5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

Transkript

1 millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år eller mere. Samtidig er der flere, som står uden arbejde og ikke indgår i ledighedsstatistikkerne. En lang række personer søger ikke arbejde, primært fordi de ikke tror, at de kan få et arbejde. Samlet drejer det sig om ca. mio. EU-borgere, som ikke søger arbejde, primært fordi de ikke tror, at de kan finde et arbejde. Siden krisens udbrud er gruppen vokset med godt 1½ mio. personer. Udviklingen er formentlig udtryk for, at flere arbejdsløse har mistet modet i løbet af krisen. af chefanalytiker Erik Bjørsted. november 01 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er rundt regnet halvdelen af de arbejdsløse fanget i langtidsledighed. Samlet har mere end 1 mio. ledige været uden arbejde i et år eller mere, og i historisk perspektiv er langtidsledigheden i Europa den højeste, der er målt siden slutningen af 90 erne. Samtidig med den høje ledighed og langtidsledighed er der også flere, som ikke indgår i ledighedstallene, og som helt er holdt op med at søge arbejde, primært fordi de ikke tror, de kan finde et arbejde. Gruppen svarer til ca. mio. personer. Før krisen udgjorde gruppen ca. 1 pct. af befolkningen mellem 1- år, svarende til ca. ½ mio. personer. Stigningen er formentlig et udtryk for, at flere helt har opgivet at finde arbejde og har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvis udviklingen ikke vendes, risikerer mange at blive marginaliseret, ligesom vækstpotentialet i europæisk økonomi kan blive mindre. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. 1 Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 8 Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V 10

2 Arbejdsløsheden i EU er fortsat tårnhøj Arbejdsløsheden i EU er de seneste måneder faldet, men i det store billede er arbejdsløsheden i EU og Euroområdet fortsat meget høj. Rundt regnet er ½ mio. EU-borgere arbejdsløse, hvilket svarer til ca. 10 pct. af arbejdsstyrken i EU. I Euroområdet er arbejdsløsheden på 11½ pct. og har i løbet af de sidste par år nået de højeste niveauer, som er målt de sidste tyve år. Det fremgår af figur 1, der viser arbejdsløsheden i EU og Euroområdet. Figur 1. Arbejdsløsheden i EU og Euroområdet EU-8 Euro Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Samtidig med at ledigheden er høj er mange ligeledes fanget i langtidsledighed. Omkring halvdelen af de ledige i EU og Euroområdet har således været arbejdsløse i et år eller mere, og i historisk perspektiv er langtidsledigheden i Europa den højeste, der er målt siden slutningen af 90 erne. Det fremgår af figur. Netop langtidsledigheden er et meget overset problem i EU, fordi den kraftige stigning i langtidsledigheden kan gøre det vanskeligt at reducere den samlede ledighed igen. Langtidsledige er ikke så eftertragtede på arbejdsmarkedet, og som konsekvens kan arbejdsløsheden få et højere underliggende strukturelt niveau, som fremadrettet kan mindske mulighederne for at skabe vækst og velstand i Europa.

3 Figur. Langtidsledigheden i Europa i historisk perspektiv EU-8 EU-1 Euro-18 Euro-1 Anm.: Der ses på antallet af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Langtidsledige er defineret som arbejdsløse, som har været arbejdsløse i et år eller længere. Situationen bliver ikke bedre af, at ca. mio. af de 1 mio. langtidsledige i EU faktisk har været arbejdsløse i to år eller mere, hvilket også er det højeste niveau, som er målt siden slutningen af 90 erne. Det fremgår af figur. Figur. Udviklingen i langtidsledige, som har været ledige i to år eller mere EU-8 EU-1 Euro-18 Euro-1 Anm.: Der ses på antallet af langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, som har været arbejdsløse i minimum to år.

4 Mange har mistet modet og tror ikke, de kan finde et arbejde Sideløbende med stigningen i arbejdsløsheden står der samtidig flere personer uden for arbejdsstyrken, som ikke søger arbejde, fordi de ikke tror, de kan få et arbejde. Samlet er der ca. mio. EU-borgere, svarende til ca. 1½ pct. af befolkningen mellem 1- år, som ikke søger arbejde, primært fordi de ikke tror de kan finde et arbejde. Før krisen var det ca. ½ mio. personer eller 1 pct. af de 1- årige, som ikke søgte arbejde primært fordi de ikke troede de kunne finde et arbejde. Stigningen i gruppen af personer, som ikke tror, de kan få et arbejde, er et symptom på, at flere er begyndt at miste modet. Som det fremgår af figur, er andelen af personer, som ikke søger arbejde, fordi de ikke tror, de kan finde et arbejde, høj i flere af de gældsplagede lande i Sydeuropa. Den højeste andel finder man i Italien, Bulgarien og Portugal, mens Danmark er blandt de lande, hvor andelen er lavest. Figur. Andel af befolkningen, som ikke søger job, fordi de ikke tror, de kan få et job,0,,0,,0,,0 1, 1,0 0, 0,0 UK DEN CZE AUT SVK LUX DEU MAL SWE GRC LIT FRA EST SVN NLD IRE BEL FIN EU-8 Euro CYP ESP POL LAT HUN CRO ROM POR BUL ITA,0,,0,,0,,0 1, 1,0 0, 0,0 01 Anm.: Der ses på antallet af personer, som står uden for arbejdsmarkedet og ikke søger efter job og som hovedårsag til deres manglende jobsøgning har angivet, at de ikke tror, at de kan finde et arbejde. Andelen er målt i forhold til befolkningen mellem 1 og år. Stagnation og høj arbejdsløshed truer Europa Før sommerferien tegnede der sig konturerne af et opsving i europæisk økonomi, og flere af de gældsplagede lande så faktisk ud til at lægge recessionen bag sig. Siden har opsvinget dog tabt fart. Bl.a. har væksten i Tyskland skuffet de sidste par kvartaler, og i øjeblikket bliver prognoserne for Europa faktisk nedjusteret igen.

5 Dertil kommer, at inflationen i euroområdet er meget lav, hvilket er et udpræget krisetegn, og hvis først priserne begynder at falde, vil forbrugerne være endnu mere tilbageholdende og hele tiden udskyde deres forbrug i den forventning, at varerne og tjenesterne bliver billigere i morgen. Hvis først europæisk økonomi bliver fanget i deflation, bliver det rigtig svært at komme ud af krisen og få bugt med langtidsledigheden i Europa. Mulighederne for ECB er efterhånden udtømt. Renten er allerede meget lav, og som flere iagttagere har peget på, er det på høje tid, at der sættes mere gang i de offentlige investeringer. Specielt bør Tyskland føre en langt mere ekspansiv finanspolitik, og samtidig bør man sænke tempoet i sparepolitikken og give de gældsplagede lande mere tid til at få styr på de offentlige budgetter. En styrkelse af den europæiske investeringsbank og udnyttelse af ubrugte midler fra EU s strukturfonde til private investeringer er også en mulighed, men det er her samtidig nødvendigt at sikre, at pengene også kommer ud at arbejde. Endelig skal der også fokus på arbejdsmarkedsreformer, som sikrer mere fleksible arbejdsmarkeder i fx Sydeuropa og sikrer en målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken. Mange af de arbejdsløse i EU er således ufaglærte, som er i særlig høj fare for at blive fanget i langtidsledighed.