Forbrugerinddragelse i forsyningssektoren via. aftalebaseret regulering? Arbejdspapir nr. 1
|
|
- Kaare Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELFUNGERENDE MARKEDER Arbejdspapir nr. 1 Forbrugerinddragelse i forsyningssektoren via På et velfungerende marked med effektiv konkurrence er forbrugerne med deres valg af leverandør mv. med til at skærpe konkurrencen og fremme de produkter, som forbrugerne tillægger stor værdi. aftalebaseret regulering? I de dele af forsyningssektoren, der er kendetegnet ved naturlige monopoler, kan forbrugerne ikke skifte leverandør, hvis de er utilfredse. Det kan medføre mindre fokus på effektiv drift, innovation og lave priser til forbrugerne. Derfor er der i Danmark og mange andre lande en særlig regulering på monopolmarkederne. Reguleringen søger at opnå nogle af de gavnlige effekter, som velfungerende konkurrence ellers kan give anledning til. Dette arbejdspapir beskriver erfaringer med og udfordringer ved at inddrage forbrugerne mere aktivt i reguleringen og i de beslutninger, som træffes i danske forsyningsvirksomheder, der har monopolkarakter. Spørgsmålet er, om den form for økonomisk regulering, der kaldes aftalebaseret regulering, kan udgøre rammen om en mere aktiv forbrugerinddragelse i forsyningssektoren, og hvad der i så fald bør overvejes i denne forbindelse. Læs den fulde artikel
2 SIDE 2 På velfungerende markeder sikrer konkurrencen et pres på virksomhederne fra forbrugere og konkurrenter som normalt fører til lavere priser, bedre kvalitet, innovation og et større udbud af varer og tjenester. Væsentlige dele af forsyningssektoren i Danmark er imidlertid præget af naturlige monopoler, som ikke er udsat for effektiv konkurrence. 1 For at kompensere for dette manglende pres er sektorerne underlagt økonomisk regulering, der i dag består af et loft over selskabernes indtægter (indtægtsrammer) og effektiviseringskrav. 2 På monopolmarkeder kan forbrugerne ikke skifte leverandør fx kan danske vandforbrugere ikke skifte til et andet vandselskab. Det betyder, at disse forbrugere ikke har mulighed for at reagere på pris eller kvalitetsforskelle, og at selskaberne derfor heller ikke har samme incitament til at udvikle ydelser, der retter sig mod, hvad forbrugerne ønsker. Spørgsmålet er, om og i så fald hvordan stærkere forbrugerindflydelse i et monopol kan medføre, at forsyningsselskabers beslutninger bedre afstemmes med forbrugernes ønsker og præferencer på en måde, der imiterer forbrugernes indflydelse på et velfungerende marked. I regeringens forsyningsstrategi Forsyning for fremtiden fremgår det, at aftalebaseret regulering muligvis kan være et alternativ til den nuværende indtægtsrammeregulering, jf. også boks 1. Èt af elementerne i aftalebaseret regulering kan være en mere eksplicit eller stærkere inddragelse af forbrugernes præferencer i reguleringen, så det enkelte selskab i højere grad inddrager forbrugerhensyn i sine driftsbeslutninger. Hvis forbrugerne på monopolmarkeder skal kunne medvirke til at skabe et yderligere og bedre funderet effektiviseringspres på forsyningsselskaberne, vil det være centralt at afdække forbrugernes præferencer dvs. hvilke ydelser fortrækker forbrugerne generelt, og hvilken værdi har disse ydelser for dem. I dette arbejdspapir beskrives overordnet, hvordan man kan opgøre forbrugernes betalingsvillighed for monopolselskabernes service og ydelser, når der ikke er konkurrence på markedet. Desuden gennemgås nogle erfaringer og udfordringer med forbrugerinddragelse i økonomisk regulering, herunder i lande med aftalebaseret regulering. Arbejdspapiret går således videre med nogle af de analysespørgsmål, der blev præsenteret i det første papir om aftalebaseret regulering i forsyningssektoren i serien Velfungerende markeder. 3 Boks 1: Aftalebaseret regulering forhandling om indtægtsrammer Grundidéen med aftalebaseret økonomisk regulering er, at forsyningsselskaber, der er kendetegnet ved at være monopoler, indgår aftaler med regulator om deres fremtidige økonomi i stedet for som i dag at få fastsat indtægtsrammer af denne regulator. I en aftalebaseret regulering kan aftalerne om indtægtsrammernes størrelse dvs. hvor høje indtægter og dermed også hvor høje priser et selskab må have - indgås af de enkelte selskaber efter forhandling med regulator. Forbrugernes præferencer og i hvor høj grad selskabet ønsker at imødekomme disse, kan indgå som et element i forhandlingen, jf. figur 1. Figur 1 Aftalebaseret regulering Regulator forbrugerønsker AFTALE Det regulerede selskab Note: Figuren viser aftaler indgået mellem regulator og det regulerede selskab. Der er også eksempler på aftalebaseret regulering, hvor aftalerne indgås uden om regulator i direkte forhandling mellem kunder og det regulerede selskab. I en aftalebaseret regulering kan forhandlingerne omfatte andet end pris, herunder eksempelvis kvalitet, stabilitet, serviceniveau og innovation, jf. figur 2. I forhandlingerne inddrages viden om forbrugernes præferencer og betalingsvillighed for relevante ydelser, eksempelvis serviceniveau. Formålet er, at forbrugernes ønsker derved kan afspejles mere direkte i selskabernes aftalte indtægtsramme og som følge heraf også i selskabernes priser og ydelser. Boksen fortsætter på næste side.. 1 Forsyningssektoren omfatter typisk el-, gas-, fjernvarme- og vandsektorerne. 2 For el-sektoren gælder dette distributionsselskaber. Fjernvarmesektoren er stadig underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, men der er i politisk stemmeaftale fra 2018 besluttet at indføre indtægtsrammeregulering. 3 Aftalebaseret regulering i forsyningssektoren, Velfungerende markeder, Heri præsenteres begrebet aftalebaseret regulering nærmere.
3 SIDE 3.. Fortsat Forbrugerinddragelse på eget initiativ Figur 2 Aftalebaseret regulering kan omfatte andre elementer end pris INVESTERINGER - Langsigtet planlægning skal sikre forsyningssikkerhed - Skal integreres med kommunale planer INNOVATION - Optimering af processer - Udvikling af nye produkter Forbrugernes interesser er allerede i dag i større eller mindre grad varetaget i den danske forsyningssektor. Indtægtsrammereguleringen varetager fx hensynet til at sikre forbrugere og virksomheder lave priser. Med andre ord adresserer den økonomiske regulering direkte den markedsfejl, der ligger i, at de naturlige monopoler ikke er udsat for konkurrence. Samtidig er der også i udbredt grad en mere direkte forbrugerrepræsentation via bl.a. ejerstruktur og bestyrelsessammensætning, jf. boks 2. Boks 2 Forbrugerinddragelse i forsyningssektoren i dag Forbrugerrepræsentanter PRISNIVEAU - Indtægtsrammer fra regulator KVALITETS- OG SERVICE- PARAMETRE - Kunders ønsker til serviceniveau - Skal leve op til en anden regulering bl.a. vedr. miljøhensyn I dag er dele af forsyningssektoren via lovgivning forpligtet til at have forbrugerrepræsentanter i sine bestyrelser. Det gælder for distribution af fjernvarme og el samt i hele vandsektoren. I de kommunalt ejede forsyningsselskaber er kunderne også indirekte repræsenteret i bestyrelserne af de folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Disse medlemmer kan dog også have andre interesser end at sikre effektiv drift i det pågældende selskab. I de forbrugerejede selskaber har ejerne (forbrugerne) mulighed for at påvirke selskabets beslutninger gennem valg til bestyrelser. Udfordringerne med forbrugerinddragelse gennem bestyrelser kan dog være, at bestyrelsesmedlemmer kun har en retslig forpligtelse over for selskabet, og yderligere kan det ofte diskuteres, hvorvidt de valgte medlemmer er repræsentative. Forsyningsselskaber kan også på eget initiativ spørge forbrugerne i deres forsyningsområde, om fx præferencer eller idéer til levering eller udformning af specifikke forsyningsydelser. Eksempelvis har Skanderborg Forsyning oprettet et kundepanel for at få input og ideer til drift og services. 4 Et andet eksempel er BlueKolding, som arbejder med et klimatilpasningsprojekt i Kolding, hvor borgerne inddrages aktivt i udformningen af projektet. 5 Denne form for inddragelse er frivillig og praktiseres ikke af alle forsyningsselskaber. Afdækning af præferencer med stated preferences Der er typisk to måder at afdække præferencer på: stated preferences-metoden og revealed preferences-metoden. I stated preferences ( udtrykte præferencer )-metoden spørges forbrugerne direkte om, hvilke løsninger de ønsker, og hvad de er villige til at betale for disse løsninger. Metoden opstiller således hypotetiske valg fx i spørgeskemaform eller telefoninterview og giver derved mulighed for at indsamle præferencer for produkter og ydelser, der ikke er et reelt marked for, eller som endnu ikke er udført. Det betyder, at metoden kan bruges til at afdække forbrugernes præferencer, før et projekt sættes i gang. Samtidig har spørgeskemaer den fordel, at de kan sendes til hele den relevante gruppe af forbrugere. Men forskningsresultater har vist, at der er udfordringer ved metoden. Det skyldes bl.a., at de valg, forbrugerne stilles overfor, er hypotetiske i spørgesituationen. Forbrugerne ville med andre ord sandsynligvis svare anderledes, hvis valget skulle foretages i virkeligheden. 6 Når interview eller spørgeskemaer bruges til at afdække præferencer for produkter, antages det, at præferencerne allerede på forhånd ligger fast og er veldefinerede. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, idet præferencerne kan påvirkes af spørgsmålenes rækkefølge og formulering. De udtrykte præferencer kan således bl.a. påvirkes af, hvordan den information, som gives i en spørgeskemaundersøgelse, præsenteres. Eksempelvis kan initiale prisforslag påvirke den betalingsvillighed, som forbrugerne Pearce et al (2006), Cost-Benefit Analysis and the Environment recent developments, OECD
