Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats. Delpulje 2: Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner INDHOLDSFORTEGNELSE Ansøgningsfrist d. 10. november 2014 kl Indledning Baggrund for puljen Puljens målgruppe Puljens formål Puljens aktiviteter Puljens forventede resultater Puljens ansøgerkreds Puljens projektperiode Kriterier for tildeling af støtte fra puljen Krav til beskrivelse af projektet Krav til indsamling af dokumentation Ligestillingsvurdering Tilskudsberettigede udgifter Ikke-tilskudsberettigede udgifter Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Noter Side 1 af 14

2 1 Indledning I aftale om satspuljen på psykiatriområdet for har regeringen og de øvrige satspuljepartier afsat midler til forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Initiativet skal understøtte den nye ramme og retning i psykiatrien, der fokuserer på, at mennesker med psykiske lidelser har mulighed for at komme sig, at mennesker med psykiske lidelsers egne ressourcer inddrages i de kommunale og regionale indsatser, som de modtager, at mennesker med psykiske lidelser har en højere grad af selvbestemmelse i forbindelse med disse indsatser, og at mennesker med psykiske lidelser inkluderes på arbejdsmarkedet i. Til grund for aftalen om forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund ligger et stigende forskningsmæssigt belæg for, at mennesker med brugerbaggrund som har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser kan udgøre en unik og virksom ressource i en recoveryunderstøttende indsats overfor andre mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Støtte fra mennesker med brugerbaggrund (herefter kaldet peerstøtte) kan gøre en positiv forskel for både givere og modtagere af støtten samt for de organisationer og indsatser, der arbejder med støtten. Regeringens udvalg for psykiatri har derfor foreslået, at der udvikles og afprøves en model for peer-støtte i en dansk kontekst ii, ligesom regeringens langsigtede plan for psykiatriområdet peger på, at der skal iværksættes forsøg med at inddrage borgere med brugerbaggrund i de kommunale og regionale indsatser iii. I forlængelse af den internationale forskning på peer-støtteområdet vil begrebet erfaringskompetencer blive brugt frem for begrebet brugerbaggrund. Som følge af ovenstående udmeldes puljen Organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner i perioden fra december 2014 til og med juni Organiseringen skal bl.a. sikre, at lønnede og frivillige peer-støttemedarbejdere får adgang til netværk, sparring, rådgivning og supervision, der bygger på videns- og erfaringsbaserede kompetencer indenfor arbejdet med peer-støtte. På baggrund af en ansøgningspulje tilstræbes det, at der udvælges én bred national organiseringsform. Midler fra puljen kan søges af brugerorganisationer på psykiatriområdet, som har kompetencer indenfor arbejdet med recoveryunderstøttende peer-støtte. Der er samlet set afsat 5 mio. kr. til organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner. Puljen udmøntes på FL Puljen hænger sammen med puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Begge puljer er en del af det initiativ i satspuljeaftalen for 2014, der omhandler forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats for mennesker med psykiske lidelser. 2 Baggrund for puljen Peer-støtte kan defineres med fokus på støttens funktion: Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery iv. Peer-støtten kan også defineres ved hjælp af sine særlige kvaliteter: At mennesker i situationer, der ligner hinanden (similar situations), tilbyder og modtager hjælp baseret på fælles forståelse, respekt og gensidig empowerment v. Peer-støtte har altid eksisteret og finder lø- Side 2 af 14

3 bende sted mellem mennesker, der mødes på psykiatriske afdelinger, i kommunale tilbud, i brugerorganisationer mm. Mere formaliserede former for peer-støtte har ligeledes en lang historie: Jean Babtiste Pussin ansatte således medarbejdere med erfaringskompetencer på en af de første psykiatriske anstalter i slutningen af 1700 tallet vi, og Anonyme Alkoholikere, der blev etableret i 1937, har peer-støtte som et bærende element vii. De senere år er der dog både internationalt og i Danmark sat fornyet fokus på peer-støtte og især på, hvordan denne tilgang kan supplere og styrke kvaliteten af de professionelle indsatser. Der er peer-støtteinitiativer i Danmark viii, og nogle få af disse er blevet evalueret ix. På trods af dette er der behov for en mere systematisk styrkelse af brugen af peer-støtte i kommunale og regionale indsatser, ligesom der er brug for at udvikle mere viden om peer-støtte i en dansk kontekst. Videreudviklingen af peer-støtte i Danmark vil bygge på den viden, der er opbygget internationalt om centrale værdier og elementer i peer-støtte, om effekten af peer-støtte og om forudsætninger for vellykket implementering. Også i den internationale forskning peges der dog på, at vidensudviklingen på området endnu er spinkel x. Konkret har peer-støtte vist positive effekter for dem, der modtager støtten i form af øget trivsel, reduktion i indlæggelsesgrad og -varighed, reduktion af misbrug, styrkelse af sociale netværk, oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet, øget oplevelse af håb og øget oplevelse af magt over egen situation. Derudover har peer-støtte vist positiv effekt for dem, der arbejder i peer-støttefunktioner i forhold til deres selvoplevede trivsel, deres oplevelse af at have en positiv social rolle i samfundet, deres økonomiske sikkerhed og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig peger forskning på, at professionelle indsatsers samarbejde med medarbejdere med erfaringskompetencer bidrager væsentligt til udviklingen af recoveryorienterede organisationer, strukturer, faglige kulturer mm. xi. Der er desuden forskningsmæssige indikationer på, at ansættelse af medarbejdere med erfaringskompetencer kan være omkostningseffektivt xii. Internationale erfaringer peger på, at adgang til netværk og sparring fra andre, der arbejder med peer-støtte, samt supervision fra mennesker med erfaringskompetencer, kan understøtte peer-støtte medarbejdere i at indtage og trives i rollen xiii. 3 Puljens målgruppe Puljens målgruppe består af borgere, som har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser og dermed har erfaring fra den regionale og kommunale psykiatri., og som arbejder i forskellige former for peer-støttefunktioner, hvor de yder støtte til andre mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser. Arbejdet kan både være lønnet og frivilligt. 4 Puljens formål Formålet med puljen er at understøtte brugerorganisationers organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner over for mennesker med psykiske lidelser herunder peer-støttemedarbejdere, der indgår i afprøvningsaktiviteterne i puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Organiseringen skal bl.a. sikre, at lønnede og frivillige peer-støttemedarbejdere får adgang til netværk, sparring, rådgivning og supervision, som bygger på videns- og erfaringsbaserede kompetencer inden for arbejdet med peer-støtte. Organiseringen skal varetages af en eller flere brugerorganisationer på psykiatriområdet, der har kompetencer indenfor arbejdet med recoveryunderstøttende peer-støtte. Side 3 af 14

4 5 Puljens aktiviteter Puljens midler skal finansiere en bred national organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner i Danmark. Organiseringen skal sikre, at peerstøttemedarbejdere i hele landet har adgang til netværk, sparring, rådgivning og supervision i den region, hvor de er bosat. Den nationale organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner, skal iværksætte aktiviteter for mennesker, der arbejder i lønnede eller frivillige peer-støttefunktioner. Aktiviteterne skal rumme minimum fire funktioner, der hver især bidrager til at realisere målene for puljen, der er beskrevet i afsnittet om forventede resultater. 1. Netværksdannelsesfunktion: Funktionen skal understøtte netværksdannelse, erfaringsudveksling og gensidig inspiration mellem medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i forskellige peer-støttefunktioner i Danmark. 2. Sparring- og supervisionsfunktion: Funktionen skal sikre at medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i forskellige peer-støttefunktioner i Danmark, kan modtage sparring og supervision vedrørende deres rolle og funktion som peer-støtte, som bygger på erfaringskompetencer. 3. Rådgivningsfunktion: Funktionen skal sikre at medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i forskellige peer-støttefunktioner i Danmark, har adgang til brugerorganiseret rådgivning i forbindelse med spørgsmål og udfordringer der knytter sig til deres arbejde som peer-støtte. 4. Kompetenceudviklingsfunktion: Funktionen skal sikre at dem, som skal stå for at gennemføre netværksdannelse, sparring, supervision og rådgivning, får adgang til kompetenceudvikling i den udstrækning, det vurderes nødvendigt for kvaliteten af funktionerne. I ansøgningen til puljen kan der desuden beskrives øvrige funktioner, som vurderes at bidrage til at indfri puljens formål. De øvrige funktioner må dog højst udgøre 15 pct. af det samlede budget. Aktiviteterne i den nationale organisering skal være vidensbaserede og tage afsæt i de centrale værdier for en recoveryorienteret peer-støtte, som er beskrevet i litteraturen på området (se fx bilag 1 for inspiration). Endelig forventes det, at ansøger i projektperioden bidrager til udvikling af viden om national peerorganiseret netværksdannelse, sparring, supervision og rådgivning for peer-støtte medarbejdere. Se nærmere herom under krav til indsamling af dokumentation. Puljens projektperiode kan inddeles i en udviklingsfase og en afprøvningsfase: Udviklingsfase: I denne fase færdigudvikles indholdet af de aktiviteter, som skal understøtte organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner. Derudover udarbejdes en endelig plan for, hvordan ansøger kan bidrage med vidensudvikling på området, og hvilket produkt det skal føre til. Færdigudviklingen Side 4 af 14

5 sker i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og de brugerorganisationer, som modtager midler fra nærværende pulje. Udviklingsfasen vil blandt andet blive understøttet gennem 2-3 seminarer på tværs af de to puljer, der indgår i det samlede initiativ. Alle tilskudsmodtagere forventes at deltage heri. Udviklingsfasen løber fra december 2014 til august 2015, og afsluttes med indsendelse af en endelig projektbeskrivelse og aktivitetsplan. Afprøvningsfase: I denne fase afprøves de aktiviteter, som skal understøtte organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner. Derudover indsamles der viden og dokumentation på baggrund af det design for vidensbidrag, der er færdigudviklet i puljens udviklingsfase. I løbet af fasen skal brugerorganisationerne, som modtager midler fra puljen, gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i den endelige aktivitetsplan, samt udarbejde halvårlige statusrapporter, der dokumenterer gennemførelse af og deltagelsesmønstre for aktiviteterne. Desuden skal det vidensbidrag som er blevet besluttet i udviklingsfasen udarbejdes. I fasens løbetid vil det være muligt at deltage i de årlige netværksmøder, som Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen afholder på tværs af det samlede initiativ, sammen med deltagerne i puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Socialstyrelsen vil evaluere effekten af, at peer-støtte medarbejdere har adgang til tværgående netværk, supervision og rådgivning. Denne evaluering vil blive integreret i evalueringen af puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Afprøvningsfasen løber fra september 2015 til juni Puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser er også inddelt i en udviklingsfase og en afprøvningsfase. Perioderne for disse faser svarer til dem, som nærværende puljes faser er opdelt i. 6 Puljens forventede resultater Målene for puljen er listet nedenfor og opdelt i umiddelbare resultater og langsigtede virkninger. De umiddelbare resultater kan indenfor projektperioden måles via relevante måleskalaer og kvalitative interviews, mens de langsigtede virkninger først kan måles ved senere opfølgningsundersøgelser efter puljens projektperiode er afsluttet. Umiddelbare resultater: Der er etableret netværksskabende, superviserende og rådgivende aktiviteter, som er bredt geografisk tilgængelige, for frivillige og lønnede peer-støtte medarbejdere. Hovedparten af peer-støtte medarbejdere, der har været involveret i afprøvningen af peerstøtte under puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser, har deltaget i en eller flere af disse aktiviteter. De peer-støtte medarbejdere, der har deltaget i disse aktiviteter, vurderer overvejende, at: o Det har understøttet deres proces med at indtage og trives i rollen som peer-støtte medarbejder. o Det har givet dem adgang til anvendelig rådgivning i forhold til arbejdet som peerstøtte medarbejder. o Det har spillet en positiv rolle i deres recovery-proces. Side 5 af 14

6 Langsigtede virkninger: Der er skabt en levedygtig organisering af peer-støtte medarbejdere, som også på længere sigt giver adgang til netværk, sparring, supervision og rådgivning for denne medarbejdergruppe. Borgere, der har været involveret i afprøvningen af peer-støtte under puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser, samt som har været en del af aktiviteterne i nærværende pulje, har oplevet en bedring i deres livssituation, som kan registreres på deres behandlingsforløb, socioøkonomiske situation og deres forbrug af offentlige ydelser (fx indlæggelser, psykosocial støtte, indkomstgrundlag mm.). 7 Puljens ansøgerkreds Puljens midler kan søges af brugerorganisationer, som har kompetencer inden for arbejdet med peer-støtte på psykiatriområdet. 8 Puljens projektperiode Puljens projektperiode løber fra 1. december 2014 til og med 30. juni Perioden kan inddeles i en udviklingsfase og en afprøvningsfase. Udviklingsfasen løber fra december 2014 til august 2015, og afprøvningsfasen løber fra september 2015 til juni Kriterier for tildeling af støtte fra puljen I udvælgelsen af ansøgere tilstræbes det, at puljens midler udelukkende finansierer én bred national organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner i Danmark. Organiseringen skal forvaltes af en eller flere brugerorganisationer på psykiatriområdet. Det vil være en fordel, at puljens midler søges af konsortier bestående af flere brugerorganisationer, som har indgået et partnerskab eller samarbejde om organiseringen, fordi partnerskaber og samarbejder i højere grad vil kunne understøtte en nationalt funderet og bred geografisk tilgængelig organisering. Det tilstræbes, at puljens midler udelukkende finansierer én organiseringsform, som altså sagtens kan forvaltes af flere brugerorganisationer. Derudover vil ansøgere, der beskriver, hvordan der aktivt vil blive arbejdet med sammenhængen til puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser, blive prioriteret i udvælgelsesprocessen. Sammenhængen mellem de to puljer er relevant, da begge puljer er en del af aftalen om forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Endvidere forventes en tydelig sammentænkning af de to puljer at understøtte en vellykket inddragelse af mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser. Foruden ovenstående er det en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at ansøgeres projekter lever op til følgende ansøgningskriterier: Side 6 af 14

7 Geografisk dækning: Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, er bredt nationalt funderet. Organiseringen skal således så vidt muligt sikre, at peer-støtter i hele landet har adgang til netværk, sparring, rådgivning og supervision, og at aktiviteterne foregår i den region, hvor de er bosat. I ansøgningen til puljen skal det beskrives, hvordan ansøgers projekt vil sikre, at både netværks-, sparrings-, rådgivnings- og supervisionsaktiviteter bliver bredt geografisk tilgængelige. Forankring og gennemførelse: Det er en forudsætning, for at modtage støtte fra puljen, at organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, er forankret i en eller flere eksisterende brugerorganisationer på psykiatriområdet. Det er et krav, at den eller de organisationer, som ansøger puljen, har kompetencer indenfor arbejdet med recoveryunderstøttende peer-støtte. Hvis der er flere brugerorganisationer, som søger sammen, er det en forudsætning, at samarbejdet eller partnerskabet herunder ansvars- og opgavefordelingen er klart beskrevet. Aktiviteterne skal som udgangspunkt gennemføres af medarbejdere med erfaringskompetencer, som samtidig har de kompetencer, der derudover vurderes nødvendige for den enkelte aktivitet. Aktiviteter: Det er en forudsætning, for at modtage støtte fra puljen, at organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, rummer aktiviteter, der både dækker netværksskabelse, supervision, sparring og rådgivning. Det er desuden en forudsætning, at det for hver aktivitet beskrives, hvilke kompetencer det kræver at gennemføre aktiviteterne, og at der etableres kompetenceudviklingsforløb for dem, der skal gennemføre dem, hvis det vurderes nødvendigt. Organiseringen kan også i mindre grad rumme andre aktiviteter, hvis disse vurderes at bidrage til at opfylde puljens mål. Disse må dog højst udgøre 15 pct. af det samlede budget. Følgende gælder for beskrivelsen af aktiviteterne i ansøgningen: o Det skal beskrives, hvilke aktiviteter der vil blive gennemført i projektperioden, og hvordan de tilsammen vil imødekomme det behov, medarbejdere, mentorer og frivillige, der arbejder i peer-støtte funktioner, har for tværgående netværk, supervision, sparring og rådgivning. o Aktiviteternes vidensgrundlag skal beskrives, og der skal redegøres for, hvordan aktiviteterne tager afsæt i de centrale værdier for en recoveryorienteret peer-støtte, som er beskrevet i litteraturen (Se fx bilag 1 for inspiration). o Det skal beskrives, hvordan aktiviteterne bidrager til puljens formål. o Beskrivelserne skal bygges op om det redskab til udarbejdelse af forandringsteorier, der er vedlagt i bilag 2. o Beskrivelserne forventes at blive uddybet og præciseret i løbet af projektets indledende udviklingsfase, som afsluttes med udarbejdelse af en endelig projektbeskrivelse og aktivitetsplan. Bæredygtighed og videreførelse: Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at der er udarbejdet indledende strategiske overvejelser om, hvordan organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, kan videreføres efter puljens projektperiode er afsluttet. I ansøgningen til puljen skal det således indledningsvist Side 7 af 14

8 beskrives, hvordan ansøgers projekt vil arbejde hen imod, at organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, bliver bæredygtig og kan videreføres. I løbet af puljens udviklingsfase vil der blive arbejdet videre med en eller flere strategier for, hvordan organiseringens bæredygtighed og videreførelse kan sikres efter endt projektperiode. 9.1 Krav til beskrivelse af projektet I følgende afsnit angives, hvilke punkter der skal beskrives i ansøgningen, og som der lægges lægt på i vurderingen af ansøgningen. Projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives det problem, som projektet skal løse for målgrupper, samt hvilken forandring det skal medføre for målgrupper. Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for puljens formål, ligesom det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. Projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelserne skal indeholde følgende oplysninger: o Hvem der indgår i målgruppen. o Hvor mange der er omfattet af målgruppen. o Hvor mange fra målgruppen der forventes at være omfattet af projektet. Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange borgere der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten, herunder antallet af ansatte og frivillige samt deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder. o Hvordan målgruppen tænkes inddraget som en aktivt medskabende del af projektet. o Hvordan antallet af deltagere i projektet på systematisk vis vil blive opgjort. o Hvorvidt det er relevant at dele målgruppen i undergrupper. Når målgruppen beskrives, er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske eller etniske perspektiver, som der skal tages højde for i projektet. Kan det fx være relevant at skelne mellem mænd og kvinder? Projektets mål er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. De skal være realistiske set i forhold til blandt andet projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets mål ligger indenfor puljens mål, ligesom det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens mål. Projektets aktiviteter er beskrevet på en sådan måde, at beskrivelserne lever op til de kriterier, som er opstillet i afsnittet om kriterier for tildeling af støtte. Projektets tids- og aktivitetsplan er beskrevet. I planen skal det kort og præcist beskrives, hvilke aktiviteter, der gennemføres i projektet, på hvilke tidspunkter, så det tydeligt fremgår, hvis nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre. Er der særlige kritiske betin- Side 8 af 14

9 gelser, som skal være opfyldt, før en aktivitet kan gennemføres, skal disse tydeligt beskrives, ligesom det også skal beskrives, hvordan det sikres, at de kritiske betingelser opfyldes. Projektets bidrag til vidensudvikling er beskrevet. Kravene til denne beskrivelse er uddybet i afsnittet om krav til indsamling af dokumentation. Projektets samlede organisering af et eventuelt partnerskab eller samarbejde mellem flere brugerorganisationer på psykiatriområdet er velbeskrevet. I beskrivelsen skal det tydeligt fremgå, hvem de forskellige (samarbejds)partnere er og hvordan de indgår i projektet. Det skal desuden dokumenteres, at (samarbejds)partnernes deltagelse har ledelsesmæssig opbakning. Projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskrivelsen skal indeholde en redegørelse af projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Det skal beskrives, hvilke brugerorganisationer der skal bidrage til hvilke aktiviteter og hvordan. Det skal desuden angives, hvilke forudsætninger disse organisationer har for at løfte opgaven, samt hvordan de har opnået den. Det skal også beskrives, hvor mange ansatte der er i forbindelse med organiseringen, hvordan ledelsesstrukturen er bygget op og hvordan ansvars- og opgavefordelingen ser ud. Endvidere skal der redegøres for, hvor og hvordan projektet er forankret i løbet af projektperioden, og hvordan der vil blive arbejdet med at skabe landsdækkende tilgængelighed til organiseringsaktiviterne (jf. de opstillede krav i afsnittet om kriterier for tildeling af støtte). Projektets bæredygtighed og videreførelse af aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet i form af en indledende bæredygtigheds- og videreførelsesplan (jf. kriteriet herom i afsnittet om kriterier for tildeling af støtte). Projektets indledende bæredygtigheds- og videreførelsesplan udvikles og færdiggøres i løbet af puljens udviklingsfase. 9.2 Krav til indsamling af dokumentation Socialstyrelsen vil evaluere effekten af, at peer-støtte medarbejdere har adgang til tværgående netværk, supervision og rådgivning. Denne evaluering vil blive integreret i evalueringen af puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Der er således ikke krav til kvantitativ effekt-dokumentation i denne pulje. Der kan dog blive behov for, at ansøger i nærværende pulje bidrager og kommer med input til evalueringen af puljen Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Dette aftales nærmere i projektets udviklingsfase. Desuden vil der skulle udarbejdes halvårlige statusrapporter, der dokumenterer gennemførelse af og deltagelsesmønstre for aktiviteterne. Herunder hvor mange der deltager i hvilke aktiviteter, samt hvor de kommer fra. Derudover forventes det, at ansøger i projektperioden bidrager til udvikling af viden om national peer-organiseret netværksdannelse, sparring, supervision og rådgivning for peer-støtte medarbejdere. Sådanne vidensbidrag kan fx bestå af: Kvalitative beskrivelser af, hvad deltagerne i projektet anser som kerneelementer i netværksskabelse, supervision, sparring og rådgivning, som understøtter deres mulighed for at indtage og trives i rollen som peer-støtte medarbejder. Side 9 af 14

10 Kvalitative og/eller kvantitative beskrivelser af effekten af de aktiviteter, som afvikles i forbindelse med organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peerstøttefunktioner, herunder hvordan aktiviteterne bidrager til at indfri puljens mål. Kvalitative beskrivelser af hvilken betydning organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, har for de medarbejdere, mentorer og frivillige, som benytter de aktiviteter, der afvikles i forbindelse med organiseringen. Kvalitative beskrivelser af hvordan arbejdet som peer-støtte opleves af de medarbejdere mentorer og frivillige, som benytter aktiviteterne, der afvikles i forbindelse med organiseringen af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner. Ansøgningen skal rumme en indledende beskrivelse af ansøgers forslag til design af en undersøgelse, der munder ud i et eller flere produkter, som bidrager til viden om tværgående og peerorganiseret netværksdannelse, sparring, supervision og rådgivning. 10 Ligestillingsvurdering Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som henholdsvis kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det må også overvejes, om tilbuddets skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om tilbuddet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 11 Tilskudsberettigede udgifter Det er alene muligt at søge tilskud til dækning af omkostninger forbundet med den brede nationale organisering af medarbejdere, mentorer og frivillige, som arbejder i peer-støttefunktioner, og de aktiviteter, der knytter sig hertil. Tilskudsberettigede udgifter kan være: Lønudgifter til aflønning af medarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Revisionsudgifter. Udgifter til lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. Udgifter til aktiviteter. Udgifter til formidling. Udgifter til lokaler. Udgifter til kontorhold. Udgifter til mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (fx indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Andre definerede udgifter. Side 10 af 14

11 12 Ikke-tilskudsberettigede udgifter Det er ikke muligt at søge tilskud til: Aktiviteter i udlandet. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. Materialeanskaffelser for over kr. pr. år. Anskaffelse af fast ejendom. Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering). Dækning af underskud. Støtte til enkeltpersoners underhold. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 13 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 10. november 2014 kl Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Specifikke krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Dette ark kan også bruges til at skabe overblik over budgettet, inden det oprettes i ansøgningen. Følgende krav til budgettet gør sig gældende: Periodiserede budgetter: For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Side 11 af 14

12 Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser: Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter: Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: 1. Offentlig transport. 2. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser: Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet: Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet: Poster omkring uforudsigelige udgifter, overhead, administrationsbidrag og diverse kan ikke medtages i budgettet. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Side 12 af 14

13 Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit om tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. Der skal kun udfyldes felter som er relevante for pågældende regnskab. Der skal udarbejdes forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Der skal angives projekttitel og journalnummer i regnskabet. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 13 af 14

14 14 Noter i Satspuljepartierne (2013): Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for , s. 7-8 ii Regeringens udvalg om psykiatri (2013): En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, s. 225 iii Regeringen (2014): Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser - En langsigtet plan, s. 15 iv Formuleret på baggrund af: O Hagan m.fl (2010): Making the case for Peer Support. Mental Health Commission of Canada v Shery Mead, citeret i: Repper og Carter (2011): A review of the literature on peer support in mental health services. Journal of Mental Health, 20(4), 2011 vi Davidson et.al. (2012): Peer Support among persons with severe mental illnesses: a review of evidence and experience. World psychiatry 2012, 11: vii O Hagan, Mary (2011): Peer Support in Mental Health and addictions a background paper. Prepared for Kites Trust, New Zealand, May 2011 viii Se Socialstyrelsens foreløbige kortlægning af området på ix Dobuz, M (2011): Vendepunkter Recoveryforløb i et brugerperspektiv. LAP København/Frederiksberg, 2011 Hansen, Finn Kenneth og Line Askgaard (2011): Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge. CASA Hjort Andersen, J (2010): Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt. Medarbejder med brugerbaggrund. Videnscenter for Socialpsykiatri. x Lloyd-Evans, Brynmor, Evan Mayo-Wilson, Bronwyn Harrison, Hannah Istead, Ellie Brown, Stephen Pilling, Sonia Johnson and Tim Kendall (2014): A systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials of peer support for people with severe mental illness BMC Psychiatry 2014, 14:39 Repper og Carter (2011): A review of the literature on peer support in mental health services. Journal og Mental Health, 20(4), 2011 xi Miyamoto, Yuki, and Tamaki Sono (2012): Lessons from Peer Support Among Individuals with Mental Health Difficulties: A Review of the Literature. Clinical Practice and Epidomology in Mental Health, 2012, 8, Repper, Julie m.fl (2013): Peer-support workers: theory and practice. ImROC 2013 Walker, Gill and Wendy Bryant (2013): Peer Support in adult mental health services: a metasynthesis of qualitative findings. Psychiatric rehabilitation Journal, vol.36, no.1, xii Centre for Mental Health (2013): Peer support workers in mental health care is it good value for money? xiii Repper, Julie et.al (2013): Peer Support Workers: a practical guide to implementation. Centre for Mental Health and Mental Health Network, NHS Confederation 2013 Side 14 af 14