Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Transkript

1 Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Kalundborg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: Skolens navn: Kalundborg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Astrid Hestbech 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer. Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende Matematik Naturfag Astrid Hestbech Dansk Humanistiske fag Astrid Hestbech Matematik Naturfag Astrid Hestbech Matematik Naturfag Astrid Hestbech bh.kl naturfag Naturfag Astrid Hestbech engelsk Humanistiske fag Astrid Hestbech idræt Praktiske/musiske fag Astrid Hestbech historie Humanistiske fag Astrid Hestbech Dansk Humanistiske fag Astrid Hestbech 2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg Skolekultur og udvikling På Kalundborg Friskole møder man positive elever med mod på læring og udvikling. Der er fra lærerne og ledelsens side fokus på, at eleverne skal opleve en tryg og udviklende atmosfære. Eleverne er aktive i

2 undervisningen og i frikvarteret, og der ses og fornemmes generelt et stort fagligt engagement på skolen. Skolen har en række arrangementer i løbet af året, og mange fagdage og udflugter, alle dele bidrager til et spændende læringsmiljø. Der er en god omgangstone mellem lærere og elever, og skolens værdigrundlag, som særligt fremhæver faglighed gennem tryghed, tillid og trivsel, ses tydeligt afspejlet i skolens hverdag. Faglighed Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøver, og underviser i de faglige områder som beskrives i folkeskoleloven. Skolen er en fagligt ambitiøs skole og lærerne er gode til at udfordre eleverne. Skolen ruster børnene med færdigheder og kompetencer i de faglige områder gennem forskellig brug af materialer og metoder. Under besøgene overværede jeg blandt andet: Dansk i 3.klasse hvor der foregik et grundigt arbejde med skriftlig formidling og fortællestil, der blev arbejdet med historiens konstruktion, og eleverne skrev nye slutninger på en historie de fælles havde læst. I dansk i 5.klasse var man påbegyndt et arbejde med forskellige genrer, aktuelt skulle eleverne øve sig i at skrive læserbreve og debattere. Her var der livlig debat om områder som overvågningssamfundet, det digitales indflydelse på unges liv, og børn og unges sundhed. I matematik i 5. og 7. klasse overværede jeg varieret undervisning med henholdsvis ligninger og geometri, mens man i 2.klasse arbejdede med regnehistorier. Undervisningen foregik som en blanding af tavlegennemgang, gruppe- og individuelt arbejde. Engelskundervisningen foregår på skolen hovedsageligt på engelsk også i de mindre klasser. I 4 klasse var dette tydeligt en udfordring for nogle elever, men læreren brugte mange gentagelser og hjalp med mimik og kropssprog eleverne så de bedre forstod hvad hun fortalte, også i engelsk foregår undervisningen med forskellige metoder, som fx sange, oplæsning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Undervisningsdifferentiering og læremidler Undervisningen er veltilrettelagt, og der er indtænkt differentierede opgaver og aktivitetsmuligheder. I de lektioner, jeg overværede, var der engagerede lærere, der påtog sig lederskab af undervisningen; de gennemførte den planlagte undervisning struktureret og differentieret. Lærerne var desuden gode til at formidle stoffet, og flere brugte humor for at gøre undervisningen mere spændende. Der tages på skolen højde for elevernes forskellige tilgange til læring, og der sørges for variation i undervisningsmetoderne. Som fx i børnehaveklassen hvor der både blev fortalt om dyrelivet i vandet, her undersøgte børnene selv dyrelivet og børnehaveklasselederen viste de forskellige dyr for børnene, eller i historie i 5.kl. hvor eleverne både skulle arbejde teoretisk med teknologi og videnskab og selv skulle bygge modeller af tidligere opfindelser.

3 Skolen benytter store dele af lærebogsmaterialerne og opgaverne i digital form og er optaget af at finde materialer, der på bedst muligt understøtter undervisningen. På alle klassetrin benyttes ipads i undervisningen, de benyttes velovervejet af lærerne, der også reflekterer over læremidlets betydning for elevernes læring. Den udbredte brug af digitale læremidler giver hver enkelt elev mulighed for hurtig respons på opgaver, som fx i matematik hvor eleverne med det samme digitalt får svar på, om de har udført en opgave korrekt. Desuden er elever, der ikke har udført en opgave, rigtigt gode til at søge hjælp hos læreren eller andre elever og dermed sikres, at alle eleverne får forståelsen af det pågældende faglige område. Lærerne er således opmærksomme på at alle deltager i undervisningen og gode til at forklare opgaver på flere forskellige måder. Samfund, demokrati, frihed og folkestyre Lærerne på skolen foregår eleverne med gode eksempler i forhold til deres ageren i undervisning, aktiviteter og frikvarter, og elever har på denne måde gode forbilleder. Der indgår undervisning i demokrati og folkestyre på alle klassetrin, lærerne viser fx nyhedsklip fra DR Ultra og fortæller om demokratiske debatter tilpasset elevernes alder. Samtidig er der fokus på, at skolen bidrager til elevernes almene og demokratiske dannelse. Lærerne har en anerkendende tilgang til eleverne, det er en vigtig forudsætning for en sund udvikling hos individet af dannelse og værdier. Eleverne agerer i det fælles rum således, at det er tydeligt at de oplever sig som en del af et større fællesskab. Eleverne er i høj grad ansvarlige og medvirkende til, at skolen bærer præg af tolerance og en demokratisk tilgang. Skolen har et elevråd med repræsentanter fra klasserne. Hvis eleverne har forslag til nye tiltag på skolen, bringes de videre til ledelse eller til et lærermøde, elevrådet deltager også på to bestyrelsesmøder årligt og får hvert halve år besøg af to bestyrelsesmedlemmer, dermed har eleverne også mulighed for at komme med konkrete forslag til nye tiltag på skolen. Kreativitet, bevægelse og musikalitet Skolen lægger vægt på de musiske og kreative elementer i elevernes alsidige udvikling. Dette ses fx til morgensamling, hvor eleverne synger med og der kan være forskellige indslag som fx en morgen hvor en klasse viste forskellige danse. Morgensamling er et samlingssted for hele skolen, hvor man kan dele vigtige hændelser og begivenheder. Skolen benytter desuden også nogle af fagdagene til praktisk-musiske aktiviteter. Lærerne er didaktisk dygtige til at planlægge inden for de praktisk-musiske fag, dette sås fx i idræt i 6. klasse hvor læreren havde tilrettelagt undervisningen for eleverne i fodbold. Undervisningen var planlagt, så der var udfordringer for alle elever uanset deres forudgående kunnen, og der var lagt vægt på at de både skulle opnå boldkendskab, indsigt i sammenspil og opbygge holdånd. Kalundborg Friskole er således en skole, der tilbyder udviklende og fagligt meget kompetent undervisning og samtidig giver et trygt miljø for skolens elever. 3 Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

4 Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk. 4 Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. 6 Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

5 Efter lov om friskoler og private grundskoler 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.2 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i dansk 7.3 Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.4 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i matematik 7.5 Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? 7.6 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i engelsk 7.7 Fører skolen til prøve i historie?

6 7.9.1 Mulighed for uddybning af elevernes standpunkt i historie 8 Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre? 9.1 Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse? 9.2 Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder?

7 9.3 Er der kønsligestilling på skolen? 10 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen? Donationer Har skolen i det foregående kalenderår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger kr. eksklusiv moms fra samme donator? Nej 12.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusiv moms i forbindelse med donatorer, der har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger kr. eksklusiv moms. Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv. Navn Adresse Beløb i kroner 12.2 Angiv størrelsen af hver enkelt anonym donation på mere end kr. eksklusiv moms. Beløb i kroner

8 12.3 Angiv den samlede størrelse af alle donationer i kr. eksklusiv moms. 13. Tilsynets sammenfatning Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk: Elevernes faglige niveau og standpunkt på Kalundborg Friskole lever op til de faglige forventninger, man kan have til eleverne på de givne klassetrin. Vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen: Kalundborg Friskoles samlede udbud af undervisning og aktiviteter står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Vurdering af om skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene: Kalundborg Friskole overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse, samt deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, også ligestilling mellem kønnene.