Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Transkript

1 Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk

2 Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er det vigtigt? Mælk med medicinrester må ikke leveres til mejeriet Hvis uheldet alligevel sker, kan det blive en dyr oplevelse for landmanden Mejeriprodukternes image som sunde og rene fødevarer skal bevares. Redaktør Iben Strøm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tekst Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fotos Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne. Version 2 September 2012 Du kan læse meget mere om dette i denne pjece. Gode daglige rutiner For at undgå uheld, skal de daglige rutiner optimeres. Rådene i denne pjece er ligetil og nemme at gøre til dagligdags rutiner. Udover gode rutiner kan det anbefales at lave en SOP (Standard Operationelle Procedurer) om Sikker Malkning, så du sikrer, at de gode vaner er tilpasset netop din besætning og bliver tydelige for alle medarbejdere. Husk oversættelse til andet sprog, hvis du har udenlandsk arbejdskraft. Side 2 Undgå medicinrester i mælken AMS

3 Mærkning Alle køer skal mærkes inden behandling helst allerede ved udpegning til behandling I AMS-besætninger skal koen mærkes med et synligt bånd på halen. Det er en ekstra sikkerhed for, at det er den rigtige ko, der genbehandles Sørg for, at der på gården er aftalt en nøjagtig procedure for mærkning Korrekt mærkning skal sikre, at behandlinger foretages på de rigtige køer Alle behandlede goldkøer skal også være mærket. Registrering Indtast altid framalkning inden behandling, fx allerede ved udpegning til behandling Indtast ikke slutdato. Alternativt kan man indtaste en meget lang framalkning fx et halvt eller et år frem. På den måde sikrer man, at koen framalkes, indtil tilbageholdelsestiden samt koens mælk og ydelse er godkendt. Udskriv dagligt liste med framalkede køer, og placér den synligt for medarbejdere Der må kun behandles køer, som står på listen. Optegnelsen over behandlinger skal indeholde: 1. dato for start og slut på behandlingen 2. hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet, med entydig identifikation 3. årsag til behandlingen 4. hvilket lægemiddel, der er anvendt 5. dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan det er indgivet. Undgå medicinrester i mælken AMS Side 3

4 Framalkning Kontroller, at framalkede køer virkelig malkes til afløb. Sørg for, at der ved Lely kommer retursvar fra T4C om, at framalkningen er registreret. Ellers kan koen fortsat blive malket med. Pas på ved alarmer i Delaval. Hvis der står en antibiotika behandlet ko i boksen, SKAL der ske skyl, inden en ny ko malkes. Sørg for jævnligt at sikre, at ventiler fungerer korrekt, så der ikke lukkes mælk til mælkeledning. Hvis en celletalsko allerede står til framalkning, og den ønskes behandlet med antibiotika, er det vigtigt at sikre, at afløb er til kloak der sker skyl med o C varmt vand efter malkningen tilbageholdelsesperioden korrigeres for behandling tro aldrig, at koen står til framalkning. Kontrollér, at der enten ikke er en slutdato for framalkning, eller at slutdato er sat til et halvt til et år frem i tiden. Der kan nemt ske fejl hvis en kendt celletalsko er indtastet med en slutdato, der ikke tager højde for tilbageholdelsestiden ved behandling. Hvis du framalker flere køer fra separationsafsnit efter hinanden uden skyl mellem hver ko, må der altså IKKE være nykælvere eller køer til insemination, så mælken går til tanken. Hvis uheldet er sket: Kontakt dit mejeri omgående Indvejning skal undgås. Opsæt et synligt STOP-skilt på tanken Bortskaf kasseret mælk korrekt, dvs. i gylletanken Vask tanken før ibrugtagning Husk at tjekke, at tanken er ren og fri for belægninger. I tvivlstilfælde kan du få en vejledende analyse af en prøve efter aftale med mejeriet. Selvom der ikke påvises syrningshæmmere ved den vejledende analyse, er mælkens kvalitet stadig dit ansvar, såfremt den leveres. Undgå forurening af mælken Mælk er en fødevare, og det er vigtigt, at der ikke er risiko for forurening af mælken under malkning. Rene og tørre patter inden malkning påbegyndes, er en selvfølge. Undgå brug af antibiotikaholdige pattemidler inden malkning. Hvis de benyttes efter malkning, skal yver og patter tørres grundigt af inden næste malkning. Foretag ikke klovvask under malkningen. Malkemaskinen suger meget luft ind under malkning. Denne luft blandes med mælken. Derfor er det vigtigt, at malkepladsen er ren, så malkningen udføres hygiejnisk, og luften ikke forurenes med sprøjt fra klovene. Side 4 Undgå medicinrester i mælken AMS

5 Benyt ikke diverse spraymidler til digital dermatitis mens der malkes. Ellers er der risiko for, at spraymidlet suges ind i mælken under malkning. Benyt kun godkendte produkter til yveraftørring og pattedesinfektion både før og efter malkningen. Hurtigtest på gården Tankmælk kan testes inden levering ved brug af Delvotest. Testen tager tre timer og har den samme følsomhed som testen på Eurofins Steins. Sørg for grundig opblanding af mælken i tanken inden prøveudtagning helst med speciel prøvehane på tanken. Hvis prøven tages i studs, kan det være nødvendigt at lukke minimum 50 liter ud af studsen, for at prøven er repræsentativ. VIGTIGT Hvis uheldet er sket, og der er malket en behandlet ko med i køletanken, skal du IKKE teste tankmælken. Tankmælken SKAL kasseres. Mælk fra enkeltdyr kan testes med Betastar Combo HS-test, inden mælken malkes med i køletanken. Betastar er en hurtigtest på 8 minutter. Testen har en god følsomhed på koniveau til at fastslå, at mælken ikke længere indeholder antibiotika. Det skal sikres, at kun antibiotika, der kan måles med testen, benyttes på ejendommen. Testen kan benyttes på tankmælk eksempelvis i AMS-besætninger, hvor levering ikke kan afvente de tre timer, som en Delvotest tager. Benytter man Betastar på tankmælk, er der dog risiko for, at testen kan være negativ, selv om mælken findes positiv på Eurofins Steins. Det skyldes, at følsomheden på Betastar-testen ikke er så høj som Delvotesten. VIGTIGT Det er først efter tilbageholdelsestiden, at det er relevant at teste på koniveau. Inden da, er det ikke lovligt at levere mælken til mejeriet. Det vil til enhver tid være den officielle prøve udført på Eurofins Steins, der giver det endelige svar og som dermed lægges til grund for eventuelle sanktioner. Læs mere i pjecen Hurtigtest for antibiotikarester, som kan findes på Ingen hæmstof i mælk Hæmstof er uønsket i mælk, fordi: Forbrugerne forventer, at mælk er et rent produkt Antibiotika kan i sjældne tilfælde udgøre en risiko for alvorlige overfølsomhedsreaktioner hos mennesker Det kan give resistensproblemer På mejeriet tilsættes der mælkesyrebakterier til mælken, når mejeriet producerer ost og syrnede mælkeprodukter. Hvis bakterierne hæmmes/påvirkes på grund af hæmstof i den indvejede mælk, forringes både produktets kvalitet og udnyttelsen af mælken. Hvad er hæmstof og syrningshæmmere? Leverandørmælk undersøges som udgangspunkt én gang om ugen for hæmstof og syrningshæmmere. Hæmstof og syrningshæmmere er stoffer, der kan hæmme bakteriers vækst. Det er oftest rester af antibiotika i mælken fra behandlede køer, der ved uheld er kommet i mælken. Men det kan også være kemiske stoffer som rester af rengøringsmidler fra rengøring af malkeanlæg. Undgå medicinrester i mælken AMS Side 5

