VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Transkript

1 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Lyngby-Taarbæk Kommune LAR anlæg i Ermelundskilen Anlægget etableres til forsinkelse og rensning af separat regnvand fra et boligområde ved Kornagervej og Agervang, som er en del af Lyngby Boligselskab. LAR-anlægget etableres som en lavning i terrænet med bløde kanter og vil fremstå tørt.. Regnvandet fra tage og veje i boligområdet Agervang planlægges fraseparet fra fælleskloakken, da denne er overbelastet under kraftige regnhændelser. Det afkoblede regnvand skal fremover afledes til Ermelundskilen, hvilket er i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi om genåbning af den historiske Fæstningskanal.. Det overordnede projekt er opdelt i to faser: 1. Etablering af et forsinkelsesbassin, som forsinker og renser regnvandet fra boligområdet Kornagervej og Agervang. Vandet ledes herefter til den eksisterende fælleskloak i Ermelundskilen indtil Fæstningskanalen genåbnes. Bassinet dimensioneres for regnhændelser med gentagelsesperiode op til 5 år, således der ikke vil ske nedsivning fra anlægget. Ved større regnvandshændelser, sjældnere end hvert 5. år, vil bassinet løbe over sine bredder og det overskydende regnvand vil nedsive i Ermelundskilen. 2. Efter genåbning af Fæstningskanalen vil regnvand fra LAR-anlægget blive tilledt den genåbnede Fæstningskanal og afkoblet fælleskloakken. Denne fase af projektet er ikke omfattet af nærværende screening, da dette vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Nærværende screening omfatter derfor kun fase 1. Anlægget etableres som beskrevet for at forsinke og rense regnvandet. Regnvandet fra boligområdet indeholder blandt andet metaller, miljøfremmede stoffer og olieforbindelser, som ikke uden videre kan nedsives. I anlægget vil stofferne blive nedbrudt og/eller tilbageholdt af et underliggende lag af filtermuld. Filtermuldet skal moniteres hvert 10. år, og når mulden kan kategoriseres som forurenet jord klasse 3 skal dette opgraves. Det forventes at opgravningen vil ske hvert år. Det eneste stof som ikke nedbrydes eller tilbageholdes er klorid fra glatførebekæmpelsen. Boligforeningen har i deres ansøgning om etablering af separatsystem oplyst, at glatførebekæmpelse vil ske uden brug af klorid. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S, Hjortekærbakken 12, 2800 Kgs. Lyngby Nina Caspersen tlf / nic@ltf.dk Ermelundskilen umiddelbart syd for Agervang, Firskovvej 3, matr. nr. 12oy, 12ov,og 12op, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby

2 Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 Tegning 3P H og tegning 3P H Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 Projektet er omfattet af 3 stk. 2 bilag 2 pkt. 11g Ikke Ja Bør Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 0,14 ha 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby, matr. nr. 12oy, 12ov og 12 op Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby Der er givet ejerfuldmagt i forbindelse med ansøgningen 0 m 2, Der skal ikke opføres byggeri. 0 m, Der skal ikke opføres byggeri Anlægget bliver udført med et nederste lag af filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Filtermulden moniteres for at kontrollere indholdet af de miljøfremmede stoffer. Når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet klasse 3 jord udskiftes og bortkøres filtermulden. De mest belastede dele af bassinet omkring tilledningspunkterne, som modtager first flush kan forventes at skulle oprenses hvert 5. år. De øverste ca. 5 cm skal opgraves og bortskaffes på deponi. Levetiden for resten af filtermulden vil være år afhængig af belastningen. Projektets mellemprodukter kan være fjernelse af blade og lign. i tilløb til bassinet. Skønnet til 1-2 kg pr. år Der vil ikke være færdigvarer i projektet Der kan blive behov for vand til spuling af underliggende dræn. Det skønnede forbrug er <5 m3 hvert 5. år

3 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Bassinets volumen er 408 m 3 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Bassinets længde er 140 m 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: I forbindelse med anlægsfasen skal der bruges beskedne mængder filtermuld til anlægget (ca 430m 3 ) og ca. 500 m dræn-rør samt lidt bentonit og pigsten. Endvidere skal bruges vand til skurvogn i anlægsfasen Herudover vil der udelukkende være tale om regulering af eksisterende jord. I driftsfasen vil der blive brug for udskiftning af filtermuld. Når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet klasse 3 jord udskiftes og bortkøres filtermulden. De mest belastede dele af bassinet omkring tilledningspunkterne, som modtager first flush kan forventes at skulle oprenses hvert 5. år. De øverste ca. 5 cm skal opgraves og bortskaffes på deponi. Levetiden for resten af filtermulden vil være år afhængig af belastningen. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I anlægsfasen vil der udelukkende være behov for vand til skurvogn. I driftsfasen: I drifstfasen kan der blive behov for vand til spuling af underliggende dræn. Det skønnede forbrug er <5 m3 hvert 5. år 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet:

