AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen
|
|
- Sandra Ida Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Redegørelse for hidtidige danske klimaindsats Hermed fremsendes en opdateret version af notatet Den hidtidige danske klimaindsats på landbrugsområdet. Notatet inkluderer det tidligere fremsendte notat om Sammenligning af 27 EU landes drivhusgasudledninger fra hhv. malkekvæg, øvrig kvæg og svin for årene 1990, 2005 og Notatet er udarbejdet på baggrund af en bestilling fremsendt af NaturErhvervstyrelsen d. 23. maj 2016 til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og er led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Notatet er udarbejdet af Professor Jørgen E. Olesen, seniorforsker Troels Kristensen begge Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet samt seniorforsker Steen Gyldenkærne, Akademisk medarbejder Mette Hjorth Mikkelsen og Akademisk medarbejder Rikke Albrektsen alle Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 8. december 2016 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Side 1/1 Venlig hilsen Klaus Horsted Kopi til Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 8. december 2016 Den hidtidige danske klimaindsats på landbrugsområdet Jørgen E. Olesen, Steen Gyldenkærne, Mette Hjorth Mikkelsen, Rikke Albrektsen og Troels Kristensen Indledning Europa-kommissionen forventes i juni/juli 2016 at fremsætte en klimapakke, der omfatter forslag til en byrdefordelingsaftale for det ikke-kvotebelagte område. Denne byrdefordeling forventes at give Danmark reduktionsmål på pct. i forhold til 2005, hvilket sandsynligvis vil udfordre dansk landbrug i betydelig grad. MFVM ønsker derfor at informere EU-kommissionen om de reduktioner Danmark allerede har foretaget via miljø- og øvrige tiltag. NaturErhvervstyrelsen har den 23 maj 2016 anmodet DCA om for hver af følgende tre perioder 1) før 1990, 2) , 3) efter 2006 at redegøre for: a) Udviklingen i landbrugets udledninger. b) De konkrete virkemidler, landbruget generelt har anvendt. Desuden anmodes om en kort redegørelse for eksisterende viden om udviklingen i landbrugets produktivitet og klimaeffektivitet (udledninger per produceret enhed). Endvidere bedes om i muligt og relevant omfang sammenligninger med EU-gennemsnittet og/eller relevante EU-lande fsva. ovenstående. Det sidste element omkring sammenligning med andre EU-lande er på grund af den korte svarfrist ikke medtaget i dette notat. Udvikling i drivhusgasser fra dansk landbrug i den nationale opgørelse Drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren udgjorde i % af den samlede danske udledning. Angivet i CO 2 -ækv. er emissionen i 1990 opgjort til 12,7 mio. tons CO 2 -ækv. faldende til 10,57 mio. tons CO 2 -ækv. i 2014, hvilket svarer til et fald på 17 % (tabel 1). Landbrugsemissionerne i 2014 fordeler sig med 55 % fra metan, 43 % fra lattergas og de resterende 2 % fra CO 2 fra anvendelse af kalkning, urea og kulstofholdige gødninger. Reduktionen i den totale emission i perioden fra 1990 til 2014 skal ses i sammenhæng med faldet i N 2 O emissioner som fortrinsvis skyldes fald i anvendelsen af handelsgødning. Metan emissionerne har ikke ændret sig væsentlig i perioden fra 1990 til Der er sket et fald i emissionen fra fordøjelsesprocessen, men denne opvejes af en stigning i emissionen fra husdyrgødning forårsaget af skift i staldsystemer. 1
