I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
|
|
|
- Peder Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold Årsstatistik Indhold... 1 Eksport af avlsdyr... 2 Sædeksport... 3 Registrerede dyr... 4 Reproduktionsresultater... 5 Produktionsresultater... 7 Kalvenes vægt ved fødsel, 200 dage og 365 dage... 8 Reproduktion... 9 Slagteresultater Slagteresultater, kødkvæg krydset på malkekvæg Bedømmelse af tyre og køer Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg... 23
2 Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er mere end halveret. Det er især Aberdeen-Angus og Hereford der er faldet i antal, mens eksporten af Highland Cattle er næsten fordoblet. Tabel 1. Eksport af avlsdyr Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Highland Cattle Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Eksport i alt
3 Sædeksport Sædeksporten faldt drastisk målt på antal doser, men prisen pr. dosis steg markant fra 25 kr. til 112 kr. pr. dosis. VikingGenetics International har formidlet eksporten af sæd til 14 forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien kr. Det betyder, at der nu primært afsættes sæd på højprismarkederne, mens bulkvaremarkederne delvist er tabt. Tabel 2. Eksport af sæd, antal sæddoser, Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d'aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Highland Cattle Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental I alt
4 Registrerede dyr Den 1. oktober 2008 var der registreret kødkvægsdyr, hvilket er flere end året før. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr og ikkestambogsførte dyr). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er fortsat næststørste race med renracede dyr, og Hereford er den tredjestørste race med renracede dyr. Tabel 3. Antal dyr og antal besætninger inden for den enkelte race, 1. oktober Antal dyr og besætninger Renracede dyr Renracede Køer Besætninger med renracede dyr Krydsningsdyr % af % af % af Race Krydsningskøer Besætninger med krydsnings dyr % af LIM SIM HER CHA ANG HLC BAQ GAL DEX GRA KOR PIE BBK SAL BRK GEL ØVR I alt
5 Reproduktionsresultater Antallet af insemineringer med kødracesæd er faldende. Især forbruget på malkekøer har været faldende i en tid med stigende mælkepriser og god afsætning på kvier af malkeracer. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd. Race 2008 Insemineringer % fordelt på racer 1. ins. I alt ins. % ændring ANG 4, ,9 BBK 8, ,2 BAQ 4, ,6 CHA 7, ,0 DEX 0, ,1 GAL 0, ,6 GRA 0, ,3 HER 8, ,6 HLC 0, ,3 KOR 0, ,5 LIM 33, ,1 PIE 0, ,4 SAL 0, ,4 SIM 29, ,2 Øvrige 0, ,2 I alt 100, ,3 Tabel 5. Fødselsstatistik for 1. kalvs køer, seneste 12 pr. 1. oktober 2008, kalve efter kendt far. Race Antal født Antal vejet ved fødsel Vægt ved fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde dg LIM ,7 66,7 12,8 4,3 3,1 5,1 1,7 0,7 SIM ,3 52,5 19,4 6,3 6,7 7,1 2,3 0,5 HER ,4 70,3 10,7 3,4 4,6 6,0 4,6 0,8 ANG ,3 75,5 6,0 3,4 2,5 7,2 1,7 0,3 CHA ,6 48,7 28,9 6,4 9,8 7,7 1,9 0,6 SHK ,5 84,9 1,8 1,4 1,4 4,7 2,2 0,0 BAQ ,4 56,7 23,2 6,7 8,7 10,2 2,8 0,4 DEX ,6 74,8 9,4 1,3 3,8 4,4 1,3 0,0 GAL ,1 78,6 5,0 2,3 2,3 4,5 0,5 0,5 KOR ,8 52,3 20,5 9,1 4,5 4,5 0,0 0,0 GRA ,8 56,7 19,4 6,0 7,5 4,5 0,0 0,0 PIE ,4 42,3 30,8 0,0 11,5 3,8 0,0 3,8 SAL ,9 81,3 12,5 0,0 6,3 0,0 0,0 0,0 Bemærk, at tallene skal vurderes i forhold til antallet af fødte og vejede dyr! 5
6 Tabel 6. Fødselsstatistik for køer seneste 12 pr. 1. oktober 2008, kalve efter kendt far. % vanskelig Race Antal født Antal vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde dg LIM ,8 82,2 3,4 1,0 1,0 2,4 1,9 0,5 SIM ,1 74,5 6,8 1,6 2,1 3,5 1,7 0,5 HER ,8 81,4 3,8 0,6 1,0 2,8 1,2 0,2 ANG ,1 84,5 1,8 0,4 0,5 2,2 1,5 0,6 CHA ,1 75,5 10,9 2,6 3,0 4,4 1,5 0,5 SHK ,3 87,3 0,4 0,3 0,3 1,2 2,4 0,4 BAQ ,8 80,0 10,6 2,8 2,0 4,5 0,8 0,9 DEX ,2 86,1 2,1 0,4 0,8 2,3 0,2 0,0 GAL ,8 84,8 0,3 0,4 1,0 2,3 0,3 0,4 KOR ,7 78,6 5,3 0,8 2,3 3,1 1,5 1,5 GRA ,7 76,8 7,2 1,4 3,6 2,9 0,0 0,0 PIE ,7 63,1 27,0 1,8 6,3 7,2 0,9 0,0 SAL ,3 98,1 0,0 0,0 0,0 1,9 5,6 0,0 BBK ,9 53,6 19,0 4,8 10,7 6,0 0,0 0,0 Bemærk, at tallene skal vurderes i forhold til antallet af fødte og vejede dyr! Tabel 7. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2007 Pct. dødfødte 1) 2008 Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 2007 Fars race Antal kælv. Antal kælv ANG 20 90,0 55,6 16,7 10, ,7 86,0 10,0 1,4 5,3 BBK 26 73,0 57,9 10,5 23,0 26, ,2 65,4 28,0 8,5 6,8 BAQ 18 72,2 38,5 38,5 12,0 22, ,3 67,2 22,4 6,8 5,3 CHA 5 60,0 100, ,9 64,6 24,4 7,1 7,6 HER 41 43,9 83,3 11,0 16,1 4, ,3 81,0 15,9 4,0 8,9 LIM ,4 50,0 34,4 12,0 10, ,2 70,7 22,0 5,5 4,3 SIM ,1 45,6 30,1 7,3 15, ,4 72,6 20,7 7,7 5,8 1) Pct. dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel. Pct. dødfødte 1) 6
7 Produktionsresultater renracede kalve Tabellen viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 2008, hvilket er flere end i 2007 og således en fortsat stigning i forhold til de foregående år. Der kunne registreres flere renracede kalve på årsbasis, idet der findes mere end renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden kendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Tabel 8. Antal fødte, renracede kalve 2005, 2006, 2007 og 2008 ( ). Race 2004/ / / /08 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Highland Cattle Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental I alt
8 Kalvenes vægt ved fødsel, 200 dage og 365 dage En vigtig forudsætning for et godt avlsarbejde og god produktionseffektivitet er vejning af alle dyrene regelmæssigt. Det officielle vejeprogram indebærer vejning ved fødsel, fravænning og ved et års alderen. Tabel 9. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier for renracede kalve. Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Race Antal Kg Antal Kg Antal Kg Antal Kg Antal Kg Antal Kg ANG BBK * * BAQ CHA DEX GAL * * * * GRA HER KOR LIM PIE SAL SIM SHK *) = For få data. 8
9 Reproduktion Indtægterne i ammekoproduktionen hænger nøje sammen med antallet af kælvninger i forhold til antallet af køer. Målet for alle racer, og besætninger, bør være et kælvningsinterval på ca. 365 dage og at der fødes en kalv pr. årsko. Alderen ved første kælvning svinger lidt fra race til race. Tabel 10. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit. Race Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. Kælvning, Kalve/årsko ANG ,1 26,3 27,9 26,6 1,0 0,9 1,0 1,0 BBK ,7 29,4 30,4 29,3 * * * * BAQ ,5 32,6 31,8 32,1 1,0 1,0 1,0 1,0 CHA ,6 30,2 30,2 30,4 0,9 1,0 1,0 1,0 DEX ,7 25,3 25,3 24,9 0,9 0,9 0,9 1,0 GAL ,9 37,0 33,6 28,7 0,7 0,9 0,8 0,9 GRA ,1 26,7 26,2 26,1 1,0 0,9 1,0 1,0 HER ,2 28,3 27,9 27,6 1,0 1,0 1,0 1,0 KOR ,0 28,8 30,3 26,5 0,8 1,1 1,0 1,0 LIM ,4 30,0 30,0 30,1 1,0 1,0 1,0 1,0 PIE ,0 32,8 29,8 28,1 0,8 0,8 0,8 0,7 SAL ,5 29, ,2 1,0 SIM ,6 28,7 29,7 29,2 1,0 1,0 1,0 1,0 SHK ,0 36,2 37,2 35,6 0,9 0,9 0,9 0,9 *) = Krydsningskalve er ikke med i statistikken derfor er Belgisk Blåhvidt Kvæg udeladt af statistikken, da langt de fleste første kalvs køer føder krydsningskalve. -)= For få data. 9
10 Slagteresultater Tabel 11. Slagtedata for kødkvægsungtyre slagtet i periode 1. oktober september Simmental Alder ved slagt ,9 9,6 11, ,1 12,3 16,6 Slagtevægt Form 928 9,1 7,0 11, ,1 7,0 11,0 Fedme 928 2,6 2,0 3, ,6 2,0 3,0 Nettotilvækst Highland Cattle 30 Alder ved slagt 18 10,7 9,5 11, ,1 15,7 28,8 Slagtevægt Form 8 2,5 1,0 6, ,8 3,0 7,0 Fedme 8 1,4 1,0 3, ,4 1,0 3,0 Nettotilvækst Dexter Alder ved slagt 10 10,5 8,9 11, ,4 15,6 26,7 Slagtevægt Form 2 3,5 3,0 4,0 41 5,2 3,0 8,0 Fedme 2 2,0 1,0 3,0 41 2,6 2,0 3,0 Nettotilvækst Grauvieh Alder ved slagt 31 10,5 9,5 11, ,0 12,5 16,6 Slagtevægt Form 20 9,9 7,0 13, ,4 8,0 13,0 Fedme 20 2,3 2,0 3,0 53 2,7 2,0 3,0 Nettotilvækst
11 Aberdeen- Angus Alder ved slagt ,9 9,4 11, ,8 12,7 17,2 Slagtevægt Form 205 8,2 6,0 11, ,6 6,0 11,0 Fedme 205 3,1 2,0 4, ,3 2,0 4,0 Nettotilvækst Galloway Alder ved slagt 16 10,4 8,9 11, ,5 12,7 17,7 Slagtevægt Form 11 6,8 4,0 10,0 62 7,4 5,0 9,0 Fedme 11 2,4 1,0 3,0 62 3,2 3,0 4,0 Nettotilvækst Hereford Alder ved slagt ,9 9,6 11, ,6 12,6 17,1 Slagtevægt Form 570 7,6 5,0 10, ,8 5,0 10,0 Fedme 570 3,0 2,0 4, ,1 2,0 4,0 Nettotilvækst Blonde d aquitaine Alder ved slagt ,0 9,9 11, ,2 12,3 16,5 Slagtevægt Form ,5 10,0 14, ,9 10,0 14,0 Fedme 110 2,0 1,0 3, ,9 1,0 3,0 Nettotilvækst Charolais Alder ved slagt ,0 9,7 11, ,2 12,4 16,7 Slagtevægt Form ,9 8,0 13, ,6 8,0 13,0 Fedme 471 2,6 2,0 3, ,5 2,0 3,0 Nettotilvækst
12 Limousine Alder ved slagt ,1 10,0 11, ,2 12,3 16,7 Slagtevægt Form ,2 10,0 14, ,8 10,0 14,0 Fedme ,5 2,0 3, ,4 2,0 3,0 Nettotilvækst Dansk Korthorn Alder ved slagt 11 10,9 9,5 11, ,6 12,5 16,5 Slagtevægt Form 11 7,5 7,0 9,0 51 8,3 6,0 10,0 Fedme 11 3,3 3,0 4,0 51 3,2 2,0 4,0 Nettotilvækst
