BEHOVSANALYSE 1. februar 2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEHOVSANALYSE 1. februar 2019"

Transkript

1 BEHOVSANALYSE 1. februar 2019

2 INDHOLD 02. Behovsanalyse 03. Målgruppe for uddannelsen og forventet aktivitet KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 1

3 BEHOVSANALYSE AFSÆT FOR BEHOVSANALYSEN: KEA har siden 2015 udbudt enkeltmoduler af AU i Sundhedspraksis på Bornholm i tæt samarbejde med Bornholms Regionskommune og FOA lokaliseret i Rønne efter ønske fra aftagere. De centrale aktører på Bornholm - Bornholms Regionskommune, Center for Ældre, og fagforeningen FOA - ser, at der et behov for et fuldt udbud af uddannelsen på Bornholm. Med denne ansøgning om dublering af KEAs uddannelsesudbud af akademiuddannelsen i sundhedspraksis ønskes en forankring af uddannelsen lokalt på Bornholm for at sikre et tilbud til de bornholmske social- og sundhedsassistenter, der ønsker at videreuddanne sig, som gør dem i stand til at varetage mere komplekse social- og sundhedsopgaver. BEHOVET FOR ET UDBUD AF AU I SUNDHEDSPRAKSIS PÅ BORNHOLM Der er generelt sket en udvikling, der indebærer, at social- og sundhedsassistenter i højere grad udfører sygeplejeopgaver, hvor de i højere grad får koordinerende funktioner i forhold til sammenhængende forløb samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læge. Udviklingen går imod et sundhedsvæsen hvor flere komplekse opgaver skal varetages i kommunerne, og det kalder på øgede kompetencer hos de faggrupper, som er beskæftiget i kommunerne bl.a. social- og sundhedsassistenter. Senest med regeringens sundhedsreform, hvor et af de første skridt er, at man vil skabe flere og bedre sundhedstilbud tættere på borgerne ( Patienten først nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder, januar 2019, s. 5). Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis har netop som formål at styrke de studerendes faglige identitet og kvalificere deres faglighed samt refleksioner i forhold til det øgede ansvar og mere komplekse opgaver de i de kommende år står overfor i deres praksis. KEA har igennem de år, hvor enkeltmoduler er blevet udbudt på Bornholm, mødt et udtrykt ønske fra studerende og deres arbejdsgivere om en fast og lokal forankring af uddannelsen, da der er store omkostninger forbundet med rejsen mellem Bornholm og København. De studerende efterspørger ligeledes tryghed i at kunne følge og færdiggøre akademiuddannelsen i sundhedspraksis på Bornholm. Da KEA i 2015 begyndte at udbyde enkeltmoduler i AU i Sundhedspraksis udtalte Centerchef for Center for Sundhed på Bornholm; Det er klart, at når man ligger i Østersøen og skal til at flytte medarbejdere til fx København er der en stor omkostning forbundet med det. Med den nye uddannelse kan vi spare både omkostninger og tid, og det har enorm betydning ( Dette har stadig betydning, og behovet for kompetenceløft er stadig stigende: Kommuner og regioner skal løfte kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering samt understøttelse af komplekse patientforløb. I handlingsplanen for den ældre medicinske patient er der afsat 125 mio.kr. i perioden til at medfinansiere styrkelse af kompetencerne af fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. I den nationale demenshandlingsplan er der afsat 145 mio. kr. i til kompetenceløft for medarbejdere i kommuner og regioner ( Sundhed hvor du er. Sundheds- og Ældreministeriet. December s. 9). Som Sundheds- og Ældreministeriet skriver i opfølgningen på udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, betyder specialiseringen på landets hospitaler, at udviklingen af stærke og nære sundhedstilbud til de borgere, der med fordel kan behandles i et mere trygt miljø hjemme eller tæt på, hvor de bor, er nødvendig. Hospitalerne tager sig af akutte og livstruede patienter, mens kommunerne og praktiserende læger skal tage sig af mindre syge uden for hospitalerne ( Sundhed hvor du KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 2