4 SIDE 4 giver udtryk for. Udfordringerne med ustabile præferencer kan være mere udtalte på de dele af forsyningsmarkederne, hvor forbrugerne mangler erfaring med at agere aktivt. I England bruger vandselskaberne stated preferencesmetoden til at finde forbrugernes betalingsvillighed. Erfaringerne herfra viser, at metodevalget kan påvirke de opgjorte betalingsvilligheder ganske meget. 7 I præferenceafdækning via stated preferences-metoden på forsyningsmarkederne er det derfor vigtigt at reducere de forskellige systematiske fejlkilder eller bias, som kan påvirke resultaterne. De vigtigste bias er forklaret i boks 3. Boks 3: Udfordringer ved at afdække præferencer med stated preferences-metoden Bias ved stated preferences-metoden Præsentation og mængde af information: Undersøgelser viser, at forbrugere ofte ikke bruger al den præsenterede viden aktivt, men i stedet udvælger aspekter, som de lægger vægt på i beslutningsprocessen. Vigtig information kan dermed drukne i mængden og ikke blive taget i betragtning. De fundne præferencer kan dermed være påvirket af, hvordan informationen præsenteres. Udformning og udførsel af spørgeskema eller interviews: Den tid, der gives til besvarelse, har indflydelse på besvarelsen - særligt hvis spørgsmålene har en vis kompleksitet. Tidspres kan fx betyde, at forbrugeren ikke vurderer al den præsenterede information, men i stedet forenkler problemstillingen. Samtidig kan opstillingen af spørgsmål og svarmuligheder påvirke resultatet. Præsenteres betalingsvilligheder eksempelvis med anvisning af et udgangspunkt, påvirkes resultatet ofte af dette udgangspunkt. Der sker en såkaldt forankring til det viste udgangspunkt. Strategiske bud dækker over situationer, hvor forbrugere har en stærk præference og har gennemskuet, at de kan påvirke processen gennem deres udtrykte betalingsvilligheder. Det kan medføre udtrykte betalingsvilligheder, som er forskellige fra de faktiske. Det forhold, at de afdækkede præferencer påvirkes af fremgangsmåden, kan også give incitament til at bruge en spørgeform, som fremmer egne interesser. Det kan løses ved fx at udvikle standarder for brug af stated preferencesmetoden eller ved, at præferenceafdækning foretages af en regulator. Det forstærker udfordringerne i en forhandlingsmodel, at forbrugerne normalt vil besidde mindre viden end selskaberne. For at forbrugerne kan træffe det bedste valg, skal de således have al nødvendig information i en brugbar form. Det kan være vanskeligt at opnå, bl.a. fordi forsyningsselskabernes tilskyndelse til at give al relevant information i nogle tilfælde kan være begrænset. Forbruger- og ekspertgrupper kan muligvis mindske udfordringerne med stated preferences-metoden. Forbrugergrupper bruges allerede i dag af nogle forsyningsselskaber i Danmark med henblik på at afdække forbrugerønsker. I Skotland indgår ekspertgrupper i forhandlingerne om aftaler i reguleringen 8. Brugen af forbrugergrupper rejser dog andre udfordringer, fx ift. repræsentativitet. Også for forbrugergrupperne kan det således være vanskeligt at tilrettelægge analysen, så der opnås et retvisende skøn for betalingsvilligheden blandt forbrugerne, se boks 4. Boks 4 Forbruger- og ekspertgrupper som forbrugerinddragelse Forbruger- og ekspertgrupper Nogle af udfordringerne ved stated preferences-metoden kan mindskes ved, at forbrugere inddrages, trænes og informeres om deres rolle og betydning og ved, at de gives tid til beslutningsprocessen. Det kan være svært at give tilstrækkelig information i eksempelvis spørgeskemaundersøgelser, men i forbrugergrupper er der bedre mulighed for at give mere detaljeret information og mulighed for at opbygge erfaring. Anvendelse af ekspert- og forbrugergrupper rejser spørgsmål om selektion og repræsentativitet. Det er derfor nødvendigt at undersøge, om det er en speciel type forbrugere, som deltager i forbrugergrupper, og evt. søge at korrigere for, at de forbrugere, der ikke er med i gruppen, har andre præferencer. Præferencer kan afdækkes uden at spørge forbrugerne revealed preferences-metode Et alternativ til stated preferences-metoden er at måle præferencerne indirekte ud fra faktiske handlinger - altså revealed preferences-metoden. Revealed preferences-metoden tager udgangspunkt i forbrugernes faktiske betalinger for varer og tjenester. På et velfungerende marked kan prisen for en vare observeres, og når forbrugere vælger at købe varen, kan denne pris 7 OFWAT: Towards water 2020 policy issues: customer engagement and outcomes, juli Customer Forum: Statement of purpose and work plan, august 2017
5 SIDE 5 betragtes som forbrugernes minimumsbetalingsvillighed for netop denne vare. Man kan med andre ord konstatere, hvad forbrugeren som minimum er villig til at betale. Den faktiske betalingsvillighed (dvs. hvor meget den enkelte forbruger rent faktisk var villig til at betale for produktet) kan dog ikke aflæses direkte. Selvom mange egenskaber ved specifikke forsyningsydelser ikke handles direkte på et marked, hvor priserne kan observeres, kan man bruge statistiske metoder til at opgøre markedsværdien af disse egenskaber. Dermed kan man fastlægge minimumsbetalingsvilligheden for den pågældende egenskab og dermed afsløre præferencerne for den pågældende ydelse (dvs. reveal preferences). Konkret sigter metoden således på at opgøre minimumsbetalingsvilligheder ved at estimere, hvordan de pågældende egenskaber ved forsyningsydelserne påvirker prisen på dem. 9 Boks 5 giver et eksempel på metoden. Boks 5 Eksempel på revealed preferences Prisen på en bolig afspejler en række faktorer ud over selve boligens kvalitet og størrelse. Det kan være indkøbsmuligheder, pendlermuligheder, udsigt, kvaliteten af den lokale skole etc. Det er under visse betingelser muligt at isolere den effekt, som sådanne faktorer eller egenskaber har på husprisen. Det er udtryk for markedsværdien af den pågældende egenskab. Da der således er forbrugere, der betaler denne pris for den pågældende egenskab, og formentlig forbrugere, der er villige til at betale mere, kan denne pris ses som et mindsteniveau for betalingsvillighed for de personer, der handler på markedet - dvs. et estimat for en minimumsbetalingsvillighed. Eksempelvis kan det være muligt at estimere betalingsvilligheden for rent badevand i en havn eller betalingsvilligheden for at undgå el-master eller lokal forurening ved at opgøre, hvordan disse forhold påvirker huspriserne i området. 10 Metoden kræver selvsagt et passende stort datagrundlag og en velspecificeret model. Fordelen ved denne metode er, at den kan opgøre en (minimums)betalingsvillighed med udgangspunkt i konkrete priser på markedet, som afspejler forbrugernes faktiske handlinger. Dermed undgås mange af de udfordringer, som kendetegner stated preferences-metoden, der bygger på hypotetiske spørgsmål om, hvordan forbrugerne ser på forskellige ydelser mv. Det er imidlertid ikke altid muligt at bruge revealed preference-metoden. Den faktiske minimumsbetalings- villighed kan således eksempelvis være vanskelig at opgøre for nye projekter, der ikke er erfaringer med. Samtidig kræver metoden mange data og ofte kompliceret økonometrisk metode, for at forsyningsydelsens priseffekt kan isoleres. I den engelske vandsektor opfordrer det engelske vandforbrugerråd (CCWater) forsyningsselskaberne til i højere grad at bruge revealed preferences-metoden. På grund af udfordringerne med metoden anbefaler vandforbrugerrådet dog samtidig at bruge den sammen med stated preferences-metoden, hvor det er muligt, for at give en stærkere afdækning af præferencer. 11 Der kan altså være gevinster i form af en stærkere præferenceafdækning ved at bruge revealed preferences-metoden. Men erfaringerne er sparsomme. Erfaringer med forbrugerinddragelse i aftalebaseret regulering Erfaringerne fra udlandet viser også, at der er udfordringer med at afdække og bruge skøn for forbrugernes præferencer og betalingsvillighed i den økonomiske regulering af forsyningsmonopoler. I forsyningssektoren i England, som i modsætning til den danske vandsektor består af private selskaber, er der sket et skift til aftalebaseret regulering. Her er forsyningsselskabernes indtægtsrammer forhandlet mellem selskabet og regulator. I Englands gas-, vand- og elsektorer er der således krav om at inddrage forbrugerne under udarbejdelsen af indtægtsrammerne. Blandt andet skal forbrugernes villighed til at betale for nye serviceydelser dokumenteres, før selskaberne foretager nye projekter, jf. boks 6. Boks 6 Aftalebaseret regulering i England Regulering af den engelske gas og elektricitets sektor 12 Gas- og elsektorerne i England består af få store private selskaber, som er underlagt en aftalebaseret regulering kaldet RIIO (RIIO står for Revenue = Incentives+Innovation+Output). RIIO blev indført i 2013 som et alternativ til indtægtsrammeregulering, blandt andet motiveret af, at man ville fremme løsninger med størst værdi for forbrugerne. I RIIO er selskabernes rammer fastsat ud fra forretningsplaner forhandlet med regulatoren (Ofgem). I forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanerne skal forbrugernes ønsker og holdninger inddrages. Der er ikke specifikke krav til, hvordan det skal gøres, det er overladt til selskaberne selv at vurdere, hvilken metode, der er bedst. Boksen fortsætter på næste side.. 9 Pearce et al (2006), Cost-Benefit Analysis and the Environment recent developments, OECD 10 Metoden er et eksempel på hedonic pricing-metode, som er en metode indenfor revealed preferences. Af andre metoder kan nævnes travel cost-metoden, adverting behaviour og cost of illness. 11 The Consumer Council for Water: Improving willingness-to-pay research in the water sector, juli OFGEM: Handbook for implementing the RIIO model, oktober 2010