4 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Filtermulden moniteres for at kontrollere indholdet af de miljøfremmede stoffer. Når filtermulden overskrider forurenet klasse 3 jord skal det opgraves og bortskaffes på deponi. De øverste 5 cm ved tilledningspunkterne forventes at skal oprenses hvert 5. år. Resten af filtermulden hvert år afhængig af belastningen. Spildevand: Der kan være behov for fjernelse af blade og lign. i tilløb til bassinet. Renset separat regnvand ledes til rensning via fælleskloak. Under anlægget lægges et dræn, som sikrer at regnvandet ledes videre til den eksisterende fælleskloak og på sigt til den genåbnede Fæstningskanal. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Boligforeningen har i forbindelse med deres ansøgning om separering oplyst at glatførebekæmpelse af vejene vil ske uden brug af klorid. Projektet vil efter realisering af fase 2 udlede renset separat regnvand til den genåbnede Fæstningskanal. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Under etablering af anlægget vil der forekomme mindre og midlertidig støj fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støj med undtagelse af de korte perioder med opgravning af filtermuld en gang hvert år. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støjgenerne minimeres mest mulig. Under etablering af anlægget vil der forekomme mindre og midlertidig støj og vibrationer fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støj eller vibrationer undtagen under opgravning af filtemuld en gang hvert år. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støjog vibrationsgener minimeres mest mulig. Under etablering af anlægget vil der forekomme mindre og midlertidig støvgener fra anlægsarbejdet. Driftsfasen vil ikke medføre støvgener undtagen under opgravning af filtermuld. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at støvgenerne minimeres mest mulig.

5 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Der vil ikke i anlægsperioden forekomme lugtgener. Forudsat at anlægget oprenses, vil der ikke forekomme lugtgener i driftsfasen. Håndtering af opgravet filtermuld forudsættes at ske således, at lugtgenerne minimeres mest mulig. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Anlægsarbejdet vil foregå i dagtimer og har derfor ikke behov for belysning. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering Anlægget vil efter udførelse ikke være belyst og opgravning af filtermuld vil ligeledes foregå i dagtimer, hvor der heller ikke vil være behov for belysning 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Anlægget vurderes ikke at påvirke den eksisterende arealanvendelse, og er ikke konflikt med planlagt anvendelse af området. Området vil fortsat fungere som et rekreativt område. Projektet etableres i Kgs. Lyngby/Ermelundskilen, som bruges til rekreative formål og anvendes af Fåregræsserforeningen Ermelunden. Området har forbindelse til Jægersborg Dyrehave og anvendes således både af lokalbefolkningen og folk fra hovedstadsområdet. Projektområdet vil således blive etableret i et tæt befolket område, men området kan stadig uhindret bruges til de nuværende rekreative formål. Anlægget placeres så adgangen til boligområderne nord for anlægget ikke hindres. Projektet vil ikke have indflydelse på den eksisterende anvendelse med afgræsning af Ermelundskilen, som Fåregræsserforeningen Ermelunden står for. Foreningen har fået stillet arealerne til rådighed af kommunen. Arealerne (ca. 4 ha) bliver afgræsset fra april til oktober. Bassinet kan indgå i den eksisterende afgræsning af området af får, hvis det ønskes. Kolonihaveforening HF- Ermelund er etableret i henhold til lov om kolonihaver, og vil ikke blive påvirket af projektets gennemførelse. Den rekreative anvendelse skal foregå under hensynstagen til de geologiske, biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i området. Den åbne karakter skal bevares. Det skal sikres, at projektet opfylder disse mål og sikrer de karakteristiske beplantnings- og landskabstræk. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Området er ikke dækket af en lokalplan 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Ermelundskilen ligger i byzone og er omfattet af kommuneplanramme som grønt rekreativt område. Arealanvendelsen fremgår af kommuneplanen som bevarings- og friluftsområde samt landbrug og kolonihaver.

