Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Transkript

1 Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at bo. De skal mødes af krisecentermedarbejdere, der er klædt på med viden om voldens mekanismer og dynamikker og samtidig kender metoder til at arbejde med familier i krise. For det kræver en særlig faglighed at arbejde med voldsudsatte familier. Derfor har efteruddannelse af krisecentermedarbejdere været et grundelement i Kattunneq. Ligesom en stor del af arbejdet i projektet har handlet om at skabe en bred forankring af fagspecialiseret viden om vold mod kvinder og børn samt at styrke samarbejdet lokalt om de familier, som har brug for hjælp og støtte. I 2014 gik Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet samt Oak Foundation Denmark sammen om at styrke de grønlandske krisecentres faglighed, samarbejde og synlighed. Projektet løber til og med 31. marts 2019.

2 Overordnet har Kattunneq indeholdt: Ni kurser for krisecentermedarbejdere fra alle landets krisecentre med undervisning i voldsteori, metoder til arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn samt lovgivning, statistik, dokumentation og fundraising. Lokale fagfolk fra politi, kommune, dagtilbud, skole og sundhedsvæsen har deltaget på kurserne for at øge det tværfaglige samarbejde og styrke lokale fagfolks viden om vold i hjemmet. Opfølgningsbesøg på hvert enkelt krisecenter et par måneder efter hvert kursus. Besøgene blev gennemført for at styrke implementeringen af den nye viden og de metoder, som krisecentrene blev præsenteret for på kurserne. Støtte til etablering af netværksmøder og løbende dialog mellem krisecentre og lokale fagfolk, som også arbejder med vold i hjemmet. Udvikling af fagmaterialer, som kan støtte fagfolk i at italesætte volden og dens konsekvenser og tage den svære samtale med en voldsudsat. Derudover er undervisningsmaterialerne fra kurserne i Kattunneq tilpasset og trykt til undervisning i vold i hjemmet på socialrådgiveruddannelsen. Konferencen Vold i hjemmet et fælles ansvar i 2016 med deltagelse af flere end 200 fagfolk fra hele landet. Konferencen blev dækket bredt af pressen, ligesom Kattunneq løbende har sat fokus på vold i hjemmet i medierne. Det har vi lært fem væsentlige erfaringer fra Kattunneq 1. Kontinuerlig undervisning og opfølgning er afgørende for at øge fagligheden 2. Der er potentiale for at styrke krisecentrenes organisering 3. Det tværfaglige samarbejde om voldsudsatte familier skal styrkes 4. Der er behov for et fælles fagligt udgangspunkt for de centrale aktører, der arbejder med voldsudsatte familier 5. Der er behov for at oplyse om, at voldsudsatte børn skal ses, høres og tales med

3 1. Kontinuerlig undervisning og opfølgning er afgørende for at øge fagligheden Undervisningen i Kattunneq er forløbet over fem år med i alt ni kurser, opfølgningsbesøg efter alle kurserne, netværksmøder med andre fagpersoner og en konference. Det har givet gode muligheder for at arbejde med progression i fagligheden og givet plads til at eksperimentere med fx niveaudelt undervisning. Derudover har den lange projektperiode bidraget til, at kurserne er blevet et trygt og sikkert rum, hvor krisecentermedarbejderne har haft lyst til at deltage aktivt og ærligt. Den grønlandske organisation Mælkebøttecenteret har varetaget en stor del af undervisningen på kurserne i Kattunneq samt de lokale opfølgningsbesøg og netværksmøder. Det har været en forudsætning for, at det er lykkes at højne det faglige niveau mærkbart, at en af projektets partnere har været en lokal aktør med kendskab til grønlandsk lovgivning og forståelse for grønlandsk kultur. Dette har sikret, at viden fra fx krisecenterarbejdet i Danmark er omsat til brugbar metodeanvendelse og redskaber i den lokale kontekst. Kombinationen af kurser og opfølgningsbesøg har været en stor styrke i Kattunneq og har bidraget til, at ny viden er blevet implementeret i den lokale praksis med det enkelte krisecenters forudsætninger for øje. Teori og praksis har på den måde hængt tæt sammen i undervisningen, som løbende er blevet justeret og tilpasset krisecentermedarbejdernes faglige niveau og udfordringer. Krisecentermedarbejderne har i dag en forståelse for, at det kræver en særlig faglighed at arbejde med vold i hjemmet, og de ser i højere grad sig selv som professionelle aktører frem for ildsjæle, der udelukkende udøver godgørende arbejde. Faglighed på krisecentrene bør være et løbende fokuspunkt, dels for at sikre et konstant højt fagligt niveau, dels for at mindske sårbarheden i forbindelse med udskiftning af personale og frivillige og endelig for at opnå legitimitet som faglig sparringspartner blandt kommunale fagfolk. Erfaringsudveksling på tværs blandt krisecentrenes medarbejdere og ledere er vigtigt for at understøtte og styrke det faglige niveau. Derfor bør det faciliteres og finansieres fra centralt hold, at medarbejdere fra alle krisecentrene mødes årligt til kursusdage, workshops eller lignende med fagligt indhold.