4 er, Sundheds- og Ældreministeriet. December S. 3). I regeringens sundhedsreform beskrives, at man vil understøtte, at kommunerne er fagligt rustede til at løfte flere sundhedsopgaver. Regeringen vil afsætte 6 mia. kr. i en Nærhedsfond til at styrke det nære sundhedsvæsen ekstraordinært ( Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder, januar 2019, s. 13). Nærhedsfonden skal skabe mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale og styrke kompetencer i kommunerne og i almen praksis ( og Patienten først nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder, Januar 2019, s. 8ff). Herudover er det et fokus i reformen at give sundhedspersonalet nye muligheder for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer og for at samarbejde i et mere sammenhængende sundhedsvæsen ( Patienten først- nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder, januar 2019, s. 15). Dette viser en klar udvikling i retning af endnu mere komplekse sundhedsopgaver for sundhedspersonalet i kommunerne samt stiller et krav til faglig udvikling og kompetenceløft hos sundhedspersonalet i både kommunerne og på hospitalerne. Akademiuddannelsen i sundhedspraksis understøtter de kompetencer, som det nye nære sundhedsvæsen allerede nu i høj grad fordrer af medarbejderne - i både kommuner og på hospitaler. I studieordningen for uddannelsen er der således beskrevet følgende læringsmål: Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for social- og sundhedsvæsenet, i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at opstille samt vælge handlemuligheder på et systematisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Den studerende skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. (Studieordning for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis, gældende fra 1. januar s. 7). I en opfølgning fra Sundheds- og Ældreministeriet udfoldes kompetence forventningerne yderligere for de nære sundhedstilbud: Hvis de nære sundhedstilbud skal kunne løfte den opgave, de står overfor, er vi nødt til at stille en række krav til kvalitet og sammenhæng, som vi ikke tidligere har stillet til den del af sundhedsvæsenet. Der er i dag for store forskelle på de tilbud, som borgerne får i det nære sundhedsvæsen. Vi ser eksempler på, at borgere oplever at blive kastebold mellem sygehus, kommune og almen praksis, fordi der mangler samarbejde og koordinering. Og vi ser tendenser til, at behandlingen af fx kroniske patienter i nogle tilfælde sker for ineffektivt og for langt fra borgernes hjem. ( Sundhed hvor du er, Sundheds- og Ældreministeriet. december s. 3). KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 3

5 Dette peger på behovet for et kompetenceløft blandt sundhedspersonalet, herunder social- og sundhedsassistenter, i kommunerne. I et visionsnotat udarbejdet på grundlag af interviewundersøgelse med social- og sundhedsassistenter, ledere og sygeplejerskekollegaer på Hvidovre hospital, Bispebjerg hospital, Bornholms hospital, Glostrup hospital samt Hillerød hospital, peges bl.a. på akademiuddannelse som efteruddannelse til udvikling af social- og sundhedsassistenters faglighed (Visionsnotat: Faglige kompetencer og visioner for Social- og sundhedsassistenter på de Kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden. FOA Region Hovedstaden S.14). Visionsnotatet er konkret udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af social- og sundhedsassistenter fra de forskellige kardiologiske afdelinger i Region Hovedstaden i samarbejde med to konsulenter fra FOA, og omfatter således bl.a. Bornholms Hospital. Akademiuddannelsen i sundhedspraksis kan sikre en kompetenceudvikling af de studerende, så de i højere grad kan varetage de komplekse opgaver, som er i både hospitalsverdenen og i kommunerne. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bygger på, at komplekse opgaver løses, så genindlæggelser undgås, og at kvaliteten af plejen skal være på et niveau der sikrer et trygt og kompetent omsorgsmiljø til gavn for borgeren. KEA udbyder i dag uddannelsen i hovedstadsområdet, men på grund af de geografiske afstande er det nødvendigt at se på Bornholm som et særskilt uddannelsesområde, hvorfor KEA efter et ønske fra bl.a. Bornholms Regionskommune og FOA har udbudt nogle enkeltmoduler på Bornholm. Den søgte dublering af uddannelsen vil være medvirkende til at styrke mulighederne for efter- og videreuddannelse af social- og sundhedsassistenter på Bornholm. KEA har efterhånden etableret et velfungerende netværk blandt de centrale aftageraktører på Bornholm, herunder Bornholms Regionskommune og fagforeningen FOA som alle støtter op om et udbud af uddannelsen. Den 8. oktober 2018 afholdt repræsentanter fra uddannelsen møder med Bornholms Regionskommune, Bornholms Hospital og FOA på Bornholm om behovet for et fuldt udbud af akademiuddannelsen i sundhedspraksis. Her tilkendegav Bornholms Regionskommune og FOA eksplicit, at der er et behov for et udbud af hele uddannelsen på Bornholm, idet den lokale forankring er nødvendig for både arbejdsgivere og de studerende. I mail pr. 2. januar 2019 bekræftede Center for Ældre under Bornholms Regionskommune, som er den største arbejdsgiver for social- og sundhedsassistenter - og hjælpere på Bornholm, at det er en fordel, at deres medarbejdere kan tage uddannelsen på Bornholm både i forhold til tidsforbrug, udgifter til rejser og motivation hos medarbejderne. Center for Ældre har haft flere medarbejdere på moduler under akademiuddannelsen i sundhedspraksis på Bornholm. Senest har de haft medarbejdere, der har deltaget i efteråret 2018, og har også medarbejdere, som er tilmeldt til start i marts Herudover har medarbejdere fra Bornholms Hospital deltaget på et modul i efteråret Sektorformand FOA Bornholm, Dorthe L. Pedersen, som er Sektorformand FOA Bornholm tilkendegiver i mail pr.23. september 2018; Behovet for at Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis udbydes på Bornholm, er stadig stort. Uddannelsen giver deltagerne en større indsigt og handlekraft inden for den, til stadighed større kompleksitet der sker i sundhedssektoren. Sektorovergange og øget krav fra både borgere og fagpersoner gør at man med akademiuddannelsen er bedre rustet og opnår en større forståelse for samarbejdet og hvilke handlekompetencer man har. Med akademiuddannelsen får man en styrket medarbejder tilbage til sit team med en større viden og mere nuanceret tilgang til de forskellige opgaver man stilles for i dagens sundhedssektor. KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 4

6 Dette underbygges af de tilbagemeldinger, KEA har fået fra tidligere studerende, der peger på, at uddannelsen har løftet deres kompetencer, så de kan varetage nye opgavefunktioner. Et eksempel på tidligere studerendes nye opgavefunktioner, som følge af akademiuddannelsen i sundhedspraksis er, at en studerende er overgået til en funktion som demensvejleder. En anden tidligere studerende har stået for undervisningsforløb og implementeringsforløb i forbindelse med indføring af nye dokumentationssystemer i deres organisationer (FS III - Dokumentationsredskab). Andre har som følge af akademiuddannelsen kunne flytte over i mere koordinerende og undervisende funktioner, eksempelvis i forhold til implementering af triage på et plejecenter. Ud over de nye opgavefunktioner ses også lønløft som en konsekvens af at have taget akademiuddannelsen i sundhedspraksis. KEA er i dialog med Sundheds- og Sygeplejerskolen på Bornholm, der udbyder fuldtidsuddannelser til social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Sundheds- og Sygeplejerskolens efter- og videreuddannelsesaktiviteter for social- og sundhedsassistenter begrænser sig til AMU-forløb på Bornholm samt en diplomuddannelse inden for det sundhedsfaglige område, som primært er rettet mod sygeplejersker. Sundheds- og Sygeplejerskole udbyder således ikke efter- og videreuddannelse til social- og sundhedsassistenter. KEA vurderer derfor ikke, at de øvrige efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes på Bornholm er relevante for den primære målgruppe af social- og sundhedsassistenter. KEA er med sit udbud af enkelte moduler på akademiuddannelsen i sundhedspraksis eneste målrettede efter- og videreuddannelsestilbud til social- og sundhedsassistenter på Bornholm. Med udbuddet af akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil de social- og sundhedsassistenter, der ønsker at efter- og videreuddanne sig, få en mulighed for dette på Bornholm samtidig med, at disse med tiden kan være potentielle studerende på Sundheds- og Sygeplejerskolens sundhedsfaglige diplomuddannelse. KEA ser gode muligheder i at styrke dialogen og på sigt etablere samarbejde med Sundheds- og Sygeplejerskolen med fokus på at styrke relationen mellem de to fagmiljøer. En udbudsgodkendelse ventes ikke at få direkte konsekvenser for øvrige udbud af uddannelsen, idet målgruppen af potentielle ansøgere vil afgrænse sig til Bornholm. KEA er den eneste udbyder af uddannelsen i Region Hovedstaden, og andre uddannelsesinstitutioner vil således ikke påvirkes. Dette understøttes af, at størstedelen af de hidtidige studerende på enkeltmodulerne på Bornholm ifølge KEAs optagsregistreringer er ansat i Bornholms Regionskommune, som er den primære arbejdsgiver for Social- og Sundhedsassistenter på Øen, og dermed er forankrede på Bornholm. Samtidig er ingen af de studerende, der følger AU i Sundhedspraksis i Københavnsområdet, ansat på Bornholm, hvilket ligeledes indikerer, at forhold som omkostninger i tid og rejser, som både arbejdsgivere og studerende nævner som begrænsende for muligheden for at tage uddannelsen AU i sundhedspraksis i hovedstadsområdet, afholder mulige studerende på Bornholm fra at tage uddannelsen i København. Da udbuddet af enkeltmoduler startede i 2015 udtalte faglig sekretær hos FOA Bornholm, Birthe Runekjær, at det er en stor lettelse for deltagerne, at de ikke skal rejse frem og tilbage de dage, hvor de skal på uddannelse. Det slider nemlig ekstra både på kræfterne og på familielivet. Desuden betyder et tæt netværk meget - både i læringen og i hverdagen, hvor det gør det lettere at bruge hinanden til sparring ( Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil blive tilknyttet det faglige miljø for den nuværende akademiuddannelse i sundhedspraksis i København, herigennem sikres videngrundlaget for uddannelsen. Undervisningen varetages primært af en underviser, der i dag underviser på uddannelsen i København, men som er bosat på Bornholm. Underviseren har et godt netværk på Bornholm og er ansat i en KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 5

7 fysioterapi, og er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhed og forandring og Cand. Mag. i læring og forandring (i daglig tale Forandringsagent) med speciale i livsstilsændring gennem lærings- og forandringsteori. Evalueringerne for de moduler på AU i sundhedspraksis, som KEA udbyder på Bornholm, er meget positive, hvad angår undervisning og trivsel. Samlet set vurderer de studerende i 2017 det samlede udbytte af uddannelsen til 83 indekspoint (på en skala fra 1 til 100), og at det faglige niveau i undervisningen er særdeles højt (indekspoint 90). Også her spiller den geografiske placering ind. En af de studerende som har deltaget på modulet Tværfaglig Indsats skriver; at have undervisningen på Bornholm er godt er super godt. Vi sparer tiden til rejse og ekstra overnatning i evalueringen (KEAs Brugertilfredshedsundersøgelse 2017). En anden studerende på AU i Sundhedspraksis på Bornholm nævner i sin evaluering til spørgsmålet: Hvilke årsager ligger til grund for, at du ikke planlægger at tage flere fagmoduler på Københavns Erhvervsakademi?, at hun har tænkt sig at tage de moduler på Bornholm, som hun kan, men ikke vil tage dem i København (KEAs Brugertilfredshedsundersøgelse 2015). I KEAs Brugertilfredshedsundersøgelse fra 2015 beskriver en studerende; Jeg synes, det ville være vigtig for Bornholms social-og sundhedsassistenter, at der blev afholdt flere moduler på øen. Det vil helt sikkert højne det faglige niveau på arbejdspladserne. Ligeledes efterspørger en studerende mulighed for deltagelse i undervisning i projektskrivning ønskes på Bornholm. MÅLGRUPPEN FOR UDDANNELSEN OG FORVENTET AKTIVITTET Målgruppen for uddannelsen er primært social- og sundhedsassistenter. På Bornholm var der ifølge kommunernes og regioners løndatakontor i oktober 2018 i alt 482 ansatte social- og sundhedsassistenter. Antal ansatte - oktober 2018 Stilling Kommune/region Fuldtidsstillinger Antal personer Pædagogiske assistenter 400 Bornholm 80,7 106 Social- og sundhedsassistenter 400 Bornholm 395,4 482 Social- og sundhedshjælpere 400 Bornholm 284,2 357 ( Der er sket en stigning i antallet af ansatte social- og sundhedsassistenter på Bornholm de seneste 10 år. Siden 2007 er antallet af ansatte personer i en stilling som social- og sundhedsassistent steget med ca. 66 % - en stigning på i alt 192 personer ( Der er således en stigende målgruppe for denne akademiuddannelse. Hertil kommer, at der i de seneste 6 år i gennemsnit er uddannet ca. 72 social- og sundhedsassistenter på Bornholm. KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 6

8 Fuldførte Total Social- og sundhedsuddannelsen (eud), hovedforløb, Bornholm ( På uddannelsen optages primært studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse, dog kan pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere også optages. Det potentielle optagsgrundlag for akademiuddannelsen er dermed relativt stort. De studerende, KEA hidtil har optaget, har typisk arbejdet i faget i år, når de påbegynder i akademiuddannelse i sundhedspraksis. På den baggrund er der tale om et forventet beskedent, men stabilt optagsgrundlag på Bornholm i årene, der kommer. Det forventes, at aktiviteten årligt vil have et omfang på 4 årselever (2 moduler på 10 ECTS med 12 deltagere, hvilket vil sige 24 studerende pr år) de næste tre år. Det forventes, at uddannelsen vil starte op i en 2-3-årig kadence. Der vil forsat oprettes ét modul ad gangen. KEA ønsker med denne ansøgning at styrke muligheden for faglig relevant efter- og videreuddannelse for ansatte inden for social- og sundhedsområdet på Bornholm, der på grund af den geografiske placering har vanskeligt ved at drage nytte af KEAs nuværende udbud forankret i hovedstadsområdet. Denne ansøgning skal derfor ses som et bidrag til at udbyde relevant efteruddannelse til det primære sundhedsvæsen også på Bornholm og dermed til uddannelsesdækningen i hele regionen. KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI 7

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Bilag 1 Bilag til ansøgning om prækvalificering til udbud af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indhold: Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?

Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder Efter- og videreuddannelse på

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Kravspecifikation Tillægsmoduler til Region Hovedstadens Lederudviklingsprogram Diplom i Ledelse

Kravspecifikation Tillægsmoduler til Region Hovedstadens Lederudviklingsprogram Diplom i Ledelse Kravspecifikation Tillægsmoduler til Region Hovedstadens Lederudviklingsprogram Diplom i Ledelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af Region Hovedstaden 3. Præsentation af Region Hovedstadens

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

LUU-AMU møde den

LUU-AMU møde den LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale i forhold til brugen af kompetencer og graden af uddannelse og udviklingsmål Forord FOA ønsker at sætte fokus på fagligheden og faglig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner

Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 21. juni 2018 Gruppen af ældre borgere i Danmark vil stige markant i de

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Uddannelse i praksis

Uddannelse i praksis Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige

Læs mere

Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland

Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet. RAR Sydjylland Samarbejde om og koordinering af VEU indsatsen på social- og sundhedsområdet 3 social- og sundhedsskoler i RAR Sydjyllands dækningsområde: Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Vejle/Horsens Social- og

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Side 2 af 5 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosF14 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 26/6 2017 samt mundtlig evaluering 19/6 2017

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere