1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen) Persona Hvad er persona? Hvad skal beskrivelse af persona indeholde? Situationer og behov Scenariobeskrivelse Hvad er et scenarie? Hvornår bruges scenarie? Drama Design

2 1. Indledning I forbindelse med en opgave vi har lavet i IT har vi tidligere skulle lave en opgave IT til lærign, den skal vi så lave videre på. Vi skal skrive om den egentlig henvender sig til den målgruppe vi har sat den til at være og forklare et nyt design som kan forbedre det til vores målgruppe. 2. Laswell s fem spørgsmål Lasswells kommunikations model bruges til at analysere om det produkt man har lavet egentlig kan bruges til noget, og den måde man bruger den på er det 5 H, som helst skal være på plads, for at nogen kan få gavn af at bruge følgende produkt. De 5 H er Hvem, Siger hvad, I hvilken kanal, Til hvem, Og med hvilken effekt? Hvem (afsender) Det kunne være freeware som kunne hentes gratis på nettet og derved kunne folk få regnet det de skal have regnet ud med en enkel og simpel lommeregner. Siger hvad (budskab) Det er såmend bare at kunne bruge en lommeregner hvis man nu har svært ved at regne. 2

3 I Hvilken Kanal (Mediet) Det skal være lavet på en computer og derved skal det så og skulle bruges på en computer. Til Hvem (Modtageren) Det er igen til folk som måske har svært ved at regne og som gør det nemmere for dem at regne de ting ud som de nu har svært ved. Og Med Hvilken Effekt (Virkningen) Det skal være nemmere at regne ting ud som er svært for nogle som ikke er så gode til at regne. 3. Persona 3.1 Hvad er persona? Persona er primært bygget på data fra brugere. De data kan blive samlet fra forskellige kilder såsom; markedsundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og interviews. Disse data, som man har opsamlet kan man diskutere ud fra, og på den måde kan man fokusere på hvilke brugere, som skal være med i målgruppen så man kan få et billede af de forskellige brugere. En forfatter, ved navn Alan Cooper, mener at man kun skal designe til én bruger, altså den som designet retter sig mod. 3.2 Hvad skal beskrivelse af persona indeholde? En persona er som regel en konkret beskrivelse af en bruger med navn og alder. På den måde kan man få et bedre billede af brugeren. Jeg vil nu skrive hvem der er min målgruppe og hvordan den påvirker dem. Vi har Casper som er 10 år og går 4 klasse, han bor ude på landet hvor der kun er 1 skole og de er flere årgange i en klasse. Derfor har de som ikke lige får hjælp af deres lærer nødt til selv at kunne lave det de nu er sat til at lave, så derfor synes jeg det er smart de har sådan en lommeregner som jeg har lavet som de bare kan sidde og regne med, hvis de ikke lige har deres lærer i nærheden til at hjælpe dem. Desuden er Casper rigtig god til matematik og derfor kan der være nogle ting som han ikk lige kan se så bruger han en lommeregner for at tjekke sit resulatat efte, hvis han føler sig usikker. Dette kan være et eksempel på hvordan en persona kan se ud, vi har hvofor det er nødvendigt med en lommeregner og hvorfor netop vores lille ven Casper har brug for at bruge lommeregneren, da de er så mange i en klasse og derfor er det ikke så nemt at får hjælp fra læren. 3

4 3.3 Situationer og behov Line mener, at persona-beskrivelsen er intet uden scenariet. Det er først når man forestiller sig, hvordan en persona vil bruge et system, at det egentlige udviklingsarbejde begynder. Jeg skal derfor nu skrive om, hvad for nogle situationer brugeren ville komme i og hvilke behov brugeren har. En mandag eftermiddag er Casper kommet hjem fra skole og hans forældre er på arbejde, han fået nogle gange stykker for som han ikke rigtig kan finde ud af, og han vil så gerne ud da det er sådan et godt vejr. Men hans mor havde sagt at ikke skulle gå ud før han havde lavet sine lektier, er det det her mit produkt kan blive til gavn fordi han kan sætte sig ned og bruge lommeregnere, og derved får han lavet sine lektier og han kan også komme ud og lege med de andre børn, så derfor kan man godt sige at min produkt henvender sig rigtigt godt til den udvalgte målgruppe." Grunden til at Casper går hjem og netop bruger mit produkt er ganske enkelt fordi han ikke lige kan finde ud af de der gangestykker og han vil gerne ud og lege, så her slår vi 2 fluer med 1 smæk fordi han får både lavet sine lektier, og han kommer ud og lege. 4. Scenariobeskrivelse 4.1 Hvad er et scenarie? Et scenarie, har som regel en hovedperson ligesom så mange andre fortællinger. Det er en hovedperson med mål, som enten kan lykkedes eller ikke lykkedes. Og fortællingen har så en handling. De primære mærker af et scenarie er at den har en hovedperson, et sted, et forløb og et mål. Man skriver selvfølgelig scenarier alt efter, hvor man hovedpersoner man vælger at skrive om i det pågældene forløb. 4.2 Hvornår bruges scenarie? Man kan bruge scenarie på 4 forskellige måder, det er følgende; Som en prototype af det færdige system, Som en kravspecifikation til det færdige system, Som et kreativt redskab og Som kommunikationsredskab om brugere og system i designgruppen. I mit tilfælde skal vi bruge det sidste da vi skal gøre rede for hvor god mit produkt er i forhold til min målgruppe, og hvad den hjælper til. 4.3 Drama I det her punkt skal man fortælle et scenarie. Hvor et designforslag kan udvikles og efterprøves. Her er et lille udkast fra da Casper skal lave nogle gange og dividerestykker: Casper er lige kommet hjem fra skole, da han kommer ind spørger hans mor om han har nogle lektier, han siger så at det har han så han sætter sig ind på sit værelse og begynder på at regne, da han har regnet i et stykke tid går han i stå. Han sidder og kigger på opgaven i lang tid, så beslutter han sig for at gå ud og spørge om hans mor ikke gider at hjælpe, men da han kommer ud er hans mor begyndt og lave mad, og kan 4

5 derfor ikke lige hjælpe ham. Hans mor siger så til ham at han skal bruge lommeregneren til de stykker han ikkke kan finde ud af. Så han sætter sig ind på værelset igen og laver videre på det matematik, han havde for, hvor han bruger mit produkt når han går i stå, eller ikk kan finde ud af det. I sceneariet, er det tilfædigt at hans mor ikke lige havde tid til at hjælpe ham med hans lektier på det tidspunkt, så derfor siger hun at han godt kan bruge lommeregneren til at regne det han skal regne. Hvilket er meget godt for så får han både lært noget, og han for ansvar ved at hans mor stoler på at han så laver dem alligevel, og ikke bare siger at han har lavet dem og i virkeligheden har han ikk lavet sine lektier. 5. Design Jeg skal nu beskrive hvordan jeg ville have udviklet mit produkt, som jeg har lavet i forbindelse med den interne prøve/it-læring. I dette afsnit skal jeg finde ud af at lave et bedere design som henvender sig netop til målgruppem, så derfor skal jeg lave et nyt design som er nyere nemmere og ikk mindst ligeså godt til at formidle det skal. Processen kan opdeles i to punkter, konceptet og designet. Konceptet skal omfatte målformulering, beskrivelse af budskabet og målgruppen også opstille nogle rammer for designet. Processen kan opdeles i følgende punkter: Informationsdesign Interaktionsdesign Visuelt design 5

6 Informationsdesign: Betyder såmænd bare en brugervenlighed på en web-site kræver at informationerne er fordelt på en logisk måde, og at siten hænger sammen på en måde som brugeren kan overskue og forstå. Informationsdesign skal sikre at større mængder af data bliver tilgængelige for brugerensom relevant meningsfuld information. Online kommunikation foregår via et stigende antal forskellige slags platforme og derfor vokser behovet for informationsdesign, der kan bruges uanset hvor informationer skal præsenteres og hvilket apparat de betjenes med. Det har typisk været pc-baserede browsere med traditionelt tastatur og mus. Men WAP og nom så meget andre former for trådløs kommunikation vinder frem. 6

7 Interaktionsdesign: Når du har fået sat struktur på web-siten, skal der tages stilling til hvordan den skal fungere og betjenes. Interaktionsdesign drejer sig om design af navigationen: principper for sitens interface og navigationsmetoderne. Skal du lægge nogle sider på nettet som brugeren blot skal kunne bladre i, har du ikke behov for mange interaktive deatures. Omvendt vil en kompleks website med flere indfaldsvinkler til stoffets forskellige bestillings og kommunikationsfaciliteter, online service og lignende, kræve en del aktion fra brugerens side. Visuelt design: Hvis vi bliver i Frankenstein-analogien fra de foregående afsnit om at skabe skelette til en web-site og sætte muskler og sener på, er vi nu nået til den fase hvor huden, udseendet personligheden skal sættes på plads. Væsnet skal have organer til at kommunikere med omverdenen igennem. Det får måske en stemme og en karakteristik måde at opføre og udtrykke sig på. Det skal jo helst passe ind i den sammenhæng det skal fungere i, og være i stand til at kommunikere med de mennesker der henvender sig til det. Det vil jeg gøre for at optimere mit produkt fuldt ud var ved at lave designet om så det var noget som alle ville bruge og her har jeg så et billed af hvordan jeg ville lave mit design, hvis jeg skulle lave mit produkt om: 7

8 Dette er så sådan jeg ville lave min lommeregner på for at det ville ligne noget som var meget brugervenligt. 8