3 Tabel 1. Drivhusgasemissioner fra landbrugssektoren (DCE, 2016) CH4, tons Fordøjelse Husdyrgødning Halmafbrænding N2O, tons Husdyrgødning Gødning Atmosfærisk Depo. - Dyr Jord - direkte emission: Handelsgødning Husdyrgødning på jord Slam Græsning Afgrøderester Mineralisering Histosols Jord - indirekte emission: Atmofærisk Deposition Udvaskning Halmafbrænding CO2, tons Kalkning Urea Anden C-holdig gødning Sum CO2-ækv. kt Udvikling i klimaeffektivitet i den nationale opgørelse Tabel 2 viser drivhusgasemissioner for henholdsvis malkekvæg og slagtesvin som udgør de vigtigste husdyrkategorier og slåedes bidrager med ca. 40 % af den samlede emission fra landbrug. I udledningerne fra malkekvæg og slagtesvin er taget højde for de emissionskilder der er direkte relateret til husdyrene, dvs. emissioner fra fordøjelsesprocessen, husdyrgødningen, afsætning fra græssende dyr samt fra husdyrgødningen som er udbragt på landbrugsjord. Emissionerne pr. malkeko steg fra 4,6 tons CO 2 -ækv. per ko i 1990 til 5,7 tons CO 2 -ækv. per ko i 2014 hvilket skyldes et øget foderindtag som følge af stigende mælkeydelse. Opgøres emissionen pr. kg produceret mælk ses at der i perioden er sket en produktionseffektivitet fra en udledning på 0,74 kg CO 2 -ækv. per kg mælk i 1990 til 0,62 kg CO 2 -ækv. per kg mælk i Disse tal for Danmark er lidt højere end de tal der er opgjort ved sammenligningen mellem de forskellige EUlande i slutningen af dette dokument, fordi emissionen fra udbragt husdyrgødning er inkluderet i tabel 2 mens det ikke har været muligt at inkludere denne emission i EU-sammenligningen. Følgelig er tallene EU sammenligningen i tabel 6 lavere. For svin gælder, at der i den danske opgørelse i tabel 2 angives en beregnet emission per produceret slagtesvin, mens der i EU- 2
4 sammenligningen angives emissionen per årssvin i det pågældende land, dvs. inklusive søer og smågrise baseret på landenes opgørelser af svinebestanden. Den total emission fra produktionen af slagtesvin er ikke steget betydeligt i perioden fra , trods en stigning i antallet af producerede slagtesvin. Faldet skyldes fortrinsvis et fald i emissionen fra håndtering af husdyrgødning som et resultat af ændring i staldtypefordeling i retning af staldtyper hvor gødningens opholdstid i stalden er kortere, og hvor metanudledninger derfor er lavere. Tabel 2. Drivhusgasemissioner fra malkekvæg og slagtesvin (DCE, 2016). Malkekvæg Fordøjelsesproces kt CH4 93,95 90,72 80,93 78,98 83,42 85,11 87,04 Husdyrgødning kt CH4 13,15 14,01 16,44 17,08 16,78 17,40 17,10 Husdyrgødning kt N2O 0,66 0,60 0,55 0,54 0,57 0,59 0,58 Afsat på græs kt N2O 0,46 0,41 0,38 0,21 0,12 0,13 0,12 Husdyrgødning udbragt på jord kt N2O 1,21 1,09 0,99 1,00 1,09 1,12 1,12 Total emission kt CO2-ækv Emission per malkeko tons CO2-ækv. 4,476 4,619 4,724 5,179 5,345 5,343 5,595 Emission per liter mælk Kg CO2-ækv. 0,742 0,726 0,664 0,657 0,629 0,619 0,615 Slagtesvin Fordøjelsesproces kt CH4 7,02 7,91 8,48 9,17 8,57 8,12 8,34 Husdyrgødning kt CH4 22,91 31,10 34,91 36,76 32,82 30,64 31,11 Husdyrgødning kt N2O 0,88 0,82 0,78 0,85 0,59 0,51 0,50 Afsat på græs kt N2O <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 <0,00 Husdyrgødning udbragt på jord kt N2O 0,91 0,84 0,90 1,00 0,81 0,77 0,78 Total emission kt CO2-ækv Emission per produceret slagtesvin tons CO2-ækv. 0,078 0,071 0,070 0,071 0,067 0,067 0,069 Udledning fra landbrugsjord Udledning fra mineralske jorder I de nationale opgørelser anvendes modelberegninger til beregning af CO 2 udledningen. Generelt er de mineralske jorde samlet set stort i ligevægt med hensyn til kulstofindholdet, hvorfor der ikke er større ændringer mellem år (Taghizadeh-Toosi et al., 2014), og disse er derfor udeladt her. 3
5 Udledning fra organiske jorder Der er store udledninger af drivhusgasser fra dyrkning af organiske jorder. Danmark har sammen med de øvrige nordligt beliggende lande i EU et forholdsvis stort dyrket areal på organisk jord. I tabel 3 er vist arealudviklingen samt udledningen fra organiske jorde som afrapporteret til EU og UNFCCC. Det ses at det dyrkede areal på organisk jord er reduceret med ca. 40 % siden For 1990 og frem til 2009 findes der ikke gode data. Fra 2010 angiver NaturErhvervstyrelsens IMK system arealernes præcise beliggenhed. Fra 2010 og frem kan det konstateres at der forsvinder ca ha organisk jord i omdrift ud af IMK. Ikke alle af disse arealer kan genfindes som vådområdeetablering eller andet. Der er derfor en stor usikkerhed om nogle af disses arealers aktuelle dræningstilstand som er den vigtigste parameter for drivhusgasemissionen fra disse jorder. Udviklingen bør derfor tages med forbehold. Tabel 3. Udvikling i areal med dyrket og drænet organisk jord i Danmark og tilhørende emissioner Relativ siden 1990 Annual crops + grass in rotation Area, ha Permanent grass Total area, > 6 % OC, ha Emissions, kt CO2/yr Annual crops + grass in rotation Permanent grass Total emission, kt CO2/yr Udvikling i landbrugets effektivitet i Danmark Kristensen et al. (2015) undersøgte udviklingen i udledningerne af drivhasgasser fra dansk mælkeproduktion i perioden (tabel 4). Dette omfatter fire typiske situationer i løbet af denne periode: A) 1920 en periode med lokal baseret produktion, B) 1950 en periode med begyndende mekanisering og introduktion af eksterne ressourcer som gødning og proteinfoder, C) 1980 en periode med intensiv brug af eksterne ressourcer som gødning og proteinfoder, og D) 2010 dagens landbrug med fokus balance mellem produktion med miljøeffekter. I hele perioden er der sket en betydelig stigning i mælkeydelsen pr. ko. Der er også sket en stigning i energiudnyttelse og proteinudnyttelse. Energiudnyttelsen vil være knyttet til hvor store udledninger af metan, der kan forventes pr. produceret enhed, mens proteinudnyttelsen vil være knyttet til hvor store udledninger af lattergas der forventes pr. produceret enhed. Fra 1980 til 2010 er der sket en mindre stigning i energiudnyttelsen og en betydelig stigning i proteinudnyttelsen. Den faldende udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed er derfor en kombineret effekt af både stigende energinyttelse og stigende kvælstofudnyttelse. Det skal bemærkes at data i tabel 2 er baseret på nationale emissioner, mens data i tabel 4 fra Kristensen et al (2015a) er produkt emissioner baseret på livscyklus opgørelser. Andelen af den beregnede produkt emission forårsaget af handelsgødnings- og foderimport stiger fra 9 % i 1950 til 20 % i 1980 og falder til 15 % i 2010, primært pga. faldende import af handelsgødning. 4
6 Tabel 4. Udvikling i produktivitet (mælkeydelse kg pr. ko), energiudnyttelse (%), proteinudnyttelse (%) samt drivhusgasudledninger pr. produceret mængde mælk (kg CO 2 -ækv pr. kg mælk) og kød (kg CO 2 -ækv. pr. kg kød) (Kristensen et al., 2015a). Periode Ydelse (kg mælk/ko) Energiudn. (%) Proteinudn. (%) Drivhusgas (kg CO 2 /kg mælk) Drivhusgas (kg CO 2 /kg kød) ,27 25, ,92 18, ,02 20, ,81 16,3 Kristensen et al. (2015b) har opgjort udviklingen i produktivitet og ressourceeffektivitet i dansk landbrug for perioden 1990 til 2012, opdelt mellem planteproduktion, svineproduktion og mælkeproduktion. Energiudnyttelsen er opgjort som foderenheder pr. kg tilvækst eller produceret animalsk udbytte (mælk og kød) og kvælstofudnyttelsen som proteinforbruget (tabel 5). For svineproduktionen er der i perioden sket et fald i foderforbruget på 6 %, mens proteinforbruget er faldet med 22 % i samme tidsrum. For mælkeproduktionen er foder- og proteinforbruget mindst midt i perioden, hvilket primært skyldes ændringer i fodernormerne, hvor der fra 2010 er sket et forøgelse af foderbehovet til opdræt med 17 %. Tabel 5. Udvikling i produktivitet i dansk svinebrug og mælkeproduktion opgjort som foderenheder (FE) og protein pr. kg tilvækst i svineproduktionen og pr. kg animalsk udbytte (mælk og kød) i mælkeproduktionen. Svineproduktion Mælkeproduktion År FE pr. kg tilvækst Protein g pr. kg tilvækst FE pr. kg AU , , , , , , , , , , , , Protein g pr. kg AU For kvælstoffets vedkommende kan der også ses på ændringer i kvælstofudnyttelsen (Neffektivitet). Dette er vist i figur 1 for korn-, svin- og mælkeproduktion i perioden Det ses at N-udnyttelsen har været uændret i kornproduktionen, men stigende for svine- og mælkeproduktionen. Effekten af øget udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen er i denne opgørelse tillagt husdyrproduktionen. Årsagerne til øget N-udnyttelse skyldes dog flere forhold, både en bedre udnyttelse af kvælstof fra den udbragte gødning og en bedre udnyttelse af kvælstof i foderet. Det ses dog, at stigningen i kvælstofudnyttelsen var størst i perioden og noget lavere i den efterfølgende periode, hvilket skyldes at de væsentligste tiltag som følge af vandmiljøreguleringen blev taget inden
7 Figur 1. Kvælstofudnyttelse (N-effektivitet) opgjort som systemet produktion (plante og husdyrprodukter) i forhold til forbruget af kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning og fiksering for korn-, svine- og mælkeproduktion i perioden Stolperne viser N-effektivteten og linjerne viser den relative ændring (%) siden 1990 (Kristensen et al., 2015b). Årsager til reduktioner i udledningerne Ændringerne i landbrugets udledninger af drivhusgasser i perioden siden 1990 skyldes en kombination af flere faktorer: Øget produktivitet i både plante- og husdyrproduktionen, som øger effektiviteten i form af højere udbytter/ydelse pr. input i form af energi eller kvælstof. Denne øgede effektivitet har været gældende i hele perioden, med for kvælstofudnyttelsens vedkommende er den dog aftaget siden Stigningen energieffektivitet er også ganske beskeden i perioden siden Specifikke tiltag og regulering (Vandmiljøplaner) til at mindske landbrugets kvælstofudledninger af ammoniak og nitrat, som har reduceret de indirekte udledninger af lattergas fra nitratudvaskning og ammoniakfordampning, men også medvirket til at mindske brugen af kvælstof i handelsgødning og dermed reducere de direkte udledninger af lattergas fra gødningsanvendelsen. Specifikke tiltag, der reducerer landbrugets udledninger af drivhusgasser, men som dog kun har haft mindre effekt i perioden: o Forbud mod halmafbrænding. Dette er dog gennemført i 1989, og har medført at der er i den efterfølgende periode har været end lavere reduktion i kulstofindhold i jorden end der ellers ville have været tilfældet. Dette har ikke påvirket øvrige udledninger. o Øget anvendelse af biogas fra husdyrgødning, som reducerer metanudledningerne fra lagret gylle. o Støtte til udtagning af lavbundsjord, som har reduceret CO 2 -udledninger fra dyrkede og drænede tørvejorder. 6
8 Sammenligning af 27 EU landes drivhusgasudledninger fra hhv. malkekvæg, øvrig kvæg og svin for årene 1990, 2005 og Det følgende er en opdatering af afsnittet Sammenligning mellem Danmark og gennemsnitlig EU i DCA-notatet Den hidtidige danske klimaindsats på landbrugsområdet af 22. juni Dette afsnit sammenligner landbrugsemissionerne fra malkekvæg, øvrig kvæg og svin. I sammenligningen indgår emissioner fra fordøjelsesprocessen (CH 4 ), husdyrgødningshåndtering (CH 4 og N 2 O) og afgræsning (N 2 O). Datasættet inkluderer 27 EU lande og er hentet fra UNFCCC s hjemmesxside den 1 august Estland har ikke uploaded deres opgørelser til UNFCCC s hjemmeside, hvorfor disse ikke indgår i