Den Danske Dyrlægeforenings politikpapir for veterinæruddannelsen

Transkript

1 Den Danske Dyrlægeforenings politikpapir for veterinæruddannelsen 1

2 1. Uddannelsens mål og niveau Formålet med uddannelsen er beskrevet i studieordningen 1 for veterinæruddannelsen Det er et krav at uddannelsen i sig selv skal føre frem til at der kan opnås autorisation som dyrlæge i Danmark. Den Danske Dyrlægeforening tilslutter sig formålsbeskrivelsen men tilføjer, at det til enhver tid bør sikres: - at veterinæruddannelsen løbende kvalitetssikres og kvalitetsudvikles i forhold til de krav, der stilles til veterinærkandidaten nationalt og internationalt. - at kandidaten reelt uddannes til de kompetencer, der er fastlagt i uddannelsen og at der er mulighed for at fortsætte en kompetenceudvikling efter endt eksamen - at der i udviklingen af kandidatuddannelsen skeles til at der er jobmuligheder efter studiet... Veterinæruddannelsen bør kvalitetssikres på flere niveauer: En systematisk løbende kvalitetssikring gennem kursus- og undervisningsevalueringer, der kan udvikle det enkelte undervisningsforløb eller den enkelte underviser. En mere tværgående kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på universitetet og tilknyttede afdelinger er lige så centralt. Kursusevaluering og offentliggørelse af resultatet af kvalitetsundersøgelser I forbindelse med evalueringer bør gennemskuelighed i evalueringsrapporterne sikres og rapporter baseres på et tilfredsstillende antal af evalueringer. Mål og midler samt givne tidsfrister for justeringer bør angives i evalueringsrapporterne. Aftagerpanel og kvalitetsudvikling Yderligere kvalitetssikring og udvikling opnås ved at skabe rammer for en løbende dialog mellem studienævn og aftagerpanel. 1 I studieordningen for veterinæruddannelsen er formål beskrevet som følger: Formålet med den veterinærvidenskabelige kandidatuddannelse er på et natur- og sundhedsvidenskabeligt grundlag at give de studerende kompetence til at kunne bestride funktioner indenfor veterinærvidenskabeligt arbejde. Målet er, at kandidaterne 1. opnår kompetence til at diagnosticere og behandle syge dyr og forebygge sygdomme samt til at varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre veterinære erhvervsfunktioner. 2. er i stand til selvstændigt at vedligeholde og udvikle deres faglige kompetence, uanset hvilket veterinærvidenskabeligt område kandidaterne kommer til at beskæftige sig med. 3. er i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for veterinære erhvervsfunktioner. 4. kan formidle viden på forskellige niveauer, er i stand til at samarbejde og har en bred erhvervsog samfundsforståelse blandt andet i forhold til etiske og miljømæssige spørgsmål. 2

3 Medlemmer i aftagerpanel bør udpeges af bygnings- og universitetsstyrelsen på indstilling fra de respektive interessenters organisationer. Udenlandske frivillige akkrediteringsaftaler Akkreditering af EAEVE (European Association of Establishment for Veterinary Education) og AVMA (American Veterinary Medical Association) bør være en del af den lovpligtige og løbende kvalitetssikring af veterinæruddannelsen. Akkrediteringsrapporter bør samordnes og offentliggøres. Praktikperiode indbygges i studieforløbet For at sikre den nødvendige kompetence i forhold til at kunne agere som veterinær 2 finder DDD at der bør indarbejdes en formel praktikordning i veterinæruddannelsen. Praktiktiden skal forberede den studerende på de lærings- og evalueringsformer, der benyttes på veterinærrelevante arbejdspladser. Endelig skal praktiktiden sikre, at den enkelte studerende har en række praktiske færdigheder og kompetencer og kan anvende disse i realistiske situationer. Praktikperioderne skal have en essentiel længde og give tilsvarende point, hvilket forudsætter / kræver godkendelse og kvalitetssikring af praktikstederne. Udenlandsophold og øget internationalt samarbejde DDD anbefaler at KU-Life arbejder målrettet på udvikling af internatonale samarbejdsaftaler med andre universiteter og lette de nuværende ansøgningsprocedurer for de studerende. Den Danske Dyrlægeforening anser det for væsentlig, at den studerende har mulighed for at gennemgå dele af uddannelsen i udlandet med mulighed for fuld godskrivning af opnåede ECTS point. Kandidatniveauet skal være i overensstemmelse med EU-direktiv 2005/36 af 7. september, sektion 5, artikel 38. samt kunne opfylde andre, ikke europæiske, akkrediteringsbetingelser som for eksempel dem der er fastsat af AVMA COE. 3 Uddannelsen skal være underlagt en løbende kvalitetskontrol i overensstemmelse med ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education) 4 retningslinier og skal fortages i størst mulig omfang af eksterne aktører. 2. Optagelsesbetingelser og rekruttering Den traditionelle måde, at rekruttere og udvælge studerende på baggrund af en karaktergennemsnit ved studentereksamen, dokumenterer ikke en mulig studieegnethed til veterinærstudiet. Det er derfor essentielt at fortsætte med tilpasning af optagelseskriterierne, således at de bliver mere valid med hensyn til den studerendes interesser og evner til at gennemføre studiet på det af studenten valgte område. 2 Jævnfør EU-direktiv 2005/36/EC - adequate clinical and other practical experience under appropriate supervision 3 Den Danske Dyrlægeforening står som medlem af FVE (The Federation of Veterinarians of Europe) bag EAEVE (European Association of Establishment for Veterinary Education). Et af organisationens hovedformål er at besøge og godkende læreanstalter, der uddanner veterinærkandidater indenfor EU. Rammerne for besøg og godkendelse er udstukket af EU s uddannelseskomite samt af EU-direktiv 2005/36/EC der regulerer anerkendelse af professioner herunder veterinærprofessionen. I anneks V.4; i direktivet defineres indhold i de europæiske veterinæruddannelser og fordeling af teoretisk og praktisk undervisning således at det blandt andet sikres at: - the knowledge and experience may be acquired in a manner which will enable veterinary surgeons to perform all their duties 4 LINK: 3