13 Slagteresultater, kødkvæg krydset på malkekvæg Tabel 12. Kødkvæg anvendt på jersey. Jersey / Aberdeen-Angus Alder ved slagt 3 10,0 8,0 11, ,1 12,5 17,0 Slagtevægt Form 2 5,0 5,0 5,0 22 6,2 4,0 8,0 Fedme 2 3,0 3,0 3,0 22 3,5 3,0 4,0 Nettotilvækst Jersey / Belgisk Blåhvidt Alder ved slagt 59 10,6 8,7 11, ,3 12,2 16,3 Slagtevægt Form 54 6,9 5,0 9,0 92 7,3 5,0 10,0 Fedme 54 2,4 2,0 3,0 92 2,4 2,0 3,0 Nettotilvækst Jersey / Limousine Alder ved slagt 11 10,8 9,5 11, ,7 12,3 16,9 Slagtevægt Form 9 6,9 3,0 9,0 68 6,5 4,0 9,0 Fedme 9 2,9 2,0 3,0 68 2,9 2,0 4,0 Nettotilvækst Jersey / Simmental Alder ved slagt 12 10,9 9,4 11, ,1 12,4 16,1 Slagtevægt Form 8 6,1 4,0 10,0 37 5,6 4,0 8,0 Fedme 8 2,9 2,0 3,0 37 2,9 2,0 3,0 Nettotilvækst
14 Tabel 13. Kødkvæg anvendt på RDM. RDM / Belgisk Blåhvidt 10 pct 10 pct mdr Gns 10 pct 10 pct Alder ved slagt 9 10,1 8,5 12, ,9 12,2 15,6 Slagtevægt Form 8 7,5 3,0 10,0 26 9,2 7,0 11,0 Fedme 8 2,1 2,0 3,0 26 2,5 2,0 3,0 Nettotilvækst RDM / Limousine 12 Gns 10 pct 10 pct mdr Gns 10 pct 10 pct Alder ved slagt 38 10,9 9,6 11, ,5 12,8 16,6 Slagtevægt Form 26 7,7 6,0 11,0 67 8,6 6,0 11,0 Fedme 26 3,0 2,0 4,0 67 3,0 2,0 4,0 Nettotilvækst RDM / Simmental 12 Gns 10 pct 10 pct mdr Gns 10 pct 10 pct Alder ved slagt 33 10,8 9,3 11, ,2 12,3 16,7 Slagtevægt Form 28 7,0 5,0 9,0 58 6,8 5,0 9,0 Fedme 28 2,8 2,0 3,0 58 2,8 2,0 4,0 Nettotilvækst
15 Tabel 14. Kødkvæg anvendt på SDM DH. SDM DH / Blonde Alder ved slagt 23 10,6 9,3 11, ,5 12,7 16,7 Slagtevægt Form 19 7,3 5,0 10,0 40 6,7 4,0 9,5 Fedme 19 2,6 2,0 3,0 40 2,5 2,0 3,0 Nettotilvækst SDM DH / Belgisk Blåhvidt Alder ved slagt ,1 8,5 11, ,1 12,4 16,6 Slagtevægt Form 278 8,2 6,0 11, ,6 6,0 11,0 Fedme 278 2,2 2,0 3, ,4 2,0 3,0 Nettotilvækst SDM DH / Limousine Alder ved slagt ,5 8,8 11, ,2 12,4 16,3 Slagtevægt Form 143 7,1 5,0 9, ,9 5,0 9,0 Fedme 143 2,8 2,0 3, ,9 2,0 4,0 Nettotilvækst SDM DH / Simmental Alder ved slagt ,5 8,7 11, ,2 12,4 16,3 Slagtevægt Form 182 6,3 4,0 8, ,3 4,0 8,0 Fedme 182 2,7 2,0 3, ,7 2,0 3,0 Nettotilvækst
16 Tabel 15. Resultater fra individprøven. Eksteriørmål og produktionsresultater pr. race for perioden 1. okt. 30. sept. i årene 1998 til Vægt i kg v. 13 Ultralydareal cm 2 Race År Antal tyre Krydshøjde i cm Vægt i kg v. 8 Daglig tilvækst i g Fe pr. kg. tilvækst Simmental 1998/ ,1 6, / ,5 5, / ,6 5, / ,5 5, / ,4 5, / ,7 5, / ,3 5, / ,7 5, / ,3 5, / ,2 5,61 Grauvieh 1999/ ,9 5,74 Highland Cattle 2000/ ,4 6, / ,5 6, / ,6 6, / ,8 6, / ,5 6, / ,3 6, / ,6 5, / ,9 5, / ,4 5, / ,8 5, / ,4 5, / ,4 4, / ,3 5, / ,9 5, / ,2 5,40 Dansk 1998/ ,6 5,44 Gelbvieh 1999/ ,9 5,68 Dexter 2004/ ,7 5, / ,6 6,17 16
17 Vægt i kg v. 13 Ultralydareal cm 2 Race År Antal tyre Krydshøjde i cm. Vægt i kg v. 8 mdr mdr Daglig tilvækst i g. Fe pr. kg. tilvækst Salers 1998/ ,0 4,80 Aberdeen- Angus 1999/ ,1 5, / ,4 4, / ,8 4, / ,2 5, / ,9 6, / ,4 5, / ,4 4, / ,1 4, / ,0 6, / ,3 6, / ,9 6, / ,7 6, / ,0 5, / ,3 6, / ,2 5, / ,5 5, / ,3 5, / ,0 5, / ,5 5,82 Galloway 1998/ ,2 5, / ,6 5, / ,8 5, / ,9 5, / ,3 6,87 Hereford 1998/ ,0 5, / ,1 5, / ,2 5, / ,2 5, / ,9 5, / ,5 5, / ,0 5, / ,2 5, / ,2 5, / ,8 5,45 17
18 Ultralydareal Race Piemontese Blonde d' Aquitaine Dansk Korthorn Vægt i kg v. 13 År Antal tyre Krydshøjde i cm. Vægt i kg v. 8 mdr mdr Daglig tilvækst i g. cm 2 Fe pr. kg. tilvækst 1998/ ,5 6, / ,0 5, / ,4 5, / ,9 5, / ,9 5, / ,7 4, / ,2 5, / ,3 4, / ,2 4, / ,2 5, / ,7 5, / ,9 5, / ,4 5, / ,0 5, / ,3 5, / ,2 4, / ,8 4, / ,5 4, / ,9 4, / ,2 4, / ,3 5, / ,1 7, / ,2 5, / ,4 5, / ,0 5, / ,3 5, / ,3 5, / ,4 4, / ,1 5, / ,6 5,88 Charolais 1998/ ,3 5, / ,0 5, / ,9 5, / ,6 5, / ,5 5, / ,0 4, / ,2 5, / ,5 4, / ,8 4, / ,1 5,38 18
19 Vægt i kg v. 13 Ultralydareal Race År Antal tyre Krydshøjde i cm. Vægt i kg v. 8 mdr mdr Daglig tilvækst i g. cm 2 Fe pr. kg. tilvækst Limousine 1998/ ,9 5,57 Belgisk Blåhvidt Kvæg 1999/ ,9 5, / ,5 5, / ,0 5, / ,9 5, / ,6 5, / ,0 5, / ,8 4, / ,6 5, / ,3 5, / ,0 5, / ,7 4, / ,3 5, / ,7 5, / ,1 4, / ,6 4, / ,4 5, / ,4 5, / ,1 4,73 Skovkvæg 1998/ ,5 5, / ,4 5,33 19
20 Bedømmelse af tyre og køer Tabel 16. Antal kårede dyr fordelt på racer. Race Total ANG BBK BAQ CHA DEX GAL GRA HER HLC KOR LIM PIE SAL SIM Tabel 17. Udviklingen i antallet af Aktive Avlsbesætninger. Race / år Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt
21 Tabel 18. Vægtfaktorer for delindekser til beregning af S-indekset. RACE FRGT KLVN MLK FDS VKST SLGT EKST ANG 0 0,310 0,281 0,210 0,445 0,603 0 BAQ 0,196 0,413 0,155 0,256 0,630 0,538 0,187 BBK 0,087 0,236 0,082 0,237 0,525 0,846 0 BRU 0,093 0,104 0,079 0,246 0,740 0,290 0 CHA 0,139 0,347 0,142 0,523 0,759 0,418 0 DEX 0,188 0,852 0,234 0,625 0,250 0,125 0 GAL 0,157 0,153 0,111 0,287 0,900 0,172 0 GEL 0,071 0,119 0,112 0,241 0,823 0,398 0 GRA 0,154 0,202 0,157 0,273 0,895 0,217 0 HER 0,121 0,285 0,430 0,348 0,324 0,667 0,512 HLC 0,226 0,347 0,411 0,347 0,202 0,129 0,319 KOR 0,200 0,300 0,129 0,412 0,794 0,535 0 LIM 0,192 0,432 0,243 0,473 0,408 0,438 0,212 PIE 0,102 0,196 0,096 0,323 0,569 0,518 0 SAL 0,065 0,080 0,224 0,084 0,540 0,601 0,433 SIM 0,146 0,113 0,174 0,272 0,902 0,388 0 Tabel 19. Vægtfaktorer til beregning af produktions-, funktions- og eksteriørindeks. FUNK PROD EKST RACE FRGT KLVN MLK FDS VKST SLGT KROP MUSK LEM ANG 0 0,473 0,429 0,320 1,169 1,585 0,524 0,286 0,190 BAQ 0,436 0,918 0,344 0,569 0,750 0,640 0,506 0,469 0,247 BBK 0,209 0,567 0,197 0,571 0,442 0,711 0,500 0,500 0,333 BRU 0,324 0,362 0,276 0,857 0,852 0,333 0,500 0,750 0,250 CHA 0,201 0,500 0,205 0,754 0,837 0,461 0,462 0,508 0,231 DEX 0,211 0,956 0,263 0,702 0,780 0,390 0,625 0,375 0,500 GAL 0,390 0,381 0,276 0,714 0,940 0,180 0,800 0,400 0,200 GEL 0,313 0,522 0,493 1,060 0,858 0,415 1,000 0,500 0,500 GRA 0,306 0,403 0,313 0,545 0,960 0,233 0,500 0,500 0,250 HCL 0,298 0,407 0,543 0,457 0,781 0,500 0,524 0,333 0,268 HER 0,182 0,431 0,650 0,526 0,472 0,972 0,415 0,425 0,226 KOR 0,378 0,567 0,244 0,778 0,813 0,548 0,800 0,400 0,200 LIM 0,311 0,700 0,394 0,767 0,650 0,699 0,581 0,419 0,145 PIE 0,298 0,573 0,280 0,942 0,583 0,530 0,800 0,600 1,000 SAL 0,258 0,309 0,868 0,324 0,597 0,664 0,439 0,658 0,149 SIM 0,406 0,315 0,483 0,755 0,962 0,404 0,455 0,545 0,182 21
22 22
23 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Efter beregning af avlsværditallene i november 2008 er det undersøgt, hvilken fremgang de enkelte racer har haft på hhv. kort (tabel 1) og lang sigt (tabel 2). Resultaterne i tabel 1 vil især for de antalsmæssigt små racer være noget påvirket af tilfældige udsving. Tabel 20. Avlsmæssig forskel mellem dyr født i 2006 og Race S- FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST Aberdeen Angus 1,6 0,0 0,6 0,5 1,2 1,6 0,3 1,9 Belgisk Blåhvidt Kvæg 1,7-3,1 0,5 4,6 1,0-1,2 1,6 2,7 Blonde d Aquitaine 2,7-0,0 1,6-0,6 0,7 2,4 0,6 1,5 Charolais 2,1-1,0-0,2 1,1 0,8 1,6 1,0 1,7 Dexter 0,8 0,4 1,9-2,3-0,8 1,5 2,2 0,1 Hereford 4,2-0,9 0,0 2,6 1,9 2,4-0,1 3,8 Highland Cattle 1,4 1,2 0,4-0,4 1,1 0,6-0,9 1,8 Korthorn 1,3 0,6 2,5 0,7-0,5 1,8-2,2 0,5 Limousine 2,2-0,3 0,3 0,7 0,7 1,6 1,1 1,6 Piemontese 2,4-2,8 0,0 0,8-0,3 1,8 3,2 2,5 Simmental 3,8-0,8 0,1 0,8 1,3 3,3 1,1 1,0 23
24 Tabellen viser den beregnede avlsmæssige fremgang på langt sigt. Tabellen viser den gennemsnitlige genetiske ændring (forbedring/tilbagegang) siden 2002 udtrykt i indeksenheder. Tabel 21. Gennemsnitlig årlig ændring i perioden Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Hereford Highland Cattle Korthorn Limousine Piemontese Simmental S-indeks FRG KLVN FDS MLK VKST SLG EKST 1,5 0,2 0,1 0,3 1,2 1,4 0,6 1,6 1,1-0,9 1,3 1,5-0,3 0,0 0,5 1,2 1,5-0,1-0,1 0,5 0,6 1,4 0,5 1,2 1,8-0,4 0,2 0,5 0,1 1,5 0,6 1,2 0,5-0,0 0,1 0,5-0,4-0,2 2,3 0,9 2,3-0,0 0,0 1,0 0,9 1,4 0,4 1,7 1,0 0,5-0,0 0,2 0,8 0,8 1,0 0,5 1,2 0,2-0,1 0,2-0,5 0,9 0,8 0,9 2,0-0,2 0,3 0,7 0,4 1,5 0,9 1,7 0,4-0,5-0,1 0,0-0,2 0,3 0,7 0,5 2,3-0,0-0,3 0,6 0,8 1,9 0,9 0,9 Tabel 22. Drægtighedslængde hos kødkvægsracerne. Antal dage, gennemsnit Minimum Maksimum Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Highland Cattle Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen
I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 28. februar 2011 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2010 Antal køer i alt pr. 1. oktober
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
DANSK KØDKVÆG Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
DANSK KØDKVÆG Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 26. februar 2018 Landskonsulent, Jørgen Skov Nielsen Oversigt Information fra Dansk Kødkvæg Årsstatistikken Individafprøvningen i Ålestrup
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr
Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt
Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar
Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016
Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved
Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018
Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018 Skotsk Højlandskvæg Køer m. kalv (højest 8 mdr.) Tyre Under 13 mdr. Under 37 mdr. Under 13 mdr. 13 18 mdr. 37 48 mdr. 13 20 mdr.
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar 2019
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar 2017
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg
Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.
Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,
DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER
DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug
Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan
Kvægbruget i tal DANSK KVÆG
2009 Kvægbruget i tal DANSK KVÆG Dansk Kvæg har i denne folder samlet en række statistiske oplysninger om kvægbruget og kvægsektoren. Folderen samler relevant statistisk materiale fra Dansk Kvægs basisorganisationer
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.
Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark
jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
smagen af godt oksekød
smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 1 - April 2018 DE GRÅ SIDER. Kommer foråret nu?!
Kommer foråret nu?! Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - April 2018 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Formandens klumme Da vi startede det nye år, var det samtidig starten på et jubilæumsår for foreningen,
TEMA: Avl KvægKongres 2015
Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Frugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Kat. nr Ejer By Point Ærespræmie. 400 Jacob Damgård Christiansfeld 23 æpr. Kat. nr Ejer By Point Ærespræmie
Præmieliste Kødkvæg Holdnr: 1 Tyr, Dexter 400 Jacob Damgård Christiansfeld 23 æpr Holdnr: 2 Køer med Kalv, Dexter 401 Jacob Damgård Christiansfeld 23 æpr 471 Aabæk Efterskole Aabenraa 23 Holdnr: 3 Ko,
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Avl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk
En ko oplevelse! KØDKVÆGETS DAG LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008 danskkødkvæg.dk Velkommen til Kødkvægets Dag den 13. september 2008 Der er efterhånden en del dage, der er taget patent på som et-eller-andets
Krydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret
Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2010-2011 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
SimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
SimHerd Crossbred Standardscenarier
SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Sådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret
Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..