opgørelsen. I opgørelserne indgår kun afrapporterede emissioner i tabellerne: Table3.As1, Table3.B(a), Table3.B(b). N2O-emission fra afgræsning er beregnet ud fra Table3.B(b). N 2 O-emissioner som hidrører fra husdyrgødning tilført landbrugsjord (Table3.D) er ikke inddraget i opgørelsen, da data ikke indeholder information om emission fordelt på husdyrtyper. I det følgende er der sammenlignet drivhusgasemissionerne fra: EU-27, Danmark, det produktionsmæssige vægtede gennemsnit for de seks lande som er foreslået til at have det laveste reduktionsmål indenfor EU i 2030 (Litauen, Letland, Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Polen), de syv lande som er foreslået det højeste reduktionsmål (Sverige, Tyskland, Storbritannien, Luxembourg, Frankrig, Finland og Danmark) samt midtergruppen på 14 lande som er foreslået at have medium reduktionsmål med undtagelse af Estland. De estimerede emissioner er opgjort 1) per liter produceret mælk 2) per styk øvrig kvæg 3) per svin Tallene er vægtede gennemsnit for at korrigere for produktionsforskelle mellem landene. For hver kategori er der inkluderet nogle få faglige kommentarer. I to enkeltstående tilfælde (Holland) har det ikke været muligt på baggrund af landet indberetninger i CRF erne (Common Reporting Format) til UNFCCC at lave en fordeling af N 2 O emissionen. Her er der foretaget en fordeling på baggrund af sammenlignelige tal fra nabolande. Disse to tilfælde har en meget lille betydning for det samlede billede. N 2 O fra græssende dyr er inkluderet og fordelt på baggrund af de afrapporterede N udskillelses rater under afgræsning. For kvæg gælder, at CH 4 emissionen fra fordøjelsesprocessen er den vigtigste emissionskilde. CH 4 fra fordøjelsesprocessen udgør normalt 75-90% af den totale metanemission. For intensivt kvæghold, hvor kvæget har gyllebaserede systemer, er der ofte tale om en relativ stor emission fra husdyrgødningen. I mere tørre klimaer, såsom i det sydlige Europa, og i mindre intensivt kvæghold anvendes ofte fast gødning. Under disse forhold er CH 4 -emissionen af mindre betydning, mens der sker en øget N 2 O-emission. For svin gælder det modsatte. CH 4 fra fordøjelsesprocessen er meget begrænset. Den største kilde er derfor gødningshåndteringen. Gyllebaseret håndtering af gødningen er mest almindelig i intensive svinebedrifter. I mindre udviklede lande er der typisk en højere andel af svin på staldsystemer hvor 7
9 der anvendes fast gødning, hvilket giver en mindre emission. For svin er derfor især temperaturen vigtig, hvor lande med lave temperaturer er en relativ mindre CH 4 -dannelse sammenlignet med lande som har et varmere klima. Dette bør indgå i vurderingen af de nedenstående tal. Malkekøer mælkeproduktion I figur 2 og tabel 6 er vist de estimerede emissioner per liter produceret mælk. Siden 1990 er der sket et fald i emissionen per liter produceret mælk. Dette skyldes en højere mælkeproduktion per kg malkeko. I samme periode er emissionen per malkeko steget på grund af et øget foderindtag (ikke vist). Lande som har et højt produktionsniveau har generelt en emission på 0,55-0,60 kg CO 2 -ækv. per liter mælk i Lande med en lav produktivitet er opgjort til at have en emission på 0,60-0,70 kg CO 2 -ækv. per liter mælk i Med den nuværende viden omkring fodring og produktionsteknologier vurderes den nedre grænse for CO2 produktionen til omkring 0,45-0,50 kg CO 2 -ækv. per liter mælk med de nuværende anvendte staldtyper. Figur 2. Drivhusgasemissionen per liter produceret mælk, kg CO 2 -ækv./liter mælk. Tabel 6. Drivhusgasemissionen per liter produceret mælk, kg CO 2 -ækv./liter mælk EU-27, gennemsnit 0,79 0,65 0,61 Danmark 0,66 0,58 0,55 Lavt reduktionsmål 0,90 0,77 0,66 Medium reduktionsmål 0,89 0,68 0,63 Højt reduktionsmål 0,72 0,61 0,57 Øvrig kvæg Figur 3 og tabel 7 viser emissionen fra øvrig kvæg. Som for mælkekvæg er CH 4 -emissionen fra fordøjelsesprocessen den dominerende kilde. Forskellen på emissionen for øvrig kvæg landene imellem er betydelig mindre for malkekvæg. 8
