag i dag vil folk bo langs floder og havet mange steder rundt i verden. Det ses også for Kinas vedkomne på næste side. Her findes et kort over Kinas befolkningstæthed35. Læg mærke til at der bor flest mennesker ved floder og havet. Floder vil altid have deres udspring i bjergområder. I flodernes første løb vil der ofte/altid være et stor fald. Det vil sige, at vandet løber stejlt nedad og dermed har meget fart på. Især på disse stejle stykker, tidligt i flodens løb, vil der være en kraftig erosion. Således vil floden tage småsten, sand, ler og slam med sig. Når floden senere begynder at løbe stille, da vil nogle af materialerne ligger sig på bunden af floden. Først ligger småstenene sig, derefter sandet og til sidst leret og slammet (sedimenter). Det vil ikke mindst ske i deltaet. Delta er området hvor floden løber ud i havet. Hvor det sker, vil der være en lang række forgreninger af floden. Mellem forgreningerne findes der en meget frugtbar jord, velegnet til landbrug. Lad os afslutte dette afsnit med en af de vigtigste pointer i geografi. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er mennesker afhængige af mad. Det er meget få mennesker, der kan overleve ved at samle og jage. Så 99,9 % af verdens befolkning er afhængig af landbrug og landbrugets produkter. Landbrug forudsætter god jord, meget gerne på et fladt område, tilpas temperaturer og tilpas nedbør. De steder på jorden hvor man finder disse forhold, der findes der også mennesker, for her er der gode levevilkår. Det gælder ikke mindst Sydøstasien, som på et lille landområde kan brødføde over halvdelen af Jordens befolkning se tidligere. FAKTA ting I skal vide: Folk bosætter sig langs floder og havet, da disse steder giver grundlaget for gode levevilkår. Næsten alle store byer ligger ved havet eller en flod. Skovområder omkring floderne kan virke som en svamp, og sikre en mere konstant vandstand i floderne. Fældes skovene, vil skovene ikke kunne holde på vandet, og kraftig regn kan få floderne til at løber over deres bredder. Der kan også opstår mudderskred. Vandet vil også kunne erodere den frugtbare jord væk. Floder har deres udspring i bjergene. Floder vil tæt på deres udspring løbe stærkt og føre materiale med sig. Floder vil tæt på deres udløb løbe langsomt, derfor vil materiale fra floden ligge sig. Deltaet er områder med forgreninger af floden og landjorden imellem dem er meget frugtbar. Spørgsmål og opgaver: 63) Kan du finde millionbyer i Kina, der ikke ligger ved en flod eller ved havet? 64) Kan du finde millionbyer i Europa, der ikke ligger ved en flod eller ved havet? 65) Find de store floder i Europa. 66) Find de store floder i Afrika. 67) Find de store floder i Nordamerika 68) Ekstra opgave: Find de store floder i Sydamerika. 35 Taget fra siden: 39

40 40

41 Byer og land Shanghai er måske verdens største byggeplads. En ny skyskraber bliver færdig hver uge, siger rygtet. Det går utrolig stærkt i Shanghai. Det er brug for arbejdskraft i byen og mange kinesere fra landet flytter til byer som Shanghai for at få arbejde. Storbyen er tiltrækkende med alle dens muligheder og mange arbejdspladser. Her kan man finde et arbejde med en god løn. Med en god løn har man råd til en god lejlighed og et liv med lidt luksus. Der er nok af ting, der trækker folk fra land til by. Man taler også om pull-effekt. Befolkningen på landet har ikke det mest attraktive liv. Det er hårdt fysisk arbejde til en dårlig løn. Der er ikke udsigter til en forbedring lige om hjørnet. Boligerne er dårlige, måske uden indlagt vand, el og varme. Forholdene på landet skubber folkene væk. Det kalder også for push-effekt. Push- og pull-effekten hænger tæt sammen, og er forklaringen på, at mange millioner kinesere hvert år flytter fra landet til byerne i håbet om et bedre liv. Se på skemaet herunder, hvor store forskellene er på årsindkomsten mellem land og by, og læg mærke til, hvor lav indkomsten er. Provinserne kan også ses på kortet side 1. Ikke alle der flytter til byer i Kina får Årsindkomst i yuan et bedre liv. Når så mange flytter til (1 yuan = 0,80 kr.) Pr. indbygger i Pr. indbygger påbyen, er der mange arbejdsløse, og det arbejde en landmand uden uddannelse byen landet får, er tit dårligt arbejde. Det vil sige Xianjiang arbejde, der kan være hårdt, beskidt, Ningxia farligt og med en dårlig lån. Så nogle Beijing af dem, der flytter til de kinesiske byer Heilingjiang ender i byområder med dårlige og små Sichuan lejligheder. I andre dele af verden Guangdong ender mange fattige i slum-kvarterer. Shanghai Slum-kvarterer er områder, hvor arbejdsløse og fattige holder til. Her bor folk i skure bygget af affald, tit uden vand, el og kloak. Sådanne slum-kvarterer kan være en ren smittefælde. Ofte vil disse skum-kvarterer også være forbundet med en høj kriminalitet. Samme billede gælder faktisk i næsten hele verden. Storbyerne vokser, og det giver nogle problemer med en stor gruppe fattige fx. Men der er også andre problemer. Rent vand bliver ofte et problem at skaffe. Et kendt eksempel er Mexico City. Byen ligger oven på en gamle mose. Men da byen har så mange indbyggere, pumper man så meget grundvand op, at byen begynder at synke. I Storkøbenhavn findes lidt det samme problem. I hele Nordsjælland skal man bore længere og længere ned for at finde grundvandet. Der er tale om at man skal hente drikkevand fra det sydlige Sverige til Storkøbenhavn. Også i Kina under OL 2008 har der været problemer. For at alle OL-deltagere fik nok vand, og parkerne så grønne ud, brugte man vand, der ellers skulle have været brug til kunstvanding af marker syd for Beijing. På den måde mistede flere kinesiske landmand deres høst det år, da de ikke kunne kunstvande deres marker. Fødevarer kan jo ikke dyrkes i en storby. Således er der brug for en kæmpe transport af fødevarer ind i storbyen. Det kan for nogle storbyer være tale om en mange lang transport, hvilket gør fødevarerne dyre. Men hvad man med affaldet? Det giver også kæmpe problemer. En ting er al affaldet fra husholdningen. Forestil jer nogle lossepladser 20 millioner mennesker skaber. Og hvad med resterne fra et toiletbesøg? Selv europæiske hovedstæder renser endnu ikke alt deres spildevand. Så tænk på hvad der sker med urin, afføring og kemikalier fra 20 millioner mennesker. Der kan være tale om en kraftig forurening. 41

42 Det gælder ikke mindst luftforurening. Op til OL i Kina i 2008, var der snak om at den kraftige luftforurening ville betyde at sportsfolkene vil få svært ved at trække vejret. Det talte man også om 4 år tidligere, i 2004, ved OL i Athen. Problemet med luften i storbyer er, at røg, støv, udstødning og varme danner smog. Det er en dyne af beskidt luft over byen. I nogle byer går folk med maske på gaderne, når smoggen er værst. Så kan man smage forureningen. Op til OL gjorde kineserne flere ting, for at mindske luftforureningen. De fleste fabrikker i Beijing og tæt på byen blev lukket et par måneder før OL. Bilerne måtte kun køre hver anden dag på vejene i Beijing. Det var forsøg på at mindske luftforureningen. Og det lykkes. Men er det en holdbar løsning? Med de mange tilflyttere i storbyerne er der også et pres på skoler og hospitaler. Det kan være meget svært at følge med når indbyggertallet i nogle byer stiger med en kvart million på et år(!) Storbyerne rummer mange muligheder, ikke mindst inden for teknik, it og videns-tunge fag. Det hænger sammen med, at store byer vil tilbyde universitetsuddannelser. Firmaer, der ansætter folk med en universitetsuddannelse, vil således placere deres firma i storbyen. Således kan de tiltrække og ansatte kvalificerede folk. Det giver så byen et image som en moderne by med gode jobmuligheder. Så ønsker flere unge, at tage uddannelsen der, flere firmaer vil forsøge at ansatte de uddannende osv. Det bliver en selvforstærkende spiral. Sådan ser det også ud i Danmark, og alle andre steder. Byers opbygning Byers opbygning er ikke tilfældig. De fleste byer har en lang historie bag sig. Derfor har byer ofte er bykerne med spor efter middelalderbyen. Smalle, snoede gader og kirker finder man i bykernen. Hvis man deler byen op i zoner, vil bykerne være zone 1. I dag vil nykerne ofte være præget af handel og serviceerhverv. I takt med at urbanisering tog fart i forbindelse med industrialiseringen, voksede byerne for at give plads til de mange tilflyttede arbejder fra landet. Brokvarterer opstod. I København som eksempel opstod Vesterbro, Nørrebro og Østerbro fra 1850 og frem til omkring Brokvartererne bliver også kaldt byernes zone 2. Zone 2 er præget af ejendomme med små typisk 2-værelseslejligheder. Beboede og industri lå mellem hinanden, og man kan stadig se spor efter denne industri. Efter 1920 udviklede byerne sig mere planlagt. Der blev etableret beboelsesejendomme med mere luft omkring sig, og der blev dannet parker. Men begyndte at placere beboelser og industri hver for sig. Man placerede også industrien tæt på trafikknudepunkt fx tæt ved jernbanen. Dette kaldes for zone 3. I 1960 blev zone 4 påbegyndt. Industri og parcelhuse skød op længere uden for byerne. Man havde en plan for trafikforholdene og sikrede flest beboelser ved S-togslinjerne fx En lille sidebemærkning, som er lidt irrelevant: Der er overvægt af kvinder i København og Århus og i provinsen er der en overvægt at mænd. I Norge er problemet mere markant, og på Føræerne er der mangel på kvinder. Kvinder uddanner sig mere end mændene og flytter til byerne for at uddanne sig. I byerne får kvinderne en omgangskreds og et arbejde. Så hvorfor flytte tilbage til landet? I geografi har man et begreb, der hedder industrilokalisering. Det er med til at forklare årsager til at industri ligger de steder det gør. Det gælder sådan set ikke kun industri, men stort set alle virksomheder. Placeringen af virksomheder er ofte bestemt ud fra om man har let adgang til det man har brug for. Eksempel vil et stålværk ofte ligge tæt ved jernmalmen, eller tæt ved kullene, da begge ting er væsentlige for produktion af stål. 42

43 Før i tiden var vand eller vindkraft den eneste energikilde til fabrikkerne. Derfor lå virksomhederne især langs floder og åer. Fx var der meget tidlig industri omkring Mølleåen i Danmark. Novo Nordisk har virksomheder i Nordsjælland, da Novo Nordisks vigtigste råstof er højuddannede mennesker, der uddannes fra DTU i Lyngby eller Københavns Universitet. Således kan man sige at de ting der ofte spiller ind på placeringen af en virksomhed er: Råstoffer, energi, arbejdskraft, viden (knowhow), transportmuligheder, skatter, miljøregler, grundpriser og husleje. Beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder I disse år bliver der talt meget om udkantsdanmark, hvor folk flygter fra landområder, da arbejdspladser, fødevarerbutikker og daginstitutioner lukker på stribe. Der er vidt forskellige holdning til hvad man skal gøre ved det. Nogle mener at staten skal støtte udkantsområderne, mens andre mener det er godt at flere områder bliver tomme for mennesker. Det er simpelthen for dyrt at få tingene ting at fungere i udkantsområder siger de. Men holder det? FAKTA ting I skal vide: Pull-effekt ting der trækker folk fra landet til byen. Push-effekt ting der skubber folk fra landet til byen. Storby problemer. Storbyer vil have problemer med luftforurening, vandforurening, at skaffe drikkevand, spildevand, affald, slumkvarterer, kriminalitet, trafikproblemener mv. IT-, medicinal- og teknologiske virksomheder placere sig tæt på storbyer, hvor de unge læser deres universitetsuddannelse. Placeringer af virksomheder afhænger oftes af følgende ting: Råstoffer, energi, arbejdskraft, viden (knowhow), transportmuligheder, skatter, miljøregler, grundpriser og husleje Spørgsmål og opgaver: 69) Nævn fordele ved at bo i en storby fx København. 70) Nævn fordele ved at bo på landet i Nordjylland 71) Hvordan tror du udviklingen vil være i fremtiden? Vil stadig flere kinesere/danskere flytte fra landet til storbyerne? Begrund. 72) Hvilket andet ord er der også for, at folk flytter fra land til by? 73) Hvilke grunde kan du nævne, der forklarer at lønningerne er så lave blandt de uuddannede nytilflyttede storbymennesker? 74) Når storbyen tiltrækker højteknologiske firmaer, hvilke firmaer vil man så finde på landet? a. Kan der her være tale om en selvforstærkende negativ spiral? 75) Find følgende danske virksomheders adresse, og forsøg at forklare årsagerne til deres placering lige netop der. a. Carlsberg b. Grundfos c. Danfoss d. Lego e. Ålborg Portland f. Coop Danmark A/S 43

