HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 47 KOLLEGIEBOLIGER TOLDBODGADE

Transkript

1 HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 47 KOLLEGIEBOLIGER TOLDBODGADE

2 Introduktion For at skabe overblik over høringssvarene til det offentligt fremlagte forslag til lokalplan nr Kollegieboliger - Toldbodgade og forslag til kommuneplantillæg nr. 47 Toldbodgade, er de indkomne svar samlet i denne hvidbog. Planerne har været i offentlig høring i perioden til Der er indkommet 4 høringssvar. Høringssvarene er refereret i en forkortet version, men hovedbudskaberne er uændrede. Høringssvarene er i deres fulde ordlyd vedhæftet bagest i hvidbogen. I høringsperioden er der kommet høringssvar fra: Foreninger 1. Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen, Bestyrelsesmedlemmer i Byforeningen for Odense (indsendt af Paul J. Larsen, Kastanievej 25, 5000 Odense C) Enkelt borgere 1. Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense C 2. Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense CXX 3. Kristian Nørholm Jensen, Vindegade 123, 5000 Odense C Opsamling De indkomne høringssvar omhandler emnerne bygningshøjder og parkering på terræn, med ønske om at bebyggelsen har en mere bymæssig karakter og at parkering sker i bygning eller gårdrum. De væsentligste forhold i høringssvarene har været: ønske om, at bebyggelsen skal være mere urban/bymæssig, med karréstruktur mod vej og større bygningshøjder mod kryds. ønske om, at der ikke etableres parkering på terræn. forslag om at bebyggelsen hæves mod Næsbyvej således, at parkering etableres under boligerne.

3 By- og Kulturforvaltningens vurdering af de indkomne høringssvar Forvaltningen har vurderet, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Mere urban/bymæssig bebyggelse med karréstruktur mod vej og større bygningshøjder mod kryds indenfor området. Forvaltningen har i udarbejdelse af lokalplanen lagt vægt på, at bebyggelsen, i overensstemmelse med den overordnede planlægning for City Campus, opleves som parkbebyggelse, der indpasser sig i det grønne og med fokus på oplevelsen af nærheden til Åløkke Skov. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen i sin placering og højder på maksimum 4 etager respekterer kig fra Byens Bro igennem den grønne kile mod Åløkke Skov og at bebyggelsen i samspil med de øvrige nye bebyggelser i området understreger terrænfaldet ned mod havnen i overensstemmelse med Kvarterplan By- Havn fra Parkering på terræn. Forvaltningen vurderer, at parkeringspladserne på terræn er indpasset, så de ikke virker dominerende. Parkeringen vil være delvist afskærmet af skrænt mod Næsbyvej, beplantning og områdets ny bebyggelse. Der har i lokalplanen været fokus på, at områdets grønne arealer mod syd og øst friholdes for parkering og biltrafik. De indre gårdrum er friholdt til boligernes nære udvendige opholdsarealer. Udnyttelse af terrænforskel mellem Næsbyvej og byggegrunden med parkering under boligerne. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen bedst opleves som en integreret del af de grønne områder ved, at denne ikke placeres i niveau med Næsbyvej, men placeres i niveau med terrænet omkring Langesøstiens forlængelse og den grønne kile, hvor den nordlige del af den grønne kile vil munde ud i niveau med Toldbodgade i krydset Toldbodgade/Gammelsø. Afsender Uddrag af høringssvar Forslag til besvarelse 1 Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen, Bestyrelsesmedlemmer i Byforeningen for Odense (indsendt af Paul J. Larsen, Kastanievej 25, 5000 Odense C) 1A. Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen mener, at projektet er et flot koncept for undgdomsboliger, men at det er ærgerligt, at biler og parkeringspladser placeres ud mod offentlige omkransene veje. Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen mener, at da bebyggelsen er en del af det nye cityområde i form af Citycampus, bør bebyggelsen ikke fremstå med en karakter, som kendetegner byens forstæder. 1B. Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen spørger, om det ikke muligt at udnytte den store terrænforskel mellem Næsbyvej og byggegrunden således, Høringssvar 1A foreslås ikke imødekommet. Der henvises til besvarelsen på høringssvar 3A og 3B. Høringssvar 1B foreslås ikke imødekommet. Princippet for bygningernes placering på grunden er, at bebyggelse skal opleves som en integreret del af de grønne områder omkring Langesøstiens forlængelse og den grønne kile.

4 2 Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense C 3 Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense C at boligerne løftes og parkeringen etableres under nybyggeriet i denne ende. 2. Mikkel Egenhardt Fjederholdt tilslutter sig de andre indkomne høringssvar (nr. 1 og 4), og mener ligeledes at man i hele Fra stor dansk by til dansk storby -ånden bør prioritere karrestruktur i netop sådan et projekt, som lokalplanen giver mulighed for. Mikkel Egenhardt Fjederholdt begrunder det i, at denne del af byen gerne skal blive en integreret urban bydel, der forlænger fornemmelsen af selve city helt ned til havnen. Udover ovenstående bemærkninger, mener Mikkel Egenhardt Fjederholdt at projektet ellers er fint. 3A. Mikkel Egenhardt Fjederholdt tilføjer i relation til ovenstående indsendte høringssvar (nr. 2), at man fra kommunens side ønsker at gøre havnen til en urban bydel. Mikkel Egenhardt Fjederholdt påpeger, at ved de nybyggerier der kommer i selve city, bliver der lagt vægt på at byggerier, der ligger ud til kryds, markerer hjørnet ved at være ekstra højt dér og at parkering fjernes fra terræn og undrer sig over, at lokalplanen afviger fra de principper man ellers følger i selve byen. Han peger på at lokalplanen giver mulighed for parkering på terræn ud mod et kryds, samtidig med at den del af byggeriet, der er tættest på krydset kun er 3 etager, mens det længere inde bliver 4 etager. Han spørger til, hvad der blev af vigtigheden af at markere hjørner for at bidrage til byfornemmelsen. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen bedst opleves som en integreret del af de grønne områder ved, at denne ikke placeres i niveau med Næsbyvej, men placeres i niveau med terrænet omkring Langesøstiens forlængelse og den grønne kile, hvor den nordlige del af den grønne kile vil munde ud i niveau med Toldbodgade i krydset Toldbodgade/Gammelsø. Høringssvar 2 foreslås ikke imødekommet. Der henvises til besvarelsen på høringssvar 3A. Høringssvar 3A foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har i udarbejdelse af lokalplanen lagt vægt på, at bebyggelsen, i overensstemmelse med den overordnede planlægning for City Campus, opleves som parkbebyggelse, der indpasser sig i det grønne og med fokus på oplevelsen af nærheden til Åløkke Skov. Bygningernes højder er bestemt ud fra, at der skal sikres kig fra Byens Bro mod skov og havn, således byens sammenhæng med og nærheden til skov og havn understreges. Der er fra Byens Bro og ned til havnen synlige højdeforskelle. Lokalplanen sikrer med bestemmelser om bygningshøjder på maksimum 4 etager, der ligger i tråd med højderne på de øvrige bebyggelser i området (EAL 3-5 etager og HF&VUC 4 etager), at bebyggelsen i samspil med de øvrige nye bebyggelser i området understreger terrænfaldet ned mod havnen.

5 4 Kristian Nørholm Jensen, Vindegade 123, 5000 Odense C 3B. Mikkel Egenhardt Fjederholdt mener, at man i projektet bør stræbe efter at få parkering ned i kælderen eller ind i et eventuelt gårdrum, samt rykke bebyggelsen ud mod vejen så den fungerer som urban randbebyggelse, med 4 etager ud til krydset. Således, at der frigives et større areal på bagsiden, som kan udnyttes til grønt areal eller bebygges yderligere, eftersom det grønne islæt er sikret øst om bebyggelsen. 4. Kristian Nørholm Jensen mener at det isoleret set er et flot projekt, som skaber en masse dejlige boliger til byens studerende. Kristian Nørholm Jensen mener dog ikke at projektet i konteksten bynære arealer tilfører Odense meget urbanitet. Projektet lever ikke op til kommunes ambition om "Fra stor by til Storby". Kristian Nørholm Jensen mener at projektet med de store udenomsarealer med terrænparkering har forstadskarakter og på mange måder ligner tendenser fra 1960'erne, hvor der skulle bygges lavt og på store flader med massevis af parkering. Mener, at tilsvarende "dårlige" koncept ses på nabogrunden, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt ligger og ønsker, at de bynære grunde ikke udnyttes på denne måde. Kristian Nørholm Jensen mener, at urbanitet er karréstruktur med udnyttelse af grundens areal og placering af opholdsarealer inden i karréen. Høringssvar 3B foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen vurderer, at parkeringspladserne på terræn er indpasset, så de ikke virker dominerende. Parkeringen vil være delvist afskærmet af skrænt mod Næsbyvej, beplantning og områdets ny bebyggelse. Mod Toldbodgade skal parkeringspladser etableres i sammenhæng med træbeplantning således, at området får et grønt præg. Der har i lokalplanen været fokus på, at områdets grønne arealer mod syd og øst friholdes for parkering og biltrafik. De indre gårdrum er friholdt til boligernes nære udvendige opholdsarealer. Høringssvar 4 foreslås ikke imødekommet. Der henvises til besvarelsen på høringssvar 3A og 3B.

