Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder

Transkript

1 Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Opsamling på workshop den 27/6-2012

2 Dette er en opsamling af 15 socialøkonomiske virksomheders workshopdialog om deres erfaringer med at ansætte og træne udsatte borgere. På workshoppen diskuterede de socialøkonomiske virksomheder blandt andet følgende spørgsmål og temaer: Hvad ser de som de socialøkonomiske virksomheders styrker? Hvilke udfordringer står de overfor? Hvilke fremtidige muligheder ser de for socialøkonomiske virksomheder? Hvilke refleksioner gør de sig i forhold til en nyoprettet pulje for socialøkonomiske virksomheder? Hvilke anbefalinger og opmærksomhedspunkter formulerer de på baggrund af deres erfaringer? Sammenfatningen medtager ikke alt, hvad der blev sagt, men gengiver hovedtrækkene og bredden i deltagernes erfaringer og synspunkter. Workshoppen blev afholdt af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR). Direktør i SFR, Jakob Jensen og fuldmægtig Katrine Stenild gav en kort introduktion til styrelsens arbejde med socialøkonomiske virksomheder og til den nye pulje. Herunder præsenterede de et oplæg til kriterier samt målgrupper for puljen, hvorefter de lagde oplægget frem til diskussion. Oplæg til kriterier og målgrupper: I forhold til de socialøkonomiske virksomheder: ansætter udsatte borgere salg af ydelser og/eller produkter geninvestering socialt formål er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor har et CVR-nr. Målgrupper: fleksjobvisiterede med lille arbejdsevne førtidspensionister udsatte kontanthjælpsmodtagere udsatte personer uden for systemet. Følgende socialøkonomiske virksomheder deltog i workshoppen: Café Kaffegal, Fonden Allehånde, Grantoftegaard, Hugo Koldingpak ApS, INSP! Jobvækst A/S FO Århus, Kafé Kolind, KlarKurs/MultiTaske, Media-now, Møltrup Optagelseshjem, Place de Bleu, Råd og Dåd, Specialisterne, Telehandelshuset Smba, TV Glad Fonden. De søger alle at fremme beskæftigelsen for udsatte borgere gennem beskæftigelsesforløb og ansættelse i virksomhederne, samtidig med at de driver virksomhed på almindelige markedsvilkår. Side 1

3 De er samtidig meget forskellige. Forskellighederne drejer sig om virksomhedernes geografiske beliggenhed, om de er nyoprettede eller har flere års erfaring, om størrelse og antal ansatte, og om medarbejderne er ansat på særlige eller ordinære vilkår. Desuden er der tale om forskellige brancher og forretningsområder og forskellige selskabsformer, ligesom de retter sig mod forskellige grupper af udsatte borgere. Styrkerne ved socialøkonomiske virksomheder for borgeren De socialøkonomiske virksomheder er oprettet med henblik på at fremme beskæftigelsen for udsatte borgere og samtidig skabe nogle produkter, der kan sælges på almindelige markedsvilkår. De to forhold udgør rammerne for de socialøkonomiske virksomheders metodiske styrker. Metodiske kernepunkter Der er således per definition plads til borgere med særlige handicap, lidelser eller problemstillinger i de socialøkonomiske virksomheder. For nogle af borgerne tager det tid, førend de opdager, at de kan noget, og førend de kan bruge deres ressourcer og kompetencer aktivt. Denne periode, som både drejer sig om at få en oplevelse af tryghed, en oplevelse af fællesskab, tilegnelse af ny viden og nye færdigheder, betegner nogle socialøkonomiske virksomheder som en comfort zone. Ofte er det ikke de specifikke handicap eller særlige problemstillinger, der udgør hovedproblemerne, men netop spørgsmål om selvværd, økonomi m.v. Desuden har nogle socialøkonomiske virksomheder udviklet særlige uddannelses- og træningsprgrammer, der er målrettet borgere med specifikke handicap. Det at indgå i et arbejdsfællesskab og at bidrage til virksomhedens produktion er det andet metodiske kernepunkt. Det motiverer at producere noget, der har kvalitet, og som bliver solgt. Og det motiverer yderligere, at formålet ikke er profit men bl.a. bidrager til, at flere kan blive ansat i virksomheden. Samtidig ændres borgerens identitet fra en klient- eller sygdomsidentitet til en arbejdsidentitet. Effekt for borgeren Det er de socialøkonomiske virksomheders erfaring, at borgerne udvikler et andet sprog/en anden fortælling om sig selv. En fortælling, som retter sig mod arbejdsmarkedet i stedet for et sprog, som retter sig mod systemet. Borgeren klædes så at sige på til at klare sig selv og til at komme tættere på arbejdsmarkedet. De socialøkonomiske virksomheder er således med til at løfte overliggeren og give en højere status til borgeren, en status som borgeren tager med sig i mødet med kommunen og andre myndigheder og i familien og det personlige netværk. Samtidig skal man i de socialøkonomiske virksomheder hele tiden balancere mellem krav og ansvar og det, borgeren kan magte på et givet tidspunkt. Der er risiko for på den ene side at overkompensere og ikke have tilstrækkeligt fokus på borgerens udviklingsmuligheder og på den anden side at have for stort fokus på virksomhedens produktion og krav til leverancer. Side 2

