Guide. Få en lykkeligere sammenbragt familie. sider. September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan tackler du rollen som bonusmor

Transkript

1 Foto: Iris Guide September Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Få en lykkeligere sammenbragt familie Sådan tackler du rollen som bonusmor Få gode råd til den sammenbragte familie

2 TEMA: Sammenbragte familier INDHOLD I DETTE HÆFTE: De forbudte tankers klub Gode råd til den sammenbragte familie Guide: Sådan får du en lykkelig sammenbragt familie.. 8 Kommunikation Forståelse Rummelighed Ærlighed Guide: Sådan tackler du rollen som bonusmor PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 En svær størrelse En sammenbragt familie er en familie, hvor der er børn med fra tidligere forhold. I 1980 levede børn i sammenbragte familier. I dag er tallet fordoblet. Ifølge en amerikansk undersøgelse går 60 procent af alle sammenbragte familier fra hinanden inden for de første to år. 3

4 Ea Fehmerling er selv stedmor og hjælper andre stedmødre til at fortælle hinanden ærligt om deres forhold til stedbørnene. Foto: Kasper Palsnov De forbudte tankers klub Man kommer aldrig til at elske sit bonusbarn så højt som sit eget. Men ingen tør sige det højt. I Bonusmorgruppen får man luft for de forbudte tanker Af Charlotte Nielsen cnie@bt.dk Stemmerne kan høres helt ud på gangen. Bordet bugner af halvtomme kagefade, og kaffekopper klirrer. Kvinderne omkring bordet snakker, griner og giver af og til sidemanden et kærligt klem. Det er onsdag aften på Frederiksberg. Det kunne være en hvilken som helst mødregruppe. Men der er en væsentlig forskel. Hen over bordet flyver sætninger som: Jeg synes, 4 min mands datter er et virkelig irriterende barn, Jeg føler mig udenfor og er jaloux på det, min mand og hans søn har sammen og Min mands ekskone har indflydelse på mit liv, og jeg kan intet gøre ved det. Kvinderne er mødre. Bonusmødre. Pap-, sted-, ekstra- eller bonusmødre. De har det til fælles, at der med manden i deres liv er fulgt børn fra tidligere ægteskaber. En pakkeløsning, som de tog med oprejst pande og forventninger om den lykkelige sammenbragte familie. Men som ofte viser sig at være langt mere kompliceret. - Det er enormt tabubelagt at sætte ord på, hvor svært det er at være bonusmor. Det siger man bare ikke. For man vidste jo godt, hvad man gik ind til, siger Ea Fehmerling, der er netværkskoordinator for Bonusmorgruppen. Medlemmerne mødes en gang om måneden, hvor de kan vende stort og småt. Frustrationer. Udfordringer. Grimme følelser som vrede og jalousi.

5 Der kommer alt mellem 5 og 15 bonusmødre hver gang. Det er ikke et brokkeforum, men konstruktive møder, hvor løsninger bliver vendt. Og hvor man vigtigst af alt kan få luft for det, man ikke kan sige højt andre steder. Lever med de andres regler - Som bonusmor lever man i en familie, hvor andre har bestemt reglerne. Børnene er blevet opdraget af en anden kvinde med andre værdier, og man bliver konstant målt og vejet af svigerfamilien. Man mister lidt retten til at være herre i eget liv, siger en bonusmor. Medlemmerne i Bonusmorgruppen vil gerne være anonyme. Deres mænd ved godt, at de kommer i gruppen, men frustrationerne er ikke noget, de skilter med offentligt. Det er stadig for ømtåleligt. Netop kvinder vil da også altid føle sig mere udsatte end mænd i sammenbragte familier, mener parforholds- og skilsmissecoach Mette Haulund. En umulig opgave - Kvinder vil altid gøre alle tilfredse, men det er umuligt, når der både er børn, delebørn, ekskoner og kærester inde i billedet. Og så bliver kvinder forvirrede. Mænd er ofte bedre til bare at tage tingene hen ad vejen, siger Mette Haulund, der mener, at man i forelskelsen ofte glemmer at tænke det hele igennem, inden man kaster sig ud i en sammenbragt familie. Der er ingen, der stiller sig frem og siger, at man aldrig kommer til at elske bonusbørnene så højt som ens egne - Vi er født ind i, at man skal leve i en kernefamilie. Og når vi bliver skilt og finder en ny partner, kæmper vi med arme og ben og forsøget at skabe en ny kernefamilie. Men der er ingen, der stiller sig frem og siger, at man aldrig kommer til at elske bonusbørnene så højt som ens egne. Og det vil unægteligt skabe konflikter i familien, siger hun. I Bonusmorgruppen siger de det højt. Det, som man ikke siger andre steder. En ventil i hverdagen. Og som en bonusmor udtrykker det: - Det er så befriende at komme i et forum, hvor alle ved, hvad man mener, uden at man bliver opfattet som en heks. BONUSMORGRUPPEN - Bonusmorgruppen har eksisteret siden år 2000, og har omkring 90 medlemmer fra København og omegn. - Medlemmerne mødes en gang om måneden i Den Gule Villa på Frederiksberg. - Medlemmerne har tavshedspligt og det diskuterede kommer ikke videre fra møderne. - Se mere på 5

