1. Status arealer ultimo 2006

Transkript

1 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt Københavns amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Mangler at kortlægge Igangværende kortlægning per 31/ Areal, som er kortlagt

2 2. Afgrænsning Kortlægningsområder Kortlægningen foretages (jf gebyrloven) indenfor OSD og vandværkernes indvindingsoplande udenfor OSD Store variationer på landsplan

3 Udpegning af OSD: Regionplan 1997

4 Kortlægningsområder + Tidsplan Årstal for opstart af kortlægning Kortlægning af de kendte sårbare områder først

5 3. Naturgivne forhold stor betydning Kortlægningen fokuserer på Indvindingsmuligheder Beskyttelse Vandkvalitet Her spiller geologien voldsomt ind på hvilke metoder der fokuseres på

6 Geologien - overordnet Geologisk model for Nordjyllands Amt Oversigt over de 7 områder i modellen. Områderne er en grov forenkling af geologien, og skal derfor kun betragtes som meget overordnede Amtet inddelt i 7 modelområder Områderne er en grov forenkling af geologien. V VII VI III IV I II N Nedbør Nedbør Nedbør N Fordampning Fordampning Fordampning Fordampning Sø Boring Boring Vandløb Vandløb Boring Boring Boring Boring Boring Vandløb Overfladisk afstrømning Boring I II III Salt grundvand IV V VI VII 1. Himmerland 2. Limfjorden 3.Vensyssel

7 Geologi Vejle Amt

8 Geologi - Storstrøms Amt

9 Hvilke forhold påvirker geologien - Storstrøms Amt Forkastninger Saltdiapirer 300 ms marker Vinkeldiskordans Forkastning

10 Sprækker i prækvartæroverfladen - Bornholm Signaturforklaring Sprækkedale Rønne Graben Bornholm Horsten Sose Platform

11 Glacialgeologi - Falster Den sidste istider har præget landskabet meget Tunneldal Ås Overskredet randmoræne Hvilken effekt har dette på grundvandskvaliteten der indvindes Dødisområde Gammel havbund

12 Begravede dale - Vejle Amt Minimum 50 % af vandforsyningen

13 Grundvandsmagasiner - Ribe

14 Problemer med vandkemien - Storstrøms Amt Nikkel Nitrat Vanskeligt vand Arsen Salt

15 De andre naturgivne forhold af betydning

16 4. Metoder og variationer Analyse af eksisterende data - Fylder meget på Bornholm og i Københavnsområdet Etablering af undersøgelsesboringer - Stor forskel i dybde og antal. Mange dybe i fx Ribe, mens der ikke sættes boringer i fx Bornholm

17 4. Metodevalg (fortsat) Etablering af geofysiske undersøgelser - Variation mellem amterne, fx Københavns amt meget lidt geofysik, mens Århus har haft megen aktivitet. - Århus amt har fra starten anvendt tæppekortlægninger - TEM mest udbredt (SkyTEM er især af betydning) - Kombination af metoder - Boringer geofysik. Hvornår er der nok viden?

18 Status for TEM ultimo 2006

19 4. Metodevalg (fortsat) Etablering af hydrogeologiske modeller - Langt de fleste steder er der anvendt hydrogeologiske strømningsmodeller (SHE og Modflow). - Der er områder, hvor man har erkendt at nytten af strømningsmodellen er begrænset, fx Ærø - De beregnede grundvandsdannende oplande i Ribe Amt er ikke fulgt op af grundvandsbeskyttelse i Vejle Amt

20 4. Metodevalg (fortsat) Etablering af potentialekort - Variation mellem amterne, - flere amter har anvendt det aktive potentialekort - Flere amter, fx Viborg, Nordjylland har større pejlenet, hvor vandstanden er fulgt.

21 Regionalt grundvandspejleprogram tilgodeser de krav, som stilles i EU s Vandrammedirektiv og NOVANA I dag er 50 transducere i drift (færre end planlagt) Måles 2 gange i døgnet, datatapning foretages ca. ½ årligt (5 gange til dato) 600, ,000 DGU DGU Vandstandsniveau (cm) 580, , , , , , , , , Dato

22 4. Metodevalg (fortsat) Vandkvalitet og vandkemi - Ikke alle steder er der undersøgt tidsserier mv til at få vurderet langsigtet bæredygtighed i vandkvaliteten - Nogle amter har haft fokus på indvindingens betydning for den resulterende vandkemi

23 Fx Sønderjyllands Amt

24 Fx Århus Amt Indvinding og beskyttende ler

25 4. Metodevalg (fortsat) Afgrænsning af sårbare områder - Meget varierende metode - Viborg Amt har anvendt kemiske analyser sammen med modelberegninger af nitrat - Ellers er der anvendt GIS- sammenstillinger og geokemiske sammenstillinger. Variationer på grund af den pågældende regionplans retningslinier (politiske mål)

26 4. Metodevalg (fortsat) Synteserapporter - De fleste amter har en sammenfatning af den hydrogeologiske kortlægning i indsatsplanen - Få amter har, som fx Sønderjyllands og Fyns amter, sammenfattet kortlægningerne til en regional afrapportering ifm Regionplanlægning

27 5. Datastruktur: Link af magasiner Borings - indtag Kemianalyser Vandspejl Oppumpning Grundvandsmagasiner Status Kemisk tilstand Potentiale Indvinding Model-lag lag Scenarier Belastning Vandspejl Oplande

28 6. Databehandling og tolkning Tolker Geofysik PC-Jupiter Jordartskort Tolkningsprogram: GeoBase Hydrogeologisk tolkningsmodel Grundvandsmodel Div. temakort Grundvands-modellør

29 7. Projektledelse - De fleste amter har arbejdet i en eller anden form for projektteam, nogle har kun arbejdet med kortlægning - andre også med indsatsplaner - Nogle steder selv udførende, andre steder med rådgiverbistand - Kortlægningstid typisk 2-3 år

30 Efter 7 år De positive resultater Geofysik Metodeudvikling, tolknings-metoder og database i international klasse Kortlægning af den gode leder (salt grundvand / fed ler) Kemi Geologi Sammenhæng mellem Sediment og vandkemi Viden om salt grundvand i kalken Indvinding strømning kemi Geologi ned til markskala baseret på nye data Viden om stratigrafisk korrellation Viden om Begravede dale Viden om Dybe magasiner / miocæn Hydrologi Ståbi for grundvandsmodeller Potentialekort, pejledata (aktivt) Interdisciplinært Fokus på prøvetagning, kvalitetssikring, lokalisering, identifikation, interessentanalyser