4 Jobperspektivet kan både være ansættelse i den socialøkonomiske virksomhed og på kortere eller længere sigt job på det ordinære arbejdsmarked. Styrkerne ved socialøkonomiske virksomheder for kommunen De socialøkonomiske virksomheder ser deres styrker for kommunerne på en række områder: De socialøkonomiske virksomheder skaber forløb og job til borgere, der ikke umiddelbart kan rummes på det ordinære arbejdsmarked. Nogle af de socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde job til borgere med en meget begrænset og svingende arbejdsevne og med behov for en specifik arbejdstilrettelæggelse. Nogle har en specialiseret viden i forhold til en bestemt målgruppe, som kommunen har brug for beskæftigelsestilbud og job til. En af de socialøkonomiske virksomheder gav udtryk for, at kommunen med fordel kunne bruge dem som eksperimentarier og dermed få adgang til særlige kompetencer og erfaringer, som kan have værdi for den kommunale beskæftigelsesindsats. De socialøkonomiske virksomheder er innovative i forhold til udvikling af nye forretningsområder. Det skaber job og øger arbejdsudbuddet. Et samarbejde med kommunen vil kunne sætte ekstra skub i en udvikling, der kobler erhvervsudvikling sammen med beskæftigelse. Flere socialøkonomiske virksomheder oplever, de er kittet mellem borger, jobcenter og det ordinære arbejdsmarked, og at de kan være brobyggere i forhold til borgerens tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Styrkerne ved socialøkonomiske virksomheder for samfundet De socialøkonomiske virksomheder løser opgaver, der både har betydning for den generelle velfærdsudvikling og for det nære lokalsamfund. Tilbud om meningsfuld beskæftigelse tilpasset den enkeltes ressourcer og barrierer er en gevinst for borgeren, for virksomheden, for kommunen og for samfundet. Nogle socialøkonomiske virksomheder støtter op om botilbud og er involveret i lokale kultur- og fritidsaktiviteter, netværksaktiviteter m.m. De fremmer derved både udvikling og social inklusion i det lokalsamfund, de er en del af. De socialøkonomiske virksomheders funktion er således ikke begrænset til at skabe meningsfulde job på markedsvilkår for deres målgrupper. De er også omdrejningspunkt for frivillige netværk, og de bidrager på en række forskellige fronter til udviklingen af lokalsamfund. De socialøkonomiske virksomheder er i mange tilfælde omgærdet både af goodwill, prestige og status i lokalsamfundene, og der er således en Side 3

5 gensidig positiv påvirkning mellem virksomheden og lokalsamfundet. Alt i alt betyder det, at de socialøkonomiske virksomheder har en kapital og et ressourcegrundlag, som rækker langt ud over deres snævre beskæftigelses- og produktionsformål. De erfarne socialøkonomiske virksomheder bidrager gerne med analysemateriale til udvikling af de socialøkonomiske virksomheders rolle i den beskæftigelsespolitiske udvikling. De stiller sig gerne til rådighed som rollemodeller, som rådgivere for andre, med formidling af deres viden og erfaring vedrørende udvikling af deres virksomhed, metoder i forhold til særlige grupper, samarbejde med kommune, erfaringer fra administrative og lovgivningsmæssige udfordringer m.m. Ovenstående ydelser kan være en del af de socialøkonomiske virksomheders forretningsgrundlag, som kan øge omsætningen og skabe grundlag for flere job til udsatte borgere. Styrkerne ved socialøkonomiske virksomheder for det ordinære arbejdsmarked De socialøkonomiske virksomheder kan bidrage med at levere arbejdskraft, og de kan levere viden og føje flere dimensioner til det at være en rummelig arbejdsplads. De borgere, der efter et beskæftigelsesforløb eller en ansættelse i en socialøkonomisk virksomhed, bliver ansat i ordinære virksomheder kan være med til at udvide grænserne for normalitet. De kan også skabe større viden om specifikke handicap og lidelser, ligesom de kan skabe forståelse for de hensyn, en (rummelig) arbejdsplads skal tage. Endelig kan de socialøkonomiske virksomheder også bidrage med metodeviden om, hvordan målgrupperne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Denne viden kan bruges på ordinære arbejdspladser, som også påtager sig et socialt ansvar og hjælper udsatte grupper med opkvalificering og optræning. Udfordringer for socialøkonomiske virksomheder Udfordringerne for de socialøkonomiske virksomheder drejer sig dels om et behov for en større mangfoldighed, et behov for udbredelse af viden om og branding af socialøkonomiske virksomheder og dels om et behov for ressourcer, i form af kompetencer, rådgivning og penge, hvis der skal sikres vækst. De socialøkonomiske virksomheder understreger, at den enkelte virksomhed ikke passer til alle borgere, og at det er vigtigt at synliggøre, hvilke målgrupper der matcher virksomheden. Der er brug for stor mangfoldighed af socialøkonomiske virksomheder, hvis de mange specifikke udfordringer hos udsatte borgere skal tilgodeses, og hvis der skal være arbejdsopgaver og udfordringer, der matcher medarbejdernes interesser og kompetencer. Det har stor betydning for de socialøkonomiske virksomheders image, at de fokuserer på opkvalificering af deres medarbejdere. En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed på helt almindelige forretningsmæssige vilkår, som skal afsætte pro- Side 4

6 dukter og ydelser i konkurrence med ordinære virksomheder. Det kræver, at socialøkonomiske virksomheder på linje med det øvrige arbejdsmarked har fokus på medarbejderudvikling og konstant dygtiggørelse. Flere af de socialøkonomiske virksomheder nævner en række fordomme om socialøkonomiske virksomheder og understreger, at der er behov for at brande socialøkonomiske virksomheder, så der skabes større viden og indsigt. Det gælder både hos borgere, andre virksomheder, kommuner og i samfundet generelt. Måske er der brug for et andet ord for socialøkonomiske virksomheder. Der mangler ressourcer, hvis der skal skabes vækst af og i socialøkonomiske virksomheder. Der mangler startkapital/finansiering, og der mangler tid og overskud til at udnytte potentialerne for vækst. Ligeledes er der behov for rådgivning og kompetenceudvikling både i forhold til den daglige ledelse og i forhold til bestyrelsesarbejde. Udfordringer for borgeren Nogle af de borgere, der er tilknyttet socialøkonomiske virksomheder, kan have svært ved at overskue en eventuel lønindtægts betydning for offentlige ydelser, og nogle er derfor tilbageholdende i forhold til mulig ansættelse. Fordomme og manglende indsigt i socialøkonomiske virksomheder kan betyde, at udsatte borgere bliver stigmatiseret i forhold til det ordinære arbejdsmarked og i forhold til lokalsamfundet. Udfordringer i samarbejdet med kommunerne De socialøkonomiske virksomheder står overfor en række udfordringer i samarbejdet med kommunen. Der er mange administrative opgaver, der dræner virksomhedens indsats i forhold til borgerne og i forhold til udvikling af de forretningsmæssige potentialer i de socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne efterspørger en risikodeling mellem virksomhed og kommune. De socialøkonomiske virksomheder oplever tit, at kommunerne udsætter betalingen af deres tilgodehavender. Og der kan ofte være tale om store beløb, som tærer på virksomhedens økonomi. De kommunale udbudsregler og den kommunale udbudspraksis gør det vanskeligt for de socialøkonomiske virksomheder at komme i betragtning til de kommunale opgaver. Udfordringer i forhold til lovgivning m.v. Der findes en række lovgivningsmæssige barrierer, fx reglen om, at en afklarende virksomhedspraktik maksimum må vare 13 uger. Det er i mange tilfælde urealistisk kort. Desuden giver reglen om forholdstal mellem personer i beskæftigelsestilbud og ordinært ansatte problemer for de socialøkonomiske virksomheder. Endelig be- Side 5