6 Gode råd til den sammenbragte familie 6 Af Mette Mette Haulund Redefinering af familie Jeg oplever mange, der har svært ved at finde sig til rette i den nye sammenbragte familie. Oftest fordi de har en forestilling om, hvordan den lykkelige sammenbragte familie ser ud, og hvor dejligt det er at komme til at høre til i en ny kernefamilie. Det er derfor nødvendigt at redefinere, hvad kernefamilien betyder for netop jeres familie. Måske kan det betyde: At kvinde, mand og børn har nogle fælles værdier og nogle fælles rammer der gør, at familien er kernen i deres liv. At 2 voksne af kærlighed har valgt at leve deres liv sammen med sammenbragte børn. At man har et fælles udgangspunkt i at ville hinanden på godt og ondt. At alle parter i familien slapper af og nyder hinandens nærvær. At alle parter i huset gør deres til, at rammerne for en tryg og rolig hverdag er tilstede. Jo mere afklaret du er omkring betydningen af ordet kernefamilie, altså din kernefamilie, jo mere rolig vil du være, når du bliver mødt med udfordringer eller måske endda med kommentarer fra omgivelserne omkring jeres nye familie. Når du er afklaret omkring betydningen, så vil det også stå mere klart for dig, hvor vigtigt det er at agere ud fra egne og familiens behov og ikke ud fra, hvad du tror andre forventer til dig. Accept Accepter at din definition på kernefamilien er en langsigtet plan, som I alle skal arbejde hen imod det er ikke noget der kommer hen over en weekend. Accepter også, at det at leve i en sammenbragt familie betyder, at du skal gå på kompromis rigtig ofte. For der er mange hensyn at tage, både til partner, egne børn, bonusbørn og eks er. Vær opmærksom på, at det ikke kun er dig, der går på kompromis. Resten af familien har det garanteret helt ligesom dig. Det er dit valg Det kan være nemt at få lidt ondt af sig selv, når der opstår problemer i den sammenbragte familie. Husk dog hele tiden på, at du har haft et valg! Du har valgt en ny partner og dennes børn men børnene, hverken dine eller din partners har ikke haft et valg. Hvis der er nogle det er synd for, så er det børnene. Fokus på det positive Fokuser på det positive. Det er helt sikkert noget både at være glad og stolt over. Og alle familiemedlemmer har helt sikkert noget godt at byde ind med. Brug et par minutter både morgen og aften på at tænke positive tanker om din nye familie det er med til at sætte fokus på det rigtige.