6 BILAG Indkomne høringssvar til lokalplan nr Kollegieboliger - Toldbodgade og forslag til kommuneplantillæg nr. 47 Toldbodgade. 1. Indsendt af: Paul J. Larsen, Kastanievej 25, 5000 Odense C (Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen, Bestyrelsesmedlemmer i Byforeningen for Odense) Flot koncept for undgdomsboliger. Ærgerligt - at biler/parkeringspladser skal have første parket ud mod offentlige, omkransene veje. Bebyggelsen er jo en del af det nye cityområde i form af Citycampus. Derfor bør bebyggelsen ikke fremstå med en karakter, som er naturlig i byens forstæder. Er det ikke muligt at udnytte den store terrenforskel mellem Næsbyvej og byggegrunden således, at boligerne løftes og parkeringen etableres under nybyggeriet i denne ende? Med venlig hilsen- Jarl Abrahamsen og Paul J. Larsen Bestyrelsesmedlemmer i Byforeningen for Odense. 2. Indsendt af: Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense C Jeg tilslutter mig de andre høringssvar, og mener ligeledes at man i hele 'Fra stor dansk by til dansk storby'-ånden bør prioritere karrestruktur i netop sådan et projekt som dette. Især da denne del af byen jo gerne skal blive en integreret urban bydel der forlænger fornemmelsen af selve City helt ned til havnen. Ellers er det et helt fint projekt! De bedste hilsner Mikkel 3. Indsendt af: Mikkel Egenhardt Fjederholdt, Vesterbro 29, 3. sal, dør 6, 5000 Odense C I relation til mit lige indsendte høringssvar, vil jeg gerne tilføje følgende: Det står som nævnt klart at man fra kommunens side af ønsker at gøre havnen til en urban bydel. Ser man på de nybyggerier der kommer i selve city, bliver der lagt vægt på at nybyggerier der ligger ud til kryds, markerer hjørnet ved at være ekstra højt dér. Et eksempel på dette er PKA's projekt hvor den forhenværende Falck Station lå. Samtidig gør man i selve city også meget ud af at få fjernet parkering fra terræn, helst ned i parkeringskældre, men ellers inde i karreernes gårdrum, så der ikke er skæmmende parkeringsarealer foran de nye byggerier (et pragt eksemplar på dette er Tigergården med sin parkering på terræn foran selve byggeriet - det er der ikke meget urbanitet over). Det der så undrer mig er at dette projekt, som ellers skal styrke den urbane fornemmelse på havnen og hjælpe til forlængelsen af city helt ned til vandet, fuldstændig afviger fra disse principper man ellers følger i selve byen. Man vælger med andre ord at tillade parkering på terræn ud mod et kryds, samtidig med at den del af byggeriet der er tættest på krydset kun er 3 etager, mens det længere inde bliver 4 etager. Hvad blev der af vigtigheden af at markere hjørner for at bidrage til byfornemmelsen? I overensstemmelse med den stil kommunen har lagt for selve city bør man derfor stræbe efter at få parkering ned i kælderen eller ind i et eventuelt gårdrum, samt rykke bebyggelsen ud mod vejen så den fungerer som urban randbebyggelse, med de 4 etager ud til krydset. Så frigiver man også et større areal på bagsiden man så kan lave til et grønt areal - eller bebygge yderligere (eftersom at den grønne kile som bekendt alligevel går lige øst om bebyggelsen, hvorfor det grønne islæt er sikret allerede). De bedste hilser Mikkel

7 4. Indsendt af: Kristian Nørholm Jensen, Vindegade 123, 5000 Odense C Først og fremmest vil jeg understregede at det isoleret set er et flot projekt og med sikkerhed skaber en masse dejlige boliger til byens studerende. Men i konteksten bynære arealer mener jeg ikke den projektet tilfører Odense meget urbanitet. Først og fremmest anser jeg ikke store udenomsarealer med terrænparkering som særligt urbaniserende. Og den lever for mig ikke op til kommunes ambition om "Fra stor by til Storby". For mig har denne udnyttelse af grunden forstadskarakter og ligner på mange måder tendenser fra 1960'erne hvor der skulle bygges lavt og på store flader med massevis af parkering. Urbanitet er karréstruktur med udnyttelse af grundens areal og placering af opholdsarealer inden i karréen. Tilsvarende "dårlige" koncept ses på grunden hvor Erhvervsakademiet Lillebælt har slået rod. Lad være med at udnytte de bynære grunde på denne måde. Det har vi forstæderne til. På forhånd tak