Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

Transkript

1 Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse på eget liv og samarbejdet med og inddragelsen af pårørende som en værdifuld ressource. Politikken henvender sig til en bred gruppe af brugere af kommunens tilbud. De har forskellige ønsker til deres tilværelse og til kommunens tilbud. Men den fælles ambition for alle brugere er, at de skal sikres indflydelse på eget liv og de tilbud, de benytter. Hvad enten der er tale om tilbud i eget hjem eller på en institution. For langt de fleste brugere spiller pårørende en vigtig rolle i livet. Nogle brugere er afhængige af støtte og omsorg fra den pårørende, mens andre er mere selvhjulpne. De har dog stadig behov for en tæt relation til de pårørende. Politikken skal styrke kommunens samarbejde med pårørende omkring den enkelte bruger så vi har fokus på det hele menneske. Politikken skal desuden medvirke til, at vi åbner op for et samarbejde og inviterer de pårørende til at bidrage, i det omfang brugere og pårørende ønsker og magter det. Kun gennem samarbejde med brugere og pårørende kan vi skabe gode og relevante tilbud og forløb. I formuleringen af politikken har det været helt centralt at involvere de parter, som bliver berørt af politikken. Der blev derfor afholdt en konference i maj 2012, hvor brugere, pårørende, medarbejdere og politikere gav deres bud på indhold til politikken. Desuden er brugere af kommunens tilbud blevet interviewet. Disse bidrag har været afgørende for formuleringen af politikken, og vi vil gerne takke deltagerne for deres engagerede medvirken. Politikken får dog først rigtig betydning, når den omsættes til praksis. Politikken angiver principper for måden, hvorpå vi møder hinanden i hverdagen. Det er i hverdagen, vi har mulighed for at se hinandens ressourcer, behov og idéer og sammen skabe de bedste rammer for brugerne af kommunens tilbud. På Kommunalbestyrelsens vegne Jesper Würtzen Borgmester 1

2 Indholdsfortegnelse Om politikken... 3 Brugernes indflydelse på eget liv... 5 Pårørende som ressource... 8 Fra politik til praksis Hvis du vil vide mere om brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

3 Om politikken Formål Denne politik skal styrke brugernes mulighed for at blive inddraget og dermed have ansvar for eget liv. Politikken skal desuden styrke samarbejdet og samspillet mellem brugere, deres pårørende og medarbejdere. Alt sammen med det formål at udnytte ressourcerne bedst muligt, i den indsats vi yder. Politikken tydeliggør de værdier og principper, vi ønsker skal være retningsgivende for samarbejdet mellem brugere, pårørende og medarbejdere i Ballerup Kommune. Politikkens principper for arbejdet skal indgå i kommunens drift og inspirere til videreudvikling af denne. Hvem henvender politikken sig til? Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde omfatter børn, unge og voksne som: Benytter kommunens tilbud til borgere med særlige behov. Med tilbud menes kommunens dagtilbud, døgntilbud og tilbud i eget hjem til borgere med fysisk eller psykisk handicap, borgere med kroniske lidelser, borgere med misbrug eller ældre borgere. Politikken henvender sig desuden til disse brugeres pårørende samt medarbejdere, som til daglig arbejder med brugerne. Brugerne er borgere, som er visiteret til de kommunale tilbud og ydelser, som politikken dækker. Brugerne har forskellige behov og funktionsniveau. Nogle brugere benytter tilbuddene i en kort periode, mens andre har behov for hjælp hele livet. Pårørende kan være en ægtefælle, samlever, forældre, bedsteforældre, søskende eller børn til brugere af tilbuddene. Det kan også være venner, naboer eller andre, som den enkelte bruger selv betragter som pårørende. Pårørende kan også være personer, der ikke aktuelt er i kontakt med brugeren. Medarbejdere er de ansatte, der arbejder med brugerne. Politikkens rammer I samarbejdet mellem brugere, pårørende og medarbejdere er det vigtigt at være opmærksom på og arbejde inden for de juridiske rammer for samarbejdet. Brugere af kommunens tilbud har ret til at bestemme over eget liv. Udgangspunktet for samarbejdet er derfor altid brugerens selvbestemmelsesret. Medarbejderne er særligt forpligtet til at sørge for, at brugernes selvbestemmelsesret respekteres og styrkes. Pårørende kan spille en vigtig rolle for brugeren. De har omfattende viden og kendskab til brugeren, og derfor kan samarbejde med de pårørende være vigtig for brugerens trivsel. Den enkelte bruger afgør, hvordan, og i hvilket omfang, pårørende skal inddrages i den direkte indsats for brugeren. Inddragelse af pårørende kræver brugerens samtykke. Det daglige arbejde kan med fordel tilrettelægges sådan, at brugeren fra starten definerer, hvilke rammer han eller hun ønsker for inddragelse af pårørende og afgiver samtykke i overensstemmelse med dette. Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, agerer forældremyndighedsindehaveren på barnets vegne. 3

4 I samarbejdet mellem brugere, deres pårørende og medarbejdere kan der være mange forskellige forventninger, ønsker og behov. Det kan skabe vanskelige situationer og dilemmaer, som parterne må forholde sig til. Politikken giver ikke entydige svar på, hvordan disse situationer og dilemmaer tackles, men illustrerer, at der er behov for at arbejde sammen med udgangspunkt i brugerens rettigheder og ønsker og derudfra skabe en fælles forståelse af indsatsen. Dialog og anerkendelse er vigtige redskaber til at opnå et positivt samarbejde. Gennem dialog skaber parterne forståelse for og tydelighed omkring hinandens roller, ansvar og mulighed for indflydelse. Dette giver de bedste forudsætninger for, at alles ressourcer bringes i spil på den bedst mulige måde. Hvorfor er det så svært at samarbejde, når vores mål egentlig er det samme? nemlig at brugeren får et så godt liv som muligt! Deltager i konference om Bruger- og pårørendepolitik. Politikkens opbygning Politikken rummer to indsatsområder: brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Indsatsområderne indeholder principper for, hvordan vi arbejder med henholdsvis brugerindflydelse og pårørendesamarbejde i Ballerup Kommune. Desuden er der opstillet en række initiativer, der kan understøtte disse principper. Initiativerne tjener til inspiration og kan suppleres med andre initiativer, som giver mening det enkelte sted. Efter indsatsområderne følger et afsnit om, hvordan vi kommer fra politik til praksis. 4

5 Brugernes indflydelse på eget liv For brugerne af kommunens tilbud er indflydelse på eget liv vigtig for livskvaliteten. Brugerindflydelse sker på to niveauer: Selvbestemmelse og medbestemmelse. Selvbestemmelse er en menneskerettighed for alle. Den omfatter retten til at bestemme over eget liv, for eksempel hvordan man vil indrette sin bolig, hvordan man vil klæde sig, hvad man vil bruge sine penge på, hvornår og hvad man vil spise, og hvornår man vil modtage den bevilgede hjælp. Selvbestemmelsesretten kan indskrænkes af lovgivning, for eksempel værgemål, omsorgspligten og kravene til arbejdsmiljø. Nogle brugere er afhængige af, at personer omkring dem aktivt inddrager dem i beslutninger i hverdagen og sørger for, at de i videst muligt omfang bestemmer over eget liv. Støtte til at udøve selvbestemmelse skal gives med udgangspunkt i den enkelte brugers ønsker, evner og så vidt muligt med fokus på hjælp til selvhjælp. Medbestemmelse er at bestemme sammen med andre eksempelvis med andre beboere og personale i råd eller andre fora. For eksempel kan beboere på plejecentrene udøve medbestemmelse på stormøderne og beboere i botilbud kan udøve medbestemmelse i brugerbestyrelser. Medbestemmelse kan også udøves i dagligdagen eksempelvis i karakteren og tilrettelæggelsen af de ydelser, som brugeren modtager og i udviklingen af kommunens tilbud. I Ballerup Kommune arbejder vi ud fra følgende principper for brugerindflydelse: Vi sikrer, at brugerne får viden om og mulighed for at udøve deres ret til selvbestemmelse og medbestemmelse. Vi tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp for at styrke den enkelte brugers selvhjulpenhed og selvbestemmelse. Vi støtter brugerne i at udøve selvbestemmelse og medbestemmelse med udgangspunkt i brugerens rettigheder, ønsker og funktionsniveau. I forhold til de brugere, som ikke kan udtrykke egne ønsker og behov og varetage egne interesser, hjælper vi med at inddrage pårørende, der kan varetage brugerens interesser. I disse situationer er vi opmærksomme på, om der bør beskikkes en værge. Vi inddrager brugerne i udviklingen af kommunens tilbud og ydelser. Initiativer der understøtter brugernes selv- og medbestemmelse: Udarbejde samarbejdsaftaler med brugeren, hvor brugerens ønsker for eget liv og selvog medbestemmelse er i fokus. Stille skarpt på brugernes ønsker og behov eksempelvis ved brug af brugerinterviews, piktogrammer, billeder, brugere der selv tager billeder med kamera, observationer samt teknologiske hjælpemidler. Inddrage brugerne i fordeling af kontaktpersoner/hvem der yder den primære hjælp til den enkelte bruger. Inddrage brugerne ved ansættelse af personale i tilbuddene. 5

6 Afholde kursusdage, hvor brugere og medarbejdere sammen bliver præsenteret for og arbejder med brugerindflydelse. Afprøve andre medbestemmelsesmetoder end brugerråd, for eksempel grupper som brugerne engagerer sig i efter interesse og evner. Regelmæssige møder, hvor beslutninger om tilbuddets dagligdag træffes af brugerne. Brugerundersøgelser og/eller dialogmøder, hvor brugerne har mulighed for at deltage i udviklingen af tilbud og ydelser. Jeg synes, det er vigtigt, at medindflydelse betyder, at man bliver respekteret som den fuldblodsborger, man er i samfundet. Vi er jo ikke reduceret til ingenting, fordi vi kommer ud og bor sådan et sted, som vi bor. Vi har de fulde rettigheder, som alle andre har det mener jeg, er sådan noget, som personalet skal respektere i høj grad. Bruger Nærvær er en stor kunst, men at trække sig, når borgeren godt kan selv, kan være en endnu større kunst! Medarbejder De gode historier I forbindelse med udsmykning af et plejecenter efter en ombygning blev der afholdt stormøde for beboerne. Her gav beboerne udtryk for, at de selv ville definere, hvad der skulle på væggene i fællesarealerne. Beboerne deltog efterfølgende i processen med at finde og få indkøbt den ønskede udsmykning. To botilbud har deltaget i et medborgerskabsprojekt. Fokus har været at give brugerne mulighed for at udtrykke ønsker for eget liv og give medarbejderne kompetencer til at hjælpe brugerne med at opfylde disse ønsker. På en temadag blev der arbejdet med, at brugerne i fællesskab skulle finde fælles ønsker for botilbuddet. Et af husene ønskede god mad, sejltur og fest. Det har resulteret i, at brugerne sejler til Norge i deres sommerferie. Dilemma om selvbestemmelse Niels bor i et botilbud for voksne udviklingshæmmede. Han er glad for teknik og i særdeleshed fjernsyn. For et års tid siden købte han et stort og flot fladskærms-tv. Da han købte fjernsynet, henvendte Niels mor sig til pædagogen Mette, idet hun ikke var enig i, at Niels skulle bruge penge på et nyt fjernsyn. Nu, et år efter, ønsker Niels at købe et større fladskærms-tv. Niels mor henvender sig igen til Mette, idet hun mener, at Mette må have en opgave i at sørge for, at Niels ikke køber fjernsynet. Mette forklarer, at Niels har ret til at bestemme over sin egen økonomi, og at hverken hun eller bostedet kan blande sig. Niels mor bliver vred over dette, idet hun mener, at botilbuddet ikke varetager Niels tarv. 6

7 Nogle pårørende kan have forventninger om, at de kan inddrages mere end brugeren ønsker det. Her skal brugerens selvbestemmelsesret respekteres. Det er vigtigt at have en dialog med pårørende om dette og løbende afstemme forventninger til inddragelse mellem brugere og pårørende. Såfremt det vurderes, at brugeren ikke kan forvalte sin økonomi forsvarligt må det overvejes, om der skal beskikkes en værge. Dilemma om samtykke Peter er 73 år og lider af demens. Peter bor hjemme sammen med sin hustru Louise. Peter har de sidste måneder fået en aggressiv adfærd. Derfor har Louise og sagsbehandleren sammen drøftet, om Peter skal på plejehjem. Peter ønsker ikke selv at komme på plejehjem, men Louise magter ikke at have ham boende hjemme længere. I de tilfælde, hvor brugeren ikke vil give samtykke til iværksættelse af foranstaltning, og hvor det vurderes, at han/hun ikke kan varetage egne interesser, skal kommunen påse om der er pårørende eller andre, der kan varetage brugerens interesser og om der er behov for iværksættelse af værgemål. 7

8 Pårørende som ressource Pårørende er en del af brugerens livshistorie og identitet og understøtter de sociale, kulturelle og religiøse traditioner og relationer, som brugeren er en del af. Ballerup Kommune ser pårørende som en vigtig ressource i samarbejdet med brugeren. Mange pårørende drager omsorg for deres nærmeste og vil gerne være en del af brugerens hverdag og inddrages i brugerens forløb. Medarbejderne i Ballerup Kommune har en opgave i aktivt at inddrage pårørende, som ønsker at indgå i brugerens hverdag naturligvis i overensstemmelse med brugerens rettigheder. Et velfungerende samarbejde mellem parterne forudsætter en vedvarende og anerkendende dialog, og at der sker en forventningsafstemning. Medarbejderne skal sikre, at parterne får talt om gensidige forventninger til samarbejdet og mulighederne for inddragelse, og at der indgås klare aftaler om roller og ansvar. Pårørendes mulighed for at blive inddraget: Inddragelse i forhold til brugerens situation. Denne inddragelse er betinget af brugerens samtykke. Der skal løbende følges op på, hvilken form for pårørendeinddragelse brugeren ønsker i forskellige situationer. Såfremt brugeren ikke giver samtykke til pårørendeinddragelse, vil pårørende kunne modtage generelle informationer, hvor der ikke indgår personlige oplysninger. Eksempelvis om hvilke tilbud der findes og generelle procedurer og arbejdsgange. Inddragelse i forhold til bruger- og pårørenderåd og lign. Denne form for inddragelse kan eksempelvis ske gennem pårørendeorganisationer, kommunens handicapråd eller de bruger- og pårørenderåd, der nedsættes på de forskellige tilbud. I Ballerup Kommune arbejder vi ud fra følgende principper for samarbejdet med pårørende: Vi investerer i at opbygge et tillidsforhold til brugere og pårørende så tidligt som muligt og med brugerens samtykke. Vi anerkender, at pårørende har forskellige erfaringer, forventninger og ønsker til at indgå i samarbejdet. Nogle pårørende vil gerne inddrages, hvor andre kan have behov for at være sig selv. Vi har en central opgave i, at pårørende føler sig velkomne og modtager relevante informationer om kommunens generelle tilbud og faglige og pædagogiske principper. Vi afstemmer løbende forventninger med brugere og pårørende. Parterne respekterer hinandens viden og erfaringer for at finde frem til den bedst mulige løsning for brugeren. Initiativer der understøtter samarbejdet med pårørende: Udarbejde retningslinjer for pårørendesamarbejdet for de enkelte tilbud. 8

9 Afholde opstartssamtale med bruger og pårørende, hvor relevant information formidles. Løbende samtaler om brugerens ønsker til pårørendeinddragelse og afstemning af forventninger til fordeling af roller og ansvar. Inddrage pårørende i arbejdet med brugerens livshistorie i overensstemmelse med brugerens ønsker. Invitere pårørende til at deltage i eller stå for arrangementer sammen med brugerne. Oprette bruger- og pårørenderåd eller andre fora, hvor pårørende har mulighed for at blive hørt. Inddrage pårørende i udviklingen af kommunens tilbud. Understøtte pårørende i rollen som pårørende med eksempelvis vejlednings- og informationsmøder, netværksdannelse og oplysninger om andre tilbud til pårørende. men de pårørende er ikke nogen, jeg involverer. Det gør jeg ikke. Det er bare min familie i det private Bruger Nogle konflikter kan godt ligge i det kæmpe ansvar, vi føler. Jeg har nok forventninger om, at personalet involverer sig lige så dybt, som jeg gør, men det er jo et arbejde for dem. Så der kan godt ligge en konflikt. Pårørende De gode historier På et af kommunens plejecentre indbød man beboere og pårørende til dialog om, hvad der ville gøre plejecentret et endnu bedre sted at være. Nogle pårørende ville gerne hjælpe med at vedligeholde haven, andre ønskede at modtage en mail om eksempelvis musikarrangementer, som de kunne deltage i sammen med beboeren på plejecentret. Brugerne ønskede blandt andet en rullende kiosk. Plejecentret arbejder nu på at indfri de ønsker, der kan lade sig gøre og har desuden gjort dialog med brugere og pårørende til en central del af deres arbejde og arbejdskultur. Nu har vi dialog med de rigtige! Leder af plejecenteret. Dilemma om tavshedspligt Mia er mor til Jakob på 18 år, der gennem en årrække har haft et hashmisbrug. Jakob har før været i behandling for dette og er for nylig påbegyndt et nyt behandlingsforløb på det kommunale misbrugscenter. Mia har mistanke om, at Jakob har genoptaget sit misbrug. Hun forsøger flere gange at tale med Jakob, men han ønsker ikke at tale om det. 9