44 Grænser Grænser er i grunden en lidt underlig ting. Hvad bestemmer, at her skal være en grænse? Hvorfor er grænsen mellem Danmark og Tyskland lige dér, hvor den er? Det er på grund af en folkeafstemning i 1920, at man valgte at lægge grænsen lige der. Grænsen til Sverige går gennem Øresund. Tidligere hørte det sydlige Sverige til Danmark. Men da Danmark tabte krigen mod Sverige i 1658 kom grænsen til at gå gennem Øresund. Grænserne i Afrika er i store træk bestemt af europæiske ledere i Siden er der kun sket små ændringer. Andre steder gør naturen, det oplagt, at lægge en grænse der. Pyrenæerne kunne være et eksempel. Det er en bjergkæde. Syd for bjergkæde ligger Spanien og nord for bjergkæde ligger Frankrig. Bjergkæden har været besværlig at krydse, derfor har man på begge sider sagt, at det var en god grænse af have. Bjergkæder, hav, store floder og ørkner er naturlige grænser. Det har sat nogle grænser i landskabet, som mennesker har valgt at følge, da det var det letteste. Grænser bliver altså fastlagt efter folks ønsker, efter krige, efter politikeres ønsker eller efter naturlige grænser. Der kan opstår problemer omkring grænserne. Det kan være en af følgende ting. - Ressourcer, vand eller råstoffer. To lande kan have et grænsekonflikt, hvis der findes eftertragtede ressourcer ved grænsen. Begge lande vil gerne have afgang til dem. Hvis vi taget vand som eksempel, så er der floder der starter i Kina og løber videre end i Vietnam, hvor der findes et stort delta. Hvis Kina bruger 40 % af vandet i floden til kunstvanding, vil det jo gå ud over Vietnam, hvor der kommer mindre vand. Der vil være en mulig konflikt om hvem der skal kunne udnytte flodens vand. Det kunne også gælde andre resurser, som to lande hurtigt kan blive uenige om hvem der skal have adgang til dem. Danmark er faktisk med i kampen om at få adgang til havbunden under Nordpolen. Noget kunne tyde på at der er meget olie og naturgas under havbunden. Danmark, der har Grønland under sig, ligger tæt på Nordpolen. Men det gør Canada, USA (Alaska), Norge og Rusland også. Og hvordan finder man ud af, hvor grænserne under Nordpolen skal gå mellem disse lande? For kort tiden siden fik verden et nyt land Sydsudan. Sudan Afrikas største land har haft borgerkrig stort set siden Sudan blev selvstændigt i Der var en fredelig periode fra Borgerkrigen efter 1982 har især været mellem det muslimske nord og det kristne syd. Omkring 2002 kom der gang i fredsforhandlinger, og i 2005 kom der en egentlig fredsaftale36. I løbet af 2011 har der været folkeafstemning i Sydsudan omkring løsrivelse fra Sudan. Over 90 % stemte for. Den 9. juli blev Sydsudan en selvstændigt land. Trods den fredelige begivenheden, ligger problemer og lurer. Sydsudan er meget fattig, men har råstoffer i undergrunden, ikke mindst uudnyttede olie og gas ressourcer. Denne olie og gas giver jo problemer med grænsedragningen. Begge land ser jo gerne at deres oliefelter i deres land. - Forurening kan ofte være et grænseoverskridende problem, fx. hvis vi ser på floden, der løber fra Kina og ind i Vietnam. Måske er det i det kinesiske del af floden, at forureningen sker, men det er muligt at det er i Vietnam, at man oplever de fleste konsekvenser af forureningen. - Mindretal, kultur og sprog. I Sydjylland bor der tyskere. I det nordlige Tyskland bor der danskere. Det er meget udbredt, at der findes mindretal på begge sider af en grænse. Det kan skabe nogle problemer, for det kan være, at mindretallene ønsker, at grænsen skal flyttes. I Tibet i Kina vil mange tibetanerne mene, at de ikke har meget tilfælles med Kina, og derfor skulle have deres eget land. Men det vil Kina på ingen måde gå med til. Det skaber således 36 Det betød dog ikke fred i hele Sudan. I 2003 startede uroligheder, der fortsat er igang i 2011, i Darfur. Darfur der vestlige Sudan, og er på størrelse med Spanien. En militærenhed dræber og fordriver de ikke arabiske folkestammer i Darfur. Noget kunne tyde på at militærenheden er støttet af Sudans præsident. Bemærk Sudan har minimum 34 forskellige folk og der tales omkring 120 forskellige sprog. 44

