Spørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Landstingsmedlem Palle Christiansen c/o Landstingets Bureau Her Spørgsmål til Landsstyret vedr. oplysningskampagnen om selvstyre Du har i medfør af 36, stk. 1, i Landstingets forretningsorden ved brev af 10. september 2008 stillet spørgsmål til Landsstyret vedrørende oplysningskampagnen om selvstyre. Spørgsmålene skal hermed besvares. Til den begrundelse, som er anført i spørgsmålet, skal der indledningsvis knyttes følgende bemærkninger. Det er Selvstyrekontorets opgave loyalt at oplyse om Den Grønlandsk-danske Selvstyrekommissions Betænkning. Det er ikke selvstyrekontorets opgave at stille spørgsmålstegn ved og forholde sig kritisk til kommissionens arbejde og anbefalinger. 1. oktober 2008 Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Oq/tel Fax govsec@gh.gl Alle grønlandske partier samt alle danske partier, Statsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, GEUS, DMU, Landsstyrets Sekretariat, Økonomidirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Råstofdirektoratet samt Erhvervsdirektoratet har deltaget aktivt i kommissionens arbejde. Professor Henrik Zahle, professor Jens Hartig Danielsen, professor Gudmundur Alfredsson, professor Ole Spiermann, professor Søren Bo Nielsen, deltog også i arbejdet og vurderede de forskellige data og kommissionens anbefalinger. Professorerne deltog i kommissionens løbende arbejde og var med til at sikre objektivitet og den faglige kvalitet i arbejdet, sammen med et stort antal kompetente embedsmænd fra både Grønland og Danmark. Den kendsgerning, at kommissionen arbejdede i næsten 4 år var yderligere med til at sikre, at kommissionen udførte sit arbejde grundigt. Betænkningens faglige kvalitet er derfor af meget høj standard. Det er ikke Selvstyrekontorets opgave at stille spørgsmålstegn ved dette arbejde, som mange kompetente embedsmænd, professorer og politikere har udført. Selvstyrekontorets opgave er at fremlægge kommissionens betænkning og anbefalinger i en sammenhæng, der gør anbefalingerne forståelige for borgerne. Selvstyrekommissionen anbefaler selvsagt selvstyre. 1/5

2 Andre kan naturligvis stille spørgsmålstegn ved kommissionens arbejde. Det kan være borgerne, opponerende partier, journalister eller andre. I denne sammenhæng skal det nævnes, at der på finansloven er afsat midler, der ydes som tilskud til partierne til anvendelse ved selvstyrearbejde. Der er afsat kr., som kan anvendes som tilskud til partiernes udgifter til aktiviteter af oplysende og debatskabende karakter forud for afholdelse af folkeafstemningen om selvstyre. Midlerne kan f.eks. benyttes til at fremlægge partiernes eget syn på selvstyre også et eventuelt syn, som går imod indførelse af selvstyre. Spørgsmål 1: Hvilke nedskrevne retningslinjer er lavet, så man kan være sikker på, at der ikke er nogen politisk indblanding i de dispositioner vedr. oplysningskampagnen, som træffes af selvstyrekontoret? Svar på spørgsmål 1: Selvstyrekontoret er som enhver anden enhed under Landsstyrets administration forpligtet til at følge almindelige forvaltningsretlige og administrative regler, som er gældende for den offentlige forvaltning. I sidste ende er det dermed også Landsstyret, som er ansvarlig for Selvstyrekontorets aktiviteter efter samme regler, som gælder for øvrige aktiviteter, der udføres af Hjemmestyrets administration. Landsstyret finder således ikke, at der er behov for at udarbejde særlige retningslinjer med hensyn til at forhindre politisk indblanding i oplysningskampagnen. Udgangspunktet for oplysningskampagnen er Selvstyrekommissionens betænkning, og oplysningskampagnen udføres i tæt samarbejde med Tusagassiivik. Selvstyrekontoret kan frit konsultere de forskellige partier, andre departementer, tidligere kommissionsmedlemmer og professorer, i udarbejdelsen af oplysningsmateriale. Powerpoint-præsentation, der benyttes som indledning til hvert borgermøde om selvstyre, der er arrangeret af Selvstyrekontoret, er således også forinden blevet forevist de forskellige partier, herunder Demokraterne, for at høre deres kommentarer. Som nævnt ovenfor har partierne deres egne midler til at føre selvstyrekampagne, ligesom alle partier er inviteret med på borgermødeturné, uanset hvilken holdning til selvstyret partierne har. Spørgsmål 2: Hvilke opgaver i forbindelse med oplysningskampagnen har selvstyrekontoret valgt at få løst med eksterne partnere? a. Hvordan er disse partnere udvalgt og er reglerne for udlicitering af offentlige opgaver blevet fulgt? 2/5

3 Svar til spørgsmål 2 og 2a: TV-spots : Til at lave tv-spots er Inuk Media blevet valgt, fordi de tidligere har udført arbejde for det tidligere Selvstyredirektorat. I dette arbejde interviewede Inuk Media alle de grønlandske og flere af de danske kommissionsmedlemmer. Derved erhvervede Inuk Media sig indgående kendskab til selvstyre og de relevante spillere indenfor området på dansk og grønlandsk side. I kraft af dette råder Inuk Media over et stort arkiv med relevante optagelser i Grønland og Danmark, som kan benyttes i spotsene. Grafisk arbejde: Inuk Media er blevet valgt til at lave det grafiske arbejde til tryksager i kampagnen, herunder annoncer i aviserne. Dette er gjort for at sikre, at den grafiske linje fra tryksagerne går igen ved tv-spotsene. Således forsøges en form for genkendelighed og koncept i oplysningsmaterialet oprettet. I nogle tilfælde har Sermitsiaqs og AG s grafiske medarbejdere været benyttet i udfærdigelsen af avisannoncer. TV-udsendelser : Ajaaja Media fra Sisimiut er blevet valgt til at lave 4 udsendelser af 25 minutter. Selvstyrekontoret valgte Ajaaja Media efter, at selvstyrekontoret havde rådført sig indgående med Tusagassiivik. Tusagassiivik har en journalistisk medarbejderstab med indgående kendskab til grønlandske tv-journalisters arbejde. I tv-produktionen er det af grundlæggende vigtighed, at der udføres journalistisk informationsarbejde. Derfor blev en journalists tilstedeværelse i videoselskabet prioriteret meget højt. I realiteten blev der snarere diskuteret tv-journalister end produktionsselskaber. Ajaaja Media blev valgt på grund af dets allerede tætte samarbejde med tv-journalist Ole Petersen. Ole Petersen er kendt for sine tvproduktioner af høj kvalitet. Ole Petersen er desuden kendt for stabiliteten i sit arbejde, hvilket også var en vigtig faktor. Det var også af stor vigtighed, at videoselskabet skulle kunne lægge alle andre opgaver til side og fokusere på denne ene store opgave, som det er at producere 4 tv-udsendelser om selvstyre. Radio-udsendelser : Radio-udsendelser bliver lavet i et samarbejde mellem Tusagassiivik, Selvstyrekontoret og KNR, som stiller lokaler og udstyr frit til rådighed. Direkte tv- og radiotransmissioner fra borgermøder: Selvstyrekontoret dækker KNRs udgifter i forbindelse med de landsdækkende direkte tv- og radiotransmissioner fra kysten. Det som dækkes er den tekniske muliggørelse af transmissionerne fra kysten. Trykkeri: Sydtryk benyttes som trykkeri. Sydtryk blev valgt på grund af sin kapacitet, evnen til at trykke i farver, samt tilstedeværelsen i Grønland. Der skal således ikke påregnes transport og fragttid ved modtagelsen af tryksager, hvilket er en væsentlig faktor. 3/5

4 Post: Udsendelse af tryksager Tele Post er valgt. Ud fra begrundelserne for udvælgelsen af de enkelte samarbejdspartnere, kan det ses, at hver enkelt samarbejdspartner står meget unikt i Grønland i relation til den opgave de udfører for selvstyrekontoret. Med hensyn til licitation bemærkes, at landstingslov nr. 3 af 6. april 1992 om licitation ikke omfatter den type opgaver, som der her er tale om. b. Hvad betaler selvstyrekontoret og dermed Landskassen for at få løst disse opgaver? Svar på spørgsmål 2 b: De samlede udgifter i forhold til nævnte samarbejdspartnere og nævnte opgaver, afhænger i nogle tilfælde af hvor mange aktiviteter og produktioner, der nås før folkeafstemningen. Men det endelige beløb vil blive på omkring 2,5 mio. kr. for de nævnte opgaver. Spørgsmål 3: I starten af september viste KNR en oplysningsfilm om selvstyre og økonomi. Det er Demokraternes opfattelse, at denne film var ren propaganda, der skulle få folk til at stemme JA. Hvad er Landsstyrets holdning til denne oplysningsfilm? Svar på spørgsmål 3: Landsstyret deler ikke Demokraternes opfattelse af, at denne film var ren propaganda. Udsendelsen blev udformet således, at Selvstyrekommissionens medlemmer samt embedsmænd som har arbejdet med i kommissionen, kunne uddybe kommissionens anbefalinger og baggrunden for disse. Landsstyret finder det vigtigt efter kommissionens 4-årige arbejdsperiode, at de tidligere kommissionsmedlemmer gives mulighed for at forklare deres arbejde. Under kommissionens arbejde har der været udfordrende forhandlinger i gang, hvilket umuliggjorde oplysningsarbejde om selvstyre-anbefalingerne. Derfor har dispositionen været, at kommissionsmedlemmerne og de medvirkende embedsmænd og professorer, skulle have mulighed for at først at uddybe betænkningen. Det var Selvstyrekontorets forhåbning, at KNR ville tage bolden op og arrangere debatprogrammer efter visningen af udsendelserne. Hvis dette blev tilfældet var der fuld bevidsthed om, at KNRs journalister ville tage de kritisk journalistiske briller på i den efterfølgende debat. Der var også bevidsthed om, at hvis KNR ville arrangere debatprogrammer, så ville oppositionen til selvstyre blive inviteret ind til programmet. Således ville alle argumenter for og imod selvstyre kunne få mulighed for at blive luftet af kritiske journalister og opponerende parter. 4/5

5 I den løbende dialog Selvstyrekontoret har haft med KNR, blev denne forhåbning om et debatprogram indfriet. Spørgsmål 4: Havde KNR på noget tidspunkt indvendinger mod oplysningsfilmen og hvad gik indvendingerne i så fald ud på? Svar på spørgsmål 4: Som nævnt i svaret til spørgsmål 3, har der været en løbende dialog med KNR. Ved denne dialog holdte Selvstyrekontoret et møde med KNR s direktør Lars Lennert-Sandgreen. Her fremførte direktør Lars Lennert-Sandgreen KNRs synspunkter overfor Selvstyrekontoret vedrørende selvstyreudsendelse nr. 1. KNR ønskede formuleringen Når Selvstyret bliver indført.. ændret til Hvis Selvstyret bliver indført... Selvstyrekontoret noterede fejlen og fik den rettet med det samme. Efterfølgende kunne KNR acceptere udsendelsen og den blev udsendt med efterfølgende journalistisk behandling og debat i studiet med deltagelse fra alle partier. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Hans Enoksen 5/5