6 I praksis er det antibiotika, der er problemet, når der konstateres hæmstof i den ugentlige leverandørmælksprøve. Mere end 95 pct. af påvisningerne i 2011 viste sig at være antibiotika. Mejeriernes politik Mejeriernes politik på området er, at antibiotika er uønsket i mælk af fødevaresikkerhedsmæssige årsager. En forudsætning for at kvalitetskravet kan indfries er, at mælkeproducenterne benytter sig af faste rutiner for at sikre, at mælk fra behandlede køer framalkes med egnet malkeudstyr og -teknik. Mejeriernes retningslinjer for disse procedurer er indskrevet i branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, kvalitetsprogrammet Arlagården og kvalitetsprogrammet Gården. Mejeriernes egenkontrol for hæmstof i mælk Myndighederne kræver, at en mejerivirksomhed har et egenkontrolprogram og undersøger mælken for indhold af blandt andet hæmstof/ antibiotika. I Danmark analyseres leverandørmælk som udgangspunkt én gang om ugen for hæmstof jf. mejeriernes branchekode. Prøven udtages automatisk ved afhentning af mælk til mejeriet. Mælkeproducenten ved ikke, hvilken ugedag, der analyseres for hæmstof. Analyserne foregår hos Eurofins Steins Laboratorium A/S i Holstebro. Mælkeprøven undersøges i to trin: Første trin er en screeningsmetode, der påviser hæmstof i prøven, og andet trin er en bestemmelse af hvilken type antibiotika og hvilken koncentration af stoffet, der er i prøven. Mejerierne anbefaler følgende model som konsekvens over for landmanden ved fund af positiv prøve: Ved påvisning af hæmstof klassificeres mælken i klasse 3, og der udtages opfølgende analyser ved hver leverance i 12 uger. Desuden pålægges landmanden en bøde i følgende størrelsesorden: Første påvisning af antibiotika: Værdien af to dages mælkeleverance kr. Anden påvisning af antibiotika: Værdien af fire dages mælkeleverance kr. Tredje påvisning af antibiotika: Værdien af otte dages mælkeleverance kr. samt separat indtransport af mælken i 14 dage betalt af mælkeproducenten. Hvis koncentrationen af antibiotika i prøven overstiger EU s grænseværdi, skal myndighederne orienteres, hvilket kan udløse yderligere bøde og eventuel overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler med fradrag i EU-støtten. Ved bøde, jf. ovenstående, placeres besætningen i kategorien skærpet rådgivning med hyppigere dyrlægebesøg. Før mejeriet tager mælken i brug, analyseres den for antibiotika. METODEN TIL AT FINDE ANTI- BIOTIKA ER MEGET EFFEKTIV 1 gram penicillin kan påvises i tons mælk. 1 tube til patten kan indeholde ca. 0,6 g penicillin. Side 6 Undgå medicinrester i mælken AMS

7 Årsager til uheld med antibiotika Kvalitetsrådgivere fra VFL, Kvæg interviewer mælkeproducenter, der har haft uheld med antibiotika. Det har givet megen nyttig viden om konkrete årsager til uheld. De mest almindelige er: Malkning af behandlet ko. Mange uheld skyldes menneskelige fejl. Derfor er kommunikation og sikre procedurer for indtastning og framalkning en stor hjælp til at undgå fejl. Manglende eller forkert indtastning. Manglende skyl efter malkning. Manglende eller mangelfuld rengøring af udstyr, der har været i kontakt med forurenet mælk. Alle køer til framalkning bør efterfølges af skyl, og alle antibiotikabehandlede køer skal efterfølges af lokalt skyl. Temperatur på skyl. Alle skyl skal foretages med o C varmt vand. Uheld relateret til vikar/afløser skyldes oftest dårlig kommunikation eller uheld, fx tab af et bånd. Uheld kan forebygges ved god tovejskommunikation om behandlede køer (både mundtlig og skriftlig) og korrekt mærkning af behandlede køer. Vikaren skal have en fair chance for at gøre sit arbejde ordentligt. Goldkøer behandlet med antibiotika overses eller glemmes, fordi de ikke er mærkede. Der sker flere uheld med malkning af goldkøer efter sammenløb af dyr. Der sker også uheld, fordi behandlede køer kælver tidligere end forventet. Også goldkøer skal mærkes. Forlænget udskillelse af antibiotika i mælk kan forekomme. Tilbageholdelsestiden skal forlænges hos køer, der har fået en høj dosis af medicin samt hos behandlede køer, der er påvirket syge og hos køer med lav ydelse. Medicin skal opbevares efter firmaets/dyrlægens anvisninger. Korrekt injektion er også vigtig. Injektion under huden eller i fedtvæv giver længere udskillelsestid. DIN LOKALE KVALITETSRÅDGIVER KAN HJÆLPE DIG MED AT LAVE PROCEDURER FOR SIKKER MALKNING. Undgå medicinrester i mælken AMS Side 7

8 Lars Kurt Laugesen Tlf: Henrik Abildgaard Tlf Benny Sørensen Tlf: Peter Uttrup Tlf: Jan Støve Tlf: Snorri Sigurdsson Tlf: Søren B. Nielsen Tlf Bent Truelsen Tlf: Lars Mortensen Tlf: Hans Henrik Bentin Tlf: