Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk
|
|
- Torben Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Friedel Dubslaff 289 Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordan pronominal og anden form for genoptagelse anvendes i tekster, som fremkommer ved simultantolkning fra tysk til et sprog, der - som dansk - er topologisk forskelligt fra tysk. 0. Introduktion Baggrunden for det valgte emne er det kendte fænomen, at tolken pga. den tyske ordstilling undertiden må vente længe, inden ytringens mening afklares. For ikke at overbelaste hukommelsen vil han derfor tit vælge at starte med gengivelsen på målsproget, før han har hørt den udgangssproglige ytring i sin helhed. Når tolken på denne måde starter med at producere brudstykker, vil der i særlig høj grad være brug for, at han skaber eksplicit kohærens i målteksten. Dette ventes at ske vhja. pronominal genoptagelse, som traditionelt betragtes som et af de mest fremtrædende midler til at kæde teksters enkeltbestanddele sammen med og skabe tekstualitet (se for eksempel Halliday/Hasan 1976). 1. Undersøgelsens forudsætninger og data De karakteristiske tyske rammekonstruktioner - verbal- og ledsætningsrammer (Helbig/Buscha 1993) - udgør et potentielt problem, når der skal tolkes til dansk, hvis topologiske regler kræver, at det finite verballed og eventuelle infinite verballed placeres langt tidligere i sætningen end i tyske sætninger (Lauridsen/Poulsen 1995). Også stærkt udvidede nominalrammer stiller lignende krav til tolkens hukommelse. Det, der forbinder alle tre typer af rammedannelser, er opbygningen af en spændingsbue mellem det rammeåbnende og det rammelukkende element. Ud fra den nævnte formodning om, at tolken tit vil vælge ikke at vente på det rammelukkende element, opstilles den hypotese, at der ved simultantolkning fra tysk til et topologisk asymmetrisk sprog som dansk kan ventes forholdsvis mange forekomster af genoptagelser vhja. såkaldte proformer i målteksterne. Det er en central antagelse i undersøgelsen, at proformer, som defineret af de Beaugrande/Dressler (1981), er specielt nyttige for tolken, fordi de kan bruges til at genoptage udtryk af betydeligt omfang fra den umiddelbart forudgående kontekst i kort form. Undersøgelsens genstand er ud over egentlige Hermes, Journal of Linguistics no
2 290 proformer som personlige og demonstrative pronominer og lokale adverbier også forskellige kombinationer med demonstrative pronominer, som normalt ikke betragtes som proformer (jfr. Koeppel 1993), men som har samme funktion i simultantolkeprocessen og derfor kaldes proformer i undersøgelsen, fx alle disse ting. For at kunne afprøve hypotesen undersøges udelukkende proformer, som er redundante i forhold til udgangsteksten, dvs. kun dem, der ikke har et ækvivalent i udgangsteksten, og desuden udelukkes alle proformer, som kræves af det målsproglige system. Det undersøgte målsproglige korpus består af 8 informanters tolkninger til dansk af 7 tyske taler af gennemsnitligt 5-6 minutters varighed. Talerne var oprindeligt blevet holdt i Europa-Parlamentet af 7 forskellige delegerede, men blev fremført af mig selv for den første informantgruppe (4 studerende ved Center for Konferencetolkning i København), mens den anden informantgruppe (4 professionelle tolke ved Europa-Parlamentet) tolkede de samme taler fra det bånd, der var blevet optaget under forsøgets første del. 2. Undersøgelsens teoretiske rammer Beskrivelsen af undersøgelsens teoretiske rammer starter med en redegørelse for begrebet genoptagelse. Forholdet mellem det udtryk, der bruges til genoptagelse, og det udtryk, der genoptages, opfattes som en kohærensrelation i overensstemmelse med den tekstlingvistiske forskning. De Beaugrande/ Dresslers (1981) diskursmodel bruges til at redegøre for proformernes rolle under opbygningen af et semantisk netværk. Desuden inddrages Ariels (1990) Accessibility Theory for en psykolingvistisk synsvinkel på proformer. Med Ariel betragtes proformerne som markører for en referents status i brugerens hukommelse: for eksempel indicerer personlige pronominer høj tilgængelighedsgrad, demonstrative derimod mellemhøj tilgængelighedsgrad. Endelig præsenteres Giles (1995) Effort Model for Simultaneous Interpretation. Modellen tager udgangspunkt i tolkens begrænsede processeringskapacitet og er derfor velegnet som forklaringsmodel, når der, som i den her beskrevne opgave, opstår processeringsvanskeligheder pga. topologiske forskelle mellem udgangs- og målsprog. 3. Genoptagelsessegmenternes funktioner i processen I alt blev der fundet 324 forekomster af ækvivalentløse anaforiske proformer i det målsproglige korpus. Disse proformer eller de genoptagelsessegmenter, som de indgår i, blev inddelt i funktionskategorier.
3 3.1. Funktionstyper Der blev skelnet mellem primærfunktioner og øvrige funktioner. Genoptagelsessegmenter, som er karakteristiske for simultantolkeprocessen, betragtes som hørende til kategorien primærfunktioner (256 forekomster). De resterende 68 forekomster kunne ikke henføres til nogen primærfunktion, men relateres til det mundtlige medium generelt (35 forekomster), optræder som yderligere medspiller i et allerede registreret genoptagelsessegment med primærfunktion (19 forekomster) eller betragtes som tvivlstilfælde (14 forekomster, som lige så godt kunne blive anvendt i en oversættelsessituation). Disse ikke-specifikke forekomster blev ikke inddraget i hovedundersøgelsen Primærfunktioner 291 Kategoriseringen af genoptagelsessegmenternes typiske funktioner i simultantolkeprocessen blev foretaget på grundlag af tre typer data: - de transkriberede måltekster - udgangsteksterne (specielt med henblik på sætningernes syntaktisktopologiske beskaffenhed) - båndmaterialets temporale informationer (specielt afstanden mellem taler og tolkene samt arten af pauser i input og output). Der blev opstillet 7 primære funktionskategorier. Hovedundersøgelsens 256 genoptagelsessegmenter fordeler sig på disse 7 primærfunktioner som følger: Rettelse 32% Opsamling 22% Supplering 21% Camouflering af usikkerhed el. informationstab 10% Rytmisk optimering 6% Forhaling 5% Rutineparafrase 4% Som redskab til beskrivelsen af kategoriseringskriterierne bruges en simpel inddeling af de målsproglige ytringer i ytringsdel a og b, hvor del a indeholder eller udgør antecedenten, som genoptages i del b ved hjælp af proformen. Ved rettelse tjener del b til at korrigere del a helt eller delvis. Det sker for det meste som følge af en prognosefejl i forbindelse med anticipation, når informanterne valgte ikke at vente på et rammelukkende element i udgangsteksten. Primærfunktionen opsamling forekommer i flere varianter. Det er karakteristisk for de fleste opsamlingssegmenter, at de genoptager forskellige typer af syntaktisk ikke-integrerede sekvenser. Genoptagelsen kan da tjene til en for-
4 292 holdsvis enkel temamarkering gennem en slags forfeltfordobling, men også til en strukturerende opsamling af uoverskuelige ytringsdele. Der forekommer dog også syntaktisk korrekte opsamlingsvarianter (opsamling efter opremsninger og forklarende opsamling af typen og det betyder at... ). Genoptagelsen blev kategoriseret som supplering, når informanterne starter med at gengive delinformation fra en endnu ikke afsluttet kompleks helhed for ikke at skulle lagre for megen information i hukommelsen. Delinformationen præsenteres i form af en komplet prædikation, som genoptages og suppleres med den resterende information i del b, ligeledes i form af en komplet prædikation. I nogle få tilfælde har genoptagelsen det formål at supplere del a med et informationselement, som falder sent i den tyske sætning, uden at der er tale om det lukkende element i en rammekonstruktion. Dvs. at tolken ved afslutningen af del a endnu ikke havde modtaget det pågældende element og heller ikke forventede at skulle modtage yderligere information. Genoptagelsessegmentet kategoriseres som (et forsøg på) camouflering af usikkerhed/informationstab, når del b blot er en parafraserende gentagelse af del a og står i stedet for udgangssproglige informationselementer, som mangler i tolkens gengivelse. Rytmisk optimering antages at være genoptagelsessegmentets primærfunktion, hvis del b tjener til at undgå længere outputpauser, som ellers ville opstå som følge af pauser i input. Desuden anvendes del b i nogle få tilfælde til at udligne