7 tragtes reglen om, at man ikke kan tilmelde sig kurser, hvis ikke man er i job, som en barriere. Der mangler fleksibilitet, som skaber mulighed for de meget individuelle løsninger, som nogle af borgerne i de socialøkonomiske virksomheder har behov for. De regionale væksthuse mangler viden om rammerne for etablering og drift af socialøkonomiske virksomheder. Der er brug for specialisering og målretning af de regionale rådgivningstilbud. Udfordringer i forhold til det ordinære arbejdsmarked Der er brug for en generel oplysning om socialøkonomiske virksomheders virke: definition, roller og opgaver, økonomi/finansiering, produktionsvilkår m.m. De socialøkonomiske virksomheder skal indgå i og være af del af det lokale erhvervsnetværk. Både af hensyn til formidling af viden og erfaring fra socialøkonomiske virksomheder, men også for at hente inspiration til udvikling af egen virksomhed. Og skabe netværk til formidling af job til udsatte borgere. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til puljen De socialøkonomiske virksomheder ser ikke nogen problemer i de kriterier, SFR præsenterede i forhold til at kunne komme i betragtning til puljen. Der var heller ikke problematiseringer i forhold til de målgrupper, der skal have glæde af puljen. Der blev dog advaret mod eventuelt at definere resultatmål i form af antal borgere, der er i beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder, da dette skaber risiko for creaming, og for at man ikke i tilstrækkelig grad støtter medarbejderne i at komme videre til job i ordinære virksomheder. Fra de socialøkonomiske virksomheders side fremhæves det, at der er forskellige behov hos de socialøkonomiske virksomheder, der er i en startfase, og de mere etablerede. Dog er der generelt brug for risikovillig kapital. De nye socialøkonomiske virksomheder kan have brug for økonomisk støtte til opstart, som udover økonomiske midler også skal indeholde det kit, man kan få brug for. Desuden anbefales det, at der også bevilges støtte til opfølgning, dvs. løbende støtte i etableringsfasen. De mere etablerede socialøkonomiske virksomheder kan have brug for økonomisk støtte, der kan sikre vækst og fortsat innovation. Flere peger på, at der er behov for kompetenceudvikling ikke mindst i forhold til en mere langsigtet forretningsplan. Der kan eventuelt tænkes i støtte til ansættelse af en udviklingschef. Nogle så behov for støtte til en personalechef. Side 6

8 Også metodeudvikling er et område, der kan sættes fokus på gennem puljen. Det er her vigtigt, at metodeudviklingen målrettes forskellige målgruppers barrierer og behov for indsats, der kan give dem tilknytning til arbejdsmarkedet. Der var også forslag om, at puljen ikke fordeles til en række enkeltprojekter. Nogle af puljemidlerne kan med fordel bruges til at animere kommunerne til at bruge de socialøkonomiske virksomheder mere. Andre kan bruges på forskning og på erfaringsudveksling, hvor de mest erfarne virksomheder bidrager med deres viden til mindre erfarne socialøkonomiske virksomheder. En idé var at lave costbenefit analyser af de socialøkonomiske virksomheder, hvor man ser bredere end rent økonomisk på return on investment. Nogle foreslog at bruge puljemidler til forsøgsprojekter, der skal udvikle samarbejdet med kommuner, så der bliver mulighed for at eksperimentere med nye samarbejdsformer og med dispensation fra de regler, der er hæmmende i dag. På den anden side blev det pointeret, at det er vigtigt, at pengene ikke flyttes fra myndighed til myndighed. Midlerne skal gå direkte til socialøkonomiske virksomheder. De socialøkonomiske virksomheder havde også en række anbefalinger, der ikke specifikt retter sig mod puljen: Kommunerne burde have flere incitamenter til at benytte socialøkonomiske virksomheder. Eventuelt kan sociale klausuler ved udbud tilrettelægges på en sådan måde, at socialøkonomiske virksomheder tilgodeses. Der er brug for tilbud om rådgivning både på erhvervsdelen og på myndighedsdelen. Der er brug for tydeligere og enklere regler og rammer, som gør det lettere for socialøkonomiske virksomheder at navigere. Både ved opstart af socialøkonomiske virksomheder, når de er i drift, og når de skal udvikle. De socialøkonomiske virksomheder ser gerne et tættere samarbejde med det ordinære arbejdsmarked. Det kan handle om formidling af viden om udsatte borgere med specifikke kompetencer/barrierer og deres behov for særligt jobindhold, arbejdstilrettelæggelse og støtteredskaber m.m. Hvis de mange udsatte borgere skal have et tilbud om tilknytning på arbejdsmarkedet, er der brug for flere jobåbninger tilpasset deres særlige behov. Lær af de udenlandske erfaringer søg eventuelt viden gennem det internationale netværk af socialøkonomiske virksomheder: Side 7