6 SIDE 6.. Fortsat.. Fortsat Selskaberne skal i forhandlingerne redegøre for metoderne, så regulator kan vurdere, om eksempelvis betalingsvillighed er tilstrækkeligt afdækket. Ofgem kan give selskaberne mulighed for at opnå et højere overskud, hvis kvaliteten af forretningsplanerne, herunder præferenceafdækningen, er høj nok. Man forsøger dermed at inddrage forbrugernes ønsker direkte i forhandlingerne om indtægtsrammerne ved at lægge forbrugernes betalingsvillighed ind som et element i forhandlingerne. Erfaringer fra de første år med aftalebaseret regulering i England viser imidlertid, at forbrugerinddragelsen ikke har været tilfredsstillende. Den engelske regulator ønsker derfor at styrke forbrugerinddragelsen gennem uafhængige forbrugergrupper og ekspertgrupper. 13 I Skotlands vandsektor sker forbrugerinddragelsen gennem en ekspertgruppe, hvis opgave det er at udfordre vandselskabet, regulatoren og indtægtsrammens størrelse ud fra et forbrugerperspektiv, jf. boks 7. Ekspertgruppen har ressourcer til at lave egne analyser, høringer osv. Ekspertgruppen er sammensat af folk med viden om området, hvilket giver dem en stærkere forhandlingskraft over for vandselskabet. De almindelige vandforbrugere har ikke nogen direkte indflydelse på gruppens sammensætning. Boks 7 Aftalebaseret regulering i Skotland Den skotske vandsektor 14 Scottish Water er et statsejet selskab med monopol på vand- og spildevandsmarkederne i hele Skotland. Deres indtægtsrammer sættes på baggrund af en forretningsplan, som regulatoren (WICS) skal godkende. Yderligere skal Scottish Water måle forbrugernes generelle tilfredshed, og de skal i deres forretningsplaner sætte mål for, hvilket niveau for tilfredshed, de vil opnå fremover. Erfaringerne fra udlandet viser overordnet, at det er vigtigt at overveje, hvordan præferencer afdækkes bedst, og hvilke af forsyningsselskabernes ydelser, forbrugerne reelt kan og bør tilkendegive præferencer om. Yderligere giver erfaringerne fra både ind- og udland anledning til overvejelser om, hvordan forskellige typer forbrugere, herunder fx virksomheder, inddrages på en repræsentativ måde. Forsyningsydelser kan vanskeligt differentieres mellem kunder, og alle kunder betaler dermed for alle ydelser, uanset om kunden ønsker dem eller ej. Når erfaringer fra udlandet tages i betragtning, er det afgørende at holde sig for øje, at bl.a. den engelske forsyningssektor består af private virksomheder, orienterede mod profit. Dette adskiller sig betydeligt fra den skotske og store dele af den danske forsyningssektor. Det kan rejse andre udfordringer, fx mindre fokus på innovation og omkostningseffektivitet. Det betyder, at de engelske erfaringer med forbrugerinddragelse og aftalebaseret regulering ikke uden videre kan bruges i dansk kontekst. Forsyningssekretariatet 17 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i gennemføre en analyse om forbrugerne i vandsektoren. I dette arbejde vil det undersøges yderligere, hvordan og med hvilken effekt forbrugernes præferencer kan anvendes i økonomisk regulering. Resultaterne af dette analysearbejde vil løbende blive publiceret. Som en del af reguleringen er der oprettet en ekspertgruppe (Customer Forum), som skal varetage forbrugernes interesser. Ekspertgruppen er udpeget af Scottish Water, WICS og et skotsk forbrugerråd (Citizens Advice) 15 på baggrund af erfaringer eller viden og er ikke et repræsentativt organ for forbrugerne. 16 Ekspertgruppen har beføjelser til at forhandle direkte med Scottish Water om forretningsplanerne. Gruppen har ansvaret for at varetage forbrugernes interesser og skal sikre, at forretningsplanerne også afspejler forbrugernes interesser. Fortsættes på næste side.. 13 OFGEM: RIIO-2 Framework consultation, marts WICS: Strategic review of charges , marts WICS: Strategic Review of charges , marts Customer Forum: Statement of purpose and work plan, august Forsyningssekretariatet er den statslige regulator af vand- og spildevandssektoren i Danmark.