syntaktisk-topologisk ubalance i en målsproglig ytring. Genoptagelsessegmentet antages at tjene til forhaling, når informanterne venter på et rammelukkende element i input og producerer floskelagtige vendinger på målsproget (eksempelvis af typen... og det er en x, som...), mens de venter. Endelig anvendes genoptagelsessegmentet til at danne rutineparafraser med. Denne funktion antages at være den primære, hvis del a plus b tilsammen kan afkorte søgningen efter et adækvat leksem gennem parafrasering med simpelt leksikalsk materiale. Da genoptagelsessegmenter kan bruges til flere funktioner samtidig, kan der forekomme overlapninger funktionerne imellem. Det var samspillet mellem de ovenfor anførte tre data-typer, der var afgørende ved kategoriseringen i de enkelte tilfælde. 4. Undersøgelsens resultater 4.1. Fremlæggelse Undersøgelsens væsentligste resultat er, at det støtter den opstillede hypotese om sammenhæng mellem overtallige forekomster af genoptagelse og udgangs-
5 sproglige rammekonstruktioner. Undersøgelsen viser, at 83% af genoptagelsessegmenterne med primærfunktioner er affødt af potentielt problematiske udgangssproglige strukturer. De 68% forekommer ved tolkningen af ytringsenheder med rammekonstruktioner, som opfylder et nærmere fastsat mindstekrav til afstand mellem hhv. rammeåbnende og rammelukkende element, og de støtter derved hypotesen direkte. 15% forekommer ved tolkning af strukturer, der ikke er specifikke for tysk som udgangssprog, men som har en sammenlignelig effekt i tolkeprocessen og som derved støtter hypotesen indirekte. Det drejer sig om ikke-kontinuerlige strukturer på den ene side (hypotaktiske og parentetiske strukturer) og komplekse strukturer, som indeholder megen information per tidsenhed, på den anden side (opremsninger og nominaliseringer). Yderligere 8% overtallige proformer anvendes ved forskellige processeringsvanskeligheder uden fælles nævner. Kun de resterende 9% bruges overvejende ved ikke-problematiske konstellationer, nemlig i de to primærfunktioner rytmisk optimering og dannelse af rutineparafraser, som a priori er uafhængige af rammekonstruktioner. På denne baggrund kan man tale om en genoptagelsesteknik, som bruges ved forskellige processeringsvanskeligheder. Der blev ikke fundet et entydigt svar på spørgsmålet, om genoptagelse anvendes forskelligt af hhv. professionelle tolke og studerende. Ganske vist bruges genoptagelse i samme omfang af de to grupper, men inden for grupperne er der stor forskel i anvendelseshyppigheden. Der blev heller ikke fundet tegn på, at tolkeretningen skulle have påvirket brugen af genoptagelse, for to af informanterne, som tolkede fra modersmålet til dansk, bruger genoptagelsen på samme måde som de øvrige informanter Perspektivering 293 Genoptagelsesteknikken belyses yderligere gennem diskussion af tre forskellige indfaldsvinkler, som formodes at have påvirket informanternes brug af genoptagelse. På basis af Ariels Accessibility Theory diskuteres spørgsmålet, om tilgængelighedsmarkeringen i det målsproglige korpus skulle adskille sig fra de almindelige markeringsregler. En delkorpus-analyse viser, at dette ikke er tilfældet. Ganske vist er der en forholdsvis stor andel af mere specifikke proformer som disse ting, altså markører for mellemhøj tilgængelighedsgrad, taget i betragtning, at de forekommer inden for samme ytringsenhed og desuden ikke er frekvente i spontant talesprog. Men der er alligevel god grund til at bruge disse proformer, da informanterne foretrækker parataktisk frem for hypotaktisk strukturering og dermed en lavere grad af konnektivitet mellem (del)sætningerne.