6 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Projektområdet er ikke udpeget som råstofområde. Området er udpeget som OSD (område med særlig drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Anlægget bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Under anlægget lægges et dræn, som sikrer at regnvandet ledes videre til den eksisterende fælleskloak og på sigt til den genåbnede Fæstningskanal. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Boligforeningen har i ansøgningen oplyst, at der ikke vil blive benyttet klorid i forbindelse med glatførebekæmpelse af arealerne. Erhvervsområdet syd for projektområdet er kortlagt som V2 forurenet grund. Det vurderes, at den minimale nedsivning gennem anlægget ikke påvirkes af V2 grunden, da der allerede sker nedsivning i Ermelundskilen. Regnvandet fra anlægget bliver ledt via dræn til den eksisterende fælleskloak og kommer derfor ikke i forbindelse med V2 grunden 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Projektområdet er placeret 630 m til beskyttet mose og sø beliggende i Ermelundskilen øst for Lyngby-motorvejen. Projektet ligger vest for motorvejen. De beskyttede naturtyper vil ikke blive påvirket af projektets gennemførelse. Der er 1780 m til nærmeste Natura 2000 område, Dyrehaven, Der er ikke kendskab til arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller rødlistearter i området

7 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Regnvandet bliver renset og de ikke-nedbrydelige stoffer tilbageholdes i anlægget og kan derved opgraves, jf. pkt. 5,6, 12 og 13. I bassinet sker der en forsinkelse af regnvandet og dette udledes til eksisterende fælleskloak forsinket svarende til naturlig afstrømning 1 l/sek./ha. Projektet vil bidrage til en mere bæredygtig håndtering af regnvand i Lyngby ved at aflede regnvandet fra tage og veje og på sigt lede det til den kommende Fæstningskanal, og fremhæve vandets vej gennem Ermelundskilen og videre ud til Mølleåen. Grundvand: Området er udpeget som OSD (område med særlig drikkevandsinteresser). Det skal derfor sikres, at nedsivning sker under hensynstagen til dette. Anlægget bliver udført med filtermuld, som sikrer biologisk nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, og tilbageholdelse af de ikke-nedbrydelige stoffer. Under anlægget lægges et dræn, som sikrer at regnvandet ledes videre til den eksisterende fælleskloak og på sigt til den genåbnede Fæstningskanal. Filtermulden vil tilbageholde alle de miljøfremmede stoffer og metaller, som ikke nedbrydes med undtagelse af klorid fra vejsalt. Der vil ikke blive benyttet vejsalt til glatførebekæmpelse i boligforeningen Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Anlægget vil ikke ændre anvendelsen af området Området er omfattet af Fredning af den grønne landskabskile mellem Lyngby Sø og Ermelunden. Fredningen blev gennemført i 2002 og er en streng beskyttelse af det udvalgte område. Formålet med fredningen er at bevare Fæstningskanalen som fortidsminde med mulighed for, at den kan genskabes som en tør eller vandfyldt kanal. Den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø skal bevares ubrudt, og dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv bevares og forbedres. Derudover er formålet at landskabskilens rekreative funktioner skal bevares og forbedres. Fredningen åbner op for at Fæstningskanalen kan genåbnes, når forholdene er til det. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Etablering af fase 1 og 2 vil kræve dispensation hos Fredningsnævnet fra fredningsbestemmelsen, men det vurderes, at projekterne understøtter fredningens formål, og er en del af den samlede plan for en genåbning. Projektet omfatter mindre terrænændringer under ca. 0,5 m langs bassinet og vil ikke ændre områdets tilstand væsentlig.

8 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? Projektet vil medføre en formindskelse af belastningen af det eksisterende kloaksystem. Lyngby Storcenter, som ligger nedstrøms projektområdet, er udpeget som oversvømmelsestruet. Projektet vil medføre, at der ledes mindre regnvand til det overbelastede kloaksystem og derved mindskes risikoen for oversvømmelse nedstrøms. I boligområdet ved Kornagervej og Agervang, som er en del af Lyngby Boligselskab, planlægges det at fraseparere regnvandet fra fælleskloakken. Denne er overbelastet under kraftige regnhændelser. Frasepareringen skal ske ved at afkoble regnvandet i boligområdet Agervang. Det afkoblede regnvand skal fremover via nedsivningsanlæg og overfladisk afledes til bassinet i Ermelundskilen, hvorfra det rensede vand i første omgang føres tilbage til fælleskloakken. På sigt er det planen, at den historiske Fæstningskanal genåbnes, og det rensede vand skal da ledes til kanalen. Det er i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi om genåbning af den historiske Fæstningskanal. Projektet vil desuden fremhæve vandets vej gennem Ermelundskilen til den kommende Fæstningskanal. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 0,14 ha 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks:

9 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Irreversibel: Konklusion Der vil ske overløb fra bassinet ca hvert 5. år. Vandet vil risle gennem arealet og nedsive. Bassinet kan fjernes og terrænet føres tilbage til det oprindelige Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Det vurderes samlet, at det ansøgte ikke er VVM pligtigt, idet den samlede påvirkning ved etablering af bassinet/lar-anlægget ikke vurderes at ville give væsentlige miljømæssige gener. Det ansøgte kræver dispensation for Ermelundskilefredningen, og hensyn til fredningen vil blive vurderet i forbindelse med behandling af dispensationsansøgningen. 4. juni 2015 Dato: Sagsbehandler: