Januar januar 2019 J-nr.: /

Transkript

1 Januar januar 2019 J-nr.: / Lavere dækningsafgifter i 2019 Otte kommuner har sænket dækningsafgiften i 2019, hvoraf Vejle Kommune, som har afskaffet den helt. Samlet set opkræver 38 kommuner dækningsafgiften i 2019, og kommunerne forventer at sende regninger til virksomhederne på i alt 2,23 mia. kr. Analysens resultater I 2019 er der otte kommuner, der har valgt at sænke dækningsafgiften, hvoraf Vejle Kommune, som har valgt at afskaffe afgiften på 4,25 promille Der er i alt 38 kommuner, der opkræver dækningsafgift i 2019, mens virksomhederne i de øvrige 60 kommuner slipper for at betale afgift af deres forretningsejendomme. Det er primært kommunerne på Sjælland, der opkræver afgiften Landets kommuner, der opkræver dækningsafgift i 2019, har budgetteret med et samlet provenuet på i alt 2,23 mia.kr. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Otte kommuner sænker dækningsafgiften I 2019 opkræver 38 kommuner dækningsafgifter mellem 0 og 10 promille, mens virksomhederne er helt undtaget afgiften i de resterende 60 kommuner. Otte kommuner sænker dækningsafgiften i Vejle Kommune har valgt, at helt afskaffe dækningsafgiften på 4,25 promille. Derudover sænker Ringsted dækningsafgiften med -1,25 promille-point for andet år i træk. To af Danmarks største kommuner, Aarhus og Odense har begge valgt at sænke dækningsafgiften med henholdsvis 0,75 promille-point og 0,8 promille-point. Figur 1 viser kommuner, der har valgt at sænke dækningsafgiften i Figur 1: Udvilkingen i dækningsafgiften i 2019, promille-point ,25-0,80-0,75-0,50-0,50-0,20-0, ,25 Kilde: Danmarks Statistik Provenuet falder med 62,5 mio. kr. i 2019 I perioden fra 2011 til 2019 faldt provenuet fra dækningsafgiften med over én mia. kr. I alle årene i analyseperioden faldt provenuet fra dækningsafgiften på nær i 2018, hvor den samlede provenu steg med 26 mio. kr., som blandt andet skyldes, at nogle kommuner valgte at genindføre afgiften. Men, den gode tendens er vendt tilbage i 2019, hvor provenuet er faldet med 62,5 mio.kr. fra 2018 til I 2019 har landets kommuner samlet set budgetteret med en dækningsafgift på 2,23 mia.kr., til det laveste niveau i hele analyseperioden. Side 2 af 5

3 Figur 2: Provenu af dækningsafgiften, mio. kr., løbende priser * Anm.: * Foreløbige budgettal Kilde: Danmarks Statistik og KL Regionale forskelle Af de 38 kommuner, der opkræver dækningsafgifter, ligger 31 på Sjælland. Dækningsafgifterne rammer primært virksomheder i hovedstadskommunerne, som det fremgår af Danmarkskortet nedenfor. Samtlige kommuner i hovedstadskommunerne opkræver afgiften, mens det gælder ni ud af elleve kommuner i Nordsjælland. De eneste to kommuner i Nordsjælland, der ikke opkræver dækningsafgift, er Frederikssund og Gribskov. I alt er der ti kommuner, der opkræver den maksimale dækningsafgift på 10 promille, heraf ligger otte kommuner i hovedstadsområdet, mens de resterende to ligger i Nordsjælland. Virksomhederne i hovedstadskommunerne forventes at skulle betale ca. 1,6 mia. kr. i dækningsafgifter i 2019, svarende til 71 procent af det samlede provenu. Landets største kommune, København har budgetteret med at indkræve 958 mio. kr. i dækningsafgift i år, hvilket er 26,5 mio. kr. mere end sidste år, og svarende til 43 procent af det samlede provenu. Når man ser på Jylland er der kun få kommuner, der opkræver dækningsafgift. I Nordjylland, er det kun Aalborg Kommune, der har en dækningsafgift på 5,35 promille og forventer at sende regning til erhvervslivet på i alt 87. mio. kr. i Der er derimod ingen kommuner i Midt- og Vestjylland, der opkræver denne ekstra skat fra erhvervslivet. I Midtjylland er det Randers og Aarhus, der stadigvæk har dækningsafgift, og de to kommuner vil tilsammen sende erhvervslivet en ekstra regning på 185,5 mio.kr. i Fredericia og Kolding er de eneste kommuner i Sydjylland, der opkræver dækningsafgift, idet Vejle Kommune har valgt at afskaffe afgiften i De to kommuner i Sydjylland har i alt budgetteret med en dækningsafgift på 76,2 mio. kr. i På Fyn er der også kun to kommuner, der opkræver dækningsafgiften, Kerteminde og Odense. Virksomhederne i de to kommuner skal i alt komme af med knap 35. mio. kr. i Side 3 af 5

4 Figur 3: Dækningsafgiften regionalt fordelt, 2019 Kilde: Danmarks Statistik Side 4 af 5

5 Metode Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på virksomhedernes bygninger. Kommunerne beslutter selv, om de vil opkræve afgiften, som kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien 1. Dækningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Ændringer i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurderinger eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. Eksempel på udregning af dækningsafgiften Hvis en ejendom er vurderet til kr., og grundværdien udgør kr., bliver forskelsværdien kr. Der fratrækkes altid kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgiften, således at der ved en forskelsværdi på under kr. ikke skal betales dækningsafgift. I dette eksempel giver det et beregningsgrundlag på kr., som satsen for dækningsafgiften ganges med. Ved en maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift på kr. om året. Tabel 1: Udregning af dækningsafgift Værdi af erhvervsejendom Grundværdi Forskelsværdi Beregningsgrundlag Maksimal dækningsafgift Årlig dækningsafgift til betaling kr kr kr kr. 10 promille kr. * 0,010 = kr. Datagrundlag Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik. 1 Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem værdien af den faste ejendom og værdien af grunden i henhold til den offentlige ejendomsvurdering. Beregningen af hvor meget den enkelte virksomhed skal betale, sker på den del af forskelsværdien, der overstiger kr. Det betyder, at når forskelsværdien er mindre end kr., skal dækningsafgiften ikke betales. Side 5 af 5