4 2. Der er potentiale for at styrke krisecentrenes organisering Grønland har i dag otte krisecentre og et nationalt behandlingstilbud til voldsudsatte. Disse er meget forskelligt organiseret. Nogle krisecentre er organiseret i kommunen, typisk under Børne- & Familiecenteret, andre krisecentre er selvejende. Derudover er de fysiske rammer på krisecentrene meget forskellige, og andelen af ansatte og frivillige varierer ligeledes. Organiseringen har betydning for krisecentrenes muligheder for blandt andet faglig sparring og samarbejde med kommunale sagsbehandlere, kontinuerlig supervision og rekruttering af personale og frivillige. De selvejende krisecentre kan have udfordringer med at opnå samme adgang til hjælp og støtte med praktiske opgaver, og derfor kan den del af krisecenterdriften fylde uhensigtsmæssigt meget. Selvom krisecentermedarbejderne har stor viden og erfaring fra arbejdet med voldsudsatte, gør krisecentrenes manglende ressourcer og organisering på tværs, at det er svært for dem at tage initiativ til en faglig diskussion om vold på nationalt niveau. Krisecentrene er en væsentlig del af sikkerhedsnettet for de alt for mange kvinder, der er udsat for vold i familien. Hvis krisecentrene skal deltage som aktive, faglige aktører i det lokale arbejde med voldsudsatte familier, må adgang til viden, netværk og faglig sparring styrkes for særligt de selvejende krisecentre. Krisecentrene bør i højere grad inddrages i den faglige diskussion på nationalt plan om tilbud og indsatser rettet mod voldsudsatte. Krisecentrenes viden og erfaring gør dem i stand til at komme med et væsentligt bidrag.

5 3. Det tværfaglige samarbejde om voldsudsatte familier skal styrkes Kvindekrisecentrene er en væsentlig ressource i det specialiserede arbejde med voldsudsatte kvinder og børn, men deres arbejde skal ses (og skabes) i et tværfagligt samspil mellem forskellige aktører på området på lokalt, kommunalt og nationalt niveau. Et velfungerende tværfagligt samarbejde om de voldsudsatte familier er afgørende for at sikre, at familierne får den rette hjælp og støtte. I en spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af fagpersoner foretaget af Kattunneq i vinteren svarer 25 % nej til, at de har et godt samarbejde med det lokale krisecenter. 25 % svarer desuden nej til, at det generelle tværfaglige samarbejde om voldsudsatte familier fungerer godt i deres by/bygd. 79 % svarer, at de har brug for mere viden om, hvordan de bedste samarbejder med andre instanser om en familie med vold. I Kattunneq har vi løbende inviteret fagfolk fra socialforvaltninger, dagtilbud, skole, sundhedsvæsen og politi med til kurserne, ligesom vi i forbindelse med opfølgningsbesøg har forsøgt at støtte mødeaktivitet i tværfaglige, lokale netværk. Tilslutningen til kurserne og netværksmøderne viser, at der generelt er en vilje og et ønske om at styrke det tværfaglige samarbejde lokalt om voldsudsatte familier. Dog har det vist sig, at mødeaktiviteten afhænger af en stærk, lokal facilitator både i forhold til planlægning og indkaldelse til møder og til afholdelse og opfølgning på møderne. For at styrke det tværfaglige samarbejde mellem aktører, der arbejder med voldsudsatte familier i samme lokalområde, bør der i alle byer med et krisecenter findes en lokal facilitator, som kan sikre kontinuerlig mødeaktivitet. Erfaringer fra Kattunneq viser, at krisecentrene oplever, at det kræver høj faglighed at opnå respekt fra andre aktører på området for vold i hjemmet. Derfor er kontinuerlig efteruddannelse af krisecentermedarbejderne afgørende for, at de tværfaglige netværk med deltagelse af krisecentrene kan fungere. 1 Spørgsmål om vold i nære relationer til fagfolk, Kattunneq, 2018.

6 4. Der er behov for et fælles fagligt udgangspunkt for de centrale aktører, der arbejder med voldsudsatte familier Spørgeskemaundersøgelser foretaget i Kattunneq blandt et bredt udsnit af fagpersoner i henholdsvis 2016 og har vist, at socialforvaltninger, familiecentre, Majoriaq-centre, dagtilbud, skoler, døgninstitutioner, sundhedsvæsenet, politi m.fl. møder og arbejder med voldsudsatte familier. I seneste undersøgelse angav 49 % at have direkte kontakt med voldsudsatte familier i deres arbejde, og at familierne er en del af deres arbejdsområde. Alligevel ved kun 42 % af det samlede antal respondenter, hvordan de kan hjælpe en voldsudsat kvinde. Fagfolkene har kendskab til konsekvenserne af vold, og de har fået større fokus på at se og hjælpe de børn, der vokser op i familier med vold. Men der er fortsat stor efterspørgsel på viden både til eget arbejde og til at skabe det tværfaglige samspil mellem forskellige aktører rundt om de voldsudsatte familier. Undersøgelsen fra 2018 viser desuden, at en stor andel af respondenterne mangler grundlæggende viden om vold. Blandt andet svarer 56 %, at de er helt eller delvist enige i, at voldsudsatte kvinder ofte har et medansvar, hvis de udsættes for vold. 16 % svarer enten nej eller ved ikke på spørgsmålet, om det er en voldshandling at forsøge at kontrollere sin partner ved at nægte ham/hende at se sin familie eller venner. 15 % svarer nej eller ved ikke til, om det er en voldshandling at tvinge sin partner til sex. 10 % svarer, at de er helt eller delvist enige i, at vold i familien er en privat ting, som andre ikke skal blande sig i. Der er behov for et fælles fagligt udgangspunkt for de fagpersoner, som møder og arbejder med voldsudsatte familier. Divergerende holdninger til voldsudsatte og manglende faglig indsigt kan stå i vejen for at hjælpe familierne på den mest hensigtsmæssige måde. Viden er afgørende for at sammensætte en målrettet indsats både i forhold til afhjælpning og forebyggelse. Statistikker fra krisecentre og andre aktører kan bidrage med vigtig viden om både omfang, alder på beboere (både kvinder og børn), voldstyper, baggrund for henvendelse osv. Statistikkerne fra krisecentrene har været af svingende kvalitet gennem årene. Der er behov for et ensartet og sammenhængende overblik og fast rapportering. 1 Spørgsmål om vold i nære relationer til fagfolk, Kattunneq, 2018 og Spørgsmål om vold i nære relationer til fagfolk, Kattunneq, 2016.

7 5. Der er behov for at oplyse om, at voldsudsatte børn skal ses, høres og tales med Det kan være en faglig udfordring at tage kvalificeret hånd om børnene i indsatser, hvor forældrene er den primære målgruppe. Vi er kommet langt med undervisningen i Kattunneq, hvor krisecentermedarbejderne er blevet præsenteret for konkrete metoder og redskaber til arbejdet med børn. For mange har det betydet, at de har brudt berøringsangsten for at tale med børnene om den vold, de har oplevet i hjemmet. Flere har også fået større forståelse for vigtigheden af at arbejde med mor-barn-relationer i voldsudsatte familier. Tilslutningen til Kattunneqs kurser om vold mod børn viser blandt andet, at en del fagpersoner fra blandt andet dagtilbud og skole efterspørger viden om voldsudsatte børn og konkrete redskaber til at tale med børn om vold. Undervisningsmaterialerne fra kurserne i Kattunneq er tilpasset og trykt til undervisning i blandt andet den svære samtale med børn om vold på socialrådgiveruddannelsen. Andre uddannelser som pædagog- og læreruddannelsen vil have glæde af lignende materialer og fokus i undervisningen. I det hele taget er det afgørende, at alle fagpersoner, der arbejder med børn, kender tegn på vold i hjemmet og er i stand til at handle, hvis de er bekymrede for et barns trivsel. Det kan være lige så skadeligt for børn at overvære vold mod deres nære, fx deres mødre, som selv at blive udsat for vold. Derfor er det afgørende, at der arbejdes målrettet både med de børn, der selv er udsat for fysisk eller psykisk vold, og de børn, der lever i et hjem med vold mellem forældrene eller andre familiemedlemmer. Generelt er erfaringen fra Kattunneq, at det for mange fagpersoner ikke kommer naturligt at tale med børnene om de svære oplevelser i hjemmet. Derfor er det afgørende, at krisecentermedarbejdere og andre fagpersoner løbende efteruddannes i, hvordan de kan tale med børn om vold.