7 Dialog også om det svære Det er nødvendigt at kunne tale om tingene også det, der ikke nødvendigvis er rart. Vær ærlige omkring, at det er svært at komme til at elske partnerens børn, og at det er nærmest umuligt at komme til at kigge lige så hengivent på børn, der ikke er ens egne, som var de af eget kød og blod. Hvis I er ærlige omkring det, er det nemmere at forstå og tale om de punkter, hvor I ikke er enige. Vær dog opmærksom på, at du altid skal tale ud fra egne følelser og behov. Så i stedet for at sige: Hun er dog også noget af det mest forkælede barn, der findes. Og: Du er jo helt væk i hende!, så sig: Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men jeg oplever bare at blive jaloux på hende, for hun får jo den opmærksomhed, som jeg så godt kan lide at få. Jeg håber sådan, at vi lige får lidt tid til hinanden i aften, for jeg savner dig. Slip kontrollen Du kan ikke planlægge, hvordan din nye familie kommer til at fungere. Du bliver nødt til at slippe kontrollen - ikke mindst fordi der er så mange hensyn at tage. Vær til stede i nuet, mærk, oplev, lyt og lær. Oplever du, at børnene reagerer negativt så stop op og vurdér på, om I går for hurtigt frem. Børn reagerer sjældent, fordi de vil være onde, men fordi de ikke kan følge med i forandringerne. Skab sammenhold Det sammenhold, I skal have i jeres nye sammenbragte kernefamilie, er noget andet end det traditionelle, hvor man jo har fået børn sammen og derfor har en lang historik, der skaber sammenholdet. Jo mere I arbejder for, at sammenholdet også involverer børnene, jo bedre. Sammenholdet kan skabes af: Lange og intense samtaler om fortiden, barndommen, oplevelser, tidligere ægteskab, børnenes opvækst, men også om fremtiden og jeres liv sammen. Oplevelser med og uden børn. Nye traditioner, som spilleaftener, bestemt mad om fredagen, ferier, julefrokoster osv. Snakke med børnene om fremtiden. Ved at udvise ægte interesse for børnenes fortid og opvækst, inden du mødte dem. Oplevelser alene med bonusbørnene uden deres forælder. 7

8 Guide: Sådan får du en lykkelig sammenbragt familie 8

9 Hvis du tror, at det at være sammenbragt familie er en stor lykke, så er det sjældent det helt rigtige billede - uanset hvor stor kærligheden end er mellem de voksne. Det er ikke nødvendigvis hverken mere eller mindre lykkeligt end at være en familie med mor, far og fælles børn. I ikke nødvendigvis er helt enige om børneopdragelse. Det kan være svært at undvære dine børn, når de ikke er hos dig. Børnene måske ikke altid synes om konsekvenserne af den nye familieform osv. osv. Inden du begynder at fokusere på de ting, som du synes mindre godt om ved at være en sammenbragt familie, har du så overvejet, hvad der skal til, for at du er tilfreds med din familie? Ikke mindst er det nemt at glemme, at der jo også i en familie med mor, far og fælles børn er udfordringer. Det er heller ikke sikkert, at man her er enige om opdragelsen, at børnene altid er tilfredse eller at man prioriterer tiden, hinanden og familien, som man gerne vil. Der er 4 afgørende elementer, der er grundlaget for at få en sammenbragt familie til at fungere. En sammenbragt familie kræver rigtig meget arbejde og en stor indsats fra alle familiens medlemmer. Det er så nemt at fokusere på, at De sammenbragte børn er meget forskellige. Det er et langt kompromis. Kommunikation Forståelse Rummelighed Ærlighed 9

10 1. Kommunikation Det kan være meget svært at få parforholdet og den sammenbragte familie til at fungere, hvis ikke I kan tale sammen om tingene, også når I ikke er helt enige. Eksempelvis kan det være nødvendigt at tale om: Håndtering af eks er. Forskelle på børneopdragelse. Jalousi Viljen til at ville hinanden, også når forskellighederne ramler sammen. Det svære I at bringe to familier sammen. Når forelskelsen forsvinder og dagligdagsudfordringerne kan komme til at fylde. Forskelsbehandling. At skabe plads til hinanden. Når børnene ikke kan lide den nye voksne. Hvis børnene ikke vil være hos jer. Hvis børnene vil den nye voksne for meget. Omgivelsernes reaktioner på det nye parforhold. Økonomi, fælles økonomi, særeje, egen økonomi, hvem bringer hvad med ind osv. Derudover er det selvfølgelig også afgørende, at I som I alle andre forhold kan tale om følelser, behov, ønsker, fremtidsmuligheder, sex, kærlighed, praktiske gøremål, interesser, prioriteringer og meget andet. En god kommunikation i parforholdet handler om at kommunikere positivt, men hvad vil det overhovedet sige? Positiv kommunikation er en kommunikationsform uden beskyldninger, angreb og irettesættelser. En åben, kærlig og ansvarlig måde at kommunikere på, hvor der fokuseres på løsninger og på fremtiden, i stedet for på konflikt og fortid. Det betyder, at I også er gode til at rose, anerkende og respektere hinanden. Og vigtigst af alt, at når I fortæller om noget, som I er kede af, sure over, ønsker anderledes, så taler I hver især ud fra jeres egne følelser og behov. Det vil sige, at hvis du er frustreret over måden, børnene bliver opdraget på, så siger du IKKE: Dine børn er totalt umulige, og du mangler i den grad at sætte dig i respekt overfor dem. Hvorfor skal de altid have deres vilje og styre vores hjem, når de er her. Du bliver en helt anden... Du SKAL derimod sige: Jeg bliver lidt ked af det, når jeg oplever, at børnene kommer til at styre vores hjem. Jeg tænker på, om der er noget vi kan gøre for, at det bliver anderledes. Jeg oplever det som om, at de får lov til alt for meget. Hvordan oplever du det? Jeg synes også det er svært for mig at håndtere, at du på en eller anden måde bliver lidt anderledes, når børnene er her. Tænker du selv over det, eller er det måske bare mig? Ved at sige det på en positiv måde som ovenfor får du stadig bragt dit budskab. Nemlig at du synes, at børnene styrer for meget. Men vigtigst af alt, så tager du selv ansvar. Du lægger op til, at du gerne vil gøre noget og gerne vil høre din partners mening. Du placerer dermed ikke skyld, men gør dit til, at din partner ikke (helt naturligt) reagerer med et modangreb. Det er videnskabeligt bevist, at par der er gode til at kommunikere og er bekendte med hinandens tanker, følelser og behov, lever lykkeligere og længere sammen, end par der har kommunikationsvanskeligheder. Den positive kommunikation er med til at skabe samhørighed, fællesskab og forståelse for hinanden. Ikke mindst vil kommunikation bidrage til, at I opdager, hvis I går skævt af 10

11 11

12 hinanden, hvis I er på vej i hver jeres retning eller en fælles forkert retning. Og det vil være naturligt for jer at tale om tingene, inden de vokser sig store. Det er vigtigt at forholde sig til, at man ikke altid kan blive enige. Men med en positiv kommunikation kan man skabe forståelse for forskellighederne og finde en løsning på udfordringerne, som begge parter kan leve med. Alle par skal kæmpe for at bevare kærligheden for hinanden. Og det gælder i høj grad også i den sammenbragte familie, hvor der ofte er basis for nogle yderligere udfordringer i form af sammenbragte børn, eks er og et længere voksenliv hver for sig og dermed forskellige vaner og normer. Udfordringer skal ikke gemmes ned under gulvtæppet. Jo bedre I er til at tage tingene i opløbet, tale tingene til bunds og finde løsninger begge / alle parter kan leve med, jo større sandsynlighed for et livslangt godt parforhold. Kort sagt, så er der intet, der fungerer uden kommunikation. Lyt til hinanden uden at forberede det næste, I vil sige i jeres dialog. Og undgå at afbryde, men lyt med både ører og hjerte. Sørg derfor for at bevare den gode og positive kommunikation og tal om jeres udfordringer på en stille og rolig måde, og ikke når I er uvenner over lige præcis udfordringen. Hvis I bliver uvenner over en situation så hold en pause, fald ned og sæt jer stille og roligt ned og tal om det på den positive måde uden angreb og beskyldninger. Tro på, at I nok skal finde en fælles løsning, når blot I husker på, at ingen af jer har onde hensigter. I vil hinanden og dermed vil I også en fælles løsning, hvor alles behov bliver tilgodeset i videst mulig omfang. Når I er gode til at tale sammen, opnår I: At I får talt om jeres behov og kan gøre alt for indfri hinandens behov og forventninger. Forståelsen for hinanden og en indgående samhørighed. At I bevarer lysten til at tale sammen og dermed lysten til at være sammen. Jeres udfordringer løses og I kan bevare fokus på det gode, I har sammen. En større sandsynlighed for et langt og godt parforhold ikke uden udfordringer, men med kærlighed, samhørighed og viljen til at ville. 12