10 I lande hvor kødkvæg udgør en relativ stor andel af den samlede landbrugsproduktion, vil også emissionen være relativ stor, fordi opvæksten er mindre intensiv. Da kødkvæg oftest afgræsser eller holdes på gødningssystemer med fast husdyrgødning, er CH 4 -emissionen lav, hvilket der bør tages hensyn til ved en sammenligning. Mindre intensive produktionssystemer vil normalt også have en relativ høj drivhusgasemission per kg produceret kød, men typisk for østeuropæiske lande er andelen af øvrig kvæg meget lille og begrænset til opdræt af kvier. Lande med en intensiv mælkeproduktion opdrætter typisk kalvene i intensive systemer som typisk er gyllebaseret og derfor har en højere metanemission. Det betyder at lande med intensiv produktion oftest har en højere emission per dyr sammenlignet med lande, som har en stor andel af kødkvæg som er ekstensivt drevet. Samlet giver det et kompliceret billede, og det er derfor vanskeligt at drage konklusioner på det nærværende grundlag. Den væsentligste grund til at Danmark har en af de laveste emissioner per øvrig kvæg skyldes primært, at Danmark næsten udelukkende har malkekvæg og øvrig kvæg derfor er kalve som opdrættes i intensive systemer med høj foderudnyttelse. Ændring i den danske emission fra 1990 til 2005 skyldes primært en forskydning i gødningshåndteringen mod gyllebaserede systemer. Figur 3. Drivhusgasemissionen per øvrig kvæg, kg CO 2 -ækv./stk./år. Tabel 7. Drivhusgasemissioner per øvrig kvæg, kg CO 2 -ækv./stk./år EU-27, gennemsnit Danmark Lavt reduktionsmål Medium reduktionsmål Højt reduktionsmål Svin Svin produceres mere eller mindre intensivt. De fleste EU lande har dog en intensiv svineproduktion og derfor er produktionen generelt sammenlignelig på tværs af landene. Som nævnt ovenfor er den største emission fra svin knyttet til håndtering af husdyrgødningen. Da CH 4-9
11 dannelsen er en temperaturafhængig proces, betyder det, at for samme produktionssystem, vil lande som befinder sig i varmere klima have en større drivhusgasemission end nordligt liggende lande. Andre faktorer som gør det vanskeligt at sammenligne forskellige landes emissioner er at a) flere lande har udviklet nationale metoder som ikke er sammenlignelige, b) nogle lande inddrager at der er krav om flydelag på gyllen (som i Danmark) og som kan være med til at reducere CH 4- emissionen, mens andre ikke gør det fordi dette krav ikke findes, c) fordelingen af produktionssystemer for svin med henholdsvis gylle og fast gødning er meget vigtig, fordi gødningen er den væsentligste kilde. I sammenligningen i figur 4 og tabel 8 er emissionen opgjort per årssvin og ikke per produceret slagtesvin som for Danmark i tabel 2. Det skyldes at emissionen i afrapporteringerne for de enkelte lande ikke er opdelt i undergrupper, såsom søer og slagtesvin. I figur 4 og tabel 8 er vist den rapporterede udvikling siden Danmark er blandt de lande, som har den laveste emission per gris, men ikke den laveste, selvom de danske svineproducenter anses for at være blandt de mest effektive. Der er flere grunde til dette. Bl.a. har Danmark udarbejdet nationale emissionsfaktorer, som er højere end IPCC default for det klimaområde som Danmark tilhører, mens Sverige har udarbejdet nationale værdier der er lavere end IPCC s default værdier. Det betyder alt andet lige, at den afrapporterede emission