4 I forbindelse med en selektiv udvælgelse, skal der tages hensyn til arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel. Det er derfor vigtigt, at aftagerorganisationen er medvirkende til at fastlæggelse af optagelsesbetingelserne. Rekrutteringen til uddannelsen sker helt overvejende blandt personer med interesse for det kliniske område. Der er behov for en forstærket vejledning i rekrutteringen, således at uddannelsen også bliver søgt af personer med almen biologisk interesse og med interesse for life science omfattende biotek, medtek, farma, fødevarer, fødevaresikkerhed, hygiejne og forskning indenfor områderne. 3. Studiestruktur Bachelor-/kandidatgradstrukturen, er ikke særlig hensigtsmæssig i veterinæruddannelsen, idet den bl.a. forhindrer en tidlig start af træningen i de anvendte fag. Bachelorgraden bliver meget propædeutisk og har en meget begrænset selvstændig værdi. Det er vigtigt at uddannelsen er forskningsbaseret 5 således at underviserne er i stand til at træne de studerende i den videnskabelige metode og vurderinger indenfor veterinærmedicinen med sigte på mulig videreuddannelse ph.d. eller mastergrad. Den studerende skal igennem studiet kunne tilegne sig en tværfaglig tilgang til veterinære problemstillinger igennem interdisciplinære kurser. Der skal samtidigt lægges vægt på praktisk træning i uddannelsen, således at der er overensstemmelse mellem indholdet og den senere anvendelse jævnfør ønske om etablering af formelle praktikperioder. 4. Uddannelsens pædagogik Det er for DDD væsentligt at der anvendes en aktiverende pædagogik, hvor de studerende evne til problemløsning udvikles. For uddannelsen er den eksisterende opdeling i veterinære fag med hvert sit veldefinerede indhold uinteressant, og underviserne må i højere grad indstille sig på at undervisningen skal foregå uafhængigt af de traditionelle faglige grænser jævnfør også The Federation of Veterinarians of Europe - FVE s - mission One Health - om sammenhæng mellem dyresundhed og menneskesundhed. Som nævnt er det er vigtigt at undervisningen er forskningsbaseret, men der skal lægges vægt på undervisernes evner til at formidle undervisningen på en måde, der er tilpasset aldersgruppen og den stigende erkendelse i løbet af uddannelsen. Undervisningen skal suppleres med underviserer fra det praktiske erhverv. Disse skal imidlertid ikke betragtes som erstatning for de faste undervisere men derimod indgå i undervisningsforløbet på de områder, hvor kontakten med og inspirationen fra det anvendte fag er særlig væsentlig. 6 5 DDD definerer forskningsbaseret undervisning som: Underviseren er aktiv forsker (i det fagområde han/hun underviser i, hvilket afspejles i undervisningen) fokus her på undervisningen. De studerende lærer at arbejde forskningsmæssigt (begrebets historiske kerne)- fokus er her på de studerendes aktivitet. 6 Nyere teorier indenfor læring påpeger, at læring er socialt situeret (se eks. Kvale & Nielsen 1999;Lave & Wenger 2004). Hermed menes, at uddannelse, ved siden af det faglige aspekt også har en socialiserende side, som videregives på et uddannelsessted eller i en anden form for læreproces. Undervisning kan derfor ses som en indføring, ikke blot i et fags faglige indhold, men også til en vis grad som en indføring i fagets normer, kutyme og uskrevne regler. Dermed får det betydning for den studerendes faglige udvikling, hvem der underviser. Ønsket er 4

5 Det er væsentligt at de studerende trænes specielt i selvstændigt at tilegne sig viden og anvende denne på en måde, der er i et livslangt læringsforløb medvirker til udvikle viden på området. 5. Eksamensform Eksamen bør integreres som en naturlig del af uddannelsen og ikke optræde som ophold undervejs i uddannelsen. Det bør sikres, at de resurser, der afsættes til eksamensmæssig afprøvning, udnyttes optimalt i uddannelsen Man kan formentlig indskrænke den afprøvning, der skal sikre dokumentation overfor omverden til nogle enkelte eksaminer i slutningen af uddannelsen, mens der undervejs i uddannelsen bruges prøver, der er vejledende for den studerende. at der socialiseres både til et forskningsfagligt miljø og til en profession, så den studerende vil kunne bestride begge områder efter endt eksamen. 5