13 13

14 Hvis I ikke har en masse dage uden børn, så sørg for at få planlagt tid, hvor I ikke er sammen med andre. Snak om emner som: Hvordan får I eks erne til at fylde mindst muligt i jeres hverdag. Hvordan synes I det går med jeres sammenbragte børn? Hvor ser I den største udfordring I jeres parforhold og hvad kan I gøre for at gøre udfordringen mindre? Hvad kan I gøre for at få et godt forhold til hinandens børn? Hvordan kan I hjælpe børnene med de eventuelle udfordringer de har? Hvordan skal I prioritere jeres tid? Hvad skal I prioritere fra? Hvordan skal I forholde jer til venner og familie? Hvad værdsætter I mest hos hinanden og i jeres parforhold? Når I om mange år ser tilbage på jeres familie, hvad vil I så gerne tænke tilbage på? Hvordan fungerer jeres sexliv? Hvilke fælles drømme har I? Mærk efter hvad kommunikationen gør ved dig. Hvis du undervejs bliver ked af det eller gal, så forklar, hvordan du har det. Forklar, hvad kommunikationen gør ved dig, men forklar det på en god og positiv måde, hvor du bliver på din egen "banehalvdel". Undgå beskyldninger, men forklar hvad der sker hos DIG. Find et niveau, som I begge har det godt med. Husk at lade din partner komme til orde. Lyt til din partner og giv ham / hende tid til at tænke, finde de rigtige ord m.v. Du kan ikke tvinge din partner til at kommunikere, men du kan kræve, at I taler om jeres forskelligheder og finder en måde at leve med jeres forskelligheder på. Måske virker det for påtaget at tale sammen hen over spisebordet. En lang gåtur, en køretur, eller i sengen før I skal sove, kan være en rigtig god anledning til at tale godt sammen. Find tidspunkter, der passer jer begge, men sørg for at ugerne ikke går uden, at I har en god dialog. Vil I, i en periode, gå meget struktureret til værks - eventuelt i forbindelse med en krise, så skriv eventuelt emner ned I gerne vil diskutere og prioriter dem i den rækkefølge, som I ønsker at tale om dem. Tal altid kun om et emne ad gangen og først når emnet er afsluttet, kan I tage hul på et nyt emne. Dialogen er ikke nok i sig selv. Husk: Praktiser de aftaler I indgår. Arbejd bevidst med at gøre alt hvad du kan for at bidrage positivt. Følg op på jeres aftaler. Hvordan syntes I det går? Er der noget I kan gøre bedre fremover? Har du en partner, der er meget tavs, eller en partner der bare ikke har samme behov for at kommunikere som dig, så er det vigtigt, at I får talt om, hvordan I finder en fælles vej for jeres kommunikation. 14

15 15

16 2. Forståelse. Hav forståelse for hinandens forskelligheder, for hinandens børn og for hinandens fortid. Du har sagt ja til en partner, der har en fortid med børn og derfor skal du gøre dit til at rumme både din partner og børnene. Det kan være svært at bevare forståelsen, når udfordringerne melder sig. Når du oplever børnene som uartige, din partner som en, der ikke tager ansvar, en eks der kommer til at fylde for meget i jeres liv. Eller når du oplever en form for jalousi. At forstå er ikke det samme som at acceptere. Lyt derfor til din partners version af sagen. Forstå udgangspunktet og konkluder, at I ikke er helt enige i, hvordan situationen er. Fortæl din version af sagen (igen ud fra egne følelser og tanker) og find løsninger, så I undgår at stå i samme situation igen på et andet tidspunkt. Jo bedre en kommunikation I har, jo nemmere er det at få forståelse. Husk på, at din holdning til en situation ikke nødvendigvis er den eneste rigtige holdning. 16