45 - en uenighed, der kan udvikle sig til en militær konflikt. Et sted hvor det førte til militærkonflikt var i Kosovo. Kosovo eller Kosova et et område i det sydlige Serbien, og skønt Kosovo hørte til Serbien ønskede de albanske flertal i Kosovo at løsrive sig fra Serbien. Det føret til krig i perioden Til sidst gik NATO ind i 1999 og bombede militære mål i Serbien. Kort efter overgav Serbien sig. Strategiske positioner. Grænsekonflikter kan skyldes, at en landområde har en vigtig strategisk position. Det var nok især tidligere, at dette aspekt spillede en rolle. Men fx erobrede England Malta i Middelhavet. Ud fra Malta kunne England så kontrollere Middelhavet og sikre sig, at der ikke var problemer med sørøveri mod de engelske handelsskibe i Middelhavet. I dag kunne man forstille sig andre strategiske positioner. Kan du komme på nogle? Fx Golanhøjderne i Mellemøsten. FAKTA ting I skal vide: Grænser kan være naturlige eller menneskeskabte. Der kan opstå grænsekonflikter og uenigheder om resurser og brug af resurser i et grænseområde. Mindretal kan også skabe grænsekonflikter. Spørgsmål og opgaver. 76) Er der en naturlig grænse mellem Libyen og Egypten? 77) Er der en naturlig grænse mellem Kina og Rusland? 78) Er der en naturlig grænse mellem USA og Mexico? 79) Find Sudan og Sudans hovedstad. 80) Hvilke råstoffer har Sudan? 81) Find Sydsudans hovedstad. 82) Find Kosovo og de største byer i Kosovo. 45

46 Energikilder Kina været inde i en utrolig udvikling økonomisk og industrimæssigt. Sådan en udvikling kræver masser er energi. Det skal bygges fabrikker, fabrikkerne skal drives, byerne udvides, folk bruger mere el og benzin, behovet for transport stiger. Alle ting der kræver mere energi. Meget af Kinas energi kommer fra kul. Det har været rygter om, at der blev bygget et nyt kulfyret kraftværk hver anden uge i Kina. Det har selvfølgelig givet en voksende efterspørgsel på kul. Efterspørgslen har været så stor, at verdensprisen på kul steg markant. Kina har stået for 71% af den stigende efterspørgsel på kul37. Kina importerer meget kul, men finder også meget i Kinas undergrunden. I takt med prisstigningen på kul har mange kinesere arbejdet i ulovlige og dødsensfarlige kulminer. Dødstallene i disse miner er kendes ikke præcist, men alt tyder på at de er meget høje. Men kul er ikke den eneste energikilde Kina benytter sig af. Se herunder38. Læg mærke hvor meget energiforbruget er steget. Det er virkelig tale om en rivende udvikling i Kina. Desværre stiger udledningen af CO2 også. Kina forsøger at imødekomme behovet for mere energi i fremtiden, ved at satse på flere ting: Vandkraft (verdens største dæmning), vindmøller, olie (har mange kontakter og aftaler i Afrika omkring olie) men kul fylder stadig mest i Kinas energiforsyning. Også igennem det økonomiske opsving Kina har oplevet. Da kul giver et større CO2-udslip end olie og naturgas, bidrager Kina negativt til verdens CO2-udledning. Og Kina har nu også overhalet USA i mængden af udledt CO2. Kina har dog 4 gange så mange indbyggere som USA. Når man taler om energikilder deler man dem op i vedvarende eller fossile energikilder. Fossile brændstoffer (energikilder) er rester af dyr og planter, der er blevet udsat for højt tryk gennem millioner af år. Således er det blevet omdannet til kul, olie eller naturgas. Kul er primært dannet af planter og træer. Olie og naturgas er dannet af vandplanter og små vanddyr (plankton). De fossile brændstoffer består næsten kun af kulstof (carbon) og brint (hydrogen). De fossile brændstoffer brænder godt, varmen herfra kan så udnyttes til forskellige formål. De fossile brændstoffer findes i undergrunden og skal pumpes eller graves op. Der er kun en vis mængde fossile brændstoffer, og kun en mindre del, der er let at pumpe eller grave op. På et tidspunkt vil der ikke være mere. Vedvarende energikilder. Det kaldes også fornybar energikilder. Det er energikilder som vandkraft, vindkraft, biogas, biobrændsel (biomasse), geotermisk energi og solenergi. Det særlig Taget fra siden: Taget fra siden: 46

47 ved vedvarende energi, er at det ikke slipper op, sådan som de fossile brændstoffer gør på et tidspunkt. En anden fordel ved vedvarende energi, er at de ikke forurener så meget som de fossile brændstoffer. Vind- og vandkraft kender vi alle. Biogas er gas man opsamler fra fx gylletanke, eller organisk affald fra køkkener. Biobrændsel/biomasse er træ, halm, affald eller eventuelt korn man brænder. Geotermisk energi er det Island er kendt for. Ganske få metre under jorden findes magma på Island. Ved at sende vand derned bliver det varmet op, og så har man en energikilde. Der findes to typer solenergi. Solfanger, som bruges til at varme varm op med, og solceller der producere elektricitet. Herunder et skema der findes de forskellige energikilders fordele og ulemper: Navn Fossilt Vedvarende Fordele Ulemper brændstof kilde Kul X Billigt og let at bruge Forurener. Giver CO2 Olie Ret billigt og har Forurener. Giver CO2 X mange anvendelsesmuligheder Naturgas X Billigt og let at bruge. Forurener mindre. Giver CO2 Vandkraft Ingen CO2. Billig Danner måske methan. Påvirker X energikilde. naturen. Ved tørke produceres der mindre energi Vindkraft Ingen CO2. Larmer. Er grimme. I stormvejr og X vindstille vejr producerer de ikke strøm. Biogas X CO2 neutral. En dyr energikilde. Biobrændsel CO2 neutral. Skal hele tiden plantes lige som X meget som man brænder Geotermisk Ingen CO2. X energi Solfanger Ingen CO2. Kun velegnet til at varme vand op. X Kun effektiv om sommeren/dagen Solceller Ingen CO2. Endnu dyr at bruge. Brugbar om X sommeren. En energikilde, der endnu ikke er nævnt er atomkraft. Atomkraft er lidt for sig selv, da det ikke rigtig minder om de andre energikilder. De atomkraftværker, der findes i dag bruger uran som en slags brændstof. Uran er der kun en begrænset mængde af. Men på den anden side udleder et atomkraft ikke CO2. Men der er alligevel et affaldsproblem, da affaldet er radioaktivt. Tjernobyl, og for nylig Japan, er eksempler på atomkraftværker, der sprang i luften, og forurenede et stort område. Det har selvfølgelig skabt modstand mod atomkraft. 47

48 Herunder findes er lidt tal omkring Danmarks energifordeling. Tallene er taget fra Danmarks Statistik. Som det ses er der sket en ændring gennem de ti år fra 1997 til Andelen af vedvarende energi er firdoblet, men de fossile brændstoffer fylder stadig meget i Danmarks energiforbrug. Energifordeling i husholdninger i 1997 Vedvarende energi. 6% Fossile brændstoffer. 21% Fossile brændstoffer El Fjernvarme Vedvarende energi Fjernvarme. 46% El. 27% Energifordeling i husholdninger i 2007 Fossile Vedvarende brændstoffer energi 16% 24% Fremtidens energiforsyning. Hvorfra skal energien komme i fremtiden? Meget taler for at satse på vedvarende energi. Men hvem skal stå i spidsen for den udvikling? Hver person Fjernvarme for sig, eller skal 37% regeringer eller måske FN tage beslutninger omkring fremtidens energiforsyning? Fossile brændstoffer El El 23% Fjernvarme Vedvarende energi Det vil give mindre CO2 udslip, og på et tidspunkt vil der ikke være muligt at få flere fossile brændstoffer. Men nok lige så vigtigt er det at tænke energibesparende. Der er blevet bygget nye energirigtige huse. Det koster måske 10-15% mere at bygge, men til gengæld kan de varmes op med 5 stearinlys! Hvis man kombinerer tanken om energirigtige huse med teknologi til vedvarende energi, kan man måske om få år bygge huse som er selvforsynende med varme og el. Der findes allerede få +huse, altså huse der på et året producere mere energi end det forbruger. Men det kræver investeringer, forskning og tilskud fra offentlige pengepuljer, hvis man for alvor ønsker at ændre noget. Energifordeling i erhvervslivet 1997 Fossile brændstoffer ,832 El ,602 Fjernvarme ,2528 Vedvarende energi ,3123 % % % % Energifordeling i erhvervslivet 2007 Fossile brændstoffer ,1904 El ,6952 Fjernvarme ,51505 Vedvarende energi , % % % %

49 Man har også talt meget om et brintsamfund. Ideen er god og perspektivrig, men der er endnu problemer med at få det til at fungere rent praktisk. Ideen er, at man ved hvert hus har sit eget system med solceller, og lille vindmølle. Når solceller og vindmøllen producere for meget strøm, kan den overskydende strøm gå til at spalte vand i hydrogen (brint) og oxygen (ilt). Når der så er et underskud af energi kan brinten og ilten skabe energi i en brændselscelle. I brændselscellen går brinten og ilten samme og danner el. Affaldet (udstødningen) fra brændselscellen er vand(!) Læs mere om brændselscellen i fysik/kemi. FAKTA ting I skal vide: At de fossile brændstoffer er: Olie, kul og naturgas. Vide hvordan de tre fossile brændstoffer er dannet. Kul er plantedele. Olie og naturgas er vandplanter og vanddyr plankton. De fossile brændstoffer vil på et tidspunkt slippe op. De fossile brændstoffer udleder CO2 ved forbrænding. At de vedvarende energikilder er: Vandkraft, vindkraft, biogas, biobrændsel, geotermisk energi og solenergi. De vedvarende energikilder er CO2-neutrale eller CO2-frie. De vedvarende energikilder kan ikke slippe op. At der er fordele og ulemper ved de forskellige energikilder. At vedvarende energikilder udgør en stadig større del af Danmarks energiforbrug. Men Danmark får fortsat langt størstedelen af sin energi fra fossile brændstoffer. Hvilke muligheder der er for en mere bæredygtig energiforsyning i fremtiden. Spørgsmål og opgaver 83) Hvor meget er forbruget af kul steget i Kina fra 1980 til 2005? 84) Hvor mange procentpoint har den vedvarende energi ændret sig i husholdninger? 85) Hvor mange procentpoint har de fossile brændstoffer ændret sig i erhvervslivet? 86) Hvilken energikilde har haft den største procentvise ændring? 49

50 Kinas udenrigspolitik Først skal vi måske lige slå fast, hvad udenrigspolitik er. Udenrigspolitik handler om, hvilken politik et land fører overfor andre lande. Hvis vi tager Danmark som eksempel, vil Danmarks udenrigspolitik handle om hvordan, vi ser på det nordiske samarbejde, EU, NATO, FN, udviklingshjælp, krigen i Afghanistan mv. Et lands udenrigspolitik handler mest om, hvad der plejer et lands egne interesser, men nogle gange også om, hvad landet mener er etisk rigtig. Nogle gange er der konflikt mellem de to formål. Fx ville Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ikke mødes med Dalai Lama. Dalai Lama er Tibets religiøse leder. Han arbejder for bedre forhold i Tibet. Kina mener, at Tibet er en naturlig del af Kina, og anser Dalai Lama for at være en fjende. Når statsministeren ikke ville møde med Dalai Lama, var det nok fordi han ikke ville fornærme Kina. For Kina er en vigtig handelspartner, og man vil ikke gøre noget der kunne vække Kinas vrede. Man kan også hævde, at et formål med et lands udenrigspolitik, er at sikre landet venner og allierede. Det vil ske gennem samarbejde, samhandel og forpligtende aftaler. Kina har gennem de sidste 20 år vist stor interesse fra især afrikanske lande. Det hænger sammen med, at især de europæiske lande nok er lidt trætte af alle problemerne i Afrika, og at Kina ser muligheder i disse lande. De går ikke så meget op i, om et land er demokratisk eller korrupt, eller om miljøet behandles godt. Hvis de kan få noget ud af samarbejdet, så gør det mindre at nogle menneskerettigheder bliver overtrådt, eller forureningen er slem. Men hvad kan de afrikanske lande tilbyde Kina? Det korte svar er ressourcer. Afrika har mange ressourcer, og dem ønsker Kina at få del i. Mange af disse ressourcer er ikke umiddelbart lette at få fat i, det kræver, at der opbygges en industri omkring det. Det kræver nogle gange flere penge, end hvad de fleste afrikanske land selv kan skaffe. Men her står Kina klar. De investerer penge, så der kan bygges mineindustri. Fx et anlæg til at udvinde aluminium. Når dette anlæg står færdigt, skal det gerne give et overskud. En del af dette overskud går til Kina (statsejede kinesiske virksomheder). På den måde kan Kina få deres investering betalt tilbage. Samtidig vil de kunne have en meget god aftale med købe billigt aluminium fra fabrikken. Kina mangler energikilder, og har brug for meget olie. Flere afrikanske lande har en stor olieproduktion, eller vil kunne få det. Således kan Kina måske indgå nogle aftale med olieproducerende lande. Kina investerer i nye anlæg, og Kina sikres billig olie. Til sidst forsøger Kina at tjene penge. Det kunne være ved at låne penge til afrikanske lande. Når de afrikanske lande så skal betale lånet tilbage, kan Kina tjene penge. Det handler også om forskellige byggeprojekter. Det kunne være jernbaner for eksempel. Kina ved hvordan de bygges, og Kina kan nok gøre det billigere end amerikanske eller danske virksomheder. Så afrikanske lande betaler kinesiske virksomheder for at bygge jernbaner. Flere steder i verden forsøger man at indgå forpligtende samarbejde især omkring handel sådan som det ses i EU. Således findes der idag fx den Afrikanske Union og ASEAN-landene, lande i sydøstasien, der er ved at opbygge et økonomisk og politisk samarbejde. 50

51 Det er også en del af geografi at vide noget om FN, EU og NATO. Men for at begrænse dette skriv, vil jeg henlede til samfundsfagsbogen for at læse mere om EU og FN men se også næste afsnit i dette skriv. NATO er et andet eksempel på at lande indgår i et forpligtende samarbejde. NATO har som FN sit udspring efter anden verdenskrig. NATO (engelsk North Atlantic Treaty Organisation) blev etableret i 1949 med i alt 12 lande. NATO er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde. I dag er der 28 medlemmer af NATO. NATO har to dele af sin organisation. En politisk organisation, hvor politikere og embedsmænd arbejder med politiske forsvarssamarbejde. Og en mere militær organisation. NATO har hovedkvarter i Bruxelles. Lige for tiden sidder en dansker som NATO-generalsekretær, der er den tidligere statsminister: Anders Fogh Rasmussen. FAKTA ting I skal vide: Udenrigspolitik handler primært om at pleje egne interesser. Ofte vil man koncentrere sig om emner, der har med nabolande at gøre. Udenrigspolitik handler også om at få venner. Kina har stor interesse i Afrika, da Afrika har mange ressourcer. Kina stiller ikke så store krav til menneskerettigheder, demokrati og miljø. Det gør mange afrikanske lande heller ikke. De har således nemt ved at samarbejde. Spørgsmål og opgaver brug nettet. 87) Hvor mange medlemmer har EU? 88) Hvor mange medlemmer har NATO? 89) Hvor ligger NATOs hovedkvarter? 90) Hvor afholdes FNs generalforsamling? 51

52 Kina og menneskerettigheder Kina har en trist rekord i antal henrettelser. Demonstranter og kritikere af landets regering bliver behandlet meget hårdt. Der findes alt for mange eksempler på at Kina overtræder menneskerettighederne: - Under OL i Beijing 2008 var det næsten ikke muligt at demonstrere. Folk, der havde ansøgt om at afholde en lovlig demonstration, blev mødt af modstand fra de kinesiske myndigheder. Mange blev fængslet, nægtet tilladelse til at demonstrere eller oplevede en meget lang sagsbehandling. - Demonstrationerne under OL som der faktisk ikke var nogle af blev afholdt i bestemte parker, væk fra pressen og turisterne under OL. - Journalister der skrev kritiske historier om myndighederne forsvandt, eller endte i fængsler. - Der er/var en streng censur i Kina. Der må ikke skrives hvad som helst. Selv på internettet er der censur. På kinesisk Google og Yahoo er det umuligt at søge på menneskerettigheder, Tibet og frihed. (Sådan var det i hvert fald frem til marts ) - Der findes kun ét parti i Kina. Kinas kommunistiske parti. - Der findes en lang række mindretal i Kina. Cirka 92 % af indbyggerne er han er. De sidste 8 % udgøres bl.a. af zhaung, uygur, hui, yi, miao, tibetanere, mongoler og koreanere. Der findes i alt 55 officielt anerkendte etniske minoriteter i Kina. Kina behandler desværre ikke altid mindretallene godt. Mest kendt er nok tibetanerne, som har været diskuteret i medierne op til OL i Beijing i Kina har i flere tilfælde fået han er til at bosætte sig steder, hvor mindretallene holdt til. På den måde er han erne kommet i flertal flere steder. Så får mindretallene sværere ved at kræve deres ret. - I det hele taget er Kina kendt for at overtræde menneskerettighederne. Dette strider imod mange af FNs menneskerettigheder. På siden: kan man finde menneskerettighederne. Flere af dem overtræder Kina uden tvivl. Men der er Kina desværre ikke ene om. Næsten alle verdens lande er medlem af FN de Forenede Nationer og har dermed sagt ja til at ville overholde menneskerettighederne. Men ikke alle lande er overholder menneskerettighederne. Nogle mener også at Danmark i konkrete sager er på grænsen af menneskerettighederne. Det rejser nogle spørgsmål. - Hvorfra ved man, at Kina og andre lande overtræder menneskerettighederne? - Hvis Kina har så mange overtrædelser af menneskerettighederne, hvordan kan det så være, at der ikke bliver gjort mere at for presse Kina er overholde menneskerettigheder? - Hvad er FN, og hvad arbejder FN for? Her kommer bud på svarene: - Hvorfra ved man at Kina og andre lande overtræder menneskerettighederne? Det ved man primært fra en række græsrodsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder og undersøger om menneskerettighederne bliver overholdt. De meste kendte græsrodsorganisationer er Amnesty International og Human Rights Watch. Disse organisationer kaldes menneskerettighedsorganisationer. Der findes også andre, der undersøger om menneskerettigheder overholdes, det kunne være Red Barnet, der ser på børns rettigheder, eller FNs forskellige organisationer. Amnesty International og Human Rights Watch arbejder på den måde, at de løbende kommer med rapporter, hvor de beskriver, hvordan menneskerettigheder bliver brudt. Menneskerettighedsorganisationerne vil forsøge at dokumentere deres påstande i rapporterne. Det 52