i Sverige bliver mindre end i Danmark for samme effektivitetsniveau. Gruppen af lande som har det laveste reduktionsmål viser en lav gennemsnitlig udledning. Det skyldes delvis, at disse lande afrapporterer en lav N 2 O-emission, fordi de angiver, at deres gylle opbevares uden flydelag. Polen befinder sig i denne gruppe. Den polske svineproduktion udgør en meget stor del af denne gruppe (48%). Polen har afrapporteret, at 75% af deres svineproduktion sker i systemer med fast gødningshåndtering. Disse produktionssystemer har en lav CH 4 emission sammenlignet med gyllesystemer. Samlet set ender Polen derfor op med en emission på 112 kg CO 2 -ækv./gris/år og fordi produktionen i Polen udgør en meget stor del af den samlede produktion i denne gruppe bliver gennemsnittet lavt. Samlet set har denne gruppe med det laveste reduktionsmål derfor en udledning, som svarer til gruppen med det højeste reduktionsmål. Figur 4. Drivhusgasemissionen per gris, kg CO 2 -ækv./gris/år. 10
12 Tabel 8. Drivhusgasemissionen per gris, kg CO 2 -ækv./gris/år EU-27, gennemsnit Danmark Lavt reduktionsmål Medium reduktionsmål Højt reduktionsmål Referencer DCE, Udtræk af den nationale emissionsopgørelse. 24. maj Kristensen, T., Aaes, O., Weisbjerg, M.R., 2015a. Production and environmental impact of dairy cattle production in Denmark Livestock Science 178, Kristensen, T., Kristensen, I.S., Hermansen, J.E., 2015b. Kvantificering af produktion og ressourceeffektivitet i jordbruget korn mælk og svinekød. DCA Rapport nr Sommer, S.G., Olesen, J.E., Petersen, S.O., Weisbjerg, M.R., Valli, L., Rodhe, L. & Béline, F. (2009). Region-specific assessment of greenhouse gas mitigation with different manure management strategies in four agroecological zones. Global Change Biology 15, Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J.E., Kristensen, K., Elsgaard, L., Østergaard, H.S., Lægdsmand, M., Greve, M.H., Christensen, B.T., Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils during : effects of management. European Journal of Soil Science 65, UNFCCC Danmarks og EU's afleveringer til FN per 215 april
Udvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereBemærkninger til udkast til klimafremskrivning
Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 5. januar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereKategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug
Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om drivhusgasser DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 30. maj 2012
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mere- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -
7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereDansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv
Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereKVANTIFICERING AF PRODUKTION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET I JORDBRUGET - KORN, MÆLK OG SVINEKØD
KVANTIFICERING AF PRODUKTION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET I JORDBRUGET - KORN, MÆLK OG SVINEKØD TROELS KRISTENSEN, IB S. KRISTENSEN OG JOHN E. HERMANSEN DCA RAPPORT NR. 055 FEBRUAR 2015 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereKødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereKvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) AARHUS AU UNIVERSITET
Kvæg og klima Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) DCA rapport nr. 001 december 2011 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 27. februar 2019 Journal 2019-760-001231 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Oplysning om kortgrundlag for
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mere