17 17

18 3. Rummelighed. Rummelighed er betegnelsen for at give plads til alle parter i den sammenbragte familie. I har levet i andre familieformer tidligere, I er personlige individer med forskellige behov og adfærd, og har derfor forskellige måder at agere på. En af de væsentligste grunde til, at en sammenbragt familie går i opløsning er, at man forsøger at lave hinanden om, så alle passer ind i den ramme man har sat op for, hvordan den nye familie skal se ud. Både børn og voksne er forskellige! Nogle har brug for ro, andre for larm. Nogle fylder meget, andre fylder mindre. Nogle er gode til at tage ansvar, andre mindre gode. Nogle er gode til at formulere sig, andre er mindre gode. Nogle vil gerne bestemme, andre følger med. Sådan kunne man blive ved med at liste forskelligheder op, men det vigtigste er at være ærlige omkring forskellighederne og se dem som en styrke, i stedet for svagheder, som kan være irritationsmomenter i dagligdagen. Et godt eksempel fra en sammenbragt familie, er en mand der har sine to drenge 4 ud af 14 dage. Hans kæreste har to børn, som er hos dem 9 ud af 14 dage. Når drengene er hos dem, synes deres far, at det vigtigste er, at de hygger sig, har det rart og undgår skænderier. Der bliver lagt op til weekend allerede fra torsdag og drengene har ikke sammen ansvar for fællesskabet, som hendes to børn. Hun bliver irriteret på drengene over, at de ikke rydder op efter sig og hjælper med eksempelvis at dække bord. Hun synes mandenudviser svaghed overfor drengene og samtidig synes hun, at de ville have godt af at være en del af hverdagens gøremål. Hun skal være rummelig overfor, at der selvfølgelig er forskel på om børnene er hos dem 9 eller 4 dage på en 14-dages periode. Samtidig skal han være rummelig og forstående overfor den forskel primært hendes børn vil opleve, der er børnene imellem. De skal tale om, hvad det er de føler omkring forskelligheden, og tale sig til en fornuftig afbalanceret fælles holdning til, at det både skal være hyggeligt og rart når børnene er der, men at de også skal opleve det virkelige billede af, hvordan det er at være børn i hjemmet. 18

19 Et andet eksempel er en familie med 5 sammenbragte børn, hvor de 3 er kvindens børn. De har oplevet at deres far stadigvæk er ked af det på grund af skilsmissen, mens deres mor har fundet en ny mand som ret hurtigt er flyttet ind med hans 2 børn. Hendes børn hører ikke efter, når han siger noget og forsøger på alle mulige måder at vise, at de ikke kan lide ham. Det er nemt at blive irriteret på børnene og have en holdning til, at de er uopdragne, at de skal tage sig sammen, at hun skal irettesætte dem og at de må acceptere den nye situation. Man kunne også vende den rundt og vurdere på, hvorfor børnene reagerer som de gør. Er de kede af det? Synes de, at den nye mand har taget deres mor fra deres far? Er de bange for, hvordan deres far vil reagere, hvis det går for godt hos deres mor? Savner de deres mor, fordi den nye mand får en masse opmærksomhed? Er de stadigvæk i sorg over skilsmissen og har svært ved at rumme de mange forandringer. Hvis du ønsker at arbejde med din rummelighed, så øv dig i at bruge sætninger som: Ja, der er selvfølgelig mange måder at gøre tingene på. Pyt med det. Det er sjældent at noget varer evigt. Ja, det kunne da også være en mulighed. Det går jo alt sammen, når bare vi husker hinanden. 19