53 sker, at regeringer erkender, at menneskerettighedsorganisationerne har ret, og ændrer lidt på reglerne i landet. Men man skal huske på at menneskerettighedsorganisationerne tit ser sagerne fra én side, og regeringen ser sagerne fra en anden side. Sandheden vil nok ligge midt i mellem. - Hvis Kina har så mange overtrædelser af menneskerettighederne, hvordan kan det så være, at der ikke bliver gjort mere at for presse Kina er overholde menneskerettigheder? Hvad tror I, der ville ske, hvis Danmark kritiserede Kina og Kinas regering meget hårdt? Det kunne nemt ske, at Kina vil gøre gengæld og sige, at de ikke ønsker at handle med Danmark. Hvem vil det komme til at ramme? Det vil ramme Danmark. Danmark vil ikke kunne få de mange varer, som Kina producerer, og danske virksomheder vil ikke kunne tjene penge på at sælge varer til verdens største befolkning. Det sidste vil være skidt, da der kunne være rigtig mange milliarder at tjene. Det er grunden til, at ingen for alvor tør at kritisere Kina. Kina er et stort og vigtigt land. Det gælder handel, det gælder råstoffer, det gælder økonomisk og det gælder også militært. Alle vil således forsøge at være gode venner med Kina. Og så skal man huske på at forholdene i Kina bliver bedre. Der er færre overtrædelser af menneskerettighederne end tidligere. Spørgsmålet er så, om menneskerettighederne har det godt nok i dag i Kina, eller om man skal presse mere på. Mange mener, at vejen frem er dialog. Så gennem samarbejde, gennem handel og gennem fælles projekter kan man påvirke kineserne og Kina, så menneskerettighederne får det bedre i Kina. På den måde er man stadig venner med Kina. - Hvad er FN, og arbejder FN for? FN er en forkortelse for Forenede Nationer. FN er en verdensorganisation, der blev grundlagt efter 2. verdenskrig i oktober FNs formål er at forhindre, at en verdenskrig nogensinde opstår igen. FN er en organisation, hvor næste alle verdens lande er medlemmer, og problemer i lande og mellem lande forsøger FN at løse med fredelige midler. Dog kan FN vælge at udsende soldater. Man taler om FN-styrker. Men FN-missionerne vil altid være fredsbevarende. De skal kontrollere, at to lande eller grupper overholder en aftale. FN-soldater skal forsvare og må ikke angribe. FN spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, sundhed osv. De mange opgaver som FN tager sig af, betyder, at der findes en række ekspertgrupper og koordineringsudvalg og flere specialorganisationer under FN. Herunder er en liste med nogle af organisationer under FN: - FN's Udviklingsprogram (UNDP) beskæftiger sig med udvikling af ulande. - Den internationale arbejdsorganisation (ILO) beskæftiger sig medarbejdsrettigheder - FN's befolkningsfond (UNFPA) - hjælpe og informere lande med for stor befolkningsvækst - FN's børnefond (UNICEF) børns vilkår nødhjælp, uddannelse, sundhed, rettigheder - Den internationale atomenergiorganisationen (IAEA) - FN's højkommissær for flygtninge (UNHCR) hjælper flygtninge og bestemmer, hvor mange flygtninge (kvoteflygtninge) der skal fx til EU, samt arbejder med genhusning. - FN's organisation for ernæring og landbrug (FAO) beskæftiger sig med ernæring, bæredygtigt landbrug og sult. - FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD) - FN's AIDS-program (UNAIDS) - FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) - FN's miljøprogram (UNEP) bæredygtighed og klimapanel - Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sundhed bredt set. Kina har en permanent plads i FNs sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet arbejder med verdens sikkerhed, og er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden. Beslutninger om sanktioner og militære operation, kan kun ske, hvis de fem permanente medlemmer af FNs sikkerhedsråd er 53

54 enige. På den måde har Kina stor magt og indflydelse. De fire andre permanente medlemmer af sikkerhedsrådet er Storbritianien, USA, Frankrig og Rusland. Derudover sidder der 10 andre lande der er valgt for en toårige periode af gangen. FN's øveste myndighed er generalforsamlingen der finder sted minimum en gang om året. Her har alle medlemslande en stemme. I det daglige bliver FN ledet af FN-sekretariatet, hvor den øverste person er generalsektretæren. Lige nu er Ban Ki-moon fra Sydkorea FN's generalsektretær. I forlængelse af FNs arbejde med at sikre udvikling af alle lande, så der er en vigtig spiller i det projekt. Det er Verdensbanken. Det officielle navn er International Bank for Reconstruction and Development (IBRD). Formålet var ved verdensbankens oprettelse at finansiere genopbygningen efter 2. verdenskrig. Idag er formålet at bekæmpe fattigdom i verden. Verdensbanken har 184 medlemslande der alle betaler til Verdensbanken Danmark er et af medlemslandene. De penge verdensbanken får ind fra medlemslandene kan så bruges på finansiere fattige lande. Verdensbankens hovedkvarter ligger i Washington, og USA har stor indflydelse på Verdensbankens politik. Verdensbanken og USA bliver ofte beskyldt for at føre en unfair politik, der ikke hjælper de fattige lande nok. Især er kreditpolitikken meget udskældt. Her til sidst vil jeg bruge lidt plads på at diskutere Kinas demokrati. Kina har ikke demokrati som vi kender det i Danmark. Det er ikke flere partier af vælge imellem. Men måske ville det være for svært i Kina? Kina har 1,3 milliarder indbyggere. Hvis Kina skulle have et folketing med 1000 medlemmer hvilket er rigtig mange så skulle hver medlem af Kinas folketing repræsenterer over en million mennesker! Måske er det en lettere løsning for Kina at vælge en anden slags demokrati, end det vi kender i Danmark. Måske et demokrati, hvor folkets meninger høres gennem en repræsentant fra deres lokal område? Måske er der flere måder et demokrati kan fungere på. FAKTA ting I skal vide: Hvad en menneskerettighedsorganisation arbejder med. Grundene til, at mange lande ønsker at være gode venner med Kina. Kende til Verdensbanken Hvad FN er og hvad de arbejder for. Spørgsmål og opgaver: 91) Hvad mener du er bedst. Skal man ændre vilkårene i Kina gennem dialog eller gennem boykot? 92) Beskriv med egne ord, hvad en græsrodsorganisation er? 93) Nævn nogle græsrodsorganisationer. 54