regulering i forsynings sektoren
KFST uafhængig konkurrencemyndighed VELFUNGERENDE MARKEDER 18 2018 Aftalebaseret regulering i forsynings sektoren I regeringens forsyningsstrategi Forsyning for fremtiden fremgår det, at aftalebaseret
Læs mereBENCHMARKING OG FORSYNINGSSIKKERHED I FORSYNINGSSEKTOREN
VELFUNGERENDE MARKEDER 32 2019 BENCHMARKING OG FORSYNINGSSIKKERHED I FORSYNINGSSEKTOREN I forsyningssektoren vil integration af forsyningssikkerhed i benchmarkingen kunne påvirke monopolselskabernes tilskyndelse
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2018 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for tredje år gennemført
Læs mereFORNUFTIG REGULERING OG EFFEKTIVE UDBUD DANVA NYTÅRSTAFFEL 12. JANUAR 2017 CARSTEN SMIDT, KONVEKS
FORNUFTIG REGULERING OG EFFEKTIVE UDBUD DANVA NYTÅRSTAFFEL 12. JANUAR 2017 CARSTEN SMIDT, KONVEKS FEM PRINCIPPER Princip 1 - Konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver Princip 2 - Incitamentsbaseret
Læs mereHvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?
Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2017
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2017 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for andet år gennemført
Læs mereEffekter af en mere ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering
NOTAT 29. marts 2017 Effekter af en mere ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering Sammenfatning Regeringens forsyningsstrategi Forsyning for fremtiden oplister en række principper og tiltag, der
Læs mereOpgavebeskrivelse og kravsspecifikation
Bilag 1 Opgavebeskrivelse og kravsspecifikation Analyse af forrentning og investeringer i vand- og spildevandssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER. I september sidste år, lancerede regeringen som bekendt Danmarkshistories første samlede forsyningsstrategi.
Tale ved lancering af forsyningernes visioner den 15. marts 2017 DET TALTE ORD GÆLDER [Intro: Forsyningsbranchens indspark er glædeligt] Det er en stor fornøjelse at være med i dag til lanceringen af jeres
Læs mereENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017
TEMADAG OM NY LOVGIVNING ENERGIDAGSORDEN FORÅR 2017 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 12. januar 2017 ENERGIPOLITISKE HASTESAGER 2016-17 Lovgivning om regulering af fjernvarmesektoren
Læs mereIndsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2019
Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2019 INDHOLD Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag FORORD Pluss og EY har for fjerde år i træk gennemført
Læs mereForsyningssektoren Undersøgelse af strategier og tendenser BILAGSRAPPORT
Forsyningssektoren 2016 Undersøgelse af strategier og tendenser BILAGSRAPPORT August 2016 Indhold 1 Indledning... 3 2 Prioriterede indsatser i 2016... 3 3 Effektiviseringspres... 7 4 Afdækning af samarbejdsformer...
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereKommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014
Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som
Læs mereRegeringens forsyningsstrategi et overblik
Regeringens forsyningsstrategi et overblik Strategien indeholder en række initiativer, der samlet vil understøtte effektiviseringer på 5,9 mia. kr. årligt i 2025 Forsyning for fremtiden (September 2016)
Læs mereHalmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017
Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereForsyningssektoren Undersøgelse af strategier og tendenser. Rapport
Forsyningssektoren 2016 Undersøgelse af strategier og tendenser Rapport August 2016 1 Introduktion Pluss har sammen med EY gennemført en spørgeskemaundersøgelse af strategier og tendenser i den danske
Læs mereUdviklingen i prislofterne i vandsektoren
Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.
ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030
Læs mereen vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI
en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og
Læs mereNy regulering af vandsektoren. Tone Madsen 15. marts 2016
Ny regulering af vandsektoren Tone Madsen 15. marts 2016 Hvad vil jeg sige noget om? Baggrunden for ny vandsektorlov i 2016 Hovedelementerne i den nye vandsektorlov med vægt på hvor de politiske knaster
Læs mereIntroduktion til benchmarking af varmevirksomheder
Introduktion til benchmarking af varmevirksomheder APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/7 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereDansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision
www.pwc.dk Dansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision November 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 2 3 Lovgrundlag Tendenser og udvikling Forslag til metode for beregning
Læs mereNORDVAND-KONCERNEN NOTAT OM
Advokat Lise Lotte Hjerrild Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 150145 E Den 1. marts 2011 NORDVAND-KONCERNEN NOTAT OM VALG AF FORBRUGERREPRÆSENTANTER Den 22.
Læs mereHøringsnotat til benchmarkingen for 2017
Dato: 11. november 2016 Sagsbehandler: /ch Høringsnotat til benchmarkingen for 2017 Forsyningssekretariatet sendte resultaterne og dokumentationen for den totaløkonomiske benchmarking for 2017 i høring
Læs mereJAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Læs mereDANVA Regionalmøder september 2016
Regionalmøder september 2016 Regeringens forventede forsyningsstrategi Regeringens forventede forsyningsstrategi Disposition: McKinsey-rapporten Et stærkere Danmark vækst 2016 Finanslovsforslag 2017 Regeringens
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereDanske Vandværker Tirsdag 15. marts Udfordringer i den ny regulering af vandsektoren. Svend Sand Partner
Danske Vandværker Tirsdag 15. marts 2016 Udfordringer i den ny regulering af vandsektoren Svend Sand Partner Præsentation Svend Sand Partner Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herningvej
Læs mereVejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster
Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinster Marts 2015 Vejledning i indberetning og anvendelse af ekstraordinære effektiviseringsgevinstervejledning i indberetning
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mere2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. februar 2011 af Rasmus Prehn (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Vibeke Grave (S), Magnus Heunicke
Læs merecirka kr., hvoraf afledning af spildevand står for cirka to tredjedele.
De danske vand- og spildevandsselskaber er såkaldte naturlige monopoler. Samtidig er der fortsat et betydeligt effektiviseringspotentiale i sektoren,. Det er på den baggrund, at brede politiske flertal
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereEvaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune
Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret
Læs mereEjerstrategi for de kommunalt ejede selskaber.
Punkt 13. Ejerstrategi for de kommunalt ejede selskaber. 2014-4126. Magistraten indstiller, at byrådet godkender ejerstrategier for Aalborg Havn A/S og selskaberne under Miljø- og Energiforvaltningen som
Læs mereUdfordringer og muligheder for Danske Vandværker Christiansborg 23. marts 2018
Udfordringer og muligheder for Danske Vandværker Christiansborg 23. marts 2018 Kort om Danske Vandværker - Brancheforening for landets vandværker og vandforsyninger - Ca. 2.000 medlemmer, svarende til
Læs mereKODEKS FOR GOD SELSKABSLEDELSE I KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER KONFERENCE 13. JUNI 2017
KODEKS FOR GOD SELSKABSLEDELSE I KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER KONFERENCE 13. JUNI 2017 Disposition Baggrund Generelt om god selskabsledelse Perspektiverne ved kodekset generelt og set med DANVAs øjne
Læs mereBilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 6/ i sag nr. VFL Mod. Forsyningssekretariatet
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 6/3 2015 i sag nr. VFL-2-2014 Gørlev Vandforsyning a.m.b.a. Mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har ved afgørelse
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs merePrispres // lokale miljø- og servicemål
Prispres // lokale miljø- og servicemål Workshop: Forsynings- og infrastruktur-sektoren d. 2. oktober 2014 v. Carl-Emil Larsen, Charlotte Frambøl DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk
Læs mereVejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet
Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereForbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion
1 Forbrugerejet fjernvarme er bedst til prisreduktion Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014. Imens har privatejede leverandører leveret
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereSkema til redegørelse for anbefalingerne for godt bestyrelsesarbejde
Skema til redegørelse for anbefalingerne for godt bestyrelsesarbejde Følg eller forklar erne er relevante for alle forbrugerejede vand og fjernvarmeselskaber. Selskaberne er meget forskellige, bl.a. med
Læs mereIntroduktion til vandsektorloven og bekendtgørelserne. 1. december 2011, konsulent Jens Plesner, DANVA
Introduktion til vandsektorloven og bekendtgørelserne 1. december 2011, konsulent Jens Plesner, DANVA regler Hvad omtales? Regelværkets struktur Indhold Fremadrettet 2 regler Regelværkets struktur Vandsektorloven
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Kolding Spildevand A/S Att.: Gunnar Hansen Kolding Åpark 1. st. tv 6000 Kolding 13. december 2011 Sag 4/1020-0600-0049 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereUdviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010
Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og
Læs mereEt stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet
Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne
Læs mereEN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 UDKAST af 29 06 12 EN FÆLLES SPILDEVANDSKONCERN STRUKTUR, MODREGNING I BLOKTILSKUD, BESTYRELSENS FOR- HOLD OG
Læs mereNye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011
Nye rammevilkår for VA i Danmark v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Vandsektorloven generelt (1) Vandsektorloven lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469, 2009)
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 24. marts 2014 HSA/CEL Vedr.: Kort resumé af rapport om evaluering af vandsektorloven Nærværende notat giver et kort resumé af den
Læs mereNotat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.
28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?
ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereAnalyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne
Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at
Læs mereMARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School
MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer
Læs mereErklæring vedrørende kommunegarantier
Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:
Læs mereNæstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S
Juni 2019 Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S JUNI 2019 1. INDLEDNING 3 2. EJERSKABETS RATIONALE 4 3. MÅLSÆTNINGER FOR SELSKABET 4 3.1 Ledelsen af selskabet 5 3.2 Økonomisk ansvarlighed
Læs mereENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016
ERFA HALM OG TRÆFLIS ENERGIDAGSORDEN EFTERÅR 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. november 2016 DANSK FJERNVARME-FAKTA 50 kommunalt ejede forsyninger og selskaber, som
Læs mereValgregulativ Forbrugervalg
2017 Dato 25-08-2017 Sagsnr. 2017-4158. Dok.nr. 2017-002915. Sagsbehandler Connie Brix Direkte telefon 76363631 E-mail jeco@bluekolding.dk Valgregulativ Forbrugervalg 2017 Forbrugerrepræsentation i bestyrelsen
Læs mereStatus for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren
Dato 28. september 2016 Baggrundsnotat Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Notatet er en opfølgning på det første møde i Energikommissionen den 9. maj
Læs mereForholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor
Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Besynderlig uoverensstemmelse ved sammenligning af vandpris per m 3 og omkostning per husholdning
Læs mereBilag 3. Krav til regnskaber mv.
Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2014 efter fusion med kloakanlæg. fra bebyggelsen Bakkegårdsparken i Slagslunde. Indledning. Afgørelse
Egedal Spildevand A/S Att.: Eiko Sølby Steinhauer Knud Bro allé 1 3660 Stenløse Den 10. september 2014 Sag nr. 13/09840 Afgørelse om prisloft for 2014 efter fusion med kloakanlæg fra bebyggelsen Bakkegårdsparken
Læs mereAnalyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde
Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde 24. april 2015 Gå-hjem-møde Dansk Energi Sigurd Næss-Schmidt, Copenhagen Economics Min baggrund Knap 30 års baggrund med praktisk økonomi o Meget
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs merePræsentation af Hovedresultater fra Pluss og EY s analyse af prioriteterne i forsyningssektoren
Præsentation af Hovedresultater fra Pluss og EY s analyse af prioriteterne i forsyningssektoren Dansk Affaldsforening 22. marts 2018 Foto: w ww.danskaffaldsforening.dk UNDERSØGELSESDESIGN OG DATAGRUNDLAG
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereNotatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.
BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.
Læs mereEjerstrategi for Morsø Forsyning. Gældende pr. 1. januar 2019
Ejerstrategi for Forsyning Gældende pr. 1. januar 2019 1 Kommune ønsker som ejer af Forsyning A/S at udøve et aktivt ejerskab og indgå i et samarbejde med Forsyning, med henblik på at fremme forudsætningerne
Læs mereKonkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren
Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2016 C(2016) 2783 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 17.5.2016 om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
Læs mere11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning
ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereJusteringer i prisloftbekendtgørelsen
24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereBarrierer for tættere samarbejde på tværs skal fjernes
Barrierer for tættere samarbejde på tværs skal fjernes 14. november 2017 Barrierer for multiforsyning og tættere samarbejde på tværs skal fjernes Med nærværende bruttoliste over barrierer for samarbejde
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereNy regulering, nye fronter?
Ny regulering, nye fronter? Spildevandsselskaberne står over for ny regulering. De møder den med forskellige udgangspunkter: Fx større eller mindre samt nyere eller ældre anlægsaktiver. Konsulentfirmaet
Læs mere2 Markedsundersøgelse
2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de
Læs mereHvad er indirekte handelsomkostninger? En teknisk gennemgang
Marts 2018 Hvad er indirekte handelsomkostninger? En teknisk gennemgang INTRODUKTION På baggrund af ny lovgivning fra EU, har Investering Danmark og Finans Danmark indgået en ny aftale med de øvrige parter
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereBertrams Knudsens Have - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015
Bertrams Knudsens Have - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 16. september 2015 på Bertram Knudsens Have. Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes
Læs mereBESTYRELSESSAMMENSÆTNING - MODELLER
Bilag 3: Modeller for bestyrelsessammensætning Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 168151 12. november 2015 BESTYRELSESSAMMENSÆTNING
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 408 Offentligt DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 23. september 2016 Projektnr. 00208 bi, jj/cel, KBJ
Læs mere- Orientering og uddybning af forliget
En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget
Læs mereStillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet
Stillings- og personprofil Kontorchef til Center for Detail og Distribution Energitilsynet September 2015 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mere