20 4. Ærlighed. Det er så afgørende vigtigt, at du er ærlig både omkring dine tanker, følelser og behov. Det kan ikke lade sig gøre at gætte et andet menneskes tanker. Det kan godt være, at man efter år sammen nogenlunde ved, hvad den anden mener men detaljerne og de afgørende gradbøjninger er umulige at finde ud af, med mindre man er ærlig og taler om tingene. Det kan godt være, at ærligheden er ilde hørt, men det er trods alt bedre at have noget at forholde sig til, end at gætte. Et eksempel kan være, at man bare slet ikke elsker partnerens børn. Det kan siges på flere måder: Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg kommer til at elske dine børn. Jeg holder rigtig meget af dine børn. Jeg tvivler dog på, at det er muligt at elske andres børn som sine egne. Et andet eksempel kunne være: Jeg synes det er så frustrerende når du ikke er mere kontant i din måde at være på overfor dine børn. Jeg oplever en helt anden kontanthed fra din side, når det handler om mine børn. En af udfordringer ved at have børn fra tidligere forhold er, at vi ikke har været fælles om at opdrage dem. Derfor er der selvfølgelig forskelligheder. For mig har en vis kontant adfærd overfor børnene været afgørende i deres opdragelse, og det gør mig usikker, når jeg oplever, at du måske ikke er så kontant. Jeg synes også jeg oplever, at der er forskel på, hvordan du er kontant overfor dine og mine børn. Måske er det fordi jeg ikke kan lide det, når du er kontant overfor mine børn, og det derfor føles anderledes. Jeg ved det ikke er det noget du tænker over? Budskabet er det samme, men måden at få det sagt på, er så afgørende for følelsen af forståelse og sammenhold, og ikke mindst for den videre dialog omkring den udfordring der opleves. Hvis I skal finde en fælles forståelse af udfordringen, så er det vigtigt at være positiv og åben i dialogen. Et klassisk eksempel er også kvinden, der når manden spørger, hvad der er galt, siger ingenting. Han spørger jo fordi han kan mærke, at der er noget hun tumler med. Han kan måske tro, at det er noget han har gjort forkert. Han vil gerne gøre noget, for at hun bliver glad igen, men får en afvisning. Dette til trods for, at kvinden ofte mest af alt har brug for opmærksomhed og nærvær. Hun beder selv om, at han ikke kommer for tæt på. Kender du til situationen, så tænk over, hvor ærlig du er næste gang du svarer ingenting. Er du manden, der oplever at din kvinde siger ingenting, så skal du næste gang du oplever det, gå hen til hende, holde om hende og eksempelvis sige jeg bliver ked af det, når du afviser mig på den måde. Jeg kan mærke der er noget galt, og vil gerne hjælpe, men du lukker mig ude. Skal vi ikke snakke om det og være sammen om at få det bedre igen. Måske er det oplagt for dig at sige så må du også selv om det. Jeg kan mærke, at der er noget galt og så spørger jeg, og du gider ikke engang svare. Hvis du svarer sådan, så er du ikke ærlig omkring dine følelser. Du kommer derimod til at kritisere og tale ud fra hendes adfærd, i stedet for at fortælle ud fra dine egne følelser og behov. 20

21 21

22 Guide: Sådan tackler du r Parforholds- og skilsmissecoach Mette Haulund, der har stiftet Institut for Krisehåndtering, og som selv lever i en sammenbragt familie, giver gode råd til bonusmødre: Accepter spillereglerne Accepter at den nye kernefamilie er en langsigtet plan, som kræver arbejde og ikke sker over en weekend. Accepter også, at en sammenbragt familie kræver, at du meget ofte skal gå på kompromis. Husk: Resten af familien føler med garanti også, at de hver især skal gå på kompromis. Stå ved dit valg Det kan være nemt at få lidt ondt af sig selv, når der opstår problemer i den sammenbragte familie. Husk dog på, at du har haft et valg. Du har valgt en ny partner og dennes børn men børnene, hverken dine eller din partners, har haft et valg. Hvis der er nogle, det er synd for, er det børnene. Vær ærlig Det er altagørende, at du siger, hvad du føler. Om end ærlighed kan være ilde hørt, er det bedre at have noget at forholde sig til frem for at lade partneren gætte. Sig at du ikke elsker hans børn, hvis det er sådan, du har det. 22

23 ollen som bonusmor 23

24 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 24 Motion