55 Kinas ressourcer Kinas landskab er meget varierende. Områderne mod nord og vest er domineret af bjerge. Visse steder er gennemsnitshøjde meter over havoverflade. Himalaya ligger til dels i Kina, og danner grænse mod syd og vest. Nord for Himalaya findes der store ørkenområder og højsletter. Således er store dele af nord og vest Kina øde, nøgent og ubeboede områder. Nord og vest er også præget af store temperaturudsving. Det skyldes ikke mindst højden og vinde fra Sibirien. Om vinteren kan temperaturen være under minus 30 grader. Om sommeren kan temperaturen i ørknen nå 45 grader. Områderne mod syd og øst er præget af flodsletter. Her findes der et net af floderne der fører sedimenter med sig fra bjergene og således giver en masse frodig landbrugsjord. Det sydlige og østlige Kina ligger i det subtropiske og tropiske bælte, det betyder at klimaet er varmt og fugtigt, især om sommeren. Disse naturgivne forhold har en indvirkning på, hvor mennesker bosætter sig og hvilken produktion der er et givet sted. I det nordvestlige hjørne af Kina er et barsk område som beskrevet lige før. Derfor bor der ikke mange mennesker. Men i de seneste år har man fundet olie og naturgas, hvilket giver arbejde og penge til denne ellers meget fattige del af Kina. I den nordlige del af Kina, mod grænsen til Mongoliet findes der en del råstoffer. Det beskæftige en del af den begrænsede befolkning i dette område, der kan være noget barskt. Kinas nordøstlige hjørne er kendt for industri og minedrift med jern og kul. Her findes kemi-, papir-, stål- og trævareindustri. Men der er også en del landbrugsarealer. Her er befolkningstallet især omkring floder og industribyer ganske højt. Tilbage har vi den østlige og sydlige del af Kina. Her er der lidt af det hele. En smule minedrift, en stor fødevareproduktion og meget industri af forskellig salgs. I dette område er der en stor befolkningstæthed. Ovenstående viser, hvilke sammenhænge der er mellem natur- og produktionsforhold på den ene side og befolknings- og erhvervssammensætning på den anden. Det er en af de vigtigste pointer i geografi, at kende til disse sammenhænge og mønstre, og deres betydning for folks levevilkår. Det viser også, at Kina er et stort land med store variationer. Det gælder klima, produktion og befolkningstal. Men hver enkelt del kan forklares ud fra de naturgivne og geologisk/geografiske vilkår. Morale: Det hele hænger sammen. 55

56 Bæredygtighed Salt var en vigtig handelsvare i middelalderen, da saltning af kød, var en af de få måder man kunne konserverer kød på. En måde at producere salt på er at syde dvs. at koge saltholdigt vand indtil der kun er salt tilbage. På Læsø brugte man træ som brænde, for at koge vandet væk. Resultatet var, at al skov med tiden forsvandt fra Læsø med det resultat, at der kom en ørken på øen. En by måtte forlades fordi den blev dækket til med fyge-sand. Læsø er således et eksempel på en ubæredygtig produktion af salt. Der blev ikke sørget for at plante lige så mange træer som man fældede. Bæredygtighed er, når man ikke tager eller bruger mere end naturen selv kan nå at gendanne. Man kan også sige at bæredygtighed er en produktion, som hele tiden kan lade sig gøre. Man kan også bruge ordet bæredygtighed omkring ting, der ikke har med miljøet at gøre. En bæredygtig økonomi, en bæredygtig omsætning, en bæredygtig udvidelse af aktiviteter. Men betydningen er næsten den samme. Det skal være sammenhæng og balance i mellem hvad tager og giver tilbage. Eller sagt på en anden måde en sammenhæng mellem hvad man bruger og får igen. I et læserbrev i Information (16/ ) påstår en læser, at det vil kræve over 5 jordkloder, hvis alle skulle leve som USA's befolkning lever og over 3 jordkloder, hvis alle skulle leve med danskernes levestandard. Det er noget af en påstand, men der er nok noget om det. På figuren herunder39 kan man se væksten i verdens befolkning. På cirka 200 år er befolkning blevet 7 gange større. Det vil sige, at der skal 7 gange så meget mad til. Landbrugsjord optager mere af Jordens areal og ressourcer. Og ikke nok med, at vi skal have mere mad, vi vil have den rigtige mad. Oksekød er efterspurgt som aldrig før. For hvert kilo oksekød skal koen have spist omkring 8-10 kg foder. Der skal altså bruges meget landbrugsjord til at dyrke foder til de dyr vi spiser. Husk på at store dele af jorden er det umuligt at dyrke landbrug, fx ørkner, bjerge og tundraområder. Men vi skal jo også have veje, huse og industri, der tager plads. Oftest bruger man faktisk god landbrugsjord til dette. Vi skal have udstyr i vores hjem. Det bliver skiftet ud og så køber vi nyt. Det kræver ressourcer at anskaffe sig møbler, elektronik mv. og at skaffe det af vejen bagefter. 39 Taget fra siden: 56