10 Mia er meget bekymret og kontakter behandleren på misbrugscentret, som hun kender fra et tidligere behandlingsforløb. Mia vil høre, om Jakob fortsat er i behandling og hvordan det går. Behandleren på misbrugscentret oplyser, at eftersom Jakob er fyldt 18 år, kan han ikke oplyse Mia om dette grundet sin tavshedspligt, med mindre Jakob giver samtykke hertil. Mia bliver frustreret og ked af det og er uforstående overfor, at samarbejdet ikke kan fortsætte som hidtil. Hun mener, at Jakob har brug for, at hun som mor kan følge ham tæt og støtte ham i forløbet. Når et barn fylder 18 år skifter forældrenes rolle fra forældremyndighedsindehaver til pårørende. Dette har stor betydning for, hvordan forældrene kan inddrages i brugerens sag. Kommunen har en vigtig opgave i at oplyse forældre til et barn, der nærmer sig det 18 år, om disse ændringer i forældrenes retsstilling. 10

11 Fra politik til praksis Ledere og medarbejdere i organisationen er forpligtet til at konkretisere og omsætte denne politik til praksis på alle de arbejdspladser, der er omfattet af politikken. Det er en forudsætning for, at politikken kan udmøntes lokalt. Dette skal ske i en tæt dialog med brugere og pårørende, idet idéer og forslag, som udspringer af brugernes og pårørendes ønsker og behov, har størst chance for at have værdi i praksis. Udmøntningen sker ved at: Der udarbejdes lokale planer for brugerinddragelse og pårørendesamarbejde. Politikken introduceres til alle medarbejdere samt brugere, pårørende og andre samarbejdsparter. Politikkens udmøntning drøftes løbende med brugere, medarbejdere og i bruger- og pårørenderåd med fokus på, hvilke initiativer der er iværksat. Det er vigtigt, at de gode erfaringer, der allerede findes med at styrke brugerindflydelsen og pårørendesamarbejdet, videreudvikles. Desuden kan der tænkes i at inddrage frivillige organisationer, andre kommuner eller vidensinstitutioner, som har viden og andre ressourcer at byde ind med. For at udbrede politikken etableres et rejsehold. Det kan bestå af brugere, pårørende, medarbejdere og frivillige. Rejseholdet deltager i lokale møder med brugere, pårørende og medarbejdere, hvor politikken præsenteres og der tales om, hvordan man kan arbejde konkret med brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Desuden vil de positive historier og erfaringer blive videreformidlet som inspiration til det gode samarbejde. 11

12 Hvis du vil vide mere om brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Brugerindflydelse: Center for ligebehandling af handicappede: Det gode møde gode råd om kommunikation med handicappede Center for ligebehandling af handicappede 2003 Qvist, Peter m.fl.: Bruger- og patientinddragelse Kvalitetsudvikling med patienten i centrum Region Syddanmark, Center for kvalitet 2011 Servicestyrelsen: Veje til reelt medborgerskab, Servicestyrelsen, Handicapenheden 2007 Socialpædagogerne: Voksenhandicapundersøgelsen, Socialpædagogerne 2012 Socialt Udviklingscenter: Brugerinddragelse i praksis de gode eksempler Socialt udviklingscenter SUS 2004 Socialstyrelsen: Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsniveau, Socialstyrelsen 2012 Pårørendesamarbejde: Løvschal-Nielsen, Pia: Samarbejde og dialog mellem pårørende og professionelle, Hjerneskadeforeningen 2006 Navne, Laura & Wiuff, Marie: Opgavefordeling mellem borger, pårørende og fagpersoner i rehabilitering, Dansk Sundhedsinstitut 2011 Region Hovedstaden: Psykiatri Nyt inddragelse af pårørende Region Hovedstaden, oktober 2011 Servicestyrelsen: Samarbejde med pårørende forebyggelse og håndtering af konflikter Servicestyrelsen 2011 Socialstyrelsen: Politik for pårørendesamarbejde i botilbud et inspirationshæfte, Socialstyrelsen 2012 Videnscenter for Socialpsykiatri: Socialpsykiatri, Tema: Pårørende, Information om lovgivning: Til udarbejdelse af Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde er følgende kilder anvendt: Danske handicaporganisationer: Politikpapir om pårørende, DH, 2010 Københavns Kommune: Brugerpolitik for borgere, der har et handicap, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, 2010 Københavns Kommune: Pårørendepolitik for borgere med sindslidelser, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, 2008 Servicestyrelsen: Samarbejde med pårørende forebyggelse og håndtering af konflikter Servicestyrelsen 2011 Servicestyrelsen: Veje til reelt medborgerskab, Servicestyrelsen, Handicapenheden 2007 Servicestyrelsens demensguide: Socialstyrelsen: Politik for pårørende samarbejdet i botilbud, Socialstyrelsen 2012 Sørensen & Torfing: Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor, Jurist og økonomiforbundets forlag 2011 Derudover har Dacapoteatret bidraget med at gøre dilemmaer og udfordringer levende for målgruppen på konferencen i maj