6 294 I en ekskurs om talesproget som indflydelsesfaktor påvises væsentlige ligheder mellem tolkesyntaks og talesprogssyntaks med hensyn til fragmentering (Chafe 1982), dvs. fordeling af information på flere selvstændige prædikationer. Denne informationsstruktur antages at lette produktionsfasen for tolken. Kapitel 4 afsluttes med en gennemgang af litteraturen om simultantolkestrategier. Genoptagelse som produktionsstrategi nævnes ikke eksplicit i litteraturen, selv om fænomenet tit kan findes implicit i det anførte eksempelmateriale. Det konkluderes, at genoptagelse hidtil er blevet overset i litteraturen og dermed antagelig også i uddannelserne. 5. Didaktiske overvejelser Det er især genoptagelse med de tre hyppigste primærfunktioner rettelse, supplering og opsamling, som danner den egentlige genoptagelsesteknik og kan anbefales som sikkerhedsnet for begyndere. Disse tre er præventive produktionsstrategier, som er nyttige i vanskelige tilfælde, når man vil undgå en overbelastning af hukommelsen. Genoptagelsesteknikken har to store fordele som didaktisk instrument: - man har en simpel fælles nævner ved løsningen af forskellige typer vanskeligheder og - man kan styrke de studerendes selvtillid ved at vise, at enhver ytring eller påbegyndt ytring i princippet kan rettes, modificeres og færdiggøres således, at der fremkommer acceptable måltekster også i vanskelige tilfælde. Litteratur Ariel, Mira (1990): Accessing noun-phrase antecedents. London/New York: Routledge. Beaugrande, Robert-Allan de und Wolfgang U. Dressler (1981): Einführung in die Textlinguistik. Tübingen: Niemeyer. Chafe, Wallace L. (1982): Integration and involvement in speaking, writing, and oral literature. I: Tannen, Deborah (ed.): Spoken and written language. Exploring orality and literacy. New Jersey: Ablex, Dubslaff, Friedel (1996): Die Wiederaufnahme durch Proformen beim Simultandolmetschen aus dem Deutschen. Ph.d.-afhandling. Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i Århus. Gile, Daniel (1995): Basic concepts and models for interpreter and translator training. Amsterdam/Philadelphia: Benjamin. Halliday, Michael M. K. and Ruquaiya Hasan: Cohesion in English. London/New York: Longman.
7 295 Helbig, Gerhard und Joachim Buscha ( ): Deutsche Grammatik. Ein Handbuch für den Ausländerunterricht. Leipzig/Berlin/München. Koeppel, Rolf (1993): Satzbezogene Verweisformen. Tübinger Beiträge zur Linguistik 386. Tübingen: Narr. Lauridsen, Ole og Sven-Olaf Poulsen (1995): Tysk grammatik. København: Munksgaard.
8
Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling
Anne Schjoldager 283 Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling Kapitel 1. Indledning Til trods for at simultantolkning nu
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereSammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde
Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereInge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992.
Bodil Martinsen 147 Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992. På trods af at tolkning siden Nürnberg-processerne efter 2. Verdenskrig og på det seneste med den voksende
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereAf Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme
Sygeplejeteori som referenceramme Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme -i forskning og udvikling State ment s fra kapitlet: Man kan ikke bare bruge enhver sygeplejeteori
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereKarakterer på 7-trinsskalaen
Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereSprogkundskaber som ansættelsesparameter
Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereI dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.
1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereOpsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet
Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014
Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort
Læs mereKoblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)
Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereUdfyldende regler på matematik
Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereEn analyse og vurdering
En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereØkonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense
Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereProjekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus
Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereTysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereDel l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7
Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereLÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools
Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa
Læs mereHvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk
Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Af Bo Hårdell, BA i lingvistik, MA i tegnsprogstolkning fra EUMASLI. Indledning Danske Døves
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne
Læs mereNye tiltag i grammatikundervisningen
Vibeke Andersen* 187 Nye tiltag i grammatikundervisningen Abstract The author discusses the disadvantages of traditional grammar teaching from a didactic and learning perspective. Traditional grammar teaching
Læs mereÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN
ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mere