Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Transkript

1 Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup, AC-praktikant, Bachelor i statskundskab, AU Afdeling: Forretningsudvikling Januar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund og introduktion Projektets målgruppe Projektets formål og mål Projektperiode Evalueringens metode og fremgangsmåde Projektets målopfyldelse Projektets udfordringer og bud på løsninger fremadrettet Folkeskolereformen Alderen på deltagerne Forpligtelse - Jvnf. deltagerfrafald Relationen til underviserne Jvnf. deltagerfrafald Forløbets varighed Jvnf. deltagerfrafald Når fritidsjobbet er i hus Jvnf. deltagerfrafald Rotary-mentorer Mini-praktik Opsamling

3 1.0 Baggrund og introduktion Som led i Tryghed under Tag (TUT) har Herning Kommune iværksat en række projekter for egne midler (jf. medfinansieringsdelen). Projekt Fritidsjob er et af disse. 1 I forbindelse med opstarten blev det besluttet, at projektet skulle evalueres, og at Forretningsudvikling skulle stå for denne. Det er sket i løbet af efteråret 2014 og afrapporteres i nærværende rapport. Forretningsudvikling erfaringsopsamler og evaluerer også to øvrige TUT-projekter som Herning Kommune har iværksat: Projekt Brændgårdsparkens Familieklub og Projekt Fritidsguide. Nedenfor følger: Kort beskrivelse af Projekt Fritidsjob, herunder projektets målgruppe, formål og projektperiode, som de fremgår af den oprindelige projektbeskrivelse Gennemgang af evalueringens metode Vurdering og beskrivelse af projektets målopfyldelse Beskrivelse af de udfordringer projektet er stødt på undervejs Bud på hvordan udfordringerne kan løses og andre forslag til hvordan Projekt Fritidsjob kan suppleres og videreudvikles hvis man ønsker at fortsætte projektet Udover at belyse Projekt Fritidsjob kan nærværende evaluering også anvendes i forbindelse med opstart eller videreudvikling af beslægtede projekter. 2.0 Projektets målgruppe årige, som er bosiddende i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen. 3.0 Projektets formål og mål Ifølge projektbeskrivelsen var formålet at styrke de unges kompetencer gennem fritidsjob. Undersøgelser viser, at unge med fritidsjob har to-tre gange større sandsynlighed for senere at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret havde Projekt Fritidsjob som mål: At støtte unge fra lokalområdet i at blive ansat, varetage og fastholde et fritidsjob At give de unge viden om og tilknytning til arbejdsmarkedet At lade de unge få erfaringer om de regler og normer, der er på en arbejdsplads 1 Projektet har været forankret i Center for Børn og Forebyggelse med Centerchef Preben Siggaard som projektejer. Holger Rostgaard Nissen, afdelingsleder i ungherning, har været projektleder for projektet. 2

4 At klæde de unge på til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. 4.0 Projektperiode Projektet har været udført i perioden 1. januar december Evalueringens metode og fremgangsmåde Evalueringen er blevet til som et resultat af interviews med 5 unge brugere, projektets 5 medarbejdere (2 undervisere, 3 samarbejdspartnere) samt projektleder for projektet. Der er både foretaget fokusgruppeinterviews, telefoninterviews og individuelle interviews. Interviewene et gennemført i perioden 2. oktober 27. november Ud over interviewundersøgelsen er evalueringen blevet kvalificeret af registreringer (fremmøde, deltagere etc.) og projektrelaterede dokumenter. 6.0 Projektets målopfyldelse Projektets mål (jf. redegørelsen ovenfor) er kun delvist blevet opfyldt. Målet var, at unge skulle deltage i projektet, men reelt har 7 unge deltaget fast. Fremmødet og fastholdelsen har altså været en udfordring (se også næste afsnit om udfordringer og løsningsforslag). De unge, der har deltaget, oplever, at de er blevet klædt på til en søge et fritidsjob, hvilket alle også har gjort. De har kunnet hjælpe hinanden med at skrive ansøgningerne, og en enkelt hjælper nu et familiemedlem med at skrive ansøgninger. Ligeledes mener de unge, at de har fået større indblik i privatøkonomi, herunder SKAT, hævekort osv. Således er målet om, at de unge, oplever at være i stand til at kunne søge et fritidsjob blevet opfyldt, og de har fået viden om arbejdsmarkedet. Af de faste elever fik en enkelt fritidsjob, men det fastholdtes ikke, mens resten ikke fik fritidsjob. Dette forklares af underviserne primært med deres unge alder (13-14 år). Den unge, der fik et fritidsjob, var fyldt 16 år. Målene om at de unge der gennemgik forløbet blev ansat, varetager og fastholder et fritidsjob er således kun blevet opfyldt i mindre grad. 7.0 Projektets udfordringer og bud på løsninger fremadrettet I dette afsnit præsenteres de udfordringer som projektet er stødt på undervejs og ikke har formået at løse i projektperioden. I tilknytning hertil er der i de fleste tilfælde, igennem interviewene, blevet identificeret bud på, hvordan de kan imødekommes i en eventuel videreudvikling af konceptet. Erfaringerne kan også læses med henblik på at kvalificere andre beslægtede projekter. 3

5 7.1 Folkeskolereformen En udfordring for Projekt Fritidsjob har været den nye folkeskolereform, der trådte i kraft efter sommerferien i Den har betydet, at de unge har haft mindre fritid, og i den forbindelse peger flere af de interviewede på, at det kan være svært at finde tid til et fritidsjob. Et løsningsforslag er at gøre projektet til valgfag på de skoler, hvor de unge går. Fordelen vil her være, at de unge formodes at føle en større grad af forpligtelse, når undervisningen sker i skole-regi, og frafaldet må derfor antages at kunne reduceres. De unge peger ligeledes på, at det vil være en fordel, at det ikke foregår om aftenen. Dog skal man med denne løsning være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at de unge vælger det som valgfag, samt at det skal indholdstilpasses de forskellige distrikter. Endvidere vil det ikke umiddelbart være muligt at undervise mindre hold, jf. gældende regler om valgfag. 7.2 Alderen på deltagerne Målgruppens relativt lave alder viste sig i projektperioden at være en andet uforudset udfordring. De unge, der mødte fast op, var år med undtagelse af en, der var 16 år. I løbet af projektperioden, stod det klart, at virksomhederne ikke var interesserede i at ansætte de årige, primært pga. deres unge alder. De vil typisk først ansætte dem når de er år. Det er således mindre realistisk, at få et job i en butik, ift. et barnepigejob eller græsslåning, hundeluftning osv. Projektlederen understreger, at en mere skarp forventningsafstemning med de unge ville have været mere hensigtsmæssig. I forhold til en videreudvikling af Projekt Fritidsjob (og lignende projekter) peger erfaringerne på, at man enten må vælge at sætte aldersgrænsen op eller orientere sig mod andre typer af fritidsjobs, der er mere realistiske i forhold til den yngre del af målgruppen. En løsning kunne være, at finde inspiration i Lommepengeprojektet for unge, der er oprettet i Helhedsplanen i Gullestrup. Her udfører de unge forskellige praktiske opgaver i deres boligområde fast, mod at de får lommepenge. Disse opgaver er fx lektiehjælp, oversættelse af pjecer og infomateriale mv. 7.3 Forpligtelse - Jvnf. deltagerfrafald En udfordring, som alle interviewpersoner har peget på, er, at der har været et stigende antal af de unge, der ikke er mødt op til undervisningen og efterfølgende er faldet fra. Der er peget på flere grunde hertil: For det første, har der manglet en følelse af forpligtelse til at møde op både hos de unge, men også hos forældrene. Ifølge de unge var der ikke en tilstrækkelig klar udmelding om, at alle var forpligtet til at komme hver gang mange troede, at de kunne komme og gå som de ville. En løsning kunne derfor være at melde mere klart ud til de unge, hvori forpligtelsen består samt forventningsafstemme med de unge, hvad denne forpligtelse mere præcist indebærer. Herudover har det i projektperioden vist sig, at frafaldet i fremmøde har været smittende. Det vil sige, at der er set en kædereaktion i, at flere og flere ikke mødte op, efter de første faldt fra. 4

6 Både undervisere, ungdomsmedarbejdere og projektleder peger på, at det er den manglende opbakning fra de unges forældre, der er en af de væsentligste årsager til opfattelsen af forpligtelse. Forældrene havde således heller ikke en fornemmelse af, at de unge havde meldt sig til noget med et fast mødetidspunkt. Et løsningsforslag herpå er at afholde en orienteringsaften for forældrene. En sådan aften skal dog gøres attraktiv for lokalområdets forældre hvis man vil være sikker på at de dukker op til arrangementet. De unge peger desuden på, at det er en god idé at videreføre den praksis, at der udsendes SMS er inden hver mødegang, da de synes, det kan være svært at huske, hvornår det er. Yderligere påpeger en samarbejdspartner, at de unge ikke har haft viden om indholdet for hver mødegang og at det også er en af årsagerne til, at de unge er faldet fra. De unge har ikke fået en klar beskrivelse af, hvad der skulle ske til hver mødegang, og det foreslås derfor, at det skal gøres mere klart for de unge, hvad de får ud af at deltage. 7.4 Relationen til underviserne Jvnf. deltagerfrafald En anden udfordring, som alle interviewpersoner ligeledes påpeger, er at de unge og underviserne ikke har haft en relation på forhånd. Underviserne blev udvalgt ud fra deres job i den private sektor, hvorved det ved projektets formulering og opstart var antaget, at de kunne fremstå som arbejdsmæssige rollemodeller for de unge. Både medarbejdere, undervisere og projektleder peger dog på, at relationen til de unge er en yderst vigtig faktor ift. forpligtelsen til at møde op. Der er ikke enighed om, hvorvidt underviserne bør være en medarbejder, de unge kender på forhånd, eller om relationen kan skabes undervejs i forløbet. En af de største fordele ved, at de unge kender underviseren på forhånd er, at de i højere grad vil føle en forpligtelse til at møde op. Omkostningen (i forhold til projektets oprindelige intention) er til gengæld, at underviseren ikke vil være ansat i den private sektor. Hvis man ønsker at fastholde ideen om, at underviseren skal have job i den private sektor uden forudgående relation til de unge, kunne en løsning være, at der oprettes hold med et lavere deltagerantal end hidtil, således at der deltager 4-5 unge på hvert hold. Herved er det nemmere for (den ukendte) underviser og de unge at danne en relation, da der er færre personer at forholde sig til. Alternativt kan man også overveje, om undervisere der er kendte i forvejen, men ansat i den offentlige sektor, kan benyttes om undervisere og rollemodeller. 7.5 Forløbets varighed Jvnf. deltagerfrafald En udfordring, flere af interviewpersonerne har bemærket er, at forløbet har været for langt Guleroden, et fritidsjob, har været for langt ude i fremtiden. Således troede flere af de unge, at de kunne få job første gang de var der, og ikke skulle igennem et undervisningsforløb. 5

7 Der har været for langt fra projektets planlagte begyndelse, hvor der var fundet deltagere i boligområderne, til projektet reelt begyndte. Ligeledes foregik selve undervisningen over så lang tid, at der var løbende optag af deltagere. De unge peger på, at det løbende deltageroptag har været uhensigtsmæssigt, idet det er blevet oplevet som pinligt at komme ind på holdet som ny, samt at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at være imødekommende og åbne over for nye deltagere. En løsning kunne være at oprette flere hold med færre deltagere. Således kunne det løbende optag undgås, samtidig med at relationen mellem undervisere og de unge kunne øges hurtigere (se også forklaring samt fordele og ulemper i afsnit 6.2). En medarbejders forslag til et forløb er, at man mødes fire gange fast og herefter kan de mødes til snak og erfaringsudvekslinger, således at forløbet bliver kort og effektivt. Projektlederen påpeger, at holdene kunne afholde nogle mødegange sammen, og således have mulighed for at opleve andre undervisere end deres egne, samt at få en fra erhvervslivet (fx fra Rotary) ind til at holde oplæg, som de unge kan stille spørgsmål til. 7.6 Når fritidsjobbet er i hus Jvnf. deltagerfrafald En anden udfordring, interviewpersonerne har udpeget er, at de unge der har fået job i løbet af forløbet, ikke er kommet til mødegangene efterfølgende. De unge har ikke kunnet se formålet med at møde igen efter de har fået job, selvom tanken var, at de kunne hjælpe de andre og erfaringsudveksle. En samarbejdspartner fremhæver, at man i et andet fritidsjob-projekt tidligere haft erfaringer med at tage de unge, der har fået fritidsjob, ind som gæsteunderviser til vidensdeling, erfaringsudveksling om hvordan de fik job, hvordan det er at varetage et fritidsjob osv. 7.7 Rotary-mentorer Den sidste udfordring har været, at det ikke har været muligt at finde mentorer fra Rotary. Det var oprindeligt meningen, at disse skulle være rollemodeller for de unge, og støtte dem i processen. Det har dog ikke været muligt at finde mentorer, der hvor projektet har henvendt sig, som ville deltage. Desuden er de unge, iflg. både projektleder og samarbejdspartner, ikke interesserede i at have en mentor, de ikke kender i forvejen. Et løsningsforslag kunne være, at mentor-idéen nytænkes ind i projektet, således at underviserne i højere grad har mentorernes funktion i forbindelse med rådgivning og vejledning. Rotary-medlemmer kan desuden tænkes ind som oplægsholdere og til erfaringsudveksling til forskellige temaaftener. 6

8 7.8 Mini-praktik Igennem interviewene er der derudover fremkommet et forslag til en aktivitet, der kunne supplere løsningsforslagene ovenfor og tilføje et nyt element i projektets koncept: De unge kan komme i mini-praktik i en virksomhed. Dette med henblik på, at de unge kan få noget skrevet på deres CV og tilmed evt. få en udtalelse. Således vil deres muligheder for at få et fritidsjob øges, og de ville få en smagsprøve på arbejdsopgaver, normer på en arbejdsplads osv. som hører med til det at have et fritidsjob. 8.0 Opsamling Nærværende evaluering viser at Projekt Fritidsjob, i projektperioden 1. januar december 2014, delvist har levet op til de målsætninger, der blev formuleret ved projektets start. I tilknytning hertil har evalueringen identificeret de udfordringer, der er erfaret i projektperioden. De fleste udfordringer har evalueringen identificeret løsningsforslag på. Det betyder også, at der er identificeret en række erfaringsbaserede ideer, som kan bringes i spil, hvis Projekt Fritidsjob ønskes fortsat og videreudviklet. Erfaringerne der er gjort i denne sammenhæng, kan også med fordel bringes i spil ved opstart og videreudvikling af beslægtede projekter og aktiviteter. Dette for at lære af allerede gjorte erfaringer med henblik kvalificering af fremtid praksis. 7