Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
|
|
- Marianne Madsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter har fulgt med udviklingen i demografi og velstand siden årtusindeskiftet. Analysens hovedkonklusioner Siden år 2009 er de kommunale serviceudgifter per borger blevet reduceret. Det demografiske udgiftstræk var på 0,4 procent om året, mens de opgave og PL-korrigerede serviceudgifter blev reduceret med 0,4 procent om året i perioden Siden 2000 har der været nulvækst i serviceudgifterne per borger. I perioden er serviceudgifterne blevet løftet med knap 0,4 procent om året. Det svarer omtrent det demografiske udgiftstræk i den kommunale sektor. Frem mod 2025 er det demografiske udgiftstræk i den kommunale sektor dobbelt så stort som i perioden siden Det sætter den offentlige økonomi under pres, og skaber udsigt til store rekrutteringsudfordringer.
2 Indhold 1 Baggrund og indledning Kommunale serviceudgifter og det demografiske udgiftstræk år med nedskæring i kommunale serviceudgifter per borger Pris- og lønudviklingen i de kommunale serviceudgifter Det demografiske træk frem mod Bilag 1 Metode... 9 Side 2 af 11 1 Baggrund og indledning Den offentlige sektor og kommunerne i særdeleshed står overfor store udfordringer i de kommende år. Der er udsigt til en markant vækst i antallet af ældre. Et stødt stigende fødselstal betyder, at der også bliver flere småbørn. Samtidig ved vi også, at borgernes forventninger til hvilken service den offentlige sektor og ikke mindst kommuner kan levere, følger med, i takt med at velstanden og de private forbrugsmuligheder stiger. Indtil 2010 voksede udgifterne til det offentlige forbrug over en lang periode hurtigere end både demografien og velstandsudviklingen tilsiger 1. Det har den nuværende regering peget på, som argument for, at væksten i det offentlige forbrug ønskes begrænset til 0,3 procent om året fremadrettet 2. Et nyt folketingsvalg nærmer sig, og de seneste par måneder, er de store politiske partier alle kommet med udmeldinger, der indikerer ambitioner om en vækst i det offentlige forbrug, der i større omfang tager hensyn til den demografiske udfordring. Men i den offentlige debat møder man ofte det synspunkt, at kommunerne i særlig grad var ansvarlige for overforbruget, at der er opbygget et solidt lag fedt på sidebenene, som der stadig kan tæres på. I dette notat undersøges det, hvordan udviklingen i de kommunale serviceudgifter historisk set har været i forhold til udviklingen i demografi og velstand, og der tegnes et billede af den demografiske udfordring for den kommunale sektor frem mod De langsigtede fremskrivninger af det offentlige forbrug baseres på en forudsætning om, at det offentlige forbrug skal følge reallønsudviklingen samt det demografiske træk korrigeret for befolkningens størrelse. Det kaldes et neutralt forløb, da udgifterne i så tilfælde vil udgøre en fast andel af BNP, hvis befolkningssammensætningen er konstant. 2 Regeringens analyse er baseret på udviklingen i det samlede offentlige forbrug i forhold til velstandsudviklingen på baggrund af nationalregnskabet. Fortællingen om et historisk set højt offentlige forbrug er eksempelvis at finde i kapitel 8 i Økonomisk Redegørelse august 2018, Økonomi og indenrigsministeriet
3 Hvis udgifterne historisk er vokset hurtigere end udviklingen i demografi og velstand tilsiger, kan man argumentere for, at der nok er noget overflødigt fedt at tære på ude i kommunerne. Omvendt, hvis budgetterne er vokset væsentligt mindre, så bør man så meget desto mere, tage den demografiske udfordring alvorligt. 2 Kommunale serviceudgifter og det demografiske udgiftstræk Vi finder, at udviklingen i serviceudgifterne kun akkurat er fulgt med det demografiske udgiftstræk over perioden fra år 2000 til I gennemsnit er serviceudgifterne blevet løftet med knap 0,4 procent om året. Det svarer akkurat til den gennemsnitlige vækst i det demografiske udgiftstræk, når der henses til den usikkerhed, der er forbundet med beregningerne, jf. figur 1 afsnit 3. Side 3 af 11 Ser man, som det er gjort i denne analyse, bort fra pris- og lønudviklingen (PL) og for den del af de løbende serviceudgifter, der direkte kan henføres til nye og mere komplekse opgaver 3, viser vores opgørelse, at der samlet set over 17 år har været nulvækst i de kommunale serviceudgifter per borger. Dette billede af 17 år med nulvækst i udgifterne per borger harmonerer umiddelbart dårligt med fortællingen om, at det offentlige forbrug historisk set er vokset kraftigt. Forklaring følger i afsnit 3 og år med nedskæring i kommunale serviceudgifter per borger I perioden voksede de opgave og PL-korrigerede kommunale serviceudgifter med godt 1,2 procent om året i gennemsnit, mens det demografiske træk i den kommunale sektor var på knap 0,5 procent, jf. figur 3.1. I perioden er billedet imidlertid et helt andet. Mens det demografiske træk voksede med knap 0,4 procent om året, er de kommunale serviceudgifter i gennemsnit ikke vokset, men er i stedet blevet reduceret med 0,4 procent om året. I gennemsnit set over hele perioden fra år 2000 til 2018 er serviceudgifterne blevet løftet med knap 0,4 procent om året. Det svarer omtrent til den gennemsnitlige vækst i det demografiske udgiftstræk, når der henses til den usikkerhed, der er forbundet med beregningerne, jf. figur De samlede serviceudgifter ér vokset mere end den indeværende opgørelse antyder. Men en stor del af væksten er sket ved, at kommunerne fra landspolitisk hold er blevet bedt om at løse stadig flere og mere komplekse opgaver.
4 Figur 3.1. Forbrugsvækst i kommunerne sammenlignet med det demografiske træk i perioden ,75 2,25 1,75 1,25 0,75 0,25-0,25-0, Side 4 af 11 Kommunale serviceudgifter korrigeret for opgaveniveau Demografisk træk, kommunal sektor Anm: 2007 udeladt pga. kommunalreformen, jf. bilag 1. Pba. af regnskabstal og budgettal Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriet, jf. bilag var det år, hvor den økonomiske krise for alvor ramte den dansk økonomi. Men år 2010 markerer også et regimeskifte i forhold til udviklingen i og i styringen af det offentlige forbrug. Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne. I årene frem mod 2010 blev der fra folketingets side planlagt med en relativ høj vækst i det offentlige forbrug. Det primære fokus var på sundhedssystemet og dermed regionerne, men kommunerne blev også tilgodeset. Samtidig var der en voksende tendens til budgetoverskridelser i kommunerne, som kulminerede i I erkendelse af dette, blev der i 2010 etableret et markant skærpet administrativt og politisk fokus på økonomistyring og på budgetoverholdelse i særdeleshed. Budgettet for de kommunale serviceudgifter blev overskredet i 2010, men i langt mindre omfang end året før. Fra og med økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen, er kommunerne yderligere blevet udsat for sanktioner ved overskridelse af det samlede budget for serviceudgifterne. Fra og med 2011, og i sær i 2011 og 2012, har der som konsekvens af truslen om sanktioner været et underforbrug i de kommunale serviceudgifter i forhold til budgetterne. De seneste par år har underforbruget dog været relativt begrænset. Figur 3.2 viser den årlige vækst i de opgave og PL-korrigerede serviceudgifter og det demografiske træk i den kommunale sektor år for år i perioden Bemærk at udviklingen fra år til år er en kombination af udviklingen i budgetter og i efterlevelsen af budgetterne, jf. afsnittet ovenfor.
5 Figur 3.2. Årlig vækst i kommunale serviceudgifter sammenlignet med det demografiske i perioden , pct. 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0 Side 5 af 11 Kommunale serviceudgifter korrigeret for opgaveniveau Demografisk træk, kommunal sektor Anm: 2007 udeladt pga. kommunalreformen, jf. bilag 1. Pba. af regnskabstal og budgettal Kilde: KL på baggrund af egne data og Finansministeriet, jf. bilag 1. Bemærk i forlængelse af dette også, at det voksende overforbrug i perioden betyder, at den opgjorte gennemsnitlige vækst i serviceudgifterne i denne periode fremstår relativt kraftig i forhold til og på bekostning af væksten i perioden efter, jf. figur 3.1 4, hvis man sammenligner med udviklingen i de budgetterede serviceudgifter. Den gennemsnitlige vækst i serviceudgifterne for perioden er ikke påvirket væsentligt af den varierende grad af budgetefterlevelse. 4 Pris- og lønudviklingen i de kommunale serviceudgifter Siden 2009 er der sket en reduktion i de opgave og PL-korrigerede serviceudgifter, jf. afsnit 3. Der har imidlertid været en ikke ubetydeligt vækst i de totale serviceudgifter opgjort i løbende PL- og opgaveniveau. Det fremgår af figur 4.1. Bemærk at datagrundlaget her er et andet end i afsnit 3. Dette indeholder kun indeholder oplysninger fra og med kommunalreformen i Som det fremgår af figuren, er serviceudgifterne i løbende PL- og opgaveniveau forøget med omkring 25 procent fra Heraf bidrager ændringer i opgaveniveauet med knap 2 procent. Den resterende del er bidrag fra pris og lønudviklingen. De opgave og PL-korrigerede serviceudgifter er samlet uændret fra Den gennemsnitlige vækst i de opgave og PL-korrigerede serviceudgifter i perioden er beregnet til knap -0,4 procent, jf. figur 3.1. Tager man udgangspunkt i budget- i stedet for regnskabstallene for udgangsåret 2009 er den gennemsnitlige vækst i stedet -0,2 procent om året.
6 Figur 4.1. Bidrag til udvikling i serviceudgifter fra PL- og opgaveniveau, indeks 2007= Side 6 af 11 Løbende PL- og opgaveniveau 2018 PL- og løbende opgaveniveau 2018 PL- og opgaveniveau Anm: Pba. kommunale serviceudgifter ved regnskab og ved justering til 2018 PL- og opgaveniveau. Kilde: KL på baggrund af egne data. Realvæksten i det offentlige forbrug i den kommunale sektor i nationalregnskabet fremstår kraftigere end væksten i de opgave og PL-korrigerede serviceudgifter. Den primære årsag er, at der i nationalregnskabet ikke skelnes mellem forskellene i pris- og lønudvikling mellem kommuner, stat og regioner. Udgifter til (stigende) lønninger udgør naturligt en relativt stor del af budgettet i den kommunale sektor. Dermed undervurderes pris og lønudviklingen i den kommunale sektor i nationalregnskabet. Ser man på udviklingen i det samlede offentlige forbrug, skal man desuden være opmærksom på, at det er sundhedsudgifterne, der for størstedelens vedkommende varetages i regi af regionerne, som bidrager til den største del af væksten 5. Fra 2007 til 2017 er det offentlige forbrug i løbende priser i den kommunale sektor ifølge nationalregnskabet vokset med i gennemsnit 2,4 procent om året. De kommunale serviceudgifter er i samme periode vokset med næsten tilsvarende 2,3 procent om året, jf. figur 4.2. Det afspejler, at de to opgørelser er forskellige, men dog tæt forbundne. I nationalregnskabet findes det offentlige forbrug kun opgjort i faste priser på helt overordnet niveau. På baggrund heraf kan beregnes et prisindeks for det offentlige forbrug. Dette prisindeks anvendes ofte på tværs af underopdelinger af det offentlige forbrug på sektorer og serviceområder 6. Beregnet på den måde, er der en gennemsnitlig pris og lønudvikling på 1,8 procent om året fra Det efterlader et residualt bidrag på 0,7 procent om 5 Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed, AE Denne metode er eksempelvis anvendt i Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017, Finansministeriet 2018
7 året, der kan tilskrives realvækst i det offentlige forbrug i den kommunale sektor, som illustreret i venstre søjle i figur 4.2. Imidlertid er pris- og lønudviklingen i de kommunale serviceudgifter væsentligt højere på 2,1 procent om året fra Det efterlader kun et bidrag fra realvækst på 0,2 procent om året (inkl. ændringer i opgaveniveau), jf. højre søjle i figur 4.2. Figur 4.2 Gns. realvækst og pris- og lønudvikling fra , procent 3,0 Side 7 af 11 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,4 0,7 1,8 Kommunal sektor, natinalregnskabet Pris og lønudvikling 2,3 0,2 2,1 Kommunale serviceudgifter Realvækst Anm.: Beregninger baseret på opgørelse af offentligt forbrug i faste priser beregnet med inputmetoden. Kilde: KL pba. af egne data og nationalregnskabet Der er som sagt ikke perfekt sammenfald mellem opgørelsen af det offentlige forbrug i den kommunale sektor og de kommunale serviceudgifter. Men størstedelen af serviceudgifterne er en del af forbruget i den kommunale sektor, og disse serviceudgifter udgør størstedelen af forbruget. På den baggrund mener vi godt at kunne konkludere, at den overordnede prisudvikling i det offentlige forbrug undervurderer den underliggende prisudvikling i den kommunale sektor. 5 Det demografiske træk frem mod 2025 Frem mod 2025 er der udsigt til et betydeligt større demografisk udgiftstræk end har været tilfældet hidtil. For den kommunale sektors vedkommende er det gennemsnitlige demografiske træk i perioden på knap 0,8 procent. Det er dobbelt så meget som i perioden , hvor det demografiske udgiftstræk i den kommunale sektor var på knap 0,4 procent om året. Det fremgår af figur 5.1.
8 Figur 5.1 Gns. demografisk træk i den kommunale sektor frem mod 2025, procent 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Side 8 af 11 Demografisk træk, kommunal sektor Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriet, jf. bilag 1. Denne udvikling skyldes en kombination af, at store årgange bliver ældre samtidig med at fødselstallet de seneste år er steget, så der også bliver flere småbørn i de kommende år. Som figur 5.2 illustrerer, har særligt de ældste aldersgrupper, men også de yngste, et særligt stort behov for de velfærdsydelser, der i Danmark leveres af den offentlige sektor, og herunder ikke mindst af kommunerne på børne og socialområdet og på plejeområdet. Figur 5.2. Individuelt offentligt forbrug pr. person opgjort på alder, kr., Sundhedsvæsen Uddannelse Børne- og socialområdet mv. Plejeområdet Kilde: Fordeling og incitamenter 2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet
9 Antallet af småbørn i aldersgruppen 0-5 år forventes således at stige med 14,6 procent fra 723 tusinde personer i 2018 til 828 tusinde personer i I den anden ende af aldersfordelingen er udviklingen blot endnu mere markant. Antallet af 75-84årige forventes at stige fra 348 tusinde til 483 tusinde og antallet af 85+årige forventes at stige fra 121 tusinde til 149 tusinde. Det svarer til en forøgelse på henholdsvis 39 og 23 procent. De nævnte tal fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1. Befolkningens størrelse fordelt på aldersgrupper. 0-5 år 6-16 år år år år 85+ år Side 9 af Ændring i procent. 14,6-4,5 1,8-3,0 39,0 23,4 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Som det historiske demografiske udgiftstræk indikerer, er der som sådan ikke noget nyt i, at antallet af personer, der har brug for den kommunale service stiger. Men det er nyt, at udviklingen er så markant, som der er udsigt til. Og så er det også nyt, at der ikke samtidig er udsigt til, at antallet af personer i de mellemliggende aldersgrupper ikke følger med. Som det også fremgår af tabellen vokser antallet af personer i aldersgruppen år med blot 1,8 procent fra Det betyder for det første, at den enkelte skatteyders bidrag til den offentlige økonomi skal strækkes over borgere med behov for offentlig service. Det sætter den offentlige økonomi under pres. Men samtidig betyder det også, at der er udsigt til en stor rekrutteringsudfordring i forhold at sikre, at der er tilstrækkeligt uddannet personale. Bilag 1 Metode Serviceudgifterne i den kommunale sektor, som ligger til grund for ovenstående analyse, er hentet fra svar afgivet til Folketingets Finansudvalg og fremgår af tabel B.1 i perioden I forbindelse med strukturreformen i 2007 sker en række opgaveforskydninger mellem den kommunalestatslige- og regionale sektor samt Københavns- og Frederiksberg kommune bliver medlem af KL, hvilket resulterer i et markant løft at de kommunale serviceudgifter, jf. tabel B1. Bemærk dog, at de to talserier i tabellen er opgjort ved forskelligt P/L- og opgaveniveau. Niveauerne i de to talserier bør derfor ikke sammenlignes direkte og ændringen fra 2006 i den ene serie til 2007 den anden afspejler ikke alene kommunalreformen.
10 Tabel B.1. Kommunale serviceudgifter, mia. kr., Kommunale serviceudgifter, regnskab, , 2011 P/L og opgaveniveau (ekskl. København og Frederiksberg) 1 Kommunale serviceudgifter, , mia. kr., 2019 P/L og opgaveniveau, regnskab (inkl. løft) , , , , , , , ,9 250, , , , , , , , , , , ,8 Anm: pba. regnskabstal og 2018 pba. budgettal. Kilde: 1 Finansudvalget spm. 6 Aktstykke 163, 7, Finansudvalget spm. 10 Aktstykke 148, Side 10 af 11 De gennemsnitlige vækstrater i serviceudgifterne er opgjort eksklusiv 2007, hvor kommunalreformen førte til en stor forskydning i opgavefordelingen mellem den kommunale sektor, regionerne og staten. Den gennemsnitlige årlige vækst i perioden findes ved at anvende nedenstående formel på fremskrivningsfaktorer af den årlige vækst. ( 2018 ( serviceudgift n ) serviceudgift n 1 n=2001 n n=2001 n ) 100 Det demografiske træk, som ligger til grund for denne analyse, er ligeledes fundet på baggrund af svar til Folketingets Finansudvalg og fremgår af tabel B.2 for neden.
11 Tabel B.2. Demografisk træk, pct., Demografisk træk i den kommunale sektor, årlig vækstrate, pct., , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Kilde: 1 Finansudvalget spm. 184 Alm. del, Finansudvalget spm. 404 Alm. del, Side 11 af 11
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereStore besparelser og fuldtidsstillinger
Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 28-02-2018 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Formål I aftalen om effektivisering
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereRegionernes budgetter for 2011
Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereLidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske
Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereKONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Magnus Heunicke (S).
Finansudvalget 2018-19 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 86 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. november 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25. oktober
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereOFFENTLIGE INVESTERINGER
19. maj 2008 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 OFFENTLIGE INVESTERINGER Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.
Læs mereDer bliver færre servicemedarbejdere
Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger
Læs mereØkonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat [Sagsnr.] 18-07-2019 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Konklusion Den
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereSagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs merePris- og lønudviklingen
N O T A T Pris- og lønudviklingen 2013-2015 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2013, et revideret skøn for 2014 samt et første skøn for 2015. Skønnene for 2014
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereNOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,
NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereResultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet
Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse
Læs mereFlere ældre per ansat i ældreplejen
Presset på ældreplejen stiger Fra 21 til 218 er antallet ældre over steget markant, samtidig med at antallet af hænder i ældreplejen er faldet. Antallet af ansatte per ældre er i 218 på det laveste niveau
Læs mereBefolkningen bliver ældre og ældre
Befolkningen bliver ældre og ældre Befolkningen bliver ældre og ældre - men bydelene er forskellige I de sidste 10-20 år har den offentlige debat været præget af historier om det stigende antal ældre borgere
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs merePris- og lønudvikling
Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mere